Archives for posts with tag: xenon

– – – – For kilder og henvisninger:
– – – – Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
– – – – Og klik på billeder for at få fuld størrelse.

_______________________________________________________________________

Til tider kommer emnerne backup og forsyningssikkerhed op i diskussionen om ”Vedvarende Energi” contra Kernekraft.
Det følgende er et forsøg på at finde hoved og hale i dette, tilsyneladende ømtålelige emne.
_____________________________________________________________________________

Allerførst vil jeg konstatere at vi alle er enige om at det moderne samfund ikke kan fungere uden en stabil forsyning med elektricitet.
Og:
Det må ikke må glemmes at der er tale om meget store energimængder.
Naturligvis har vi ikke lyst til at betale for meget.

Hvis du, min ukendte læser, ønsker en udredning af det jeg mener er forudsætningerne for det følgende – Ja så henviser jeg til en anden og temmelig lang og lidt rodet side: Elektricitet i EU.
Denne side har naturligvis været udsat for kritik der, på trods af opfordringer, aldrig har været specifik.
Eller en kortere og mere generel side om Backup i almindelighed.

I gamle dage
Før det blev et alment ønske at reducere unødig udledning af skadelige klimagasser.
Dengang var det hele meget mere simpelt.
De kulfyrede kraftværker leverede grundlast, men kunne alligevel ændre produktionen så meget at de samtidigt sørgede for den nødvendige lastfølge til det varierende forbrug.

Nye udfordringer

Med udfasningen af kulforbruget står man med flere mulige energikilder, der i samarbejde skal opfylde det altoverskyggende krav om en stabil og billig forsyning:
-mmm – Sol og Vind eller
-mmm – Atomkraft.
I forening og i konkurrence skal disse på en eller anden måde være det
bærende element i forsyningen.
Dertil kommer
-mmm – Vandkraft, der specielt egner sig til at udjævne for variationer -m m- -mm i forsyning og forbrug.
-mmm– Biobrændsel, der i europæisk sammenhæng vil
-m.-mmhave begrænset betydning.

For at undgå misforståelser nævner jeg at i hvert fald den nord-europæiske vind stort set er synkroniseret og at meget lidt vil være vundet ved at forbinde det europæiske system med et stærkt net af højspændingsledninger.

Sol og Vind
Selv om prisen er for nedadgående er det stadigvæk dyrt.
Men den egentlige akilleshæl er at disse kraftkilder er varierende og delvis uforudsigelige.
Desværre fremgår det ofte af diskussionen at der “snydes på vægten”.
Således tales der om produktion og forbrug over længere tidsrum.
Dette gøres uden at tage hensyn til at de nødvendige meget store energimængder ikke “sådan bare” kan lagres.
Eller sat lidt på spidsen:
Elektricitet skal bruges ‘nu og her’ og er den lettest fordærvelige vare der findes.

Specielt for Sol
I Tyskland, hvor PV (Solenergi) forudsættes at blive det bærende element i energi-forsyningen, har man allerede nu, under den spæde begyndelse, mødt følgende udfordring: (Se side 29 og 30 nederst på linket)

Tysk solkraft variation– 11 maj 2014: 80 % af energi
fra VE
– Dec. 2014: PV (Solenergi)
næsten fraværende.
– 6 juni 2014: 24 GW fra PV (30 %)
– 12 nov. 2014: 10 % af energi
fra VE
– 12 dec. 2014: 35 % af energi
fra vind.

Fra Reality Check: Germany Does Not Get Half of its Energy from Solar Panels kan man udlede følgende:
– 21 juli 2014: 21 % af energi fra PV
– 18 jan. 2014: 0,1 % af energi fra PV
Når dertil lægges døgnvariationer, for slet ikke at tale om årstidsvariationer, synes det umuligt at forene ambitioner med realiteter.

Specielt for Landbaserede vindmøller
Naturligvis må det ikke glemmes at nabohensyn, på trods af dygtig lobbyisme, vil begrænse mængden af landbaserede vindmøller, der nok er lidt billigere end offshore.
De alvorlige menneskelige problemer MÅ IKKE sådan bare fejes ind under gulvtæppet.

Off-shore vindmøller
I modsætning til vindmøller på land skal der ikke tages hensyn til støjgener.
MEN
Der er andre udfordringer. Dette er forsøgt behandlet på en anden side.

  • Lige meget hvordan det vendes og drejes vil prisen være en udfordring.
    På en anden side har jeg forsøgt at samle data om eksisterende og planlagte havvindmølleparker.
  • Tilsyneladende er der begyndende trængsel således at det vil blive svært at finde egnede placeringer.
  • En undersøgelse i USA viser betydningen af tabte landskabsværdier ved kystnære vindmøller.

Atomkraft
Selv om det ikke er et uoverkommeligt problem i Frankrig, så fremhæves det ofte at atomkraft kun / best egner sig til at køre som grundlast og således ikke egner sig til lastfølge.
For øvrigt er dagsvariationerne i forbrug af EL relativt små.

Men lige meget hvordan det vendes og drejes, så vil atomkraft, i modsætning til sol og vind, være i stand til at tilpasse sig et varierende forbrug uden NØDVENDIGVIS at få hjælp fra andre energikilder.
I modsætning til mange glade drømme vil “hjælp” fra sol og vind kun være til besvær.

For atomkraft gælder det desuden: På grund af risikoen for Xenon-forgiftning, og en katastrofe som ved Tjernobyl, vil det være nødvendigt at vente nogen tid med genstart efter en ned-lukning.
Også af denne grund er det urealistisk at forudsætte at atomkraft skulle være til rådighed som backup for sol og vind.
Men selv om Xenon-forgiftning ikke bliver akut, så vil der være unødvendig nedslidning ved gentagen lastfølge for sol og vind.

Vandkraft
Vandkraft er en “guds gave” til de lande der har naturlige muligheder.
I europæisk sammenhæng mest Norge, Schweitz og Østrig.
Men i europæisk sammenhæng kan vandkraft ikke udjævne meget andet end døgns-variationer.

Biobrændsel
Lige meget hvor meget det opreklameres, vil biobrændsel kun dække en lille del af behovet for energi.
Hvis det ønskes at biobrændsel skal bruges som backup for andre energikilder, vil det kræve store lagre for affald eller andet.
Naturligvis vil det også medføre at anlæg til brug af dette biobrændsel skal have større kapacitet og stå uvirksomme i lange tider.
Alt i alt vil dette blive en alvorlig økonomisk udfordring.

Hvor meget?
Hvis man har næsten ubegrænset lager-kapacitet for sin backup, behøves kun en produktionskapacitet der kan dække forbruget.
Men hvis man kun har begrænset lager-kapacitet for backup, vil det være nødvendigt at have tilstrækkelig produktionskapacitet til at fylde lagrene op når der er en overskydende produktion.
Denne gunstige situation kan naturligves risikere at blive kortvarig.
Når så, til gengæld, denne mulighed er ”for meget af det gode” vil det være nødvendigt at skrue ned for produktionen.
Dette emne er behandlet på The EnergyCollective, hvor det overraskende anslås at produktionskapaciteten typisk skal være syv gange gennemsnitsforbruget.

Specielt for Danmark
Danmark er et lille land med gode naboer, der hjælper med den nødvendige backup.
Men til en pris.
Ved god vind eksporteres overskudsstrøm til den øjeblikkelige spotpris, der normalt vil blive meget lav.
Når så vinden senere løjer af importeres den samme mængde strøm til helt anden spotpris, der er omtrent det dobbelte
Også her har The EnergyCollective været ude med en artikel, der bl.a. nævner den danske model til ”skræk og advarsel”.
Her antydes at det økonomiske tab er en ”statshemmelighed”.
Dette tab anslås (overdrevet?) til en milliard €/år og nævnes at blive stigende.
Hvis der laves beregninger skal fortjeneste for transit (Norge til Tyskland) naturligvis holdes udenfor.

Når vinden er god skal vi naturligvis ikke bebrejde Tyskland for ikke at aftage dansk overskud.
Det er billigere for Tyskland at skrue ned for import fra Danmark end at betale kompensationer til stoppede vindmøller.

Specielt for Tyskland
Med tilgængelige oplysninger er det meget svært at se hvorledes det vil være muligt at forene ambitioner med realiteter.

En interessant diskussion på netsiden The Energy Collective viser den håbløse diskussion.
Det hævdes at den store modstand mod A-kraft finansieres af Kulkraft-lobbyen.

USA’s Solskinsstater
Duck curve result (2)I USA forsøger man at nedtone betydningen af periodevis negative priser.
Man skriver optimistisk Flere muligheder end problemer.

Stand By

Der har længe været tale om at betale kraftværker for at ’stå til rådighed’
eller at have aftaler med enkelte store forbrugere om at den kan være ’afbrydelige’.

July 2018 er emnet kommet op som refereret på netavisen Euroactiv.com
Begrundelsen for udfordringen er behændigt drejet væk fra den varierende energi fra sol og vind til den mindre udfordring fra variationen i forbrugsmønstret.

I Danmark har det været nævnt i El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men man har endnu ikke haft en egentlig diskussion om dette.
I januar 2015 har DONG været ude med tanken om ’stand by værker’.
I Tyskland har man luftet muligheden for at have afbrydelige forbrugere og garanteret backup.
Man er endog begyndt at nævne det uartige ord “forsyningssikkerhed”, og der er tilsyneladende nogle, der overvejer den fremtidige danske situation.

I England har man taget skridtet fuldt ud og har i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret forsynings-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.
Til stor ærgrelse for “de grønne” er A-kraft medregnet som “stabil forsyning” i modsætning til sol og vind.

Hvem skal rette ind?

For at sætte det lidt på spidsen, kan det måske siges at udfordringen er:
– Atomkraft og gammeldags kulkraftværker egner sig dårligt til at køre
lastfølge FOR sol og vind.
og at
– Sol og vind egner sig dårligt til at køre lastfølge MED atomkraft.
og naturligvis:
– Sol og vind kan under ingen omstændigheder undvære andre
kraftkilder som backup.
– Kraftværker, der kun skal være backup, vil af økonomiske grunde
(næsten) altid være gasturbiner.

Til gengæld kan atomkraft og traditionelle kul-kraftværker, hvis det er nødvendigt, variere belastningen og uden hjælp tilpasse sig variationer i forbrugsmønsteret.
Selv om der altid vil være nogen adgang til reguleret vandkraft, er denne udfordring ofte (bevidst?) overdrevet:
Døgnvariationer vil, uden anden hjælp, betyde at kraftværkerne vil gå glip af ca. 15 % af den potentielle produktion.
Årstidsvariationer vil benyttes til nødvendige vedligehold og brændselsskift.

I denne sammenhæng vil jeg nævne at al tale om at kernekraft skal køre som backup for sol og vind er urealistisk.
– For kernekraft er ca. to tredjedel af omkostningerne bundet som faste
udgifter.
– Hvis en kernekraftreaktor har været standset vil det vare flere dage
før den kan genstartes.
Dette skyldes “Xenon-forgiftning”, der formentligt var en væsentlig årsag til ulykken ved Tjernobyl.

I flere lande, nok specielt i Tyskland og Danmark, er det et politisk ønske at sol og vind kan afregne til fastlagte substituerede priser uafhængigt af den øjeblikkelige markedspris.
Derimod forudsættes stiltiende, at andre kraftkilder (kulkraft og atomkraft) afregner til markedspris, der kan blive meget lav. Specielt i perioder med megen energi fra sol eller vind.

En tilhænger af fri (kapitalistisk) prisdannelse vil naturligvis anse dette som værende groft konkurrenceforvridende.

For at undgå usaglige argumenter nævnes at traditionelle kulkraftværker og specielt kernekraftværker ikke egner sit til ‘sådan bare’ at ændre belastningen.
Dette skyldes ikke bare økonomiske hensyn.
Udover Xenon-forgiftning (Xe135), som allerede omtalt, vil anlæggenes fysiske levetid også forringes ved gentagne store temperaturændringer.
Standsninger, der ikke er planlagt, vil for moderne kernekraftanlæg være begrænset til væsentligt mindre end et per to år.

Hvilke muligheder har vi for backup?

Vandkraft vil være “første valg”. Men på europæisk plan er der ikke mange nye muligheder.

Pumped Storage står ligeledes uden muligheder for ret meget mere.
Naturligvis hvis man ikke vil acceptere urimeligt høje omkostninger.
Der forsøges med “Termisk Lager” og lagring af hydrogen, der begge vil have meget lav virkningsgrad.
Samtidigt vil kapitalomkostningerne blive sotre.

Biobrændsel vil, som omtalt, næppe blive andet end en dyr dråbe i havet.
Samtidigt må det forstås at verdensmarkedet under ingen omstændigheder kan leve op til kravet, hvis resten af Europa skulle ønske at følge Danmarks eksempel.

Batterier
Selv om brug af batterier er i rivende udvikling, vil det desværre kræve megen udvikling og prisreduktion før det når et prisleje hvor det vil have betydning som en hjælp for den nationale forsyning.
Marts 2017 ser man det vi alle vidste:
Noget skal gøres for at udnytte den varierende kraft fra vinmøller.
Det betænkelige er at det først bliver omtalt på netsiden Energi Supply når batterier skulle glorificeres.

Internationalt Samarbejde
I diskussionen om vindkraftens variation nævnes ofte at man ‘sådan bare’ skal forbinde landene med et stærkt net af højspændingsledninger.
Kan smart grid redde den fluktuerende vindkraft?
Svaret er NEJ.
Det vil være dyrt. Uden at blive mere end en dråbe i havet.

For detaljer se en anden side.
og
April 2016 er problemet behandlet af Søren Kjærsgård, der giver en meget grundig vurdering af energisituationen, specielt i Danmark og Tyskland.

Tilbage står så:
– Afbrydelige Forbrugere
OG
– Stand by Producenter, der formentligt ikke vil blive “grønne”.

De eneste oplysninger jeg har fundet er at man i England har haft et udbud for stand by producenter:
Der har man i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret backup-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.
Hvis jeg har forstået det rigtigt vil alle STABILE energikilder nyde godt af dette tilskud.
Til stor fortrydelse hos “de grønne”, inkluderer dette atomkraft men ikke sol og vind.
For at fremme samarbejde og undgå konkurrenceforvridning vil EU prøve at kræve at sådanne aftaler om betaling for Capacity Payments skal være grænseoverskridende.
Tilsyneladende krævede Norge at få andel i dette tilskud ved en eventuel kabelforbindelse fra Norge til Skotland. (30 millioner € per år)
Hvis jeg har forstået det rigtigt faldt aftalen på grund af dette krav.

Hvem skal sikre backup?
Hvem skal betale?

Dette spørgsmål kommer op med den igangværende udfasning af fossile brændsler.
Umiddelbart kan man forudsætte at:
– – – Den skyldige skal betale.
OG AT
– – – “Systemet” skal sikre sig at det bliver gjort.

Hvad koster Backup?

Disse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency (NEA,) der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Det er ikke klart hvorledes den nødvendige backup tænkes tilvejebragt.
Men da det er et politisk ønske at være fossilfri, kan billige systemer med fx gasturbiner udelukkes – I hvert fald ved det ambitiøse mål, der er en høj markedsandel af sol og vind.

Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter:

– – – Kernekraft:. 1,83 €/MWh
– – – Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
– – – Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
– – – Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
– – – Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration).

  • Hvis der ekseterpolers fra ovenstående gennemsnit
    (20 % markedsandel) til det politiske mål på 60 % vil disse udgifter for sol og vind stige til omtrent det dobbelte.
    Til gengæld er udgifter til net-stabilitet faldende ved øget udbygning med kernekraft.

Selv om udgifterne er små, kan det undre at der slet ikke er indregnet udgifter til backup for kernekraft.

  • Danmark er et lille land og falder ikke ind i billedet.
    Vi har gode naboer med både kernekraft og vandkraft, der dækker vort behov. – Naturligvis til en pris.
  • Heller ikke Tyskland kan siges at følge gennemsnittet.
    For mig er det aldeles ufatteligt at de ansvarlige ikke har forstået situationens alvor.

Konklusion

Hvis du, min ukendte læser, ikke har faktuelle indvendinger mod ovenstående.
Ja så beder jeg dig selv overveje konklusionen.

Hvis du har FAKTUELLE indvendinger så skriv til mig: thorkilsoee@gmail.com

Hilsner og god tænkepause ønskes fra
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og kl ik på Og klik på billeder for at få flere detaljer.
_________________________________________________________________

Tjernobyl Katastrofen (1986)

Katastrofen ved Tjernobyl i Ukraine chokerede verden og fik megen omtale i medierne.

MEN

  • Der var tale om en uansvarlig design.
  • Reaktoren blev brugt / testet på en uansvarlig måde.
  • Mediernes behandling af ulykken var også uansvarlig.
  • Strengt taget er det også uansvarligt når denne ulykke, igen og igen, bruges som bevis for at kernekraft er farlig.

Design

Allerede otte år tidligere advarede vestens eksperter mod brugen
af denne reaktortype.
Således kom ulykken ikke som en egentlig overraskelse for professionelle udenfor Sovjet Unionen.

  • Denne reaktor-type (RBMK) er fysisk ustabil og, i modsætning til andre reaktorer, vil den ikke automatisk regulere hvis belastningen er for høj eller for lav.
  • På trods af ihærdige påstande, var denne reaktor ikke beskyttet af en egentlig (vestlig) reaktor indeslutning.
    bla Sådan en indeslutning er en ca. 1,4 meter tyk
    bla jernbetonkonstruktion og er det sidste værn mod
    bla udslip af radioaktivt materiale.

Ulykken

Hvis man går lidt i detaljer vil man se følgende:

  • Det var muligt for operatørerne at forbigå automatiske sikkerhedssystemer og således “lege lidt med reaktoren”.
  • Flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under
    et eksperiment,
    der angiveligt blev gennemtrumfet af den
    “politisk ansvarlige”.
  • Meget tyder på at Xenon-forgiftning (Xe135) af systemet var negligeret eller ikke forstået og at det var en væsentlig årsag til at det kunne gå så galt.

Katastrofen ville formodentlig været undgået hvis bare en af disse,
helt elementære sikkerhedsforanstaltninger havde været på plads.

Selv om Xenon-forgiftning stadigvæk er en udfordring, kan noderne reaktorer arbejde med en variation i udbyttet på omtrent 3 % per minut.
Dette vil være mere end tilstrækkeligt til at følge ændringer i forbrugsmønsteret.

Medierne

Som det kunne forventes havde alt dette ingen interesse for hovedparten
af medierne.

Kort efter uheldet kunne man høre i det danske fjernsyn at der var
1.000 døde og at satellitbilleder viste døde på gaderne og døde dyr på markerne.
Det blev tilføjet at disse tal kunne blive højere.
Et kik i Politikens Lægebog ville have vist at selv om man får dødelig
dosis af ioniserende stråling, så vil det tage nogen tid før man får
symptomer og således ikke ‘sådan bare’ bliver liggende for at dø på gaden.
På trods af opfordringer viste det sig umuligt at overtale Danmarks Radio til at tilbagekalde.
Man nøjedes med at slette den famøse udsendelse i radioens arkiv.

Ved selve ulykken var der kun 5 der døde.
Senere døde 26 flere, mest rednings-arbejdere, af brandsår og stråling.
Der var 9 andre, der døde af kræft i skjoldbruskkirtlen.
Men der var over tusind, der døde af stress og selvmord på grund af de store og overvejnende overflødige evakueringer.
For mere se http://wp.me/s1RKWc-89

Naturligvis må det huskes – – –

På grund af manglende reaktorindeslutning brændte den megen grafit
i to uger og spredte megen radioaktivitet ud i atmosfæren.
bla For at øge forvirringen nævnes at “reaktor-grade” grafit
bla ikke sådan bare kan brænde.

Men lige meget hvad, så var denne ulykke langt fra så alvorlig som ulykken ved Bhopal, hvor flere tusind mennesker døde og endnu flere andre led alvorlige skader.
Men det var fattige Indere og det var ikke noget med radioaktivitet.
Nu er det næsten glemt.

Plutonium

Denne reaktortype har aldrig været overvejet udenfor det gamle Sovjet.
Naturligvis vil du spørge:
“Hvorfor byggede man sådan en farlig reaktor?”
Svaret må ses som en kombination af følgende:

  • Da den kolde krig var på sit højeste, var der et stort ønske om at producere plutonium till brug for atombomber.
    Jo mere jo bedre.
  • I den periode havde militære ønsker ofte prioritet over sikkerhed.
    Nok mest i Sovjetunionen.

isar2_reaktor

  • En egentlig reaktorindeslutning
    (1 og 2) er dyr og for denne reaktortype ville det have mere end
    fordoblet udgifterne.
  • Selv om en almindelig reaktor har plutonium som et biprodukt, så er dette plutonium forurenet med en anden isotop, der gør det uanvendeligt for atombomber.
  • For at producere plutonium af
    ‘våben-kvalitet’, er Tjernobyl-typen formentlig den eneste type der samtidigt kan producere elektricitet.
    – – – I “Vesten” bliver plutonium af ‘våben-kvalitet’ produceret på
    – – – specielle reaktorer uden samtidig produkton af elektricitet.

Jeg husker stadigvæk at man sagde:
– – – “Disse reaktorer er lavet af folket, for folket og ikke for profit.”
– – – “I modsætning til Amerikanske reaktorer er de sikre.”

Igen og igen hører man at plutonium er et af de farligste stoffer der kendes.
Her vil jeg benytte lejligheden til at aflive også denne gamle
myte.

Senere

Efter ulykken blev der ikke uddelt jod-tabletter.
Måske fordi man troede
at ulykken kunne holdes skjult.
Imidlertid varede det ikke længe inden man i Vesten ved hjælp at presise målinger fik klarhed over ulykkens omfang.
Dette blev naturligvis udbasuneret af anti-atomkraft aktivister.

  • Det varede længe inden man glemte “oplysningerne” om de 1000 døde på gaderne.
    Naturligvis blev det aldrig dementeret og det er stadigvæk uklart hvorledes denne, desværre ikke enestående, “oplysning” blev plantet i medierne.
    Chernobyl
  • Til gengæld blev det hurtigt en ubestridelig kendsgerning at denne reaktor, som den eneste i Sovjet, var beskyttet af en sædvanlig reaktorindeslutning.
    Satellit billeder blev affærdiget som falskneri.
  • Efterhånden ændrede medierne til at berette om forfærdelige følger af ioniserende stråling.
    Således “fandt” man hurtigt et stærkt forøget antal tilfælde af forskellige kræftformer.
    Dette skal ses i forbindelse med at kræft fra stråling, så vel som
    fra rygning eller asbest, ikke kan konstateres før en “vente-periode” (latens periode) på mellem 5 og 20 år.
    Mindre for leukemi eller kræft i skjoldbruskkirtlen.

Naturligvis forbigik man at der, trods utallige rædselsberetninger, er
meget lille sammenhæng mellem kræft og stråling.

  • Man introducerede urealistisk lave grænser for tilladt forurening. Således blev det nødvendigt at ødelægge store mængder af
    godt kød.

    Både rensdyr i Lapland og vildsvin i Tyskland.
  • I modsætning til alle forventninger og utallige konspirations-teorier, er der ikke forekommet øget antal tilfælde af arveligt betingede skader blandt børn, født af forældre der havde været udsat for alvorlig – til tider næsten dødelig – stråling.
    Dette gælder også for overlevende efter atombomberne i Japan.

Alligevel kan man stadigvæk se hvordan medierne fortæller om vandskabte børn og indsamler penge til de “stakkels børn fra Tjernobyl”.

  • Imidlertid ved man at for børn, der bliver bestrålet under svangerskabet, kan det resultere i døds-fødsler og forfærdelige defekter.
    Dette blev set efter atombombeangrebene i Japan, men ikke ved Tjernobyl.
  • Undtagen for nødhjælpsarbejdere, hvoraf 26 døde, har der ikke været tilfælde af strålesyge.
    – – – Selv efter at være udsat for omkring 500 mSv og få svage
    – – – symptomer på strålesyge, behøver man ikke at frygte
    – – – reduceret livslængde.

OG NU Dyr ved Tjernobyo
I årevis har både dyr og planter trivedes i den forbudte zone, der er lukket for mennesker.
Måske er det ikke så forfærdeligt farligt.

Hvis man søger lidt på nettet finder man let en grundig oversigt over hændelsesforløbet.
Halvvejs nede finder men en tabel med frygtindgydende tal for forurening.
OK
Der var megen radioaktiv forurening forbundet med katastrofen.
MEN
Hvis man derefter ser hvorledes ”tilbage-flyttere” (Babushkas) lever gladeligt i områder, der er forurenet med over 500 kBq/m^2
Ja så – Så bliver tallene pludseligt ikke helt så frygtindgydende.

Samme sted finder man også en forfærdende oversigt over radioaktivitet.
Tjernobyl radiation

MEN
Ved nærmere eftersyn ser man at det stigende niveau af
Cs 137 er procent af det der tilbage og at det der oprindeligt var ca 1 % af det totale efterhånden vises son næsten det hele. FORDI “de andre” har opbrugt deres radioaktivitet og ikke kan blive ved med at være farlige.
– – –Det meste af denne lange side er vinklet med frygt for radioaktivitet.
– – –Man fristes til at beskylde artiklens forfattere for at have valgt denne
– – –meget specielle afbildning i forbindelse med en ihærdig
– – –manipulation med data.
For øvrigt har Cs 137 en fysisk halveringstid på 30 år (10.000 dage)
Den biologiske halveringstid er imidlertid kun et par måneder.
(Tiden indtil organismen har deponeret halvdelen på toilettet)

Her ville det være på sin plads at se på WHO’s vurdering af stråleskader.

Og så, pludseligt (1988) og lægne efter at den værste radioaktivitet er “fordampet”, ser man at befolkningsgrupper skal evakueres til et rent område hvis de vil blive udsat for en ekstra livstids dosis på over 350 mSv
Hvis dette skulle implementeres, også andre steder, fx i Norge.
Ja så skulle store befolkningsgrupper evakueres.
Ikke på grund af radioaktivitet fra Tjernobyl, men fra “naturlig” radon.

Endnu engang efterlades man med en grim følelse af at man er meget mere død hvis man måske dør på grund af stråling end hvis man ‘sådan bare’ hoster sig ihjel på grund af forureningen.

Men

– – – Lige meget hvordan det bliver forvrænget og overdrevet.
– – – Lige meget hvor mange fremtidige dødsfald, man forudser.
– – – Lige meget hvor mange mulige og umulige konspirations-teorier.

Denne alvorlige ulykke er intet i sammenlignet med den forurening vi ‘sådan bare’ accepterer:
– – – Mere end 2.000 dødsfald i kulminerne – hvert år.
– – – Over to millioner døde på grund af luftforurening.
– – – En truende klimakatastrofe.

En væsentlig del af dette kunne være undgået hvis vi på et tidligt tidspunkt havde udvidet brugen af atomkraft, i stedet for at være imod.

Endeligt og Unødvendigt

2016 berettes med stolthed at nu har man færdiggjort en sarkofag der er
et mesterværk af ingeniørarbejde og spild af penge.
Længe efter at radioaktiviteten er klinget af, skal man vise hvordan man beskytter sig mod en ikke eksisterende fare.

Omtrent samtidigt læser man at UNSCR har nedjusteret antallet af “sendødsfald” ved Tjernobyl fra omkring 4000 til “omkring nul.”
For at afrunde billedet nævnes at
75 % af evakueringerne
var uberettigede og derigennem kun skadelige.
Drag selv konsekvenserne.

Fantastiske Påstande

  • Greenpeace har været fremme og forklaret at den stråling der fremkom ved Tjernobyl katastrofen var 100 gange mere end fra atombomberne ved Hiroshima and Nagasaki.
    Denne uhyrlige påstand er meget langt fra realiteterne.
    See lidt nede på http://wp.me/p1RKWc-IE
  • Måske nås rekorden med “information” om 7.000.000 fremtidige dødsfald og 1.000.000 allerede.
    Man fristes til at sige at hvis man venter tilstrækkeligt længe, så vil vi være døde – Alle sammen.
  • Samme sted berettes at 70.000 oprydningsarbejdere er blevet invaliderede (disabled) på grund af strålesyge.
    Dette er i klar modstrid med al medicinsk viden og erfaringer fra atombombeangrebene i Japan hvor man erfarede at enten vil man dø eller komme sig efter nogen (lang?) tid.
  • På trods af erfaringer fra Hiroshima, men måske for at finde penge til ikke eksisterende børnehjem, vises utallige billeder af
    vandskabte børn.
  • Sådan kan man blive ved.
  • Naturligvis er der de sædvanlige konspirations-teorier:
    “Den skjulte sandhed er – – – “

Årtiers misinformation og frygt for alt der indeholder ordet “atom” har et stærkt greb i medierne.
Således blev en sober vurdering fra BBC Chernobyl’s ‘nuclear nightmares’ (2006) hurtigt overdøvet af de sædvanlige vandrehistorier.

Hvad lærte vi fra ulykken?

Først og fremmest kom der mere åbenhed om sikkerhed og der blev iværksat gennemgribende forbedringer på andre tilsvarende reaktorer.
Som det fremgår af ovenstående viser dyrenes trivsel, at selv ret høje doser af stråling ikke er skadelig.

Alt for sent (2016) beretter det tyske magasin Der Spiegel, at
Strålingsfaren var overdrevet og at de fleste af evakueringerne var unødvendige.
Måske kan “tilbage-flyttere” (Babushkas) og andre få lov til at leve et ordentligt liv.

Men strengt taget lærte man også at denne meget alvorlige ulykke på en håbløst uansvarlig reaktor ikke medførte bare en brøkdel af de skader,
der har været udbasuneret i medierne.

Desværre lykkedes det ikke for medierne at forstå
hvorledes Greenpeaces troværdighed er en myte når man ser følgende:
”Det er nu mere end 20 år siden atomkraftulykken i Tjernobyl, der ramte millioner af mennesker i det vestlige Rusland, Ukraine og Hviderusland. Katastrofen var skyld i hundrede gange mere radioaktiv stråling end atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
I dag, over tyve år senere, fortsætter mareridtet for tusindvis af mennesker.”
Se min vurdering her

Dette oplagte falskneri gentages, mange andre steder fx her, hvor man læser at
“I mellemtiden estimerer det hviderussiske nationale videnskabsakademi 93.000 dødsfald og 270.000 kræftformer.
Den ukrainske nationale kommission for strålingsbeskyttelse beregner 500.000 dødsfald indtil videre. ”

Ovenstående beregninger er tydeligvis baseret på LNT-hypotesen.

Men denne hypotese har for længst måttet give plads for realiteterne.
En vurdering kan findes lidt nede på denne side.

UNSCEAR og WHO

Som for at afmontere de sædvanlige rædselsberetninger læser man
2018 Jan 25 hos Forbes.com at UNSCEAR har revideret dødstallene i relation til katastrofen ved Tjernobyl.
Den undrende læser ser følgende:
bla “Faktisk ændrede FN’s (UNSCEAR) sit skøn over yderligere
bla dødsfald fra tjernobylkatastrofen fra stråling til offentligheden,
bla fra omkring 4.000 til omkring nul.

Denne nedjustering falder i tråd med følgende fra videnskab.dk hvor det skrives at 1000 mSv/år ikke er skadeligt hvis det gives jævnt fordelt og organismen således vil være i stand til at reparere skader løbende.

Måske kan man prøve at finde en både realistisk og accepteret vurdering her.

Strålesyge

I medierne findes så mange, klart forfalskede, oplysninger om strålesyge.
Hvis du ikke er træt kan du se lidt mere på en anden post: http://wp.me/p1RKWc-Du

Lidt løse bemærkninger

Jeg var i Tanzania, da ulykken skete.
En af mine venner – en god engelsk dame – fulgte ulykken, transmitteret fra BBC.
Da hun så hvorledes den radioaktive sky omslutte hele jorden, gik hun
ind og sagde farvel til sine sovende børn.
“For nu skal vi snart dø alle sammen.”

Hilsner og god tænkepause fra
Thorkil Søe

Fra Norge

hvor man ikke er bange for realiter, får man troværdige oplysninger.
Fra en lang og grundig (norsk) e-bog
“Radon, lung cancer and the LNT model” (52 sider) refereres:

“I Tjernobyl blev en del personer indlagt med akut strålingssyndrom, og 28 døde inden for 3 måneder.
Der er også registreret 11 dødsfald på grund af skjoldbruskkræft blandt børn, der havde drukket forurenet mælk (I-131).
Hvorvidt disse kræfttilfælde er forårsaget af Tjernobyl-ulykken, er ret usikkert, da lignende ændringer i skjoldbruskkirtlen er blevet observeret uden stråling.”

April 2006 giver WHO en vurdering.
En meget lang artikel fra The Ecologist (2016 april.) giver til gengæld alarmerende oplysninger.