Nuclear Waste

Again and again we are told that there has not been found a solution for the used fuel from nuclear plants.
Trying to bring an end to this (deliberate?) misunderstanding, the following should be considered.
_______________________________________________________________________
After use, the radioactive fuel elements are stored under water.
– Three years at the power plant.
– Thereafter some 30 years at a temporary storage.

Thus, after almost all radioactivity has “evaporated”,

there are several possibilities.
1) “Wait and see” (Waiting for new regulations or possibilities)
2) Final disposal deep underground. (Almost abandoned)
3) Safe storage for future use. (Most sensible)
4) Reprocessing (As done in France)

About Reprocessing

During use, different harmful elements build up in the fuel rods and they should be removed before there is risk of cracks developing.
However well over 90 % of the original energi is still left, together with different useful elements.
But still
As long as the market has plenty of cheap uranium reprocessing is not economically feasible.
It is the reason for “Safe Storage”.

Dear unknown reader

Somehow I think the above notes should answer the question about nuclear waste.
If you want further details: Have a look at http://wp.me/p1RKWc-LC

However, I have a request:
This post was ment as an answer to the repeated statement that

“The problem related to used nuclear fuel has not been solved.”

Assuming that it is not based upon your own observation,
I dare to ask you – –
Go to the sources of this obviously wrong “information” and ask them to stop their (deliberate?) misinformation of the public.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

Radon og meget mere

English translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
________________________________________________________________________

Når diskussionen bevæger sig i retning af stråling og virkningerne på den menneskelige sundhed, er der flere forhindringer:
Først, selvfølgeligt: Mangel på pålidelige oplysninger om effekten af et lavt niveau af stråling.
Men et andet stort problem er de mange ukendte enheder, der anvendes.
Også den forvirring, der er forårsaget af uvidenhed.
Nogle gange også ønsker om at benægte fakta.
Endog et ønske fra nogle organisationer, der forsøger at forvandle alt der er relateret til radioaktivitet til at være en stor fare.

Nær slutningen af denne blok vil du finde en evaluering af de latterlige påstande og urealistiske “sikre grænser” i forhold til katastrofen i Fukushima.

Enheder

Bq Becquerel
1 Bq er et radioaktivt henfald per sekund og er en meget lille enhed.
Et voksent menneske indeholder ca. 4.500 Bq fra naturlige kilder.
Mere kan findes på World Nuclear
Sv Sievert
Sievert er et mål for den skadelige effekt af ioniserende stråling på mennesker, såvel som på dyr.
Også her giver World Nuclear et godt overblik over situationen.
Et meget illustrativt, og tilsyneladende pålideligt, Radiation Dose Chart findes på Wikimedia.
Andre enheder
Flere andre enheder er stadig i brug forskellige steder:
1 Sv = 1 J/kg = 1Gy = 100 rad = 100 rem = 100 Roentgen
Becquerel til Sievert
Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem Becquerel og Sievert.
Den eneste vejledning jeg har fundet er på en side fra Luckey fig. 10.
Her kan du udlede: 1 mSv = 1,7 kBq/litter.
Uden at have kontrolleret og frygtede at være forkert, nævner jeg:
1000 Bq/m^3 = 4.45 mJ*hour/m^3 = 6.3 mSv
Eller fra Wikipedia
UNSCEAR recommends a reference value of 9 nSv (Bq·h/m3)−1. For example, a person living (7000 h/year) in a concentration of 40 Bq/m3 receives an effective dose of 1 mSv/year.

Linear No Treshold
Forudsætningen om at lige meget hvor lidt, så er det skadeligt, har for snart længe siden måttet give op over for realiteterne.
Enten Eller
Et materiale kan være højradioaktivt eller der kan være radioaktivt i lang tid. Men, i modsætning til mange påstande, ikke begge dele.
Skader fra Stråling
Den megen uvidenhed og den fejlagtige propaganda har resulteret i absurde påstande.
På denne side har jeg forsøgt at løfte sløret for realiteter.

Radon

Nu og da kommer radon op i medierne og folk, der bor i “radon huse” kan være bange og vil ofte have svært ved at sælge deres hus.
På Wikipedia findes en meget omfattende vurdering om radon.
Herfra, og fra andre kilder, er følgende et kort resumé.

Oprindelse

Radon stammer fra henfald af uran, hovedsageligt fundet i granit i jordskorpen.
Den eneste isotop, der har interesse er Rn 222, der har en halveringstid på omkring fire dage.
Det er en tung ædelgas og vil kun skade, hvis det henfalder i lungerne.
Koncentrationen måles i Bq/m^3 (Henfald per sekund / m^3)

Koncentrationerne kan variere meget fra sted til sted.
I det fri, varierer det fra 1 til 100 Bq/m^3, endnu mindre (0,1 Bq/m^3) over havet.
I huler, i miner, eller i dårligt ventilerede boliger, kan koncentration komme op til 2000 Bq/m^3.
Typiske eksponeringer er omkring 100 Bq/m^3 indendørs og 10-20 Bq/m^3 udendørs.

Udsættelse for radon

Det magiske kur
Lige så meget som radon og stråling er frygtet, har det været set som en magisk kur for alle typer af sygdomme.
I en periode omkring 1915 var radioaktivt vand på mode, indtil nogle rige og entusiastiske mennesker overdoserede og døde en forfærdelig død.
Radon bade – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –  
Det skal bemærkes, at nu, såvel som længe før radon og radioaktivitet var kendt, har sundhedssøgere frekventeret steder, hvor de får “radon-behandling” for alle typer af sygdomme.
På internettet kan du finde flere reklamer for kurbade og klinikker, som for eksempel: her, her og her.
Radon i “Sundheds vand”
Selv radon mineralvand blilver reguleret:
Mindste styrke er 74 Bq/l, men følgende er fundet:
Merano: 2000 Bq/l og
Lurisia (Italien): 4000 Bq/l
Tl sammenligning tjener at vi alle bærer rundt på omkring 65 Bq/kg fra naturlige kilder.
Extremes
Høje niveauer af radon findes flere steder.
Bedst kendt er det, der oprindeligt blev kendt som “The Rasmar Paradox”:
En relativt lille befolkningsgruppe ved Rasmar i Iran udsættes for meget høje niveauer af stråling, mest fra radon.
Dette, ikke helt enestående, tilfælde er over 80 gange højere end den baggrundsstråling vi alle udsættes for.
Der har imidlertid ikke været rapporter om dårligt helbred.
Flere andre steder har lignende, men mindre eksponering:
– – • Guarapari (Brasilien)
– – • Cumuruxatiba (Brasilien)
– – • Kerala (Indien)
– – • Karunagappall (Indien)
– – • Arkaroola (South Australia)
– – • Yangjiang (Kina)
– – • Black Beach (Brasilien – Højeste, men ubeboet)

Sandsynligvis findes det højeste registrerede niveau i forbindelse med Watras Incident, som beskrevet lidt senere.
Miner
De sundhedsmæssige virkninger af høj eksponering af radon i miner har været kendt, helt tilbage til 1530.
Det blev først beskrevet af Paracelsus i hans beskrivelse af et langsomt ødelæggende syndrom blandt minearbejdere.
I dag ved man at eksponeringen kan nå op til 1.000.000 Bq/m^3
Det må håbes, at dette er “en saga blot.”
Efter Tjernobyl
Tilsyneladende for at undgå kritik ønskede de Sovjetiske myndigheder at evakuere alle personer, der ville blive udsat for en ekstra livsdosis på
350 mSv.
Hvis tilsvarende skulle implementeres i Norge ville det være nødvendigt at evakuere en halv million indbyggere i området omkring Mjøsa, hvor påvirkningen, fra radon, ville overskride denne grænseværdi.

Radiation Hormesis

Man kan finde en kontroversiel epidemiologisk undersøgelse, der uventet viser reduceret kræftrisiko vs. radon ved eksponering mindre end 200 Bq/m^3.
Dette blev først publiceret af T. D. Luckey, og er omtalt i Wikipedia.

Det er svært at forstå, hvorfor dette ‘sådan bare’ er blevet afvist af WHO og andre.
Og det er endnu sværere at forstå, hvorfor disse observationer ikke er blevet fulgt op.
En mulig anden årsag er
diskuteret her.

Jeg har forsøgt at sammenfatte eksisterende viden her.

Endnu mere overraskende er forskning der viser at selv meget høje doser af ioniserende stråling ikke har forårsaget de meget frygtede skader på kommende generationer.

De mange forskellige enheder og de ofte modstridende “beviser” har ført til følgende.

Cigaret Unit

Fra internettet, citerer jeg følgende:
For lang tid siden fik en ekspert i stråling spørgsmålet:
“Hvorfor vil du ikke sammenligne dine resultater til noget folk kan forstå, som for eksempel Cigaret Unit?”
Hans svar var klart:
“Jeg har forsøgt. Det er håbløst. Folk beskylder mig bare for at lyve.”
Fra privat korrespondance med en dansk ekspert, husker jeg noget tilsvarende.
(Desværre har jeg ingen optegnelser eller referencer.)

Watras Incident

Den eneste – forhåbentlig pålidelige, men også temmelig forvirrende information er fundet fra The Guardian og Wikipedia.
Følgende er et uddrag:

• Radon i enkelte boliger kan lejlighedsvis være størrelsesordener højere end typisk.
  Det blev dramatiseret ved det såkaldte Watras Incident:
  En medarbejder på et amerikansk atomkraftværk udløste sin strålingsmonitor efter han havde været væk fra arbejde flere dage.
  Dette var på trods af, at anlægget endnu ikke var forsynet med brændstof, og på trods af, at medarbejderen havde været dekontamineret og sendt hjem “ren” hver aften.
  Naturligvis forstod man at det indebar en kilde til forurening uden for anlægget.
  Det viste sig at være et radon niveauer på 100.000 Bq/m^3 i hans kælder.
  Den tilsvarende risiko for lungekræft forbundet med at leve i dette hus blev sammenlignet med den ekstrapolerede risiko fra at ryge 135 pakker cigaretter dagligt.

Det er svært at acceptere disse resultater og det bliver endnu vanskeligere, når det bemærkes, at alarmen blev rejst, ikke fordi han eller nogen af hans familie havde lidt af dårligt helbred.
En lignende, men ikke helt så dramatisk begivenhed fandt sted på et svensk atomkraftværk, der blev lukket i flere dage, indtil det blev konstateret at en af de ansatte havde taget sit strålingsmeter med hjem.

Hvad kan ikke undgås?

Lige meget hvor du er, og uanset hvad du gør, har vi alle – såvel som vore forfædre – været udsat for radioaktiv stråling.
Dette, sammen med ‘menneskeskabt eksponering’, er sammenfattet her.

Der henvises også til nedenstående.
2016 publicerer United Nations Environment Programme (UNEP) følgende:
“I dag ved vi mere om kilderne til og virkningen af eksponering fra [ioniserende] stråling end næsten ethvert andet farligt middel.
Kilderne til stråling, der forårsager den største eksponering for offentligheden, er ikke nødvendigvis dem, der tiltrækker mest opmærksomhed.
Faktisk kommer den største eksponering fra naturlige kilder, der altid har været til stede i miljøet.
Den største bidragyder til eksponering fra kunstige kilder er brugen af stråling i medicin.”

Hvad er tilladt?

Hvis enheder og doser er modstridende, er det intet i forhold til de eksisterende regler.
Det har naturligvis været nødvendigt at udslukke “oplysninger” fra mange såkaldt Grønne Organisationer der tilsyneladende specialiserer sig i skræmmekampagner.
Endvidere kan forskellige politiske udtalelser og regler være stærkt påvirket af frygt for at blive beskyldt for ikke at beskytte offentligheden.

Det er nemt at finde mange, klart modstridende, “fakta” og bestemmelser.
Alt for meget til at gå i detaljer her.
En meget omfattende guide til definitioner og bestemmelser vedrørende bortskaffelse af radioaktivt affald er udgivet af Det Internationale Atomenergiagentur.
Disse retningslinjer bliver tilsyneladende anvendt meget forskelligt i forskellige lande og i forskellige situationer.
Dette har resulteret i følgende, som er et uddrag af World Nuclear.

• Genbrug af materialer fra nedlukkede nukleare anlæg er begrænset af niveauet af radioaktivitet i dem.
  Dette gælder også for materialer fra andre kilder, som fx anlæg for naturgas.
  Men de niveauer der er tilladt, kan være meget forskellige.
  For eksempel kan skrot fra gasanlæg genbruges, hvis det har mindre end 500.000 Bq/kg (undtagelses niveauet).
  Dette niveau er dog tusind gange højere end clearance niveauet for genbrugsmateriale (både stål og beton) fra den nukleare industri, hvor alt over 500 Bq/kg, ikke kan blive frigjort fra myndighedskontrol til genbrug. – – – –
  Norge og Holland er de eneste lande med ensartede retningslinjer.

Selv i betragtning af det omsiggribende hysteri og det næsten giftige politiske lobbyarbejde, er det svært at forstå dette.

Offentlig interesse

Ofte vil man finde udsagn fra Grønne Organisationer som angiver, at alle niveauer af stråling er farlig.
Med billige og meget præcise Geiger-Tællere er det blevet moderne at finde “farlige” steder.
Selvfølgelig må hjælp fra offentligheden blive værdsat, som for eksempel da en for længst glemt radioaktiv kilde blev fundet i Tokyo.
Men samtidig er det nødvendigt at forholde sig til reelle eller udtænkte farer for det, vi alle er udsat for gennem hele vores liv.

Fukushima

Det er anslået at der blev frigivet radioaktivt materiale mellem 500 PBq og 1000 PBq (10^18 radioaktive henfald per sekund)
Stillehavet dækker 165 millioner km^2 og indeholder 66 millioner km^3 vand.
Hvis vi antager at alle disse 1000 PBq (10^18 Bq) blev ligeligt fordelt over 1% af havet til en dybde på 50 m
Og hvis vi undlader at vurdere at en overveje del, ‘sådan bare’ er “sunket ned” fordi det er tungt materiale, så vil du få 12 Bq/kg.
Hvis du derefter overvejer, at omtrent 90% af det radioaktive udslip er Jpd131 (se side 116 i UNSCEAR 2013 Rapport,) ja så vil 1,2 Bq/kg være aktivt på tidspunktet for disse rædsels-historier.

Endvidere kan det være værd at nævne, at det amerikanske National Academy of Science har henvist til målinger, der viser 7 Bq/m^3 af Fukushima-relatert 137Cs nær den canadiske kontinentalsokkel.
Dette kan dog have været temmelig vanskeligt at måle, i betragtning af, at den naturlige stråling i havet er 11.000 Bq/m^3

For at forholde sig til noget velkendt, kan det nævnes, at vi alle bærer rundt på omkring 65 Bq/kg (65.000 Bq/m^3) som en del af vores menneskelige legeme, eller at et radon niveau på 100.000 Bq/m^3 blev fundet i kælderen i et beboet hus.
Det var ‘sådan bare’ 1000 gange det vi frygter i Danmark.
(Watras Incident, som beskrevet ovenfor.)
Ret mig hvis jeg er forkert.

I betragtning af dette, er det svært at forstå, hvordan veletablerede “Grønne Organisationer” viser kort og angiver “ekstrem fare” relateret til den radioaktive forurening helt ud til den amerikansk vestkyst. Og fortsætte ubesværet ind over land.
1 RAD = 10 mSv
Men denne enhed er (bevidst?) forvirrende og vil ikke have nogen mening, uden angivelse af tid. F.eks. RAD/time.

Uden at kunne kontrollere, tror jeg dog dette link fra The Registrer er mere pålideligt.

Hvis du har tillid til World Nuclear, kan følgende være interessant:

• En silt barriere har længe været på plads for at forhindre forurening i at nå det åbne hav og at fortyndingsprocesserne på grund af havstrømme betyder, at der ikke kan påvises radioaktivitet i havvand udenfor havnen.

Hvis du er en fan af YouTube og har set “The Ocean of Death”, kan du spekulerer på, hvordan de mange fisk kan være så følsomme, at en stigning i strålingen fra 11.000 til 11.007 Bq/m^3 har forårsaget katastrofen vist på filmen.
I modsætning til stråling, er fisk temmeliglettet følsomme over for ændringer i koncentrationen af salt i vandet.
Så, hvis det ikke er direkte falskneri, vil de døde fisk måske kunne findes uden for et anlæg til afsaltning af havvand.
Udover dette er det værd at se på den sidste tabel på en side fra UNSCEAR.
Her ses det, at den radiologiske tolerance for fisk er sådan ti gange den for pattedyr og fugle.
Hvis du søger på en anden side kan du måske blive lettet ved at se, hvorledes dyrene trives i den stærkt radioaktive og forbudte zone ved Tjernobyl.

Så vidt jeg har forstået, er TEPCOs grænser for forurening af grundvandet, at der ikke må findes mere end 5 Bq/L af beta-radioaktivt materiale og en Bq/L af cæsium-134 og cæsium-137.
Igen bør dette ses i forhold til den naturlige belastning af det menneskelige legeme: 65 Bq/L og af havet: 11 Bq/L

For at være på den sikre side, blev grænsen for eksponering af stråling (helt arbitrært) sat til et millisievert / år.
Dette er “sådan bare” en tiendedel af hvad nogle europæere har været udsat for gennem hele livet.

Min konklusion er klar.
Noget er råddent – et eller andet sted –
Men hvor?

Kære ukendte læser

Hvis du kan svare på mit spørgsmål Men hvor? Eller hvis du har faktuelle indvendinger til ovenstående, så beder jeg dig skrive til mig på
thorkilsoee@gmail.com

Backup og Forsynings-sikkerhed

– – – – For kilder og henvisninger:
– – – – Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
– – – – Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
_______________________________________________________________________

Til tider kommer emnerne backup og forsyningssikkerhed op i diskussionen om ”Vedvarende Energi” contra Kernekraft.
Det følgende er et forsøg på at finde hoved og hale i dette, tilsyneladende ømtålelige emne.
_____________________________________________________________________________

Allerførst vil jeg konstatere at vi alle er enige om at det moderne samfund ikke kan fungere uden en stabil forsyning med elektricitet.
Og:
Det må ikke må glemmes at der er tale om meget store energimængder.
Naturligvis har vi ikke lyst til at betale for meget.

Hvis du, min ukendte læser, ønsker en udredning af det jeg mener er forudsætningerne for det følgende – Ja så henviser jeg til en anden og temmelig lang og lidt rodet side: Elektricitet i EU.
Denne side har naturligvis været udsat for kritik der, på trods af opfordringer, aldrig har været specifik.
Eller en kortere og mere generel side om Backup i almindelighed.

I gamle dage
Før det blev et alment ønske at reducere unødig udledning af skadelige klimagasser.
Dengang var det hele meget nemmere.
De kulfyrede kraftværker leverede grundlast, men kunne alligevel ændre produktionen så meget at de samtidigt sørgede for den nødvendige lastfølge til det varierende forbrug.

Nye udfordringer

Med udfasningen af kulforbruget står man med flere mulige energikilder, der i samarbejde skal opfylde det altoverskyggende krav om en stabil og billig forsyning:
-mmm – Sol og Vind eller
-mmm – Atomkraft.
I forening og i konkurrence skal disse på en eller anden måde være det
bærende element i forsyningen.
Dertil kommer
-mmm – Vandkraft, der specielt egner sig til at udjævne for variationer -m m- -mm i forsyning og forbrug.
-mmm– Biobrændsel, der i europæisk sammenhæng vil
-m-mm–have begrænset betydning.

For at undgå misforståelser nævner jeg at i hvert fald den nord-europæiske vind stort set er synkroniseret og at meget lidt vil være vundet ved at forbinde det europæiske system med et stærkt net af højspændingsledninger.

Sol og Vind
Selv om prisen er for nedadgående er det stadigvæk dyrt.
Men den egentlige akilleshæl er at disse kraftkilder er varierende og delvis uforudsigelige.
Desværre fremgår det ofte af diskussionen at der “snydes på vægten”.
Således tales der om produktion og forbrug over længere tidsrum.
Dette gøres uden at tage hensyn til at de nødvendige meget store energimængder ikke “sådan bare” kan lagres.
Eller sat lidt på spidsen:
Elektricitet skal bruges ‘nu og her’ og er den lettest fordærvelige vare der findes.

Specielt for Sol
I Tyskland, hvor PV (Solenergi) forudsættes at blive det bærende element i energi-forsyningen, har man allerede nu, under den spæde begyndelse, mødt følgende udfordring: (Se side 29 og 30 nederst på linket)

– 11 maj 2014: 80 % af energi
– fra VE
– Dec. 2014: PV (Solenergi)
– næsten fraværende.
– 6 juni 2014: 24 GW fra PV
bl(30 %)
– 12 nov. 2014: 10 % af energi
– fra VE
– 12 dec. 2014: 35 % af energi
– fra vind.

Fra Reality Check: Germany Does Not Get Half of its Energy from Solar Panels kan man udlede følgende:
– 21 juli 2014: 21 % af energi fra PV
– 18 jan. 2014: 0,1 % af energi fra PV
Når dertil lægges døgnvariationer, for slet ikke at tale om årstidsvariationer, synes det umuligt at forene ambitioner med realiteter.

Specielt for Landbaserede vindmøller
Naturligvis må det ikke glemmes at nabohensyn, på trods af dygtig lobbyisme, vil begrænse mængden af landbaserede vindmøller, der nok er lidt billigere end offshore.
Men de meget alvorlige menneskelige problemer MÅ IKKE sådan bare fejes ind under gulvtæppet.

Off-shore vindmøller
I modsætning til vindmøller på land skal der ikke tages hensyn til støjgener.
MEN
Der er andre udfordringer. Dette er forsøgt behandlet på en anden side.

• Lige meget hvordan det vendes og drejes vil prisen være en udfordring.
  På en anden side har jeg forsøgt at samle data om eksisterende og planlagte havvindmølleparker.
• Tilsyneladende er der begyndende trængsel således at det vil blive svært at finde egnede placeringer.
• En undersøgelse i USA viser betydningen af tabte landskabsværdier ved kystnære vindmøller.

Atomkraft
Selv om det ikke er et uoverkommeligt problem i Frankrig, så fremhæves det ofte at atomkraft kun / best egner sig til at køre som grundlast og således ikke egner sig til lastfølge.
For øvrigt er dagsvariationerne i forbrug af EL relativt små.

Men lige meget hvordan det vendes og drejes, så vil atomkraft, i modsætning til sol og vind, være i stand til at tilpasse sig et varierende forbrug uden NØDVENDIGVIS at få hjælp fra andre energikilder.
I modsætning til mange glade drømme vil “hjælp” fra sol og vind kun være til besvær.

For atomkraft gælder det desuden: På grund af risikoen for Xenon-forgiftning, og en katastrofe som ved Tjernobyl, vil det være nødvendigt at vente nogen tid med genstart efter en ned-lukning.
Også af denne grund er det urealistisk at forudsætte at atomkraft skulle være til rådighed som backup for sol og vind.
Men selv om Xenon-forgiftning ikke bliver akut, så vil der være unødvendig nedslidning ved gentagen lastfølge for sol og vind.

Vandkraft
Vandkraft er en “guds gave” til de lande der har naturlige muligheder.
I europæisk sammenhæng mest Norge, Schweitz og Østrig.
Men i europæisk sammenhæng kan vandkraft ikke udjævne meget andet end døgns-variationer.

Biobrændsel
Lige meget hvor meget det opreklameres, vil biobrændsel kun dække en lille del af behovet for energi.
Hvis det ønskes at biobrændsel skal bruges som backup for andre energikilder, vil det kræve store lagre for affald eller andet.
Naturligvis vil det også medføre at anlæg til brug af dette biobrændsel skal have større kapacitet og stå uvirksomme i lange tider.
Alt i alt vil dette blive en alvorlig økonomisk udfordring.

Hvor meget?
Hvis man har næsten ubegrænset lager-kapacitet for sin backup, behøves kun en produktionskapacitet der kan dække forbruget.
Men hvis man kun har begrænset lager-kapacitet for backup, vil det være nødvendigt at have tilstrækkelig produktionskapacitet til at fylde lagrene op når der er en overskydende produktion.
Denne gunstige situation kan naturligves risikere at blive kortvarig.
Når så, til gengæld, denne mulighed er ”for meget af det gode” vil det være nødvendigt at skrue ned for produktionen.
Dette emne er behandlet på The EnergyCollective, hvor det overraskende anslås at produktionskapaciteten typisk skal være syv gange gennemsnitsforbruget.

Specielt for Danmark
Danmark er et lille land med gode naboer, der hjælper med den nødvendige backup.
Men til en pris.
Ved god vind eksporteres overskudsstrøm til den øjeblikkelige spotpris, der normalt vil blive meget lav.
Når så vinden senere løjer af importeres den samme mængde strøm til helt anden spotpris, der er omtrent det dobbelte
Også her har The EnergyCollective været ude med en artikel, der bl.a. nævner den danske model til ”skræk og advarsel”.
Her antydes at det økonomiske tab er en ”statshemmelighed”.
Dette tab anslås (overdrevet?) til en milliard €/år og nævnes at blive stigende.
Hvis der laves beregninger skal fortjeneste for transit (Norge til Tyskland) naturligvis holdes udenfor.

Når vinden er god, ja så skal vi naturligvis ikke bebrejde Tyskland for ikke at aftage dansk overskud.
Det er billigere for Tyskland at skrue ned for import fra Danmark end at betale kompensationer til stoppede vindmøller.

Specielt for Tyskland
Med tilgængelige oplysninger er det meget svært at se hvorledes det vil være muligt at forene ambitioner med realiteter.

En interessant diskussion på netsiden The Energy Collective viser den håbløse diskussion.
Det hævdes at den store modstand mod A-kraft finansieres af Kulkraft-lobbyen.

USA’s Solskinsstater
I USA forsøger man at nedtone betydningen af periodevis negative priser.
Man skriver optimistisk Flere muligheder end problemer.

Stand By

Der har længe været tale om at betale kraftværker for at ’stå til rådighed’
eller at have aftaler med enkelte store forbrugere om at den kan være ’afbrydelige’.

July 2018 er emnet kommet op som refereret på netavisen Euroactiv.com
Begrundelsen for udfordringen er behændigt drejet væk fra den varierende energi fra sol og vind til den mindre udfordring fra variationen i forbrugsmønstret.

I Danmark har det været nævnt i El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men man har endnu ikke haft en egentlig diskussion om dette.
I januar 2015 har DONG været ude med tanken om ’stand by værker’.
I Tyskland har man luftet muligheden for at have afbrydelige forbrugere og garanteret backup.
Man er endog begyndt at nævne det uartige ord “forsyningssikkerhed”, og der er tilsyneladende nogle, der overvejer den fremtidige danske situation.

I England har man taget skridtet fuldt ud og har i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret forsynings-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.
Til stor ærgrelse for “de grønne” er A-kraft medregnet som “stabil forsyning” i modsætning til sol og vind.

Hvem skal rette ind?

For at sætte det lidt på spidsen, kan det måske siges at udfordringen er:
– Atomkraft og gammeldags kulkraftværker egner sig dårligt til at køre
– lastfølge FOR sol og vind.
og at
– Sol og vind egner sig dårligt til at køre lastfølge MED atomkraft.
og naturligvis:
– Sol og vind kan under ingen omstændigheder undvære andre
– kraftkilder som backup.
– Kraftværker, der kun skal være backup, vil af økonomiske grunde
– (næsten) altid være gasturbiner.

Til gengæld kan atomkraft og traditionelle kul-kraftværker, hvis det er nødvendigt, variere belastningen og uden hjælp tilpasse sig variationer i forbrugsmønsteret.
Selv om der altid vil være nogen adgang til reguleret vandkraft, er denne udfordring ofte (bevidst?) overdrevet:
Døgnvariationer vil, uden anden hjælp, betyde at kraftværkerne vil gå glip af ca. 15 % af den potentielle produktion.
Årstidsvariationer vil benyttes til nødvendige vedligehold og brændselsskift.

I denne sammenhæng vil jeg nævne at al tale om at kernekraft skal køre som backup for sol og vind er urealistisk.
– For kernekraft er ca. to tredjedel af omkostningerne bundet som faste
– udgifter.
– Hvis en kernekraftreaktor har været standset vil det vare flere dage
– før den kan genstartes.
Dette skyldes “Xenon-forgiftning”, der formentligt var en væsentlig årsag til ulykken ved Tjernobyl.

I flere lande, nok specielt i Tyskland og i Danmark, er det et politisk ønske at sol og vind kan afregne til fastlagte substituerede priser uafhængigt af den øjeblikkelige markedspris.
Derimod forudsættes stiltiende, at andre kraftkilder (kulkraft og atomkraft) afregner til markedspris, der kan blive meget lav. Specielt i perioder med megen energi fra sol eller vind.

En tilhænger af fri (kapitalistisk) prisdannelse vil naturligvis anse dette som værende groft konkurrenceforvridende.

For at undgå usaglige argumenter nævnes at traditionelle kulkraftværker og specielt kernekraftværker ikke egner sit til ‘sådan bare’ at ændre belastningen.
Dette skyldes ikke bare økonomiske hensyn.
Udover Xenon-forgiftning (Xe135), som allerede omtalt, vil anlæggenes fysiske levetid også forringes ved gentagne store temperaturændringer.
Standsninger, der ikke er planlagt, vil for moderne kernekraftanlæg være begrænset til væsentligt mindre end et per to år.

Hvilke muligheder har vi for backup?

Vandkraft vil være “første valg”. Men på europæisk plan er der ikke mange nye muligheder.

Pumped Storage står ligeledes uden muligheder for ret meget mere.
Naturligvis hvis man ikke vil acceptere urimeligt høje omkostninger.
Der forsøges med “Termisk Lager” og lagring af hydrogen, der begge vil have meget lav virkningsgrad.
Samtidigt vil kapitalomkostningerne blive sotre.

Biobrændsel vil, som omtalt, næppe blive andet end en dyr dråbe i havet.
Samtidigt må det forstås at verdensmarkedet under ingen omstændigheder kan leve op til kravet, hvis resten af Europa skulle ønske at følge Danmarks eksempel.

Batterier
Selv om brug af batterier er i rivende udvikling, vil det desværre kræve megen udvikling og prisreduktion før det når et prisleje hvor det vil have betydning som en hjælp for den nationale forsyning.
Marts 2017 ser man det vi alle vidste:
Noget skal gøres for at udnytte den varierende kraft fra vinmøller.
Det betænkelige er at det først bliver omtalt på netsiden Energi Supply når batterier skulle glorificeres.

Internationalt Samarbejde
I diskussionen om vindkraftens variation nævnes ofte at man ‘sådan bare’ skal forbinde landene med et stærkt net af højspændingsledninger.
Kan smart grid redde den fluktuerende vindkraft?
Svaret er NEJ.
Det vil være dyrt. Uden at blive mere end en dråbe i havet.
For detaljer se en anden side.
og
April 2016 er problemet behandlet af Søren Kjærsgård, der giver en meget grundig vurdering af energisituationen, specielt i Danmark og Tyskland.

Tilbage står så:
– – Afbrydelige Forbrugere
OG
– – Stand by Producenter, der formentligt ikke vil blive “grønne”.

De eneste oplysninger jeg har fundet er at man i England har haft et udbud for stand by producenter:
Der har man i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret backup-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.
Hvis jeg har forstået det rigtigt vil alle STABILE energikilder nyde godt af dette tilskud.
Til stor fortrydelse hos “de grønne”, inkluderer dette atomkraft men ikke sol og vind.
For at fremme samarbejde og undgå konkurrenceforvridning vil EU prøve at kræve at sådanne aftaler om betaling for Capacity Payments skal være grænseoverskridende.
Tilsyneladende krævede Norge at få andel i dette tilskud ved en eventuel kabelforbindelse fra Norge til Skotland. (30 millioner € per år)
Hvis jeg har forstået det rigtigt faldt aftalen på grund af dette krav.

Hvem skal sikre backup?
Hvem skal betale?

Dette spørgsmål kommer op med den igangværende udfasning af fossile brændsler.
Umiddelbart kan man forudsætte at:
– – – – Den skyldige skal betale.
OG AT
– – – – “Systemet” skal sikre sig at det bliver gjort.

Hvad koster Backup?

Disse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency (NEA,) der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Det er ikke klart hvorledes den nødvendige backup tænkes tilvejebragt.
Men da det er et politisk ønske at være fossilfri, kan billige systemer med fx gasturbiner udelukkes – I hvert fald ved det ambitiøse mål, der er en høj markedsandel af sol og vind.

Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter:

– – – Kernekraft:. 1,83 €/MWh
– – – Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
– – – Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
– – – Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
– – – Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration).

• Hvis der ekseterpolers fra ovenstående gennemsnit
  (20 % markedsandel) til det politiske mål på 60 % vil disse udgifter for sol og vind stige til omtrent det dobbelte.
  Til gengæld er udgifter til net-stabilitet faldende ved øget udbygning med kernekraft.

Selv om udgifterne er små, kan det undre at der slet ikke er indregnet udgifter til backup for kernekraft.

• Danmark er et lille land og falder ikke ind i billedet.
  Vi har gode naboer med både kernekraft og vandkraft, der dækker vort behov. – Naturligvis til en pris.
• Heller ikke Tyskland kan siges at følge gennemsnittet.
  For mig er det aldeles ufatteligt at de ansvarlige ikke har forstået situationens alvor.

Konklusion

Hvis du, min ukendte læser, ikke har faktuelle indvendinger mod ovenstående.
Ja så beder jeg dig selv overveje konklusionen.

Hvis du har FAKTUELLE indvendinger så skriv til mig: thorkilsoee@gmail.com

Hilsner og god tænkepause ønskes fra
Thorkil Søe

Senere tilføjelse

Stængt taget vil alle beslutninger på en eller anden måde blive vurderet ud fra det nagende spørgsmål:
“Er det berettiget ?” Justifikation value eller J-value.
Se https://wp.me/s1RKWc-4o

7 Arguments and 5 Myths related to Nuclear Power

The Danish organisation Clean Energy Information (REO) has published a small leaflet with the following.
_________________________________________________________________________

ARGUMENTS

# 1 Low environmental impact

Nuclear power is just as environmentally friendly as wind, solar and hydro power.

The total environmental impact of nuclear energy, incl. the fuel cycle is in line with the load of wind and solar power.

# 2 Great Security

No people have ever been harmed by emissions from western nuclear plants.
Neither in the operation of the works nor in the transport and storage of the radioactive waste.
The experience gained from all Western nuclear power plants since 1956 is more than 16,000 operating years without injury to humans.
The accident in Fukushima March 2011 does not change this situation.
The UN Scientific Committee on the effect of radiation says:
“No visible increase in cancer or other diseases is expected.”

# 3 Nuclear power requires small amounts of fuel and produces small amounts of waste

To produce approx. 1/3 of Denmark’s annual consumption requires approx. 30 tons of fuel at a nuclear power plant or 3,000,000 tons of coal at a coal-fired power station.

The nuclear power plant leaves 1.2 tons (0.5 m ^ 3) of high-level radioactive waste after recycling and emits little CO2 from mining.
The coal-fired power plant leaves 300,000 tonnes of ash and 8,500,000 tonnes of CO2.
Some countries have so far chosen not to recycle the spent fuel.
In that case, the amount of radioactive waste to be deposited increases.

# 4 Cheap and Stable Electricity Supply

Nuclear power is the cheapest CO2-free energy source for stable electricity generation.
New nuclear power plants will supply up to 35 øre / kWh, while wind power in Denmark will supply up to 105 øre / kWh.

Even with a wind power generation in Denmark corresponding to about 1/3 of the electricity consumption, winds in a total of approx. 1,000 hours (42 days) only cover less than 10% of our electricity consumption.
During these periods, the electricity supply comes from Norwegian hydropower or Swedish  nuclear power.
Large investments in wind power therefore require extra reserve power or security for imports and thus dependence on other countries.
The world’s nuclear power plants run an average of 75% of the time, but the best ones are above 90%
Therefore, nuclear power is a stable source of energy.
The existing nuclear power plants supply very cheap electricity.

# 5 Stor forsyningssikkerhed

The world’s uranium deposits last for hundreds of years.

With future reactor types or with thorium as fuel, the deposits last for several thousand years.
The majority of the world’s deposits of uranium and thorium are found in politically stable countries.
Nuclear power plant can have fuel for 10 years of consumption in stock.

# 6 Denmark has one of the highest CO2 emissions in the EU

In Sweden, where half of the electricity production comes from hydropower and half from nuclear power, the production of a kWh of electricity creates a CO2 emission of 15 grams.
In Denmark, emissions are 300 grams per. kWh

In 1971, the emissions per. inhabitant were almost equal in Denmark and Sweden:
11.1 tonnes (DK) and 10.2 (S)
2010, the same numbers were 8.48 (DK) and 5.07 (S)
Sweden built 12 nuclear reactors in the period 1971 – 1985
Denmark’s emissions of CO2 could have been at least 25% less if the Folketing had not stopped the pre-1985 plan for building nuclear power plants in Denmark.

# 7 Nuclear power is good for the environment

With nuclear power, we can free ourselves from the dependence on fossil fuels and reduce our CO2 emissions by at least 25%

By 2030, Denmark can reduce the proportion of fossil fuels in the electricity supply from 66% in 2010 to 10-20% by the construction of four nuclear power plants.
Alternatively, electricity generators in Denmark can participate in foreign nuclear projects.
In all cases, up to 30% of the supply could come from wind, biomass and waste incineration.
Wind power is highly fluctuating and therefore cannot supply the power that must always be available (base load)

MYTH

# 1 Nuclear waste is radioactive for more than 100,000 years

The actual waste will have lost much of its radioactivity after 50 years.

After 400 years, the waste will have the same radioactive level as uranium ore.
After 600 years will be as radioactive as garden soil.
If, however, the recycling of spent fuel from nuclear power plants fails, it will be radioactive for an extended period of time.

# 2 Radioactive waste cannot be stored safely

That’s not true.
The waste from over 50 years of use of nuclear power has so far been stored without a single case of hazardous release to the environment.

The amount of high radioactive waste is so small that it can easily be stored at the nuclear power plants or at recycling facilities.
The spent fuel from 40 years of operation of a reactor can stand in a building that is 100 m long 30 m wide and 23 m high.

# 3 Denmark does not use nuclear power

That’s not true. Denmark’s electricity supply today contains 10-20% nuclear power from our neighboring countries.

In the future, Denmark will import much more electricity when the wind is weak.
Because our coal and gas-fired power plants will be phased out.
That will mean an increasing share of nuclear power.
Denmark can invest in and receive power from new nuclear power plants being built in our neighboring countries.
They are being built anyway – so why not join?

# 4 People would rather be free of nuclear energy.
This is especially true for those living close to a nuclear power plant

That’s not right.
All studies on people’s attitudes to nuclear power show that the support for nuclear power increases the closer you live at a nuclear power plant and the more you know about and have personal experience with nuclear power.

American writer Gwryneth Cravets was an opponent of nuclear power for many years.
After several visits to nuclear power plants and intensive research, he changed his mind and wrote the book:
“Power to save the World. The Truth about Nuclear Energy. ”
Similarly, James Lovelock (originator of the GAIA theory) and Patrick Moore (co-founder of Greenpeace) have changed attitudes and are now supporters of nuclear power.

# 5 If you say yes to nuclear power, you also say yes to nuclear weapons

That’s not true.
Western nuclear power plants have nothing to do with nuclear weapons.

The link between nuclear power and nuclear weapons is a politically created fear that is unfounded.
Western nuclear power plants cannot be used in the development or production of nuclear weapons.
On the contrary, the nuclear power plants are used to burn (use) nuclear explosives, thereby removing the threat from the many nuclear bombs stored from the Cold War.

The writings above

is a copy of material authored and published by the association REO
(Clean Energy Enlightenment)
This association, of which I am a member, advocates a stable, environmentally friendly and economical electricity supply – ie. nuclear power.

If the above is not sufficient, more can be found on another block Thorkils Thoughts, for which I am responsible.
Use the search engine (Ctrl + f) and enter the topic you want to elaborate.
Click on the yellow one. Or on pictures to get full size.
I hope this can open up to factual understanding of the troublesome reality.

Greetings from Thorkil Søe
Phone 5117 1936
thorkilsoee@gmail.com

And more, almost similarly, from the University of Norway
https://titan.uio.no/node/2531 and https://titan.uio.no/node/2803

Vidste du det ?

https://www.energy-supply.dk/article/view/563676/danmark_far_verdens_laengste_kabel?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily kabel til England

Emission cuts: We’re two-thirds below what’s needed, UN says

Emission cuts: We’re two-thirds below what’s needed, UN says

Climate change victims need refugee status, report claims

Climate change victims need refugee status, report claims

CO2 i Europa kunne ikke holde nedgangen og steg lidt 2017

EU carbon market emissions rise for first time in 7 years in 2017

(Unødvendig) Sikkerhed ved Kernekraft

English translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
_____________________________________________________________________________
Da titlen på denne side er om kernekraft vil jeg starte med at spørge:
———- Er kernekraft værd risikoen?
Øjeblikkeligt vil jeg vende spørgsmålet til:
———-Er farvalg af kernekraft værd klimaskaderne?

For at sætte emnet i relief føler jeg at det er nødvendigt at starte med nogle eksempler for at vise hvorledes vi vurderer begrebet risiko.

En tilfældig kugle

Teoretisk set er det muligt at blive ramt at en vildfarende kugle fra et bandeopgør eller en terrorrists ønske om død og ødelæggelse.
Alligevel vil vi anse det som tåbelig overforsigtighed hvis man ifører sig
en skudsikker vest inden man går til postkassen med et brev.
Men du tager sikkerhedsselen på. Ikke kun fordi politiet kræver det.

National Geographic.

Fra et særnummer om kernekraft fra National Geographic erindrer jeg følgende:
Tilsyneladende er man mere død hvis man dør som følge af radioaktivitet.

Manden fra Nigeria.

Da der var megen omtale om et terrorist-angreb i Paris, sagde en af patienterne på Rigshospitalet noget i retning af:
“Ja det er hvad vi har, næsten dagligt — hjemme i Nigeria.”

Hvad er sikkerhed?
Hvordan opfattes sikkerhed?

Allerede her kommer jeg til at stille spørgsmål, til hvilke jeg ikke kan give et svar.
Dog vil jeg fremhæve at ønske om 100 % sikkerhed er en illusion.

Det ulogiske menneske

Jeg vil starte med at vise et eksempel på hvordan vi ikke er i stand til at vurdere begrebet sikkerhed – på logisk vis.

Ferie i Jugoslavien
I de gode gamle dage havde mange tyske turister en god ferie i det, der dengang var et fredeligt Jugoslavien.
Naturligvis var der nogle som hjem i en ligkiste.
———-You konow: Bad roads and bad drivers.
Men et år kom en mand hjem med kun et ben fordi det andet var spist
af en haj!
Det følgende år var turiststrømmen halveret.
Naturligvis kom situationen snart tilbage til det normale.

Utroværdige “Oplysninger”

Af grunde, der bedst forstås af andre, er der næsten ingen grænser for de fejlagtige “oplysninger”, der flyder ud af medierne.
Mest fra såkaldt grønne organisationer.

Greenpeace
På en anden side har jeg vist at Greenpeaces Troværdighed er en Myte.

Danmarks Radio
På denne side har jeg vist hvorledes Danmarks Radio har givet klart misvisende oplysninger i forbindelse med katastroferne ved Tjernobyl og Fukushima.
På trods af opfordringer lykkedes det ikke at overtale Danmarks Radio til at dementere.

Oceanet ved Fukushima
Sidst på denne side kan man følge de uhyrlige påstande fremsat af unavngivne kilder.

Det egentlige emne:

(Overflødig) sikkerhed ved Kernekraft

Efter disse indledende vurderinger, kommer jeg til det, der måske er sagens kerne.

Dilemaet for vestlig kernekraft

Naturligvis vil man undres når man ser følgene:
– – – Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh
– – – Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea): 27 €/MWh
– – – Dyreste ny kernekraft (Hinkley Point C): 124 €/MWh
– – – Rusland: Tilbud til Østeuropa (2017) 50 €/MWh
På en anden side har jeg søgt at give lidt af en vurdering.

Den meget omtalte reaktor EPR

Core Catcher
Et af de kostbare sikkerhedssystemer i den katastrofalt dyre reaktor EPR er en såkaldt Core Catcher.

Selv om nødkølesystemet, helt naturligt, er med megen ekstra sikkerhed går man et skridt videre og siger:

Hvis der samtidigt sker en fejl på alle fire uafhængige nødkølesystemer, skal dette system ‘opfange’ den smeltede kerne, som i fagsproget kaldes corium.
Alene denne core catcher og ekstra forstærkning af reaktorindeslutningen gør EPR 15 % dyrere end en anden generations-reaktor.

MEN
Denne core catcher ville ikke have haft betydning og ville ikke have afhjulpet nogen skade i forbindelse med de over 15.000 reaktor-år, der
har været kernekraft i Vesten.
De fire uafhængige nødkølingssystemer i fire forskellige bygninger er i sig selv en kostbar (overdreven?) sikkerhed, der medfører forøgede udgifter til reaktorindeslutningen.

Hvis tilgængelige oplysninger står til troende vil return period for en kernenedsmeltning på en sådan reaktor være to millioner år.
OG
I betragtning af at kernenedsmeltningen ved Tree Mile Island ikke medførte personskader – Ja så føles det som berettiget når reaktorer fra Rusland, Kina og Korea er uden denne og andre (unødvendige?) detaljer.

Fit for the market?
På netavisen Energy Post finder man en grundig vurdering af det
nagende problem:
Is the EPR nuclear reactor fit for the current market?
Det følgende er hvad jeg anser for hovedpunkterne.

• Før katastrofen ved Fukushima valgte UAE et kendt og afprøvet design (generation ll+) fra Korea i stedet for det avancerede, uprøvede og dyre EPR
  Det antydes at valget måske havde været anderledes hvis udbudsrunden havde været post-Fukushima.
  ——–“One could say that EPR’s design was “over-delivering” in ——–terms of safety for 2009 Abu Dhabi (UAE)
  ——–But is actually well-suited in a post-Fukushima world.”
  Jeg tilføjer og ændrer til at skrive: “I et post-Fukushima hysteri.”
• I England er man tilsyneladende bange for at en meget kraftig solstorm kan ødelægge computersystemerne.
  I år 992 var der en solstorm, der ville være katastrofal i dag.
  Men katastrofale solstorme er uhyre sjældne og vil blive varslet i tide således at man kan tage nødvendige forholdsregler.
  ——–“In addition, new requirements from the UK regulator – such ——–as the existence of a non-computerized safety system imply ——–that additional costs must be undertaken”.
• Andre lande har andre, fordyrende og tilsyneladende urimelige, krav.
  Også disse krav er i realiteten et fordyrende ønske om mere (overflødig ?) sikkerhed.
• Man fristes til at beskylde nationale sikkerheds-enheder for at fastsætte specielle regler for derigennem vise at:
  “Se hvor forsigtige vi er. – – – –
  Vores arbejde viser at vi ikke er overflødige”.
• Her kan det endog siges at EU mangler harmoniserede bestemmelser for mange detaljer.
  Forskellige sikkerhedskrav besværliggør således både planlægning og godkendelse.

Filter ved Barsebäck

I forbindelse med reaktoren ved Barsebäck havde man et filter med 17.000 tons granitskærver.
Sådant et filter blev anbefalet og ville have været på sin plads ved Fukushima hvor der var en kendt fare for jordskælv og tsunami.
Men det vil næppe være relevant (være overflødigt) ved de reaktorer, der har været og vil blive aktuelle i Europa.

Deponering af affald

Igen og igen hører man at affaldsproblemet ikke er løst.

I stedet for at tage denne – oplagt forfalskede – påstand op til en saglig diskussion er man, efter min mening, hoppet på den sædvanlige limpind og har ‘sådan bare’ forøget sikkerheden.
Langt ud over hvad der er nødvendigt.

Selv om omkostningerne er små er det næsten latterligt at se hvorledes man går zik zak dybt ned i bjerget.

I sammenligning med værdien af den energi, der er produceret er denne absurde ekstra sikkerhed kun småpenge.
Men tendensen er tydelig.
OG
Modstandere benytter naturligvis lejligheden til at sige:
“Der kan du se hvor farligt det er.”

Hvor meget skal deponeres?

Hvis oplysninger fra World Nuclear står til troende er der diskriminerende og overflødige sikkerhedskrav så snart der er tale om kernekraft:

For eksempel:
Skrot stål fra gasanlæg kan genbruges, hvis det har mindre end
500.000 Bq/kg radioaktivitet (undtagelses niveauet).
– — [En Bq er et radioaktivt henfald per sekund]
Dette niveau er dog tusind gange højere end det tilladte niveau for materiale (både stål og beton) fra den nukleare industri.
Her kan alt over 500 Bq/kg, ikke blive frigivet fra myndighedskontrol til genbrug.

Selv om teksten er en smule vag, kan det næppe diskuteres at denne faktor 1000 vedrørende hvad der bliver defineret som farligt vidner om overflødige eller bevidst fordyrende sikkerhedskrav i forbindelse med kernekraft.

Tilsvarende ses ved oprydning efter et nedlagt anlæg for produktion af plutonium i USA (Hanford) hvor 0,15 mSv tilsyneladende var “farligt”.
Oplysningerne i ovenstående link udmærker sig ved at være alarmerende, men vage.
Men jeg vil nævne at den baggrundsstråling, vi alle sammen er udsat for, er omkring 2 mSv/år.
Denne baggrundsstråling, der ikke kan fjernes, er sådan 15 gange det der defineres som så farligt at det skal fjernes.
bla Milli Sievert (mSv) er et mål for den biologiske virkning af
bla ioniserende (radioaktiv) stråling og skal ikke forveksles med
bla Beukel (Bq) der er antal radioaktive henfald per sekundet.

For at øge forvirringen nævner jeg at befolkningsgrupper har levet for genrationer udsat for over 50 mS/år, der er ti gange så meget.
Helt uden skader.
Ifølge Videnskab.dk vil 1000 mSv/år ikke være skadeligt hvis det gives
jævnt fordelt over året.
Til gengæld vil 1000 mSv som enkelt påvirkning måske være dødelig.
Men hvis det er jævnt fordelt, så vil organismen have tid til at reparere skader løbene – helt uden gener.

Forurening

Næsten i en sidebemærkning skriver Wikipedia at et ton høj-radioaktivt affald modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 25 millioner ton.
Dertil kommer megen anden forurening: Fx kviksølv, arsenik og radioaktive isotoper.
Denne voldsomme forurening udledes ‘sådan bare’ i miljøet,
medens det radioaktive affald fra kernekraft behandles forsvarligt.
Denne forsvarlige behandling af affald er næppe overflødig.
Men til tider føles det at der mangler proportioner.

En logisk vurdering

Jeg vil slutte min usammenhængende vurdering med følgende:

Bekæmpe kolera
En student i Tanzania skulle præsentere et eksamensprojekt.
Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var en stor udfordring.
Til sidst blev hun spurgt om hun så ville anbefale at dette projekt blev realiseret.
Til alles overraskelse svarede hun:
”Hvis formålet er at redde menneskeliv bør pengene bruges til at bekæmpe koleraen!”

Tritium

Typisk for den Europæiske overforsigtighed er fx grænseværdier for Tritium:
– – – USA 740 Bq/L
– – – WHO 10 000 Bq/L
– – – Australien 76 000 Bq/L

Konklusion

Hvornår er noget overflødigt?
Egentligt burde jeg standse her og bede dig, min ukendte læser, om at overveje situationen og drage din egen konklusion.

Alligevel kan jeg ikke dy mig for at henvise til andre – mere eller mindre relevante detaljer – jeg i tidens løb har samlet sammen:

Relateret til denne post:
Hvorfor bliver kernekraft så dyrt?
og
Vurdening af risiko
Naturligvis også:
Greenpeaces torværdighed er en myte
Hvis du ikke er træt, så også:
Personskader fra stråling
Mere specifikt om Tjernobyl
Mere specifikt om Fukushima
Dødsfald ved Tjernobyl
Stråling og cancer
Skader på grund af støj fra vindmøller.
Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Contaminated Areas

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
__________________________________________________________________________

The discussion

Although the term “Contaminated” is usually seen in relation to nuclear, it will be seen that most contamination in reality is a result of rejecting nuclear power.

In connection with the reporting about contaminated areas you often see a mix of criteria for concepts such as “polluted” or “uninhabitable”.
As a conclusion of the following you will see that the areas can be contaminated without necessarily being uninhabitable.
Although nuclear contamination worldwide is a minor problem it takes up a major part of the public discussion – also in the following.

I have tried to divide the discussion in the following:

• How is it measured?
  Some of it is here.
• What are we exposed to?
  An overview of natural radioactivity found here.
• What can you tolerate?
  Here, as in most diskussions, ignorance is replaced by great confusion.
  Large populations – even in Europe – live exposed to
  10 mSv / year. few places more.
  Aparently without harm.

The background radiation we are all exposed to, is about 2 mS/year.

• There are overwhelming material showing that moderate influence of ionizing radiation are beneficial. Almost like a vaccination against cancer.
  But let that be.
• What do you allow?
  In a race to the bottom politicians try to avoid criticism and specify still lower permissible doses for what is described as dangerous and shyould be avoided.
  Thus, the permissible exposure of workers at German nuclear power plants in 1988? was reduced from 22 to 2 mSv/year
• The extreme is apparently reached in Japan.
  To be on the safe side, a limit of
  one millisievert / year was introduced. (Arbitrarily)
  This is only a tenth of that many Europeans have been exposed to throughout their lives.

Unfortunately, I must note that it was necessary to get all these details in place before you can get to the real.

What happened?
Leaving aside what is obvious forgery and remember that the discussion is about uninhabitable areas I can only say:

• I have not found anything about the situation in Japan after the atomic bomb attacks.
  You may say that it was before the concept uninhabitable areas was ‘invented’.
• To complete the picture from Japan I mention that people who at the nuclear bombing were exposed to 500 mSv, and got weak symptoms of acute radiation sickness, nevertheless had no shorter life span than people in general.
• Emissions from the accident at Three Mile Island was so extremely small that it is irrelevant. Also in this context.
  There were paied compensations for lost wages as compensation for forced, but unnecessary evacuations and spent almost the same on ‘legal expences’.
• Similarly, it must be noted that information related to the accident at Fukushima are so entangled by conflicting “evidences” that it is not possible to draw conclusions.

Thus, we must start with the disaster by Chernobyl.
There you will find information, some of it seems reliable.

• Without source reference is a picture showing dead trees.
  OK There were major release of radioactive material.
• Of course, effortlessly, you will find countless horror stories.
• You see the “back-mowaers” (babushkas) live in areas with
  more than 500 kBq/m^2
  Almost all are old and will naturally die from old age before they may get injuries from the perhaps not so dangerous radiation.
• Maybe a click on this page will help with reliable information on the situation shortly after the disaster.

Already in 2006 you will find an assessment by the BBC:
Chernobyl’s ‘nuclear nightmares’
The following is from this article.

• “Low doses of radiation are a [very] poor carcinogen,” says Professor Brooks, who has spent 30 years studying the link between radiation and cancer.”
  ” – – – If you talk to anybody and you say the word radiation, you get a fear response. That fear response har caused people to do things that are not scientifically founded.”
• Beneficial effects:
  Other studies have come to even more startling conclusions’.
  Professor Ron Chesser, of Texas Tech University, US, har spent 10 years studying animals living within the 30km exclusion zone surrounding Chernobyl.
  Han har found att, far from the effects of low-level radiation being Carcinogenic, it tends to boost the genes protecting us against cancer.
  (Radiation hormesis?)
  
  Generally, information from the BBC is considered as beeing reliable.

October 2015 The Guardian (England) come forward with something similar:

• For years, both animals and plants thrived in the forbidden zone that is closed to humans.
  May be it is not that terribly terribly dangerous.
• Especially the comments for this article gives a good insight into the general reluctance to accept information when it goes against what I rataher rude call “ordinary childhood knowledge”.

Of course, Greenpeace has been out with activists – wearing white protective clothing and breathing apparatus.
Telling the “back-movers” that their lives are in danger.
However, this white protective suit is completely without effect if the purpose is to protect against ionizing radiation.

If you, my unknown reader, have come so far, I suggest that you try to draw the consequences.

If you still have doubts and want more, I refer to anything else I have written:
Greenpeace’s credibility is a myth.
Chernobyl.
Fukushima.
Pollution of the ocean.
Unlike most doomsday prophets, I have a large scale given references to my sources.

And later (2018) you read at FOBIS.com that UNHCR has adjusted the estimate of “late casualties” at Tjernobyl (from cancer?) from about 4000 to about zero.

If you feel you have missed information, write to me at thorkilsoee@gmail.com

Smart Grid –

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
__________________________________________________________________________
This attempt at a post is prompted by the inescapable fact that:

Electricity is the most perishable commodity that exists.

OK
We all want a stable and secure supply of El.
Of course we want it as cheaply as reasonably possible.

And we’re all together so roughly agreeing that we must do our utmost to reduce or preferably eliminate our pollution with CO2 and of course other polution.
We can also agree that there are two, almost independent challenges:

• The instability of supply and demand.
• How should the supply be established

Maybe we crazy around at each other because we out of bad habit mix those two things together.
Let’s try to look at instability – There is in reality a lot of consensus.
Problems relating to transport comes so almost all alone.
Problems associated with, thankfully extremely rare, sudden black outs, with almost catastrophic, outcomes (with the risk of domino effect) is not discussed the following.

Instability in supply and demand.

No matter which system you choose, we must in some way or another act to maintain a stable supply.
This will not be that easy when, in the future it is desired to reduce our CO2 emissions, also from heating, by changing to the use of electricity, of course, in conjunction with heat pumps.
In addition, the goal is that our supply of electricity mainly to be based on sun and wind, which of course is not stable.

In the old days, with coal-fired power plants and the like, it was not so difficult to handle.
But it is no good continuing with our pollution.
Coal, oil, and much else must of course be eliminated.

As a result of the future, very vulnerable system – without all that much CO2 – we are slowly approaching to a situation where we say:
—————— “All hands to the pumps.”
There are many solutions, each of which will be totally inadequate, but in association has been found to work. But of course, can be done better.

We have at least the following “handles to turn on”:

• International exchange.
• Reserve Capacity, to be used when necessary.
• No political limitations on the right to produce El.
• Flexible pricing.
• Open Prices: Everyone can see what is best here and now.

The last three are now being called ‘Smart Grit’, but is certainly neither smart or effective before it is implemented.
A Smart Grit can hardly be effective unless the many existing distorting arrangements are settled.

It will be difficult

We have to abandon old stereotypes.
Here we might disagree: Competition or top-down?
OK
One can well. Some 30 years ago it was technically possible to make what we spend so much time speaking so much about, but still will not do – not fully and completely:

Approximately following was outlined:

• The supply system, it is often called the grid, will at any time set the current price (spot price) for the El traded. (Not only by international trade)
• Prices vary stepwise by a factor of 1.20 or “20% up or down” for each step (Small enough to avoid sudden ‘shock in the net’)
• Some prices are very low. Nearly: ‘Just give it away’.
  blaUsed by overproduction – Too much wind.
• At other times, prices can be very high.
  blaUsed only in the case of near disaster.
• Anyone can buy and sell without political constraints.
• The network buys El for 80% of what it is to sell.
  blaThere should be something to cover costs – both maintenance
  blaand improvements.
• Private suppliers and consumers can always see the spot price for the El, and can of course use automatics that exploit variations in the price.
• The network guarantees, within wide limit,s how much time, on average, the spot prices will be of different levels.
  Consumers and producers Consumers and producers must be able to plan – Partially.
• The weather forecast disclose the expected price of El

Then, the human ingenuity and resourcefulness will determine what might be done.
Of course everything will be considered on an economic weight that will hatch all the weeds from.

A little more today

Today you’d probably have added:

• The tax for pollution should be imposed on polluters compared to how much CO2 and other is discharged.
  Thus, for example, coal with CCS (Carbon Capture Storage) could gain a competitive advantage if this ‘Storage’ can be said to be persistent.
  If policymakers want to be “More Green”, it will ‘just’ be enough to increase this tax.
• As long as the quota system is maintained, quotas for CO2 should not be distributed as a kind of gift to the old established polluters, who ‘smart enough’ can sell and obtain profits based upon old sins.
  Quotas should be purchased on completely equal terms, in a sort of a CO2-pool. (Ideally internationally)
• Political favoritism of special productions should be abandoned as swiftly as possible.
  blaExisting contracts should obviously be respected.
• Taxes distributed fairly equally.
  Not per kWh but compared to net payment.
  blaWithout political favoritism of specific forms of production
  blabut favoring the conscious consumer.
• Distortion from the old rules should be settled – Not too slowly.
• International competition is presumably to be countered by offsets, which must not get out of hand.
• Grants for experimentation and creation of new forms of supply must be limited and must under no circumstances degenerate into an almost permanent pillow for inefficiency.
• Keep the discussion away from discussing electric vehicles, wind and sun versus nuclear, wave energy, biomass and everything else.
  This is certainly not irrelevant.
  But it should not destroy a meaningful dialogue on this matter.
• The political situation will determine if ‘the society’ or ‘the net’ should continue to maintain extra back-up-capacity.

And what can be supposed to be a triviality:

• Equal conditions for different power sources.
• No political motivated taxes. As in Germany and in Sweden, where we see special taxes on nuclear power.
• No politically motivated closure of power plants.
• Long and irrevocable agreements that enable long-term contracts and predictable private investment.

The human and political inertia has been great and it is perhaps even more.

Cogeneration and Heat Pump

At a very early stage Denmark took the lead and developed the world’s most efficient combined heat and power, so that the waste heat from the many voracious power plants did not go to waste.

And now some 60% of Danish households are equipped with various types of district heating. This figure is on the rise.

But there are indications that the development is overtaking this solution.
Today, heat pumps are so efficient that, without political favoritism, it will be a serious competitor to the district heating.
One major reason for this is that it is much easier to distribute electricity in wires than heat in pipes.
Producing´only electricity (without heating) it is now possible to ‘squise the last kW out of fuel’ when electricity is generated by combustion in thermal plants. (You can get about 10% more).
But at the same time the waste heat will not be in the form of the nearly boiling water, which is now used for district heating.
Instead, you just get some ‘warm water’ that is not suitable for the old district heating, but still can be used as a heat source for heat pumps, for fish farms or horticulture.
As development progresses, until the old district heating pipe is worn, it will be sensible to use electricity for heat pumps with what is shown enough will call ‘cold district heating’.

Too much of the good is bad

The above considerations are basically valid as long as the varying and partly unpredictable power from solar and wind sticks to mere bagatelle and do not exceed five, maybe 10% of the load.

From the US sunshine states we have the expression “the Duck Curve”.
First we see how the large percentage of new solar power have destroyed the original good profits in 2012.
Then one asks:
Who provides backup in the early hours of the night?

Finally we see, what we already knew, that in the US pricing is (partially) governed by market forces.

In Germany, which mainly focuses on solar energy (PV), the situation is most a future challenge.
BUT with the desired phase out coal and nuclear power would appear to be impossible to maintain the supply.
Germany has reached “The Bureaucracy Monster”:
From Der Spiegel October 2013 quoted:
“And let’s not forget that the German bureaucrats to have come up with more than 4,000 different subsidy categories for renewable energy, apparently adhering til principle att what is particular expensive kill two be lavishly subsidized.”

All beginnings are difficult

It would be naive to think that the ‘smart grid’ just emidiately can change consumption pattern, the ‘ordinary people’.

It will take time and even political courage.
Politicians and officials must free themselves from the last level economic conventional thinking.
Manufacturers must develop automation for management, effective gauges and much more.
BUT
Let’s get started.
What the hell are we waiting for?

Yours Thorkil Søe
thorkilsoee@gmail.com

Postscript

There are apparently something about to happen: On the island Bornholm a pilot project is underway.
Although little is better than nothing, it has unfortunately been found that it does not become neither fish nor fowl before all manufacturers of EL are subject to market conditions.

The later development

Despite all good intensions, developments strongly suggests that the European energy system is in the process of working itself into a dead end.
I have tried to gather some of the many data and information in a different post.
Unfortunately, it will be difficult to achieve a free market for electricity and heat without making up with decades of opposition to nuclear (nuclear power) and a systematic demonization.

Hostile action

One possible unresolved challenge can be the destruction of the system by means of false signals transmitted in the intention to attack the infrastructure. (Cyberattack)
If this is to be counteracted, it will probably be necessary to exclude immediate major changes in tariffs and thus could not relieve the system by any outcome of larger units.

Thank you

Thanks to Søren Fosberg for words of encouragement and suggestions for changes.
And to Sören Kjärsgaard for his extreemely good work.

http://www.theenergycollective.com/aqgilbert/2382456/solar-to-wreck-economics-of-existing-power-markets

Forsikring af Kernekraft

En udfordring ved at have eller give en forsikring er de mange uretmæssige krav, der kan fremkomme.

Hvis man skal forsikre mod skader i forbindelse med kernekraft er der i hvert fald følgende ekstra udfordringer.

• Der er megen usikkerhed og mange dogmer om hvordan man skal definere et område som ubeboeligt.
• Tilsvarende har man, efter katastrofen ved Tjernobyl, helt arbitrært, fastsat urimeligt lave grænser for hvor meget radioaktivt materiale, der måtte findes i madvarer.
• Så snart man hører om radioaktivitet, går man til lægen og får konstateret alle mulige og umulige sygdomme og føler at det naturligvis må skyldes ioniserende stråling.
• Al tale om at ioniserende stråling er et meget svagt cancerogen og at strålesyge følger et velkendt udviklingsforløb, ja det vil naturligvis forstumme hvis man øjner en erstatning.

Og så:

For ikke så længe siden (2016) så man hvorledes modstandere af kernekraft trak en ny kanin op af hatten:
Med sædvanlig overbevisende selvsikkerhed forklares følgende:

• Normalt er anlæg for kernekraft ikke forsikrede således at Samfundet/Skatteyderne vil sidde med en helt urimelig risiko for astronomiske tab.
• Og at hvis kernekraft skulle forsikres ville det koste 100 øre/kWh
• Senere blev beløbet hævet til 500 øre/kWh – Naturligvis uden at gå i detaljer.

Helt indledningsvis vil jeg konstatere, at i de 50 år der har været kernekraft i vesten har der ikke været brug for at betale andet end småbeløb, noget der formentligt blev betalt som en gave for at undgå meget større omkostninger ved en eventuel retssag.

Snart kom der nye oplysninger frem:
(Jeg citerer fra kilder, der virker mere rimelige.)

• I USA betalte kernekraftværker oprindeligt 0,1 c/kWh, eller årligt
  $ 375.000.000 til en privat forsikring/fond (Price-Anderson Act.)
• Da det opsparede beløb nærmede sig astronomiske højder ændredes reglerne:
  Nu indbetaler firmaerne ikke penge under Price-Anderson Act.
• Alle producenterne skal indbetale til en Fond, hvis der sker uheld, men ikke før.
  Der er sat et max. beløb pr. reaktor som producenterne indbetaler.
• Det er vigtigt at adskille “Nuclear Waste Policy Act”, som omhandler betaling for lagring af radioaktivt affald og “Price-Anderson Nuclear Industries Indemnity Act”, som er “forsikringsordningen”, der angiver måden, hvorpå udgiften ved uheld skal financierens.
  I den ene er der løbende betaling.
  I den anden skal producenterne først have penge op af lommen, hvis det viser sig at der er et behov.

Men lige meget hvad, så kan et dæmningsbrud have meget større konsekvenser end hvad der udbasuneres som den værst tænkelige katastrofe i forbindelse med kernekraft.

Gad vide om denne diskussion er afsluttet.
__________________________________________________________________
The Price-Anderson Act requires nuclear utilities to buy private insurance of about $375 million per plant.
If there is an accident, they are required to contribute to a collective industry fund of about $13 billion to pay liability claims.
If liability exceeds $13 billion, Congress can require nuclear utilities collectively to pay more to settle the additional claims.
Nuclear is among many activities and circumstances for which we have established liability limits.
Others include plane crashes, oil spills, product liability, and medical malpractice.
The largest renewable energy project, hydroelectric dams, has liability limits, too.
Anti-nuclear advocates call these limits a “subsidy” but taxpayers have never paid anything to industry for those limits.

Nedrivning og deponering af Kernekraft

English translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
____________________________________________________________________________
Det første af det følgende bygger på oplysninger fra World Nuclear.

Selv om udgifter til nedrivning og fjernelse af anlæg for kernekraft er meget små i sammenligning med værdien af den kraft der er produceret på kernekraftanlægget, ja så bliver det let en politisk kastebold.
I hvert fald i diskussionen.

Stort set er der fire forskellige muligheder.

• ”Nu og her”
  Kort efter nedlukning begyndes nedbrydning af reaktorindeslutningen samt naturligvis ”alt det andet”, som køletårne og administrationsbygninger.
  På den måde kan grunden frigives og det er muligt at sige at
  ”Alt er glemt”.
  Denne løsning vil naturligvis blive den dyreste.
  Hvor dyrt afhænger af politiske beslutninger om hvad der skal klassificeres som farligt.
  Se længere nede på denne side.
• ”Vendt lidt”
  Naturligvis bliver reaktorindholdet (brændselsstave og kølevand) fjernet sammen med andet, der let kan fjernes og måske kan finde anden brug.
  På den måde har men fjernet 99 % af det radioaktive materiale.
  Den radioaktivitet, der nu er tilbage skyldes hovedsageligt neutronpåvirkning af stål og andet.
  Det har en halveringstid på under 5 år.
  Efter sådan 50 år vil denne radioaktivitet være reduceret til under 1/1000 af det oprindelige og endelig nedrivning vil kun volde politiske problemer.
  Tilsyneladende er det hvad man forsøger i USA.

Når man i forskellige medier ser hvorledes der, med slet skjult rædsel, berettes at oprydningen vil tage meget lang tid, kan det forventes at det er fordi denne løsning vil blive benyttet.

• ”Lad det da stå”
  Det billigste vil naturligvis være at fjerne “alt det løse” og lade selve reaktorindeslutningen stå og spare udgifter til nedrivning af det der betegnes som farligt.
  Selve reaktorindeslutning, som ses i baggrunden af billedet, vil kun beslaglægge et meget lille areal.
  Men modstandere af kernekraft vil naturligvis betragte det som et symbol på noget forfærdeligt.
• ”Mølpose”
  I USA er flere kraftværker blevet (midlertidigt ?) uøkonomiske dels efter fremkomsten af billig gas og dels på grund af subsidier til sol og vind.
  Foreløbigt (2016) er det ikke (politisk) muligt at bevare kraftværkerne for senere at kunne genstarte.
  Mærkelige politiske regler gør det uøkonomisk.

I den sammenhæng vil jeg nævne at, for snart længe siden, beregnede og tegnede jeg et parkeringshus med forspændt beton.
Da man kort efter kom på andre tanker lod man ’sådan bare’ det hele blive stående fordi det ville være for besværligt at nedrive.
OK Til sidst har det givet plads for en beboelses-ejendom.

Til syvende og sidst afhænger valget af strategi nok mest af det politiske klima og de kriterier, der ligger til grund for hvordan det defineres hvad der er farligt.

I betragtning af ovenstående fristes man til at sige at betingelserne for nedrivning bør indgå i licensen for at opføre nye anlæg.
Næsten som hvis man vil kræve aftale om en fremtidig skilsmisse før man kan blive gift.
Dette ses når man ser hvorledes “de grønne” anslår at EU vil mangle
880 milliarder kroner, for at opfylde ønsket om at atomkraften skal afvikles.

MEN
Forvirringen er næsten total

Her vil jeg citere fra World Nuclear.

• Genbrug af materialer fra nedlukkede nukleare anlæg er begrænset af niveauet af radioaktivitet i dem.
  Dette gælder også for materialer fra andre industrier, såsom gas-anlæg.
  Men niveauerne, der er tilladte, kan være meget forskellige.
  For eksempel kan skrot fra gas-anlæg genbruges, hvis det har mindre end 500.000 Bq/kg radioaktivitet (undtagelses niveauet).
  Dette niveau er dog tusind gange højere end undtagelses-niveauet for genbrugs materiale (både stål og beton) fra den nukleare industri, hvor alt over 500 Bq/kg, ikke kan blive frigjort fra myndighedskontrol til genbrug.

Selve reaktorindeslutningen indeholder tusindvis at ton beton.
Hvis den skal kontrolleres og deponeres som “farligt radioaktivt materiale”, kan omkostningerne naturligvis nemt løbe løbsk.

• Der er stigende bekymring vedrørende den dobbeltmoral der er under udvikling i Europa.
  Når det drejer sig om arbejderes sikkerhed tillades en 30 gange højere dosis (mSv) fra ikke-nukleare genbrugsmaterialer, end fra dem der kommer fra atomindustrien.
  Norge og Holland er de eneste lande, der har ensartede standarder.
  Andre steder er 0,3-1,0 mSv/år som individuel dosis tilladt for arbejdere ved olie og gas industrien, og 0,01 mSv/år for arbejde med materialer, der indeholder den samme slags stråling, men kommer fra den nukleare industri.
  Tilbage til det “farlige” materiale.
  Den dobbelt standard betyder, at samme materiale, ved samme koncentration af radioaktivt materiale, enten skal sendes til dyb deponering eller kan blive frigivet til brug som bygningsmaterialer.
  Helt afhængigt af hvor det kommer fra.
  Denne grænse, 0,3 mSv/år er stadig kun en tiendedel af de fleste naturlige baggrundsniveauer, og to størrelsesordener lavere end dem, der opleves naturligt af mange mennesker, der ikke lider af synlige skadelige virkninger.

For en ordens skyld vil jeg nævne at vi alle bærer rundt på 4.500 Bq (4.500 radioaktive henfald per sekund) fra naturlige kilder og at den naturlige baggrundsstråling som vi heller ikke kan undgå er omkring
3 mSv/år.
Flere steder væsentligt mere.

Som det kan ses er der stort spillerum for fortolkninger og chikanelignende foranstaltninger.
Specielt hvis det politiske formål er at fordyre og miskreditere kernekraft.

Fra Decommissioning of nuclear power plants (Sweden) citerer jeg:

• – – Hvert år betaler ejerne af atomkraftværker derfor et aftalt beløb til en fond, der vil betale for ned lukning af kraftværkerne.
  Pengene bliver deponeret i fondens nukleart affald konto med Riksgäldskontoret.
  Afgiften varierer mellem 0,3 og 0,9 öre pr kWh
  Hvert år fastsættes betalingen af regeringen.
  Den er baseret på omkostningsberegningerne fra SKB forelagt den svenske kernekraftinspektorat.
• Omkring SEK 500 millioner strømmer til fonden årligt på denne måde.
• Den bogførte værdi af fonden ved udgangen af 2004 var næsten 32 milliarder SEK.
• Det koster lidt over en milliard svenske kroner at nedlægge en reaktor.
• På trods af, at atomkraftværker kan have en levetid på 40-60 år vil hvert kraftværk have betalt i sin andel af fonden, når der er gået 25 år.

Følgende vil forhåbentligt kaste mere lys over emnet:

• Nogle af de komponenter, der skal deponeres er så radioaktive at de skal skærmes.
  Disse komponenter vil hovedsageligt være kontrolstænger og andet reaktor-indhold. Dette materiale er en meget lille andel af det totale rumfang, der skal deponeres, men indeholder næsten al den tilbageværende radioaktivitet.
• – Vi forventer, at mere end 90 % af den samlede mængde
  – ned-luknings-affald kan frigives til ubegrænset brug, enten
  – direkte eller efter rengøring.
  – Den nøjagtige procentdel kan ikke gives i dag, da det afhænger
  – af, hvad betingelserne for ubegrænset frigørelse vil være.

Med mindre man henfalder til konspirationsteorier, vil jeg mene at emnet er udtømt.

Og dog.
Jeg kan ikke dy mig

Fra Information, der normalt er imod kernekraft, citeres følgende:
Allerhelst ville de lokale miljøfolk lade kraftværket stå, selv om 300 mand i over ti år har været beskæftiget med at fjerne værket i små bidder.
Som en slags practical joke sendte nedrivningsfolkene i Obrigheim for nylig en sæk almindelig kunstgødning gennem måleapparaterne.
Der blev målt spor af kalium, uran og bly.
Hvis sækken var kommet fra værket, skulle den deponeres.
Men fordi den kom fra et byggemarked, kan affaldet ende på markerne.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe