Archives for posts with tag: vindmøller

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
________________________________________________________________________

Det Ultimative Mål:
100 % Vindkraft i Europa


zo
På net-siden windeurope.org, der stråler af begejstring for vindkraft, finder man en oversigt over den Europæiske vind.

Den glade læser finder data for første halvår 2017:
Offshore vind kapacitet 14,0 GW
Onshore vind kapacitet 145,5 GW
Maksimum udbytte fra vind 22. februar: 75 GW

Ved nøjere eftersyn giver disse data anledning til interessante overvejelser.

Det er let at beregne kapacitetsfaktor for ”Rekord-Dagen” 22. februar.
– – – 47 %, der just ikke er imponerende.
.
Naturligvis kan man ikke køre S-toget med strøm der var produceret i forrige måned.
Derfor:
Klik på diagrammet.
Her ses at på ”Minimums-Dagene” var udbyttet 20 GW
– – – Deraf beregnes en kapacitetsfaktor på 12,5 %
.
Derefter er det fristende at overveje ”Det Grønne Mål”, der vil være forsyning med kraft og varme udelukkende fra sol og vind.
– – – Altså:
– – – Uden hjælp fra forurenende kraftkilder som kul og gas.
– – – Og naturligvis uden den forhadte A-kraft.

For at holde strøm på nettet 24-7-365 skal der således være tilgængelig vind-KAPACITET på mindst 8 gange forbruget.
Disse mange vindmøller vil naturligvis stå stille eller køre i tomgang det meste af tiden.
Dertil kommer en næsten ufattelig mængde højspændingsledninger, der vil blive nødvendige for at forene forsyning og behov på tværs af det Europæiske kontinent.

Helt konkret betyder det at hvis vindkraftlobbyen praler af at
”Nu koster det kun 100 €/kW (kapacitet)”
Ja, så skal forbrugeren betale langt over 700 €/kW ekstra for den nødvendige overkapacitet.
Og i hvert fald det samme for den nødvendige net-forstærkning på kryds og tværs over det Europæiske kontinent.
Disse lange ledninger vil have et (betydeligt?) energitab, der vil kræve endnu flere vindmøller.

MEN

Det var hvad der sker på “de dårlige dage”
På “de gode dage” vil man have en ufattelig mængde ubrugelig energi.
Eller være nødt til at standse næsten alle vindmøllerne.

En illustrativ vurdering


y-power.png
Klik på diagrammet for at få fuld størrelse.
På disse billeder ser man mere end det sædvanlige drømmesyn.
De grå arealer angiver forsyning med grundlast og forskellig form for
back-up.

Jeg kommer med følgende (små) indvendinger.
– Der vil altid være nogen (lidt) tilgængelig vandkraft.
– På Europæisk plan vil der altid være nogen (lidt) tilgængelig vindkraft.

Men hvis “man går planken ud” og forudsætter at al energi skal være “grøn”.
Så bliver det let at forestille sig hvorledes der vil blive en hulens masse ubrugelig energi eller uudnyttet kapacitet.
Efter min mening skulle det have været vist på et femte billede.

Naturligvis er der andet

Naturligvis er der andre kraftkilder.
Det meste vil i realiteten være småting.
Men lige meget hvad er det umuligt at forudsætte at fx vindguderne vil love at være aktive om natten – altid.

Sol

Hvis solkraft (PV) medtages i beregningerne, vil billedet først blive mere mudret.
Men til syvende og sidst kun forværret.

Batterier

For at undgå misforståelser nævner jeg at, med selv de mest optimistiske fremskrivninger vil der være umuligt at betale for batterier til at lagre forbrug mere end et par timer af ”lavtiden”, der nemt kan blive over en uge.

Varme

Hvis varme kan lagres i tilstrækkelige mængder og til en rimelig pris,
vil der være en god hjælp at hente.

Vandkraft

vil, selv med hjælp fra Norge, kun være en dråbe i det Europæiske hav.

Bioenergi

har udviklet sig til at være den kanin der trækkes op af hatten for at komme udenom realiteterne.
På Europæisk plan vil det næppe blive mere end en dråbe i havet.
En meget dyr dråbe.

Atomkraft

egner sig som baseload, men kan, hvis nødvendigt, følge forbrugsmønstret.
Men. Atomkraft bliver med mellemrum foreslået som back-up.
Ud fra en økonomisk vurdering er det urealistisk.
Af hensyn til risiko for Xenon-forgiftning og en ulykke som ved Tjernobyl, vil det være uansvarligt.

Syntetisk Gas

Naturligvis er det muligt at benytte overskydende “grøn” elektricitet til at lave syntetisk gas.
Det vil dog blive svært at konkurrere med gas fra Rusland.
Der vil det kun koste omkring 20 % af det der drømmes om.

Hvorfor ?

Hvis du vil vide hvorfor vores drøm om stabil og forureningsfri energi, den brast.
Så tag dig tid til at læse på en anden side.

Specielt for Danmark

Danmark er et lille land med gode naboer.
Når vi køber backup fra Norge og Sverige betaler vi KUN det dobbelte af det vi får når vi eksporterer oveskud.

På den måde vil Danmark være, ikke bare det første land der satsede på vindkraft.
Men vi bliver nok også det sidste land der kommer til at forstå at det var en dyr fejltagelse.

I mellemtiden bliver Danmark et U-land med meget lille grad af elektrificering.

kWh per person

Nu overvej realiteterne

Hvis du, min ukendte læser, er kommet så langt beder jeg dig holde en lille tænkepause og overveje konsekvenserne.

Hvis du har lyst til mere, så se hvor energien fra “de gode dage” bruges.

Eller se en af mine kilder.

Hvorfor hoppede vi på den Limpind ?

Efter ulykken 1979 ved Three Mile Island gik man i panik, mest i USA.
Helt til i dag sidder vi med følgerne.

Også England

25 January 2018 citerer World Nuclear The Policy Exchange.
“Decarbonising af vores eksisterende el-system med 100% vedvarende energi ville være muligt, men unødigt dyrt og måske uholdbart.”
Emnet diskuteres men konklusionen ændres næppe.

Hvis du, min ukendte læser, har FAKTUELLE indvendinger, så skriv til mig
thorkilsoee@gmail.com
Ellers siger jeg farvel og god tænkepause

Thorkil Søe

Imens viser jeg lidt illustrativt.

Klik på diagrammer for at få fuld størrelse.
To uger, næsten uden vind.
Kun en enkelt gang og kun dags tid omkring January 6 2016 ville paneuropæiske kabler gavne.
Wind -- To uger med lavDen grundlæggende forudsætning for ovenstående graph har været at 50% af hvert lands elektricitetsforsyning var baseret på en kombination af vind og den for landet udnyttede hydro.
Ref: Quantifying wind surpluses and deficits.
Under forudsætning af tilstrækkelig kapacitet for vindkraft fås således ovenstående underskud og overskud. Wind -- Høj
Disse to grapher angiver vindkraftens virkningsgrad på en “dårlig dag” og på en “god dag”.
________________
Fra en diskussions-side:
– – “Jeg spekulerer ofte på – hvordan vores politik vedrørende klimaændringer ville se ud, hvis vi faktisk var seriøse om emnet?
Jeg formoder, at det ville have meget lidt lighed med, hvad entusiaster for grøn energi foreslår.”

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
_________________________________________________________________

Dunkelflaute

We can expect huge problems for the power supply in Germany, when the last nuclear power plant shut down in 2022 and the fossil plants in the years thereafter.
At times there is Dunkelflaute in Germany, which means windless when it is dark.
For several days during Dunkelflaute, the key figures for the German electricity supply were approximately the following:
– 26 000 wind turbines produced less than 1 GW
– 1.2 million solar panels (PV) max 2.3 GW at noon.
– The power plants not depending on wind and weather and instead
– ..- depending on biofuels and Hydro supplied about 7 GW.
In all, the total “green” production was less than 10 GW at midday.
Demand for Electric energy, not considering heat and a little for transport, is almost 75 GW.
More at peak times.
This means that approximately 90% of electricity production came from nuclear power, fossil fuels and imports, some of this will be nuclear.
Source: Der Spiegel, which is almost banned by “the greens”.

YET:
Still, at the beginning of the ambitious Energiewende, it only has economic consequences.
More about the German difficulties.

If you want to save, just the day-night variations, in batteries, already this will be furiously expensive.

  • Here it is natural to ask wether imported biofuels in fact is green.
    At least, it is not green when we see how Germany destroys villages in order to get space for strip mining for brown coal to feed the new power plants.
  • If you want to store biofuels or biogas for backup, it will be nothing but a very expensive drip in the ocean.
    Until now I have not seen anything in this direction.
  • New opportunities for Hydro are almost nonexistent.
  • In the European context, there is virtually only one opportunity for new and affordably pumped storage.
    This is a Mega-sized plant in Scotland which assumes that we can pump brine into a fresh water lake.

Tysk solkraft variation For solar energy alone we have the following:
– The best day: June 21 the solar
cells produced 23 GW
at noon.
– Similarly, 18 January the
production was less than
1 GW, also at noon.
Of course, not so much the rest of the day and nothing at night.

If solar energy, as planned, should provide an essential part of the German needs – even at wintertime.
Then, of course, there will be disastrous overproduction in summer.
This energy can’t “just” be exported to Norway, which have abundant hydropower in the summer and would like to export.
Perhaps Poland may buy something.

  • It is of course understandable that German industry would like to have an extra gas pipeline established from Russia through the Baltic Sea.
    Then, in the future, they have backup for wind and solar energy.
    At least until the final collapse of the ambitious Energiewende.
  • Perhaps it can also be understood that there are dreams of a connection to Norway.
    Such a connection will be long, expensive and have a considerable energy loss.

To me it is utterly incomprehensible that the “German public opinion” has not understood the seriousness of the situation.

  • The only explanation I can find is, that all this hubbub is the result of a skillful and relentless propaganda, where everything dealing with nuclear and radioactivity has been done to be a major risk.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

Strong European Grid

But there are times when the European Wind power will not provide more than a fraction of what is needed.
The assumption used in the diagram below is that 50% of each country’s electricity generation would be supplied by a combination of wind and hydro.
In tis way you get Wind -- To uger med lav
Hourly wind surpluses and deficits by country, January 2016
Call it baseload or what you like. But click on the diagram.

Værdien af VE bliver diskuteret meget.
Jeg har kun fundet to kilder, der tilsyneladende er pålidelige.
______________________________________________________
I det følgende vurderer jeg disse to kilder og prøver at udlede konsekvenserne:
– Værdien af VE uden hensyntagen til samfundets behov for stabil energi.
– Behov for investeringer ved 100 % forsyning med vind.

Værdien af VE uden hensyntagen til andet

En meget lang og grundig artikel på The Energy Collective fremhæver følgende:
– Prisen på VE er faldende med stigende markedsandel.
– Med stigende markedsandel vil der være stigende mængder af
ubrugelig energi fra VE.
– Disse to bidrag vil stort set blive udligne hinanden.
– Således vil VE altid være afhængig af støtte.

Atter fremhæver jeg at samfundets behov for stabil energi ikke er medtaget i disse overvejelser.
Se eventuelt en WP-side, der er lettere læselig.
Her har jeg også tilføjet få kommentarer.

100 % Vind

Vind Europe – –, der er absolut pro-vindkraft finder man interessante oplysninger.
Disse oplysninger har jeg bearbejdet på en anden side.
Her er drømmen er at dække det det Europæiske behov udelikkende med vindkraft.
Konklusionen, der egentligt ikke skulle overraske, bliver:
– Der vil blive brug for megen ekstra (redundant) kapacitet.
I hvert fald otte gange det øjeblikkelige behov.
– Der vil naturligvis blive brug for et helt anderledes stærkt net for at flytte
energi på tværs af det Europæiske kontinent.

Drag selv konsekvenserne eller gå ind og se det jeg henviser til.
Hvis du har – forhåbentligt konstruktive – kommentarer så skriv til mig på thorkilsoee@gmail.com
Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Lidt mere

Batterier bliver billigere men ikke nok.
Pumped Storage dækker omkring 98 % at verdens kapacitet af storage.

Sol og vind er ikke “permanent” (Vedvarende)

Af grunde der ikke forstås, bliver energi fra sol og vind betegnet som “vedvarende”.
I bedste fald er det en fejltagelse.
Ved brug af tilgængelig teknologi der er tilstrækkeligt uran til mere end 100 år.
Ved hjælp af teknologi der er under udvikling, vil der være nok (thorium) til flere 1000 år
Og hvis / når fusion-energi udnyttes:
Ja så vil der være nok indtil jorden opsluges af solen som en rød gigant.
Derfor bør den favoriserede VE omtales som Varierende Energi.
OK
Energi fra sol og vind insisterer på at bruge falsk varebetegnelse.
Ligeledes var det falsk varebetegnelse, da det gamle Østtyskland blev kaldt “Demokratiske Republik”.
Udenfor DDR blev landet ofte kaldt “Den Såkaldte”.

I Australien overvejer man at forbyde mere vindkraft.
Fordi det er årsag til strømafbrydelser.
“Vi synes allerede at være nået grænsen for hvad vi kan optage af tilfældig elforsyning.”
April 2017 overvejede man først at skaffe sig de nødvendige batterier.
Da man så prisen gik man hurtigt i gang med at forberede virkelig megen ny kapacitet som diesel-generatorer og gasturbiner.
Man er endog gået så vidt som at ønske at “de ansvarlige” skal betale gildet.
Det bliver spændende at se hvad vindindustrien siger til det.

Fra Our Finite World citeres:
Some changes are now being made, including a planned Tesla battery system.
With the changes being made, there are reports of electricity rate increases of up to 120% for businesses in South Australia.

– – – Som så ofte er dette uklart
– – – Er det “op til 120 %” af det tidligere?
– – – Eller er der “forøget med” 120 % ?

Den amerikanske Energy Information Administration kan være at nået til samme konklusion.
Det var problemet da Steve Kean fra Kinder Morgan (et rørledning selskab) gav sin åbningstale juli 2016 Annual Conference.
Han gav de følgende udsagn om vedvarende energi:
De fleste mennesker er nået til at indse, at den upålidelige elektricitet ikke er meget værd.
Det kan endda have negativ værdi, når omkostningerne ved alle de nødvendige tilpasninger for at gøre den anvendelig betragtes. “

Stikket trækkes Snart vil det være nødvendigt at afbryde.
Et eller andet sted.
Sikker på at du ved hvor!

.
.
.
Grafen nedenfor viser priserne for elektricitet i Europa relateret til installeret kapaciteten for strøm fra sol og vind.
Selvom grafen er interessant, skal det bemærkes, at priserne givet synes at være “Forbrugerpriserne” og ikke “Produktionsomkostninger”
I Danmark har det ikke været muligt at få et troværdigt billede af Produktionsomkostningerne.
De lande, der er markeret med rødt er lande med “økonomiske problemer”
Pris for EL versus installed VE.png
Yderligere vil jeg nævne, at “Installeret kapacitet” på en eller anden måde er misvisende, hvis man ikke overvejer “Udnyttelse Ratio” (Produceret effekt divideret med det maksimalt tilgængelige.)
Vind Danmark: 25 – 50%
Vind Tyskland: mindre end 25%
Sol Tyskland: ca. 18%

Sydaustralien har måske verdens største andel af vindkraft.
Man er i problemer. Julen 2016
Det angives at traditionelle kraftværker lukker fordi de ikke kan konkurrere med den substituerede VE
Andet steds angives at spotprisen varierer med en faktor ti.

Naturligvis forsøges det at nedtone udfordringen.

@ Bentvels
From work at different universities, I have learned that future upgrades depend on:
“Write something about something or bee lost at the next line of promotions.”
Of course it is unwise to pee against the wind and often “university research” show the result.

Although I am afraid of being rejected beforehand, I dare to make reference to World Nuclear.
http://www.world-nuclear.org/information-library/safety-and-security/radiation-and-health/nuclear-radiation-and-health-effects.aspx
From this I quote:
Some 75,000 children, born to parents who survived high radiation doses at Hiroshima and Nagasaki in 1945, have been the subject of intensive examination.
This study confirms that no increase in genetic abnormalities in human populations is likely as a result of even quite high doses of radiation.
Similarly, no genetic effects are evident as a result of the Chernobyl accident.

For me the subject had enormous interest and it ended up with a WordPress site: http://wp.me/p1RKWc-ea
If you go in, you will see that I have plenty of references.
Similarly, I was shocked, when I realized, that there is very little correlation between radiation and cancer.
Also this resulted in a WordPress site: http://wp.me/p1RKWc-1iq
The anti-nuclear fear may have culminated in the widespread belief that Plutonium is the most dangerous substance known to mankind.
Also this has no hold in realities. See http://wp.me/s1RKWc-46

Brugt 2017 08 21

@PHK

Active Measures

https://en.wikipedia.org/wiki/Active_measures

Det seneste udbud af havvind tæt på land (2016) er ikke behandlet – endnu.
___________________________________________________________________________
Det Danske politiske mål er at vindkraft skal blive hovedhjørnestenen i den fremtidige energiforsyning.
I den sammenhæng er der flere udfordringer:

Det vil ikke være muligt at tilfredsstille en væsentlig del af det fremtidige behov med landbaserede vindmøller uden at drive endnu flere mennesker ind i et støjhelvede.

Valget bliver således off-shore vindmølleparker, der ikke vil være billige.

Det følgende er et forsøg på at vurdere udfordringer i forbindelse med Offshore Vindmøller.

I modsætning til vindmøller på land, er der rimeligt gode oplysninger om hvad der betales for elektricitet fra nye havbaserede vindmøller og det følgende er et uddrag af hvad jeg har fundet.

  • Den nyeste, og foreløbigt dyreste, danske havmøllepark ved Anholt (400 MW) er sikret en pris på 140 €/MWh i 50.000 fuldlast-timer. Dette svarer til en garanteret betaling på 7.000 €/kW installeret effekt.
    Minus rentetab og udgifter til drift og vedligehold i perioden.
    Dette skal ses i sammenhæng med den angivne pris for at opføre vindmølleparken, der er opgivet til 3.500 €/kW.
    Udgifter til landføring er angivet til at være 500 €/kW.
    I overensstemmelse med dansk praksis betales udgifter til landføring af energinet.dk

Det har ikke manglet på politiske udmeldinger om at det i fremtiden vil blive billigere og ved udbud af havmølleparken Horns Rev 3 er det begyndt at blive sandhed.
I 2017 vil havmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen at producere 400 MW grøn strøm.
Udbudsprisen, der ikke inkluderer landføring og backup, blev 103 €/MWh og giver anledning til håb.

Energinet smider 564 millioner efter net-tilslutning.

Ellers har udviklingen tilsyneladende gået den anden vej.
Det kan kun gisnes om at gode placeringer med rimeligt lille vanddybde og gode bundforhold allerede er beslaglagt.
Således godkendtes 17 February 2015 en ny meget stor engelsk vindmøllepark på Dogger Banke i Nordsøen, 130 km fra land og på vanddybder mellem 18 og 60 m.
Danske farvande
Med en planlagt kapacitet på 2,4 GW vil der produceres lidt mindre energi end på et moderne kernekraftværk.
Endnu er der ikke mange detaljer.

Også i danske farvande er der begyndende trængsel.

  • Der Spiegel har angivet at nye havbaserede vindmøller vil få 190 €/MWh
    Derudover vil den tyske regering dække omkostninger ”hvis det går galt”.
    Desværre er det ikke forstået hvad dette mener.
  • Ifølge oplysninger fra DONG har prisen på Walney l i England (2011) været 223 €/MWh
  • November 2014 har DONG fået kontrakt til at opføre en vindmøllepark Walney ll, hvor der er garanteret 190 €/MWh i de første 15 år, hvorefter det stiltiende forudsættes at strømmen fra vindmøllerne vil blive afregnet til markedspris.
    Disse 190 €/MWh inkluderer så vidt vides tilslutning til nettet på land.
  • 2015 oplyses fra DONG at en planlagt vindfarm, Neart na Gaoithe ved Skotland, vil “komme ned på” 137 €/MWh
  • Der er kun ufuldstændige oplysninger om det tyske projekt Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen.
    Det angives at have en nominel kapacitet på 312 MW og have kostet 4.000 €/kW
  • Ved Themsen i England opførtes i 2014 London Array vindmøllepark på 630 MW.
    Omkostningerne er angivet til 3.600 €/kW.
  • I den hollandske del af Nordsøen (Groningen) har Siemens fået kontrakt på at opsætte 150 møller på 4 MW og servicere dem i 15 år.
    Denne havmøllepark, der forventes at være i drift i 2017, vil endog få sin egen helikopter.
    Siemens angiver, at ordren har en værdi på 1,5 milliarder €.
    Hvis servicekontrakt og alle underentrepriser tælles med, passerer projektet en værdi på 3 milliarder € eller 4.800 €/kW
  • Dudgeon Offshore Wind Farm ud for kysten ved Norfolk i England vil omfatte 67 møller hver 6.0MW.
    Projektet ventes klar til idriftsættelse med udgangen af 2017.
    Prisen er angivet til 4.700 €/kW
  • Den stadigvæk ufærdige Riffgat Wind Farm angives til at koste 3.700 €/kW

På trods af ovenstående fastholder man fra dansk politisk hold noget andet.

  • I notat 2014-06-10 fra Dansk Energi (Doknr: d2014-7308-2.0) angivers en pris for offshore vindkraft på 100 €/MWh under følgende forudsætninger:
    Levetid: 25 år. Kapacitet: 400 MW. Fuldlasttimer: 4.000. Pris: 3.350 €/kW. Drift og vedligehold: 19 €/MWh. Havdybde 20 m. Afstand til land 30 km. Pris er inklusiv net-tilslutning.

Februar 2017 fremkommer der alvorlige bekymringer i for havvindmøllernes påvirkning af trækfugle.
Også i Sverige
Det ser ud som om det er ved at blive forstået.
Men: Er den grønne drøm vigtigere.

.Kystnære Vindmøller

Vindmøllerne ved .Hvide Sanne bliver ofte fremhævet som en succeshistorie.
Det skulle vise at så snart lokalbefolkningen er involveret – økonomisk – ja så bliver gener fra støj forvandlet til sød musik.

Nu begynder det at vise sig at der er langt mellem drømme og realiteter.
I hvert fald kan det konstateres at Vattenfall ærgrer sig over modstanden.

.Oversigt og Sammenligning

Ved vurdering af priser på havvind må det noteres at betingelserne for at opføre havmølleparker er forskellige fra land til land.
I Danmark skal projektudvikleren (fx. DONG Energy) ’blot’ opføre havmølleparken. Her er det Energinet.dk’s ansvar at bygge kablet til land, samt transformerstation både på land og i vandet.
I Tyskland skal projektudvikleren bygge park samt offshore transformerstationen. Men ikke kablet til land eller transformerstation i land.
I England skal projektudvikleren bygge det hele, men efter opførelse, sælge transformerstationer samt kabel til tredjepart. Dermed påhviler der byggeherren et betydeligt større ansvar og risiko.

Med dette forbehold gives følgende ‘priser’ for nye offshore vindmølleparker med forventet tilslutnings-år og oplyst pris:
bla– 2013 Anholt i Danmark 3.500 €/kW
bla– 2014 London Array 3.600 €/kW
bla– 2017 Dudgeon 4.700 €/kW
bla– 2017 Groningen 4.800 €/kW
bla– Borkum Riffgrund 4.000 €/kW
bla– Riffgat wind farm 3.700 €/kW
bla– 2016 ? Westermost Rlugh 4.700 €/kW
bla– 2016 ? Gode Wind Tyskland 3.800 €/kW
bla– Dansk Energi – Overslag 3.350 €/kW
For disse offshore vindmølleparker er der ikke fundet pris på opførelsen.
bla– Tyske havvindmøller 190 €/MWh
bla– 2011 Walney Island l 223 €/MWh
bla– 2015 ? Walney Island ll 190 €/MWh
bla– 2015 Neart na Gaoithe 137 €/MWh (planlagt)
bla– 2017 Horns Rev lll 103 €/MWh
2014 Danmarks Energiministerium: Overslag 94 €/MWh

Det er nemt at se at der er meget store usikkerheder når priser skal sammenlignes. Flere aktører holder kortene tæt ind til brystet og det er svært at sammenligne betydningen af tidsbegrænsede tilskudsordninger.
På trods af dette mener jeg at det følgende kan give en rettesnor.

Tallene er ikke korrigeret for længden af forskellige tilskud, renteudgifter og meget andet og i parentes gives priser inklusive ’miljøomkostninger’, som allerede diskuteret samt udgifter til ’tilslutning og backup’, som angivet lidt længere nede.

– Billigste ny-opførte landvindmøller: 67 €/MWh (87 €/MWh)
– Tyske landvindmøller: 100 €/MWh (120 €/MWh)
– Tyske ofshorevindmøller: 190 €/MWh (210 €/MWh)
– Horns Rev lll 103 €/MWh (123 €/MWh)
– Neart na Gaoithe (2015) 137 €/MWh (157 €/MWh)
– Skøn for fremtidige offshore vindmølleparker: 94 €/MWh (114 €/MWh)
– Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige) 26 €/MWh (36 €/MWh)
– Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea) 27 €/MWh (37 €/MWh)
– Dyreste kernekraft (Hinkley Point C): = 124 €/MWh (134 €/MWh)
– Solenergi (Løfte i Danmark): 174 €/MWh (213 €/MWh)
– Dansk solenergi (Godkendt af EU): 81 €/MWh (120 €/MWh)
– Solenergi Tyskland: 110 €/MWh (149 €/MWh)
– Solenergi: (ECOFYS) 175 €/MWh (214 €/MWh)
– Kulkraft, hvis forurening medtages: 165 €/MWh (286 €/MWh)
– Typisk spotpris på Nordpol El marked: 30 €/MWh
– Whole-sale pris i England: 66 €/MWh
Senere omtales ’Garanteret Backup’ (England): 24 €/kW/år

Konsekvensen af dette kludetæppe er naturligvis tilskudsordninger, der sløres på forskellig måde.

Fra BBC (2015) haves følgende: (Strike Proce)
bla– Offshore vind,,, 165 €/MWh
bla– Affald . . ……. . 165 €/MWh
bla– Hinkly Point …. 120 €/MWh
bla– Onshore vind . ..110 €/MWh
bla– Sol . . . …,…… . 110 €/MWh
bla– Spotpris ……….. 60 €/MWh

.Tilslutning og Backup

Når nettet tilføres nye energikilder, er der andre udgifter (”Integrations-omkostninger”), der normalt ikke medregnes når energikildernes økonomi diskuteres.

Udover det der betales til kraftværkerne er der andre udgifter, der normalt betales af nettet:
– Backup – Aktuelt ved vindstille og om natten.
Net-stabilitet. Nødvendigt ved pludselige vindstød eller skydække.
– Net-tilslutning
– Forstærkning af nettet
Der er plads under gulvtæppetDisse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency (NEA,) der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Det er ikke klart hvorledes den nødvendige backup tænkes tilvejebragt.
Men da det er et politisk ønske at være fossilfri, kan billige systemer med fx gasturbiner udelukkes – I hvert fald ved det ambitiøse mål, der er en høj markedsandel af sol og vind.

Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter for backup etc.

Kernekraft:. 1,83 €/MWh
Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration).
Hvis der ekseterpolers fra ovenstående gennemsnit (20 % markedsandel) til det politiske mål på 60 % vil disse udgifter for sol og vind stige til omtrent det dobbelte.
Til gengæld er udgifter til net-stabilitet faldende ved øget udbygning med kernekraft.
Det kan undre at der ikke er indregnet udgifter til backup for kernekraft.

  • Lige meget hvor meget det vendes og drejes vil prisen være en udfordring. På en anden side har jeg forsøgt at samle data om eksisterende og planlagte havvindmølleparker.
  • Tilsyneladende er der begyndende trængsel således at det vil blive svært at finde egnede placeringer.
  • En undersøgelse i USA viser betydningen af tabte landskabsværdier.

Europæisk Vindkraft

Selv om man nøjes med teoretiske betragtninger er det næppe muligt at forsyne det Europæiske kontinent med energi udelukkende fra vind.
Men der drømmes meget.

Forskellige småting

Siemens-direktør skriver:
Fem elementer kan sænke prisen på havvind.

Havvindmøller kan være en alvorlig trussel mod rovfugle.
Og flagremus.

– – – – For kilder og henvisninger:
– – – – Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
– – – – Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
 
____________________________________________________________________

Baggrund for det følgende

Danmark har sat sig det politiske mål at forsyning med energi skal baseres på “Grøn Teknologi”.

Da brug af atomkraft ikke er medtaget som værende “grøn” er det blevet et politisk ønske at fortsætte med en kraftig udbygning med vindkraft.

Resultatet

Denne politiske favorisering af vindkraft har imidlertid haft mange uønskede bivirkninger:
Samtidigt med at der hentes gode penge fra de uigennemsigtige
PSO betalinger – ja så sendes flere uskyldige mennesker ud i et støjhelvede.

Det økonomiske

Alle nye vindmøller oppebærer gode tilskud.
Så gode at udgifter til at etablere og vedligeholde vindmøllerne ofte er tjent hjem længe inden tilskudsperioden er udløbet.

NATURLIGVIS
Dette tilskud skal betales af nogle.
Disse ‘nogle’ viser sig at være os andre, der ‘sådan bare’ betaler gennem PSO-afgifterne.

Udgifter til den nødvendige ekstra backup og til kabler, sammen med en smule andet bliver også ‘sådan bare’ fejet ind under gulvtæppet.

Alle disse udgifter kan et rigt land som Danmark naturligvis overkomme.
Hvis det er så magtpåliggende.

Imidlertid må det ikke sådan bare forbigås at udgifter til det tyske Energiewende har været så høje at fattige mennesker ikke er i stand til at betale deres regninger og må leve videre på anden måde.

I Danmark har dette givet anledning til følgende, der er et citat fra foreningen FrieElforbrugere (februar 2016).

  • Ideologi og realisme ofte uforeneligt.
    For at landets besluttende aktører har kunnet iføre sig grønne førertrøjer og fremme egen ideologi, har de fristet villige investorer.
    De får god betaling med tilskud/overpriser sammen med gunstige afskrivnings- og beskatningsregler.
    Alt sammen for at kunne opføre mange el-producerende VE-anlæg.
    Udgifter til udvidelse af infrastruktur for transport af el med tilhørende omformeranlæg, vejanlæg med fremkommelighed for tunge og lange vinger samt dele til vindmøller m.m. er overladt
    til el-forbrugere/skatteborgere.

FrieElforbrugere repræsenter nogle af dem, der må betale gildet.

Nogle er glade

  • 13/7 2015 berettes det glædesstrålende (i Jyllands-Posten) at nu er Danmark godt på vej med grøn energi og at Danske vindmøller natten til 10 juli havde produceret 140 % af det danske forbrug.
    —– Naturligvis var der kun tale om forbruget af elektricitet.

MEN

  • 1.500 MW af dette blev eksporteret til 2,4 øre/kWh.
    Meget af denne eksport var købt fra nye vindmøller for 1 kr/kWh
    En smule fra “husstandsmøller” for det dobbelte.
  • Kun 36 timer senere, da vinden havde lagt sig, måtte man imidlertid importere – også 1.500 MW – til 29,7 øre/kWh.
    Og det var endda billigt sluppet.

Noget tilsvarende oplevede vi omkring jul 2016

Det menneskelige

De menneskelige omkostninger må ikke ‘sådan bare’ fejes ind under gulvtæppet.

Det må konstateres, at naboer til disse store vindmøller ofte er udsat for meget alvorlige gener.

Hovedsageligt fra støj, men også fra lysglimt og tabte landskabsværdier.

DR-nyheder skriver 2018-06-10 Naborer frygter milliontab.

Støjgener

I et forsøg på at finde frem til realiteterne har jeg – foreløbigt – ikke haft mange andre kilder til oplysning end det jeg har kunnet udlede af læserbreve i aviser og oplysninger fra internettet.

Inden jeg går videre vil jeg derfor bede eventuelle læsere om yderligere  oplysninger og naturligvis også oplysninger om (faktuelle) fejl – også stavefejl.
Skriv til thorkilsoee@gmail.com

Følgende er, hvad jeg mener er pålidelige oplysninger:

  • I 2014 blev en førende støjekspert, professor Henrik Møller
    fyret fra Ålborg Universitet.
    Den officielle baggrund var besparelser.

MEN DER VAR VIST MERE I DENNE SAG

Først og fremmest bemærker man, at der, trods alt, var råd til at ansætte flere nye professorer, der ‘naturligvis’ var tilhængere af vindkraft.

  • I denne sammenhæng er det også blevet oplyst at:
    – Ålborg Universitet havde store indtægter som rådgivende for
    vindmølleindustrien.
    – Professor Henrik Møllers forskning havde vist at gældende regler
    for tilladelig støj var utilstrækkelige.
    – Ekstrabladet har kopier af mails, hvori vindmølleindustrien klager
    til Ålborg Universitet over Henrik Møllers kritik.
  • Samme professor Henrik Møller havde udviklet og benyttet et meget præcist udstyr til MÅLING, specielt af lavfrekvent støj.
    Dette udstyr er ikke mere i brug og kan ikke udlånes.
    Angiveligt fordi det ikke er kalibreret.
  • Selv om det lyder besynderligt er de gældende regler at støjgenre hos naboer til vindmøller IKKE skal vurderes ud fra målinger men kun på grundlag af beregninger.
    Dette vil betyde at hvis målinger viser at beregningerne er forkerte, så er det stadigvæk de (forkerte) beregninger, der tages hensyn til.

Hvis man så alligevel indgiver en klage over støjgener og får afslag, vil dette betyde at man kommer til at føje føje spot til skade:
Reglerne er således, at hvis man senere ønsker at sælge, skal der oplyses om den afviste klage.
På grundlag af dette kan det måske bedre forstås at der er relativt få registrerede klager.

Diskussionen er for nyligt (februar 2016) bluset op på Ingeniørens netavis.

Foreningen Naboer til store Vindmøller, repræsenterer vel over 200 mindre foreninger med et samlet medlemstal på over 2000.
Disse personer, sammen med mange andre, er berørt af skader fra vindmøller.
Hovedsageligt søvnforstyrrelser.
I modsætning til vindmølleindustriens lobbyvirksomhed, må disse foreninger basere deres arbejde på frivillig arbejdskraft og frivillige bidrag.

Indvendinger fra disse mennesker forsøges overdøvet af vindindustriens lobbyvirksomhed.
Lidt kommer der frem. Fra ing.dk refereres:
Af en meningsmåling af Jysk Analyse fra 2016 kan man konservativt udlede, at antallet af husstande, der oplever sig generet af vindmøller, vil være 5.000-10.000. Heri er indregnet støjpåvirkningen fra de vindmøller, som forventes opstillet frem mod 2020.

Den (usaglige?) diskussion

  • I flere sammenhænge fremhæves de store vindmøller ved Hvide Sanne som et bevis for at det er muligt at finde gode placeringer for onshore kæmpevindmøller uden at der er klager fra naboer.
    Dette er tilsyneladende i modstrid med virkeligheden:
    Det kan i hvert fald konstateres at to internetsider, der behandlede naboklager, hurtigt “sådan bare” forsvandt fra nettet.
  • I et ønske om at få del i de attraktive støtteordninger uden at komme i konflikt med naboer har Vattenfall opkøbt landsbysamfund for at kunne opsætte nye store vindmøller.
    Også dette tyder på at der er
    Gode penge at hente fra PSO-betalingerne
    og at det er svært at finde egnede placeringer for fremtidige vindmøller.
    Debatten ulmer atter op januar 2017

Specielt i Jyllands-Posten har der været en del læserbreve om støjgener:
Jeg hæfter mig ved to:

  • Asbjørn Bjerre, Direktør, Danmarks Vindmølleforening skriver:
    Nu har også en ny stor dansk undersøgelse afkræftet, at der er grund til at frygte, at vindmøllestøj er skadelig for menneskers helbred.

I betragtning af meget andet frygter man at denne udtalelse ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
I hvert fald er der ikke så få personer, der har måttet forlade deres bopæl på grund af støjgener, medens andre, der ikke har råd til at flytte, ‘sådan  bare’ lider og tier stille.

  • Direktør Asbjørn Bjerre fortsætter ufortrødent hånligt:
    En veltalende pensioneret læge kommer rejsende fra den anden ende af landet for i hurtig rækkefølge at nævne rigtig mange sygdomme, som de kommende vindmøllenaboer kan forvente, at de – og deres børn og dyr – bliver angrebet af, når møllerne kommer.

Det er imidlertid helt uansvarligt ‘sådan bare’ at forbigå de mange veldokumenterede skadevirkninger.

I følge Energi Supply, der bestemt ikke er imod vindmøller, er 30 % af  naboer til vindmøllernes generet “stærkt” eller “i nogen grad”.
Men lige meget hvad, kan der rejses alvorlig tvivl både om Asbjørn Bjerres uvildighed og om den omtalte store undersøgelse, der bærer alle præg af at være politisk bestillingsarbejde.

  • Boye Jensen, fhv. Formand, Landsforeningen Naboer Til Kæmpevindmøller, skriver:
    Det fik alvorlige konsekvenser for mange mennesker, som Asbjørn Bjerre udmærket er klar over.
    Han besøgte selv familien Rafn i Ringkøbing, der måtte flygte fra sit hus, efter at familien ikke kunne sove, og datteren fik kraftige tics-bevægelser efter tre måneders naboskab.

    (Min fremhævning.)

Da der ikke er kommet et modsvar fra Asbjørn Bjerre eller fra Danmarks Vindmølleforening, er det desværre nærliggende at drage den konklusion at Direktør Asbjørn Bjerres udsagn ikke beskriver realiteterne.

På trods af opfordringer er det ikke lykkedes at overtale entusiastiske politikere eller andre fortalere for vindkraft til at tage en lille ferie i nogle af de huse der er ledige efter beboerne er flygtet.
Som et minimum kan man forvente at Direktør Asbjørn Bjerres burde vise at han kan tolerere det han påtvinger andre.

  • På netavisen EnergySupply (22. august 2016) ser man at naboer til testcenter generes af lavfrekvent støj.
    Dette gav naturligvis anledning til diskussion og forsøg på nedtoning.
  • DR-nyheder skriver 2018-06-10 Naborer frygter milliontab.
    Naturligvis ønsker man er fair behandling.
    Men udgifterne skal betales – af hvem?

Ikke kun mennesker

Ifølge en ikke navngiven minkavler har fire møller fra Wind Estate omkring 3.500 hvalpe på samvittigheden.
Han kræver nu ni millioner i erstatning og indstilling af driften.

Ikke bare i Danmark

Selv om Danmark har været førende med hensyn til vindkraft, lider uskyldige mennesker, også i andre lande, fordi man blev lokket til at sige nej til atomkraft.

  • I Irland, hvor der er megen blæst og måske også bedre plads, er der utilfredshed.
  • Problemer i Finland omtales i ovenstående link.
    Her fremhæves de alvorlige, men oversete, problemer vedrørende den meget lavfrekvente og pulserende støj.
  • I Tyskland, hvor der er stor politisk opbakning, har vindmølleejerne måttet tage til takke med støjskader og økonomiske tab i stedet for de lovede gode afkast af deres investering.
  • Naturligvis er der et virvar af bestemmelser i forskellige lande.
    Det eneste der ikke varierer er støjgenerne, der også anfægter husdyr.
    Fra ovenstående link citeres:
    —– Nogle regeringer har brugt ultralyd som et ikke dødeligt
    —– våben til tortur og kontrol af menneskemængder.
    —– Det efterlader ingen spor.

    Man spørger: Hvad sker der på Cuba?

I USA rejser man spørgsmålet om vindkraften er Vor Tids Terrorister.
Måske gælder det hvis man tænker på de støjplagede.
Hvis man kun tænker på det økonomiske, vil man hæfte sig ved at vind og sol leverer 5 % af den elektriske energi og modtager 70 % af de federale tilskud. (Ifølge ovenstående link, der matcher andre kilder.)
Samtidigt bliver det svære og sværere at ballancere nettet.
(“The Duck Curve”)
Økonomisk er den amerikanske sol og vind nok snarere parasitter.

  • Vattenfall er “forbavsede” over at der er stærk kritik af kystnære vindmøller.
  • Naturligvis er man i vindmøllebranchen utilfredse over at der i Polen er mere forståelse for uskyldige menneskers trivsel.
    Således ser man at: Nye, polske love kan ramme Vestas hårdt.
    “Blandt forslagene er, at afstanden til beboelse, bygninger og naturreserver skal være på minimum 10 gange den totale højde på en vindmølle”.

vindmøller giver penge (2)

Men nogle er glade

Andre betaler med helbred og livskvalitet.
De fleste af os betaler ‘sådan bare’
med PSO

OG

Ikke kun vindmøller. Også trafikstøj.
Ikke kun mennesker. Også fugle.
Endda Kystnære og landskasverdier.

Thorkil Søe

I hvert fald

Mon dog ikke nogle økonomer en dag kan se at vindmøller til havs
ikke behøver at være dyrere.
Men selv om menneskelige lidelser vurderes lavt – Ja så er der ikke nogen tvivl om at vindmøller til havs er væsentligt billigere.

Og måske det væsentlige
Mon ikke nogle behjertede mennesker kunne tage hensyn – bare lidt – til værdien af ganske almindelige menneskers helbred og nattesøvn, i stedet for at koncentrere på industriens særinteresser.

Efterskrift

Hvis man, som jeg, går ind for atomkraft, ja så får man ofte fortalt at et uheld på et atomkraftværk vil berøre utallige mennesker og at kun 30 % af naboer til vindmøller er berørte.
Hertil vil jeg fremhæve følgende:
– En ulykke på et atomkraftværk, som de, der laves i dag, vil formentligt
kun forvolde skader på selve kraftværket.
Og
– Enhver saglig vurdering af ulykker vil være:
Summen af skaderne gange risikoen for skade.
For atomkraft vil skaderne være store.
I hvert fald de økonomiske.
MEN
Med det, der bygges i dag, er risikoen fantastisk lille og risikoen for personskader vil være endnu meget mindre.
Al tale om andet er uvederhæftigt.

Det grønne mål

For Greenpeace og andre “Grønne Ordinationer” er det et mål at Europa – Og helst hele verden – skal omlægge sit energisystem fra Kul og Kernekraft til hovedsageligt Sol og Vind.
Begrundelsen er et ønske om at reducere udledningen af drivhusgasser og et fastgroet ønske om at undgå kernekraft.

På europæisk plan – ja måske på verdensplan – er det Danmark og Tyskland, der prøver at være foregangslande for denne omstilling. Danmark med vindkraft, som det bærende element og Tyskland med solenergi (PV)

Men hvordan?

Med mindre jeg har overset noget væsentligt, har hverken Danmark eller Tyskland offentliggjort andet end luftige hensigtserklæringer til at beskrive det ønskede fremtidige energisystem.
Tilsyneladende tales der meget lidt om den egentlige udfordring:
Pris og Forsyningssikkerhed.

I årevis har Danmark arbejdet på ”den store grønne omstilling” uden at give andre oplysninger end det sædvanlige:
”Vi er på vej” og “Se hvor langt vi er kommet”.
Tyskland, der kun lige er begyndt, har naturligvis en bedre undskyldning for manglende oplysninger.

For Danmark har jeg sammenfattet det jeg tror at vi, som borgere, har
krav på at vide. Se her.

For det tyske energiewende er der meget, der tyder på at de uløste udfordringer er ved at hobe sig op.

Men lige meget hvad. I mangel af rimelige oplysninger, ja så vil jeg prøve.

Lagring af energi.

Under forudsætning af målsætningen (Næsten al energi skal være VE)
vil der være tale om meget store energimængder:

Realistiske muligheder

Lagring af store energimængder kan, med nuværende teknik, kun ske med reguleret vandkraft, hvor der efter behov kan der åbnes eller lukkes for slusere.
Eller pumped storage hvor overskudskraft bruges til op-pumpning af vand.

Udover det, der bedst kan betegnes som småting, er der kun nye muligheder i Norge og ved et eventuelt “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland.
Ved nøjere eftersyn viser det sig at være en dråbe i havet.
Både Tyskland og England bejler til norsk vandkraft, der trods alt er begrænset.
Great Glen er trods alt langt væk. For øvrigt forudsættes at der pumpes saltvand op i en ferskvandssø.

Behov

Danmarks vinterbehov vil være omkring 10.000 MW
Det tyske nok ti gange så meget.

Det har ikke været muligt for mig at finde en realistisk vurdering af den tid Europa (mest Tyskland og Danmark) skal klare forsyningen udelukkende med backup.
Det vil kræve analyse af metrologiske data, der burde være tilgængelige. Således må man atter nøjes med mit skøn.

Naturligvis skal man vurdere ”værst tænkelige situation” kombineret med alt det der hjælper til at afbøde situationen.
Mit forsigtige gæt er tyve dage med 50 % behov.
For Tyskland alene vil det betyde:
20 dage @ 24 timer x 100.000 MW x 50 % = 24 TWh.
Dette alene ville beslaglægge 30 % af kapaciteten af de norske vandmagasiner.
Her må det huskes at kun en mindre del af disse vandmagasiner er med reguleret vandkraft og meget få med pumped storage og at det kræver specielle naturforhold for at installere yderligere pumped storage.
Her er der ikke taget hensyn til udjævning af årstidsvariationer.

Vandkraft

Desværre må man konstatere at de fleste egnede lokaliteter er udnyttede.

Solceller

I vinterhalvåret, hvor der er mest behov for kraft vil det kræve et næsten uhørt antal solceller for at opfylde ønsket om at dække forsyningen i Tyskland.
Desværre må hovedparten af disse solceller sættes ud af drift i sommerhalvåret. Hvis ikke vil overproduktion ødelægge nettet.

Hvis man ‘sådan bare’ vil hente backup baseret på sol, skal det hentes i Kina om morgenen, fra Mexico om aftenen og fra Nordafrika en overskyet vinterdag.

Vindkraft

Arealbehov for vindmøller har vist sig at være omtrent 350 km^2/GW nominel kapacitet.
For at dække Danmarks behov, der naturligvis også skal inkludere backup, skal der installeres omkring 25 GW, der vil beslaglægge små 9.000 km^2, der er 1,2 % af Nordsøens areal.
Der skal naturligvis være plads til andre lande og der også skal tages hensyn til skibsfart, olieplatforme, havdybder og bundforhold.
Måske bliver der trængsel.
I hvert fald i den tyske del.

Affald og træflis

Mængden af brugbart affald er trods alt begrænset.
Verdensmarkedet kan umuligt dække brug af træflis i samme målestok som det bruges i Danmark.

Hvis affald og træflis skal gemmes og være til rådighed som backup vil der naturligvis blive behov for flere ekstra anlæg, der ‘sådan bare’ skal stå og vente på at være nødvendige.
Det vil også blive nødvendigt at have lagerplads for store mængder affald, træflis og hvad man ellers finder på.

Backup

Foreløbigt kan Danmark holde skindet på næsen fordi vi kan få hjælp fra Sverige (kernekraft) og specielt fra Norge (vandkraft)

Til gengæld er det mit skøn at det ikke vil blive muligt for Tyskland.

I sammenhæng med dette nævnes at forbindelsen Skagerrak 4 kostede godt € 400 millioner for 700 MW Jylland-Norge.

Konklusion

Min konklusion er at vi, og nok mest Tyskland, har rodet os ind i en håbløs blindgyde.
Hvad siger du?