Archives for posts with tag: Tyskland

Hvis man spørger hvorfor den tyske befolkning i almindelighed er imod A-kraft, så kan man måske finde noget af svaret i det følgende.
For en ordens skyld nævner jeg at den tyske reaktion senere viste sig at være ubegrundet.
MEN
Erfaringen viser at sådanne senere vurderinger har det har megen lille indvirkning på folkestemningen.
________________________________________________________________

KiKK studiet

A German study on childhood cancer in the vicinity of nuclear power plants called “the KiKK study” was published in December 2007.
– – Det var 20 år efter ulykken ved Tjernobyl 1986
– – men før ulykken ved Fukushima (11 Marts 2011)
According to Ian Fairlie it “resulted in a public outcry and media debate in Germany. But it has received little attention elsewhere”.
– – Tre år efter KiKK-studiet (September 2010) introduceredes
– – det meget omtalte Energiewende.
– – Det var et år før ulykken ved Fukushima. (Marts 2011)
Således kan man formode at der har været en sammenhæng mellem KiKK-studiet og Energiewende.

– – “It [Energiewende] has been established “partly as a result of an earlier study by Körblein and Hoffmann, which had found statistically significant increases in solid cancers (54%), and in leukemia (76%) in children aged less than 5 within 5 km of 15 German nuclear power plant sites.”

– – “It red a 2.2-fold increase in leukemias and a 1.6-fold increase in solid (mainly embryonal) cancers among children living within 5 km of all German nuclear power stations.”

However
In 2011 a new study of the KiKK data was incorporated into an assessment by the Committee on Medical Aspects of Radiation in the Environment (COMARE). Studying the incidence of childhood leukemia around British nuclear power plants.
Her blev det tyske studie kritiseret.
Også:
En specifik kritik, i et senere “læserindlæg” til det samme tyske medie.
Og
fra et Kanadisk studie The KiKK Study Explained kommer der også direkte kritik.

Min tilføjelse

Man higer og søger og hvis man er ihærdig, ja så finder man nok noget.
MEN
Hvis man vil være logisk, så bør risiko vurderes med spørgsmålene
– – – – Hvor farligt? og Hvad så?
Dette dilemma er forsøgt behandlet i forbindelse med det der går under betegnelsen: J-Value eller Justification Value.
I et forsøg på at komme nær dette har jeg prøvet at få svar på det nagende spørgsmål: Hvor mange?
I den lidt rodede artikel finder man:
Around 600 [children] who become ill with leukemia yearly [in Germany.]
Og
37 children catching leucemia live within 5 km from a nuclear power plant.

– – Nu er det ikke per år men over en periode på 24 år.
Senere (tabel 5) finder man følgende:
Forventet 24 og observeret 34 (40 % flere)
Deraf konkluderes at der var tale om 10 ekstra tilfælde af leukæmi i en periode på 24 år.
Længere nede, i konklusionen, finder man:
– – “Notably, even after the pooling of all data, in the 24-year study period only 37 cases of leukemia in children under 5 within the 5-km zone were included in the evaluation
Out of a total of 5893 cases of leukemia [for Germany].”

I modsætning til den tyske befolkning vil jeg hævde at:
Skader ved at frasige sig A-kraft vil langt overskride de – måske hypotetiske – skader fra anlæg for A-kraft eller højspænding.

Når man læser artiklen efterlades man desværre med en ubehagelig følelse af at de mange tal skjuler manglende substans
eller et ønske om – – – .

Og
– – Tidsrummet “10 eller 24 år” og andetsteds “årligt” virker (bevidst?)
– – forvirrende.

For at øge forvirringen nævner jeg at tilsvarende studier i hvert fald “frifinder” andre kræftformer og forklarer at disse ekstra tilfælde af kræft kun gælder for leukemi.

Power lines ?

Nær ved A-kraftværker er der naturligvis mange højspændingsledninger og transformatorer.
Flere studier omtaler en sammenhæng mellem højspænding og leukemi blandt børn.
Andre studier tilbageviser.
Se: https://wp.me/s1RKWc-4j

For en ordens skyld har jeg forgæves forsøgt at forklare det med Neutrinos.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
__________________________________________________________________

Dunkelflaute

Der kommer store problemer med strømforsyningen i Tyskland når de sidste kernekraftværker lukker ned i 2022 og de fossile værker i årene derefter.

I perioder hersker der Dunkelflaute i Tyskland, hvilket betyder vindstille når det er mørkt.
I flere dage under Dunkelflaute var nøgletallene for tysk elforsyning omtrent følgende:
bla – De 26 000 vindmøller producerede mindre end 1 GW
bla – De 1,2 millioner solcelleanlæg max 2,3 GW ved middagstid.
bla – De af vejr og vind uafhængige kraftværker, der fyres med
bla – biobrændsler, samt Hydro anlæg, leverede ca. 7 GW.
I alt var den samlede “grønne” produktion godt 10 GW midt på dagen.
Efterspørgslen for El energi, uden varme og med lidt til transport er dog næsten 75 GW.
Det betyder, at ca. 90 % af El produktionen kom fra kernekraft, fossil energi samt import, der for en del vil være kernekraft.
Kilde: Der Spiegel, der er næsten bandlyst af “de grønne”.

ENDNU:
I begyndelsen af det ambitiøse Energiewende, har det kun haft økonomiske konsekvenser.
Mere om de tyske besværligheder.

Hvis man ”sådan bare” vil gemme døgnvariationer i batterier, vil allerede dette blive rasende dyrt.

  • Her vil det være naturligt at spørge om importerede biobrændsler i realiteten er grønt.
    I hvert fald er det ikke grønt når man i Tyskland ødelægger landsbysamfund for at skaffe brunkul til nye kraftværker.
  • Naturligvis er det muligt at gemme biofuel og biogas til brug ved behov for backup.
    Dette, som så meget andet, vil kun blive en dyr dråbe i havet.
    Det er ikke set foreslået – seriøst.
  • Nye muligheder for Hydro er næsten ikke eksisterende.
  • I europæisk sammenhæng er der stort set kun en mulighed for ny og betalelig pumped storage.
    Det drejer sig om et Mega-stort anlæg i Skotland der forudsætter at man pumper saltvand op i en ferskvandssø.

Tysk solkraft variation For solenergien alene haves følgende:
– På den bedste dag: 21. juni
producerede solcellerne
23 GW ved middagstid.
– Tilsvarende: 18. januar
produceredes knapt 1 GW
Også ved middagstid.
Naturligvis ikke så meget resten af dagen og intet om natten.

Hvis solenergi, som planlagt, skal levere en væsentlig del af det tyske behov – også om vinteren.
Så vil der naturligvis blive katastrofal overproduktion om sommeren.
Denne energi kan ikke ”sådan bare” eksporteres til Norge, der selv har rigelig vandkraft om sommeren og gerne vil eksportere.
Måske kan Polen aftage noget.

  • Det er naturligvis forståeligt, at den tyske industri gerne vil have en ekstra gaspipeline etableret fra Rusland, gennem Østersøen, så de i fremtiden har backup til vind og solenergi.
    Dette vil naturligvis forsinke det endelige sammenbrud af det ambitiøse Energiewende.
  • Måske kan det også forstås at der drømmes om en forbindelse til Norge.
    Sådan en forbindelse vil være lang, dyr og have et betydeligt energitab.
  • For mig er det aldeles uforståeligt at ”den tyske opinion” ikke har forstået situationens alvor.
  • Den eneste forklaring jeg kan finde er at al den hurlumhej er resultatet af en dygtig og hæmningsløs propaganda, hvor alt der omhandler atom og radioaktivitet gøres til en stor risiko.
  • I sandhedens interesse nævnes at et tysk studie angives at finde øget forekomst af leukemi blandt børn der boede nær ved kernekraftanlæg.
    Antallet er lille og hvis studiet er pålideligt, må det sammenlignes med skader, der kan henføres til brug af kul og brunkul.

Naturligvis også i Danmark.


Nul vindkraft - næsten

Klik på diagrammet for fuld størrelse og detaljer.

Man ser at der var en periode på over 48 timer hvor vindmøllerne nøjes med at køre i tomgang.
Senere, da vinden kom tilbage, var der en kort periode hvor højeste ydelse nåde op på 1450 MW – svarer til en udnyttelsesgrad på 27 %

Et forsøg på at vurdere de få tilgængelige talværdier kan findes nederst på en anden blog http://wp.me/p1RKWc-DA

Og en vurdering af en “super-grøn” drøm: https://wp.me/s1RKWc-4u

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
_________________________________________________________________

Dunkelflaute

We can expect huge problems for the power supply in Germany, when the last nuclear power plant shut down in 2022 and the fossil plants in the years thereafter.
At times there is Dunkelflaute in Germany, which means windless when it is dark.
For several days during Dunkelflaute, the key figures for the German electricity supply were approximately the following:
– 26 000 wind turbines produced less than 1 GW
– 1.2 million solar panels (PV) max 2.3 GW at noon.
– The power plants not depending on wind and weather and instead
– ..- depending on biofuels and Hydro supplied about 7 GW.
In all, the total “green” production was less than 10 GW at midday.
Demand for Electric energy, not considering heat and a little for transport, is almost 75 GW.
More at peak times.
This means that approximately 90% of electricity production came from nuclear power, fossil fuels and imports, some of this will be nuclear.
Source: Der Spiegel, which is almost banned by “the greens”.

YET:
Still, at the beginning of the ambitious Energiewende, it only has economic consequences.
More about the German difficulties.

If you want to save, just the day-night variations, in batteries, already this will be furiously expensive.

  • Here it is natural to ask wether imported biofuels in fact is green.
    At least, it is not green when we see how Germany destroys villages in order to get space for strip mining for brown coal to feed the new power plants.
  • If you want to store biofuels or biogas for backup, it will be nothing but a very expensive drip in the ocean.
    Until now I have not seen anything in this direction.
  • New opportunities for Hydro are almost nonexistent.
  • In the European context, there is virtually only one opportunity for new and affordably pumped storage.
    This is a Mega-sized plant in Scotland which assumes that we can pump brine into a fresh water lake.

Tysk solkraft variation For solar energy alone we have the following:
– The best day: June 21 the solar
cells produced 23 GW
at noon.
– Similarly, 18 January the
production was less than
1 GW, also at noon.
Of course, not so much the rest of the day and nothing at night.

If solar energy, as planned, should provide an essential part of the German needs – even at wintertime.
Then, of course, there will be disastrous overproduction in summer.
This energy can’t “just” be exported to Norway, which have abundant hydropower in the summer and would like to export.
Perhaps Poland may buy something.

  • It is of course understandable that German industry would like to have an extra gas pipeline established from Russia through the Baltic Sea.
    Then, in the future, they have backup for wind and solar energy.
    At least until the final collapse of the ambitious Energiewende.
  • Perhaps it can also be understood that there are dreams of a connection to Norway.
    Such a connection will be long, expensive and have a considerable energy loss.

To me it is utterly incomprehensible that the “German public opinion” has not understood the seriousness of the situation.

  • The only explanation I can find is, that all this hubbub is the result of a skillful and relentless propaganda, where everything dealing with nuclear and radioactivity has been done to be a major risk.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

Strong European Grid

But there are times when the European Wind power will not provide more than a fraction of what is needed.
The assumption used in the diagram below is that 50% of each country’s electricity generation would be supplied by a combination of wind and hydro.
In tis way you get Wind -- To uger med lav
Hourly wind surpluses and deficits by country, January 2016
Call it baseload or what you like. But click on the diagram.

Englisch Übersetzung http://wp.me/p1RKWc-11F

In gewisser Weise war es Deutschland, die erste ging, weil nach der Wiedervereinigung Kernenergie in Europa zu begrenzen begann.
Es ist schwer, etwas anderes als politische Motive zu finden.

Zunächst ist eine Zusammenfassung von Informationen aus Organisation REO, die plädieren für eine ausgewogene Beurteilung der Energie, insbesondere der Kernenergie.

  • Fünf Reaktoren in der ehemaligen DDR Deutschland wurden während der deutschen Wiedervereinigung geschlossen.
  • Vier Reaktoren in Bulgarien und Slowenien wurden als Bedingung für den Zugang zum EU geschlossen.
  • Drei Reaktoren in Deutschland wurden vor der Katastrophe in Fukushima geschlossen.
  • Acht weitere deutsche Reaktoren nach der Katastrophe von Fukushima waren geschlossen.
  • Ein kompletter Reaktor in Österreich und ein anderer in Deutschland wird nie zum Einsatz.

Zusätzlich geschlossen zwei Reaktoren in Barsebäck, auch wegen des politischen Drucks.
Mit keinem anderen Rechtfertigung als eine aufgeblähte, aber äußerst unfaire öffentliche Meinung in Dänemark.

So wurde für 15 GW Energie geschlossen, die leicht verfügbar heute sein könnte.

Um die Versorgung und das grüne Modell zu halten hat große Menge an Solarenergie und Windkraft ausgegeben.
Trotzdem war es notwendig, den Einsatz zu beginnen
12 MW neuer Kohlekraftwerke.

Eine Folge davon war:

Brunkul i TysklandVon vielen Seiten kritisiert der ehrgeizigen Pläne.
Vorläufige was Vorläufige was darauf hindeutet, all dies zu Deutschland nicht nur ihre Wirtschaft zu ruinieren, sondern zerstört auch das Klima zu speichern.

All dies kann in einem reichen Land natürlich tun.
 
In Deutschland fühlt sich offenbar wird die Welt untergehen, wenn es in einem Atomkraftwerk ein schwerer Unfall ist.

Tilbageflyttere ved Tjernobyl.pngTjernobyl dyreliv.pngAber dann (März 2016) beginnt der Spiegel zu erklären, wie all diese teuren Maßnahmen waren nicht erforderlich und so viel Angst vor der Kernenergie war stark übertrieben.

und Tiere sie verstehen nichts.
.
Mit dem folgenden von Der Spiegel (März 2013), gibt es keinen Anhaltspunkt dafür, dass die “Grünen” zu verstehen beginnen – langsam.

Selv dieser Konflikt berührt alle politiska Parteien, keiner ist mehr påvirket als die Grünen.
Seit der Gründung der Partei im Jahr 1980 verfocht har ein Atomausstieg und Kämpfte für saubere Energie.
Aber jetzt ist thatthis phaseout im Gange, sind die Grünen einen großen Teil von sina Traum zu verwirklichen – die utopische Idee einer Gesellschaft, die auf “gute” Leistung betrieben wird – wird sich in Luft verschwinden.
Grüne Energie, theyhave gefunden, kommt zu einem enormen Kosten.
Und die Umwelt også zahlen einen Preis, wenn die Dinge in Gang halten, wie sie havebeen.

In Deutschland haben Sie Das Bürokratie-Monster erreicht:
Von Der Spiegel Oktober 2013 zitiert:
“Vergessen wir nicht, dass die deutschen Bürokraten über 4.000 verschiedene Subventionskategorien für erneuerbare Energien entstanden sind und anscheinend an dem Prinzip festhalten, dass das, was besonders teuer ist, großzügig subventioniert werden muss.”

2016 August lesen wir, dass Deutschland die Subventionssystem ändern.
Es bedeutet, dass Sie das bestehende System verlassen wird basierend auf
Einspeisetarif zugunsten eines Systems nach Plänen auf Auktion Verträge zu liefern” erneuerbaren “Strom an den billigsten Anbieter.
Die verdorbene A-Kraft ist nicht als hartnäckig definiert.
Es ist nur billig und stabil.

und vieles mehr

Das Energy Collective gibt Januar 2017 ein sehr langer Versuch einer Bewertung.
Informationen und Ansprüche sind in alle Richtungen.

Aber die wirklich verheerende Regel ist, dass “Green Energy” Netzwerkpriorität hat.
Das bedeutet, dass “Die anderen” nur Backup sein sollten.
Obwohl es die Wirtschaft zerstört, wird davon ausgegangen, dass “das traditionelle” weiterhin vorhanden sein muss.
Dies ist “so nur” angegeben, um $ 24 Milliarden pro Jahr zu kosten.
Wenn die Informationen von Die kollektive Energie ist zuverlässig, es entspricht die Kosten für vier neue Reaktoren pro Jahr zu bauen.
Aber egal, was das Risiko einer Xenon-Vergiftung (Xe135) und eine Katastrophe von Tschernobyl, machen es unmöglich, die Kernenergie kann als back-up verwendet werden.

Agora Energiewende Bewertung 2014 bietet eine Fülle von Daten, die offenbar sorgfältig ist ausgewählt.
Aber egal was passiert, kann man sehen, dass die deutschen „traditionelle Kraftwerke“ geschickt worden sind bei den Netto-Ausgleich.

Der Spiegel, dass forkætres der grünen, bietet Informationen über Dunkelflaute, „dunkle Wind Arten“ bedeutet.
Das habe ich versucht, auf einer anderen Seite zu behandeln .

„Mehr Es folgt aus dem vorstehenden, dass Deutschland, die schwer zu grün, und kontaminationsfrei arbeitet –
Ja, sie kann das Hinterrad aus der „Atom-France“ nicht einmal sehen.

März 2017 die deutsche Energiewende wieder auf die The Energy Collective kommt.
Sie lesen, dass wir entweder wiederholen kann Deutschland die Fehler oder
von ihnen zu lernen.
Offenbar lernen die Bevölkerung nicht.

​​Auf einer anderen Seite, auch von die Energie gemeinschaftlich, sieht, dass in Deutschland Strom fast 10mal mehr verschmutzenden ist im Vergleich zu dem Französisch.
Man bekommt die Daten aus dem 2016.
Deutschland erzeugten 545 TWh und entladen im April 560 g CO2 pro kWh
Frankreich erzeugt 530 TWh und entladen im April 58 g CO2 pro kWh

Und dann.
Obwohl ich gesagt habe es viele Male:
Der Spiegel schreibt, dass die gefürchtete Radioaktivität nicht so gefährlich sein kann, wie wir dachten.

Netzwerkprobleme


Sehr selten gibt es Informationen über die Kosten von Energiewende zur Verfügung.
Von Das Energy Collective Collective , wie folgt:

Redispatch (Umverteilung)

In Perioden gibt es nicht genügend Kapazität, die Energie zu übertragen.
Dies bedeutet, dass die billigste Energie nicht verkauft werden kann und das “Netz” bedeutet teurer werden.
Zum Beispiel, wenn es in Norddeutschland viel Wind und ein großes Bedürfnis in Süddeutschland gibt.

År – – Antal dage Energimængde Omkostninger
2013 – – 223 – – – – – – – – – – – – – – 137 million €
2014 – – 330 – – – – – 5.197 GWh – – – 187 million €
2015 – – – – — – – – 16.000 GWh – – – 412 million €

Hier sind die folgenden:
Jahr
2013 – – 555 GWh
2014 – – 4.722 GWh

Die folgende Abbildung gibt einen Überblick über die Kosten (Mio € / Jahr).
Deutsch omkostninger.png

Gesamt

Bis 2015 stiegen die Gesamtausgaben auf 715 Mio. €

Det grønne mål

For Greenpeace og andre “Grønne Ordinationer” er det et mål at Europa – Og helst hele verden – skal omlægge sit energisystem fra Kul og Kernekraft til hovedsageligt Sol og Vind.
Begrundelsen er et ønske om at reducere udledningen af drivhusgasser og et fastgroet ønske om at undgå kernekraft.

På europæisk plan – ja måske på verdensplan – er det Danmark og Tyskland, der prøver at være foregangslande for denne omstilling. Danmark med vindkraft, som det bærende element og Tyskland med solenergi (PV)

Men hvordan?

Med mindre jeg har overset noget væsentligt, har hverken Danmark eller Tyskland offentliggjort andet end luftige hensigtserklæringer til at beskrive det ønskede fremtidige energisystem.
Tilsyneladende tales der meget lidt om den egentlige udfordring:
Pris og Forsyningssikkerhed.

I årevis har Danmark arbejdet på ”den store grønne omstilling” uden at give andre oplysninger end det sædvanlige:
”Vi er på vej” og “Se hvor langt vi er kommet”.
Tyskland, der kun lige er begyndt, har naturligvis en bedre undskyldning for manglende oplysninger.

For Danmark har jeg sammenfattet det jeg tror at vi, som borgere, har
krav på at vide. Se her.

For det tyske energiewende er der meget, der tyder på at de uløste udfordringer er ved at hobe sig op.

Men lige meget hvad. I mangel af rimelige oplysninger, ja så vil jeg prøve.

Lagring af energi.

Under forudsætning af målsætningen (Næsten al energi skal være VE)
vil der være tale om meget store energimængder:

Realistiske muligheder

Lagring af store energimængder kan, med nuværende teknik, kun ske med reguleret vandkraft, hvor der efter behov kan der åbnes eller lukkes for slusere.
Eller pumped storage hvor overskudskraft bruges til op-pumpning af vand.

Udover det, der bedst kan betegnes som småting, er der kun nye muligheder i Norge og ved et eventuelt “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland.
Ved nøjere eftersyn viser det sig at være en dråbe i havet.
Både Tyskland og England bejler til norsk vandkraft, der trods alt er begrænset.
Great Glen er trods alt langt væk. For øvrigt forudsættes at der pumpes saltvand op i en ferskvandssø.

Behov

Danmarks vinterbehov vil være omkring 10.000 MW
Det tyske nok ti gange så meget.

Det har ikke været muligt for mig at finde en realistisk vurdering af den tid Europa (mest Tyskland og Danmark) skal klare forsyningen udelukkende med backup.
Det vil kræve analyse af metrologiske data, der burde være tilgængelige. Således må man atter nøjes med mit skøn.

Naturligvis skal man vurdere ”værst tænkelige situation” kombineret med alt det der hjælper til at afbøde situationen.
Mit forsigtige gæt er tyve dage med 50 % behov.
For Tyskland alene vil det betyde:
20 dage @ 24 timer x 100.000 MW x 50 % = 24 TWh.
Dette alene ville beslaglægge 30 % af kapaciteten af de norske vandmagasiner.
Her må det huskes at kun en mindre del af disse vandmagasiner er med reguleret vandkraft og meget få med pumped storage og at det kræver specielle naturforhold for at installere yderligere pumped storage.
Her er der ikke taget hensyn til udjævning af årstidsvariationer.

Vandkraft

Desværre må man konstatere at de fleste egnede lokaliteter er udnyttede.

Solceller

I vinterhalvåret, hvor der er mest behov for kraft vil det kræve et næsten uhørt antal solceller for at opfylde ønsket om at dække forsyningen i Tyskland.
Desværre må hovedparten af disse solceller sættes ud af drift i sommerhalvåret. Hvis ikke vil overproduktion ødelægge nettet.

Hvis man ‘sådan bare’ vil hente backup baseret på sol, skal det hentes i Kina om morgenen, fra Mexico om aftenen og fra Nordafrika en overskyet vinterdag.

Vindkraft

Arealbehov for vindmøller har vist sig at være omtrent 350 km^2/GW nominel kapacitet.
For at dække Danmarks behov, der naturligvis også skal inkludere backup, skal der installeres omkring 25 GW, der vil beslaglægge små 9.000 km^2, der er 1,2 % af Nordsøens areal.
Der skal naturligvis være plads til andre lande og der også skal tages hensyn til skibsfart, olieplatforme, havdybder og bundforhold.
Måske bliver der trængsel.
I hvert fald i den tyske del.

Affald og træflis

Mængden af brugbart affald er trods alt begrænset.
Verdensmarkedet kan umuligt dække brug af træflis i samme målestok som det bruges i Danmark.

Hvis affald og træflis skal gemmes og være til rådighed som backup vil der naturligvis blive behov for flere ekstra anlæg, der ‘sådan bare’ skal stå og vente på at være nødvendige.
Det vil også blive nødvendigt at have lagerplads for store mængder affald, træflis og hvad man ellers finder på.

Backup

Foreløbigt kan Danmark holde skindet på næsen fordi vi kan få hjælp fra Sverige (kernekraft) og specielt fra Norge (vandkraft)

Til gengæld er det mit skøn at det ikke vil blive muligt for Tyskland.

I sammenhæng med dette nævnes at forbindelsen Skagerrak 4 kostede godt € 400 millioner for 700 MW Jylland-Norge.

Konklusion

Min konklusion er at vi, og nok mest Tyskland, har rodet os ind i en håbløs blindgyde.
Hvad siger du?

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
______________________________________________________________________
In a way, it was Germany that took the lead, when Europe, after the German reunification, began to limit the use of nuclear energy. .
It’s hard to find anything but political motives.

The first is a summary of information from the Danish organization REO, who advocate a balanced assessment of energy, particularly nuclear energy.

  • Five reactors in the former East Germany were closed during the German Reunification.
  • Four reactors in Bulgaria and Slovenia were closed as a condition of access to the EU.
  • Three reactors in Germany were closed before the disaster at Fukushima.
  • Eight other German reactors were closed after the disaster at Fukushima.
  • A complete reactor in Austria and another in Germany have never been put to use.
  • One more reactor was closed December 2017.
    Also this reactor had been running without problems.

In addition, two reactors at Barsebäck (Sweden) were closed, also due to political pressure.
Thus we have closed for 15 GW of clean energy that could easily be available today.

In order to maintain the supply and the green model, Europe, and especially Germany, has spent huge amounts on solar energy and wind power.
Nevertheless, it has been necessary to start the construction of
12 GW of new coal-fired power plants.
Equivalent to about eight modern reactors.

The consequence of this has been:

Now slowly:
A basic understanding of the fact that it will not even be green.
AND
From many sides a beginning distrust in the sustainability of the ambitious plans.
Brunkul i Tyskland

Repeated concern that Germany is ruining both land-shapes and economy.
But even destroys the climate
In order to save it.

.

And now, after many years, we start to understand, that most of the horror-stories about radiation at Chernobyl is nothing but the usual falsifikations from Greenpeace and followers.

All this can naturally be done in a rich country.
Still it may be difficult.

But in Germany it is apparently felt that it will be the end of the world if there should be a serious accident at a nuclear power plant.

And then, (March 2016) Der Spiegel got the curage to explain how all these expensive measures were unnecessary and that the fear of nuclear energy was grossly exaggerated.

Tilbageflyttere ved Tjernobyl.png
Tjernobyl dyreliv.pngBut no matter what:
Some live happily in the highly contaminated area of Chernobyl.
They are more afraid of starving than they are for radioactivity.

And the animals,
they understand nothing.

BUT
It is high time, we should understand

With the following, from Der Spiegel (March 2013), there are signs to suggest that the “Greens” are beginning to understand – Slowly.

Although this conflict touches all political parties, none is more affected than the Greens.
Since the party’s founding in 1980, it has championed for a nuclear phaseout and fought for clean energy.
But now, that this phaseout is underway, the Greens are realizing a large part of their dream – the utopian idea of a society operating on “good power” – is vanishing into thin air.
Green energy, they have found, comes with an enormous cost.
And, the environment will also pay a price if things keep going as they have been.

In Germany they have reached a typical ”Bureaucracy Monster”:
From Der Spiegel October 2013 I quote:
And let’s not forget that the German bureaucrats have come up with over 4,000 different subsidy categories for renewable energy, apparently adhering to the principle that what is particularly expensive has to be lavishly subsidized.
Therefore:
August 2016 we read that Germany will change the subsidy system.
It will mean that they will leave the existing system based on
feed-in tariff in favor of a system based on plans to auction contracts to deliver “renewable” electricity to the lowest bidder.

The controversial nuclear power is clean.
You will have enough uranium and thorium for some 100,000 years.
Still it can not be defined as renewable / green.
Only reliable.

Now, 2018

the “Green” in Finland starts to support Nuclear Power as the way forward to cheap and pollution-free power.
I dare to ask: When will Germany surrender?

The not so distant future:
Trillion-euro cost of German energy transition

German energy and environment minister Peter Altmaier said that costs for the plans to reform and restructure the country’s energy sector by the end of the 2030s could reach $ 1 trillion.
This amount will correspond to the fact that every German – children as old – will pay 1.5 Euro daily in the period from 2010 when Energiewende was launched, until 2030 where it can no longer be hidden that the money was wasted.

And much more

January 2017 The Energy Collective gives a very long attempt at an assessment.
Information and claims are pointing in all directions.

But the truly devastating rule is that “Green Energy” has got
Network Priority.
This means that “The Others” are reduced to be backup and ‘shall just’ stay idle until they are called up when suddenly needed.
Although it is destroying the economy, it is ‘just’ assumed that “the traditional” must continue to be available.

If information from The Energy Collective is reliable, the cost associated with this will amount to € 20 billion per year, corresponding to the price of building four new reactors annually. As exported from Korea.

New reactors are better when it comes to ramp-up and down.
More than enough to follow the changes in the load.
Still:
The risk of Xenon poisoning (Xe135) and a disaster like at Chernobyl
will make it very difficult for nuclear power to be used as backup for the unreliable solar and wind.

Agora Energewende Review 2014 provides a wealth of data that seems to be carefully selected.
But, no matter what, it can be seen that the German “traditional power plants” have still been able to balance the network.

Der Spiegel, despised by the green, provides information on Dunkelflaute, which means “dark windless”.
I’ve tried to evaluate this on another page.

Although I have said it many times:
Der Spiegel writes that the dreaded radioactivity may not be as dangerous as we have been told.

More KK less Pollution It appears from the above that Germany, although they are working hard to become green and free of pollution – – –
Yes they can not even see the rear wheel from “Atom-France”.
An interactive diagram can be seen by clicking here.
The page is slow, but it is worth the efforts.

March 2017, you read on The Energy Collective that we can either repeat Germany’s mistakes or learn from them.
Apparently, the German population does not want to learn.

​​On another page, also from The Energy Collective, shows that Germany’s electricity is almost 10 times more polluting, compared to the French.
You get data from 2016.
Germany generated 545 TWh and polluted 560 g CO2 per kWh
France generated 530 TWh and polluted 58 g CO2 per kWh

CO2 Tyskland og Frankrig - Kopi
Also.
Although I have said so many times:
Der Spiegel writes that the feared radioactivity may not be as dangerous as we have believed.

Problems related to management of the network.

Very rarely we find information about the costs of Energiewende.
From The Energy Collective Collective, I have the following information.

Redispatch (Redistribution)

In periods, there is not enough capacity to transfer the energy.
This means that the cheapest energy can not be sold and the “net” is forced to use more expensive supplies.
For example, if there is a lot of wind in northern Germany and a great need in southern Germany.

bla Year Number of days Energy – – – – Costs
bla 2013 – – 223 – – – – – – – – – – – – – – 137 million €
bla 2014 – – 330 – – – – – 5.197 GWh – – – 187 million €
bla 2015 – – – – — – – – 16.000 GWh – – – 412 million €

Curtailed energy

In periods, there has been more energy (from the sun) than the demand.
Here we have the following:
bla Year
bla 2013 – – 555 GWh
bla 2014 4.722 GWh

The figure below gives an overview of the costs (Million €/year).German costs.pngTyske omkostninger

What has been the costs for all this?

From The New York Times Dec. 25, 2017, I quote:

  • Germany has spent $ 200 billion over the past two decades to promote cleaner sources of electricity.

I dare to correct: Not even clean.

This amount ($ 200 billion) corresponds to the price of 40 new reactors similar to those exported from Korea to the UAE.
And about the same if considering export from Russia.
Or about 15 of the unreasonably expensive reactors under construction in England.

May be the realities will be seen.

Especially when we consider that the “green energy” does not come for free.

But also in the United States


Duck c
Without having more than a suspicion, I claim, that “own use” of electricity from solar is excluded from the data used for the figure above.

Conclution

Dear unknown reader:
Try to consider the above and draw your own conclution.

In the meantime I ask:
Are we, in Denmark and especially in Germany, behaving as the man, jumping out of an airplane – without a parachute – saying:
“Look it is fine. Soon I will be halfway and everything is going well.”

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
_____________________________________________________________________

Tidslinje for Tysk Atomkraft

1961 July 17: bml Første tyske atomkraft.
blammmimmmck (Experimental boiling water reactor.)
1986 April 26: bmlTjernobyl katastrofen.
1990 Okt. 3mcmikTysk genforening: Al Østtysk atomkraft lukkes.
2007 Dec.blmmm KiKK-studiet, der angiveligt viser mere kræft nær
blam.imm.mmmckkernekraft i Tyskland.
2011 March 11: mlFukushima katastrofen.
2011 Marts: blmck17 reaktorer leverer 25 % af den tyske elektricitet.
2011 May 30: bm.lChanceller Angela Merkel annoncerer at alle reaktorer
bmmmmmmmimmlvil blive lukket 2022
2011: blmmmmack8 reaktorer lukkes som første skridt af Energiewende.
2012: blammmimckI alt 19 reaktorer lukket.
2015 Dec. blmmimaAngela Merkel underskriver klimamålene.
2018 Januar: bmlla Tyskland beslutter at opgive klimamålene.
2019 Marts: blabcik12 reaktorer leverer 12 % af den tyske elektricitet.

Nu (2019) er situationen:
– Kernekraft er reduceret til backup for sol og vind, der har fået
prioritet til nettet.
– Tysk elektricitet forurener næsten ti gange så meget som den Franske.
– Skatter og afgifter er mere end halvdelen af elektricitetsprisen.
______________________________________________________________

På en måde var det Tyskland, der gik forrest da man efter genforeningen begyndte at begrænse kernekraft i Europa.
Det er svært at finde andet end politiske motiver.

Først er et sammendrag af oplysninger fra organisationen REO, der er fortalere for en ligevægtig vurdering af energikilder, specielt kernekraft.

  • Fem reaktorer i det tidligere Østtyskland blev lukket i forbindelse med den Tyske Genforening.
  • Fire reaktorer i Bulgarien og Slovenien blev lukket som en betingelse for adgang til EU.
  • Tre reaktorer i Tyskland blev lukket før katastrofen ved Fukushima.
  • Otte andre tyske reaktorer blev lukket efter katastrofen ved Fukushima.
  • En færdig reaktor i Østrig og en anden i Tyskland er aldrig taget i brug.
  • December 2017 lukkedes atter en velfungerende reaktor.

Derudover lukkedes to reaktorer ved Barsebäck, også på grund af politisk pres.

Således har man lukket for over 16 GW forureningsfri energi, der nemt kunne være tilgængelig i dag.

For at opretholde forsyningen og det grønne forbillede har man brugt
store beløb på solenergi og vindkraft.
Alligevel har det været nødvendigt at påbegynde udbygningen med
12 GW af nye kulfyrede kraftværker.
Svarende til otte nye kernekraftværker.

En konsekvens af dette har været:

Ødelæggelser af landsbysamfund og en historisk kirke for give plads til strip-mining.
z-kirke
Greenpeace protesterede og bad om penge – Naturligvis.
Ingen tænker over, at Greenpeace bærer en stor del af skylden for den fortsatte brug af brunkul.

Hvis Tyskland havde holdt fast ved atomkraften, så ville Immerath og dens kirke fortsat eksistere.

Og endog:
En helt ubegrundet modstand mod engelsk kernekraft.
Man lover at gøre alt for at det kan blive så dyrt og forsinket som muligt.

Men lige meget havd

  • Naturligvis håbes der på hjælp når der kommer russisk gas gennem en ny rørledning – Måske.
  • Efterhånden kommer der flere perioder med negativ pris.
    Således er det billigere for Tyskland at skrue ned for import fra Danmark end at betale kompensationer til standsede vindmøller.

Fra mange sider rejses kritik af de ambitiøse, planer.
Brunkul i Tyskland

Foreløbigt tyder alt dette på at Tyskland ikke bare ødelægger deres økonomi, men også ødelægger klimaet
For at redde det.

.
Alt dette kan man naturligvis gøre i et rigt land.
Alligevell kan det blive svært.

Men i Tyskland føler man tilsyneladende at verden vil gå under hvis der kommer en (alvorlig) ulykke på et atomkraftværk.

Og så, (marts 2016) begynder Der Spiegel at forklare det vi har vidst længe:
Alle disse dyre tiltag var unødvendige og at den megen frygt for kernekraft var groft overdrevet.

Tilbageflyttere ved Tjernobyl.png
Tjernobyl dyreliv.png
Men lige meget hvad.
Nogle lever gladeligt i det stærkt forurenede område ved Tjernobyl.
De er mere bange for at sulte end de er for radioaktivitet.

Og dyrene,
de forstår ingenting.

MEN
Det er nødvendigt at vi forstår

Oktober 2018 advarer Det tyske federal audit office:
“En stor indsats betyder ikke nødvendigvis et stort resultat.”
og
“Ingen kvantificerede mål, ingen målbare indikatorer.”
Greenpeace protesterede og bad om penge – Naturligvis.

Med følgende fra Der Spiegel (March 2013) er der noget der tyder på at endog “De Grønne” begynder at forstå — Bedre sent end aldrig.

Selv om denne konflikt berører alle politiske partier, er ingen mere
påvirket end De Grønne.
Siden partiets grundlæggelse i 1980, har det kæmpet for en nuklear udfasning og kæmpet for ren energi.
Men nu, da denne udfasning er i gang, har De Grønne set at en stor del
af deres drøm – den utopiske idé om et samfund, der opererer på
“god energi” – er ved at forsvinde ud i den blå luft.
Grøn energi, har de fundet, kommer ned en enorm omkostning.
Og miljøet vil også betale en pris, hvis tingene fortsætter som det har været.

I Tyskland er man samtidigt nået frem til ”Det Byrokratiske Monster”:
Fra Der Spiegel October 2013 citeres:
Og lad os ikke glemme, at de tyske bureaukrater er kommet op med
mere end 4.000 forskellige tilskudsordninger (kategorier) for
vedvarende energi.
Tilsyneladende efter princippet om, at det, der er særlig dyrt skal subsideres overdådigt.

August 2016 læser man således at Tyskland vil ændre på tilskuds systemet.
Det vil betyde at man vil forlade det eksisterende system baseret på
feed-in tariff til fordel for et system baseret på planer om at bortauktionere kontrakter for at levere “vedvarende” elektricitet til de laveste bydende.
Tilsyneladende med succes.

Den forkætrede A-kraft bliver ikke defineret som vedvarende.
Den er kun billig og stabil.

De grønne i Finland forstår

Samtidigt med alt dette læser man at:
Som det første grønne parti i Europa har man set at kernekraft er vejen frem til billig og forureningsfri energi. (2018)

Og meget mere

The Energy Collective giver januar 2017 et meget langt forsøg på en vurdering.
Oplysninger og påstande stritter i alle retninger.

På net siden Clean Energy Wire finder man et utal af grafer, der fremhæver hvorledes det tyske Energiewende (langsomt) arbejder sig frem mod det forjættede mål.
Man finder oplysning om tysk overskud i samhandel med udlandet.
(MWh eksport)
Her, som mange andre steder, savnes oplysninger om det økonomiske.

Naturligvis angives sol og vind som “Installeret Kapacitet” uden at nævne at der ikke er solskin om natten.
Tilsvarende fås ingen oplysninger om hvor Tyskland vil hente kraft når vejrguderne ikke er samarbejdsvillige.
Men lige meget hvad, så er det svært at forlige disse mange data med så meget andet.

En meget lang artikel, også på The Energy Collective
starter med at behandle det vi alle sammen burde vide:
– – –”Grundlast” bør være tilstrækkelig.
Derudover går man i dybden med mange forskellige detaljer, relateret til det tyske problem.
Artiklen ender med følgende:
– – – Tyskland er meget rig både i penge og teknologi, i modsætning til
– – – andre lande.
– – – Det vil være intresant at se hvordan det vil gå.

Man kan naturligvis finde meget mere. Fx her, her, her og her.
Og naturligvis også om: Forøget brug af kul.

Energiewende

Men den virkeligt ødelæggende regel er at “Grøn Energi” har fået prioritet til nettet.
Det betyder at “De Andre” kun skal være backup.
Selv om det ødelægger økonomien, forudsættes det at ”de traditionelle” skal fortsætte med at være til rådighed.
Men kun som back up.
Dette angives ‘sådan bare’ at koste $24 billion per year.
Hvis oplysningerne fra The Energy Collective er pålidelige, svarer det til prisen for at bygge fire nye kernekraft reaktorer årligt.

Men lige meget hvad, så vil risikoen for Xenon-forgiftning (Xe135)
og en katastrofe, som ved Tjernobyl, umuliggøre at kernekraft kan bruges som back-up for den ustabile vindkraft.
For at gnide mere salt i såret, nævner jeg det vi alle sammen ved:
Mange skift i belastningen forringer levetiden for anlægget – Både for kulkraft og specielt for kernekraft.

Men naturligvis:
Selv uden hjælp fra reguleret vandkraft kan kernekraft uden besvær tilpasse sig de små og forudsigelige variationer i døgn- og årsforbruget.

Agora Energiewende Review 2014 giver et væld af data, der tilsyneladende er omhyggeligt udvalgte.
Men, lige meget hvad, kan det ses at de tyske “traditionelle kraftværker” har været dygtige til at balancere nettet.

Der Spiegel, der forkætres af de grønne, giver oplysninger om Dunkelflaute, der betyder “mørkt vindstile”.
Dette har jeg forsøgt at uddybe på en anden side.

Mere KK mindre forureningDet fremgår af ovenstående at Tyskland, der arbejder hårdt på at blive grøn og fri for forurening –
Ja de kan ikke engang se baghjulet fra “Atom-Frankrig”.
Et tilsvarende interaktivt kort kan ses ved at klikke her.
Siden er langsom, men meget illustrativ.

Marts 2017 kommer det tyske Energiewende atter op på The Energy Collective.
Man læser at vi kan enten gentage Tysklands fejltagelser eller
lære fra dem.
Tilsyneladende vil befolkningen ikke lære.

På en anden side, også fra The Energy Collective, ser man at Tysklands elektricitet er næsten 10 gange mere forurenende, sammenlignet med
den franske.
Man får data fra 2016.
Tyskland genererede 545 TWh og udledte apr. 560 g CO2 per kWh
Frankrig genereredeb 530 TWh og udledte apr.b 58 g CO2 per kWh

CO2 Tyskland og Frankrig - Kopi

Hvad betales for at alt dette?

Fra The New York Times dec. 25, 2017 refererer jeg:

  • Tyskland har brugt $200 billion i løbet af de sidste to årtier for at fremme “renere” kilder af elektricitet.

Dette beløb svarer til prisen for 40 nye reaktorer mangen til dem, der eksporteres fra Korea til UAE.
Eller omtrent 15 af de urimeligt dyre reaktorer der er under opførelse i England.
Allerede her kan det ses at hvis Tyskland havde reageret anderledes,
ja så ville næsten al energi havde været forureningsfri.

“”””””Jeg har fremhævet ordet “Renere” i ovestående reference for at
“”””””fremhæve at den tyske energi bestemt ikke er ren.

Tilsvarende findes på dagbladet Information, der bestemt ikke er tilhængere af A-kraft.
Den tyske energiminister, Peter Altmaiers, fremhævede 11/6/2018, at Tyskland hvert år investerer 25 milliarder euro af skatteydernes penge på at sikre det nuværende VE-niveau på 15 % af energiforsyningen.
MEN
“”””””**25 milliarder euro per år kunne betale for en
“”””””-***ny reaktor hver tredje måned.
“”””””**“Sikre det nuværende” Omfatter ikke nyinvestering.
“”””””**15 % er kun halvdelen af det gennemsnitlige mål i EU

Den ikke så fjerne fremtid:
Trillion-euro pris for den tyske energy transition

Den Tyske minister for energi og miljø Peter Altmaier sagde at omkostningerne i forbindelse med den planlagde plan for reform og restructure af landets energisektor ved udgangen af 2030verne kunne nå €1 trillion.
Dette beløb vil svare til at hver Tysker – børn som gamle – kommer til at betale 1,5 Euro dagligt i perioden fra 2010, da Energiewende blev lanceret, til år 2030 hvor det ikke mere kan skjules at pengene var spildt.

2020 feb. 21 behandles emnet i Weekendavisen.
Man læser at afviklingen af atomkraft i Tyskland har ført til (alvorligt) forringet folkesundhed.

ALTERNATIVT
Hvis man havde holdt hovedet koldt:
Ville 16 GW nedlagt kernekraft være tilgængeligt.
Der ville have været penge til at bygge over 100 nye reaktorer, der nemt kunne forsyne Tyskland med energi – også til opvarmning.
Også efter 2030. Og naturligvis
UDEN FORURENING

Tre år efter start på Energiewende

German Generating costs 2013 (Fraunhofer Inst)
Source¤¤ €cents/kWh ¤¤Full-load hours per year¤¤ Capacity factor (%)
PV ¤¤¤¤¤¤ 7.8-14.2 ¤¤¤¤¤¤¤ 1000-1200 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ 11-14
Wind ¤¤¤¤ 4.5-10.7 ¤¤¤¤¤¤¤ 1300-2700 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ 15-31
Biogas ¤¤ 13.5-21.5 ¤¤¤¤¤¤¤ 6000-8000 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ 68-91
Lignite ¤¤¤¤ 3.8-5.3 ¤¤¤¤¤¤¤ 6600-7600 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ 75-87
Black coal ¤ 6.3-8.0 ¤¤¤¤¤¤¤ 5500-6500 ¤¤¤¤¤¤¤.¤¤¤¤ 63-74
CCGT ¤¤¤¤¤ 7.5-9.8 ¤¤¤¤¤¤ 3000-4000 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ 34-46
Household retail price 28.9 €cents/kWh
Til sammenligning tjener:
Russian A-kraft “Guarantee” (2017) 5 €cent/kWh – Forureningsfrit.

Og så.
Selv om jeg har sagt det mange gange:
Der Spiegel skriver at den frygtede radioaktivitet måske ikke er så farlig som vi har troet.

Problemer for nettet.

Meget sjeldent fås oplysninger om omkostninger ved Energiewende.
Fra The Energy Collective refereres følgende.

Redispatch (Omfordeling)

I perioder er der ikke tilstrækkelig kapacitet til at overføre energien.
Det betyder at den billigste energi ikke kan sælges og ”nettet” må ty til dyrere forsyning.
Fx hvis der er meget vind i Nordtyskland og stort behov i Sydtyskland.

– – – –År – – Antal dage Energimængde – – Omkostninger
– – – –2013 – – 223 – – – – – – ..- – – – – – – – 137 million €
– – – –2014 – – 330 – – – – – 5.197 GWh – – – 187 million €
– – – –2015 – – ..- – –. – – – 16.000 GWh – – – 412 million €

Curtailed energy (Ubrugelig energi)

I perioder har der været mere energi (fra sol) end behovet.
Her angives følgende:

– – – –År
– – – –2013 – …- 555 GWh
– – – –2014 – – 4.722 GWh

Nedenstående figurer giver en oversigt over omkostningerne (Mio. €/år).
Tyske omkostninger.png

I alt

I 2015 kom de samlede udgifter op på 715 millioner €

Men Tyskland har også brug for akut udbygning af el nettet.
Marts 2018 skriver Energi Watch det vi alle sammen vidste:
Hvis Tyskland ønsker at gennemføre landets planer om massive mængder vedvarende energi, så er en omfattende udbygning af landets elnet helt nødvendigt.

Måske strammer realiteterne sig om den grønne drøm.

Men også i England er der perioder med for meget af det gode.
Allerede 2010 er man begyndt at betale sol og vind for at
Undlade at producere. (Constraint Payments)
I Sydaustralien vælter problemerne ind:
Industrien, der tilsyneladende skal betale for de nødventige batterier, vil betale op til 120% ekstra for deres energi.
Private husholdninger, der giver stemmer til valget: Kun 20% ekstra.

Men hvis – –

Fra The Energy Collective refereres: De tyske skatteydere bærer de økonomiske omkostninger fra det forfejlede Energiewende.
Årligt beløber det sig til omkring 25 mia. Euro.
Dette er kun udgifter for at betale for tilskud til den den allerede installerede vedvarende kapacitet.
Ny kapacitet er ikke inkluderet.
Hvis de samme penge blev brugt til at bygge den urimeligt dyre
1,6 gigawatt EPR reaktor kunne man købe tre af dem hvert år.
Dette ville betyde ny kapacitet på ca. 35 terawatt-timer med
forureningsfri elektricitet årligt.
Med det tempo ville den tyske elforsyning være fri for forurening på
kun 15 år.
MEN
Frygt for kernekraft er dybt forankret i den tyske folkesjæl.
Politisk er der intet at vinde ved at forsvare atomkraft, men meget at tabe.
Energiewende vil lykkes med mindst i et af sine mål:
Lukke den tyske atomkraft.

Også i USA


Duck c
Uden at have mere end en mistanke hævder jeg, at
“Egen brug af elektricitet fra solen” er udelukket fra de data, der anvendes til ovenstående figur.
Tilsvarende kan det samme formodes, for tyske data længere oppe på siden.
Også her er “eget forbrug” formentligt ikke medregnet i data.

KiKK-studiet

I Tyskland har der været megen omtale af KiKK-studiet, der viste øget antal tilfælde af leukemi for børn under fem år hvis de boede indenfor fem km fra et kernekraftværk.
Dette fik megen omtale i Tyskland og tilsvarende lidt andre steder.
Selv om en tilsvarende engelsk undersøgelse rejser tvivl refereres følgende:

  • ” – – Navnlig efter sammenlægningen af alle data, blev der i den 24-årige undersøgelsesperiode, kun [konstateret] 37 tilfælde af leukæmi hos børn under 5 [år] inden for 5 km-zonen medtaget i evalueringen (ud af over 5000 tilfælde af leukæmi [i Tyskland ?])
  • Tabel 5 giver tilsvarende:
    34 observerede tilfælde af børne-leukemi set i forhold til 24 forventede [baseret på landsgennemsnit ?]
  • Det angives at der ikke var fundet noget tilsvarende for andre typer af cancer.

Hvis disse oplysninger er både pålidelige og brugbare, kan det det konkluderes at:

  • 10 flere tilfælde af børne-leukemi, ud af over 5000 på landsplan, var tilstrækkeligt til at begrunde det tyske Energiewende.
  • Denne beslutning, der, udover at være en økonomisk belastning, har medført måske tusind gange flere tilfælde af sygdom og død
    på grund af luftforureningen.
  • En ikke så følelsesbetonet vurdering ville være på plads.
    Måske kan man skele til et nyere studie: J-value eller justification value.

Helt for egen regning har jeg forgæves søgt at forlige de modstridende data ved at vurdere om denne afvigelse skyldtes neutrinoer.
Nu står der kun en anden forklaring: Elektro Magnetiske Felter fra højspændingsledninger og fra transformatorer. (En slags ultra-ultra langbølgede radio-stråler)

Konklusion

Kære ukendte læser:
Prøv at overveje ovenstående og drage din egen konklusion.

I mellemtiden spørger jeg:

  • Er det fordi man er meget mere død hvis man (måske) for kræft på grund af stråling fra et kernekraftværk?
    I sammenligning hvis man “sådan bare” hoster sig ihjel på grund af luftforureningen.

Eller

  • Er vi, i Danmark, og specielt i Tyskland, begyndt at opføre os som manden der hopper ud af et fly – uden faldskærm – og siger:
    “Se, det går jo fint.
    mmmmmmmmNu jeg er snart halvvejs, og alt går strygende.”

Hilsner fra Thorkil Søe

– – – – For kilder og henvisninger:
– – – – Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
– – – – Og klik på billeder for at få fuld størrelse.

Jeg har forsøgt at lave et indeks.
Tast Ctrl+F Punktum Indeks (Uden mellemrum)
___________________________________________________________________________
Dette meget lange indlæg er et forøg på at trænge til bunds i nogle af de mange forvirrende og til tider misvisende oplysninger der flyder på nettet og andre steder.
Et kortere sammendrag af denne post er forsøgt på en anden side.
https://wp.me/s1RKWc-4i findes et forsøg på at fatte mig i korthed.
Det nagende problem om kulkraft har jeg søgt at uddybe på https://wp.me/s1RKWc-4b

.Subsidier

Desværre må det konstateres at energiforsyningen i mange lande overlever på subsidier.

July 17, 2015 giver IME en detaljeret oversigt over subsidier i forskellige ande: Counting the Cost of Energy Subsidies
Det angives at EU har en mindre andel i dette.

The Energy Collective giver en oversigt over produktion og subsidier i USA.
Følgende er et uddrag:

bla Energikilde . . . . Del af forsyningen . . . Tilskud
bla Kul, Gas og lign.  . . . . 64 % . . . . . .  . . 1 €/MWh
bla Kernekraft . . . . . . . . . 19 % . . . . . . . . . 2 €/MWh
bla Vandkraft . . . . . . . . . . 7 % . . . .  . . . . . 2 €/MWh
bla Solenergi (PV) . . . . . . .1 % . . . . . . . . 260 €/MWh
bla Vindkraft . . . . . . . . . . . 7 % . . . . . . . . . 33 €/MWh

Artiklens tilsyneladende formål er at vise at det ikke vil flytte meget at fjerne tilskud til brug af kul.
For mere klimabevidste viser tallene, at der er brug for:
– Afgifter på forurening.
– Ligeværdighed for kernekraft og andre ikke fonurenerene kraftkilder.

Mere hjemligt er oplysninger fra Subsidies and costs of EU energy. Også her er man tilsyneladende ærlige og giver oplysninger om spredningen på de mange data.
Først får man følgende oplysninger om .Levelised cost, der er omkostningerne for kraftværket. (side x romertal 10)
bla – Kul . . . . 75 €/MWh
bla – Gas . . . .95 €/MWh
bla – Olie . . . 260 €/MWh
bla – Sol . . . . 175 €/MWh (meget store variationer)
bla – Vind . . . 100 €/MWh

Side 37 findes, hvad her kaldes Extrenal Costs:
bla – Kul og brunkul . . 90 €/MWh jeg ændrer til 120 €/MWh
bla – Gas . . . . . . . . . . 35 €/MWh
bla – Olie . . . . . . . . . . .88 €/MWh
bla – Kernekraft. . . . . . 22 €/MWh jeg ændrer til 8 €/MWh
bla – Sol . . . . . . . . . . . 15 €/MWh
bla – Vind . . . . . . . . . . . 4 €/MWh

cost-of-power

Her dækker Extrenal Costs miljøudgifter i videste forstand, ikke kun forurening, men også fx ’brug af begrænsede ressourcer’. Men ikke backup, net-tilslutning og lignende, som forsøgt behandlet senere.

En tilhænger af kernekraft fremhæver naturligvis at der er næsten uanede reserver af uran og thorium.
Således synes det urimeligt at medtage 16 €/MWh som ’Depletion of Energy Resources’ for kernekraft. Dette er næsten samme værdi som angivet for kul og olie, hvor i hvert fald olie er en begrænset resurse.
Denne høje værdi kan kun opfattes som et, af desværre mange, forsøg på at bringe kernekraft i et dårligt lys.

Ved vindkraft bruges Neodymium i generatorene. Dette er en helt anderledes begrænset resource.
Derfor kan det undre at vindkraft ikke er pålagt omkostninger for ’Depletion of Energy Resources’.
Samtidigt undrer det at ’Climate Change’ (CO2) for fossile brændsler ikke er sat højere end 40 €/MWh

På trods af et generelt ønske om at være neutral er disse talværdier ændret til 8 €/MWh for uran og 120 €/MWh for kul. Disse tal bruges i det følgende.

CCS (Carbon Capture Storage) er tilsyneladende ved at gå af mode.

Selv om det skulle være indlysende at forureneren burde betale,
er der få realiteter.

Fra WordPress (2014) haves følgende interessante oversigt:

Energi og .Helbred

Dette link refererer til en meget grundig vurdering af personskader i Europa. (England)

  • Tabel 2 omhandler person-skader pr TWh for forskellige former for produktion af energi.
  • Længere nede, på Figur 3 inkluderes udledning af drivhusgasser.
  • I begge tilfælde ses hvorledes skader fra atomkraft er relativt meget små.
  • I hvad næsten er en bisætning, bekræftes hvorledes “the public” har en større frygt for atomkraft og dets virkninger, sammenlignet med eksperter.

.Kernekraft

Kernekraft i Europa har haft en trang skæbne og har mødt megen modstand.
Efter 15 års pause besluttede man at gå i gang med ’noget nyt’, der bestemt ikke har været opmuntrende.
Dette og mere omtales i et senere afsnit: Slingrekurs for Kernekraft.

Altmaier will Ökostrom-Umlage einfrieren

.Vindkraft

Tilsyneladende er det kun i Danmark og måske i England, hvor der er en rimelig mulighed for at dække en væsentlig del af behovet med vindkraft.

Efterhånden har det vist sig at være svært at finde plads til de nødvendige nye landbaserede vindmøller uden at komme i konflikt med ønsker om at bevare landskabsværdier og navnlig undgå støjgener, noget der for de berørte har udviklet sig til et alvorligt problem.
Samtidigt må det erkendes at nye havvindmølleparker ikke lever op til forventningerne, når det drejer sig om rimelige priser.
Enkelte kystnære vindmøller kan udvise gode resultater uden at resultere i for mange klager eller støjgener.
blankDesværre er sider med omtale af nabo-klager ikke mere
blanktilgængelige på internettet.

.Onshore eller Offshore

Til tider synes det som om der er en evig ’katten og musen’ med hensyn til hvad der skal satses på.
– Så snart det fremhæves at uskyldige mennesker bliver jaget fra hus og
hjem på grund af støj fra landbaserede vindmøller
– Så får man forklaret at man ’sådan bare’ kan bygge på havet og
– Når det derefter fermhæves at havvindmøller er markant dyre,
– Så får man at vide at der opføres fine billige vindmøller på land.

Det er tydeligt at Danmarks Vindmølleforening gør en stor indsats for at fremhæve at ’der ikke er tale om skader’ og holder sig til, hvad jeg mener, er uholdbare undersøgelser.
Samtidigt lyder der helt andre røster fra dem, der er personligt berørt af tilsyneladende klart dokumenterede skader fra støj.

Måske er den pulserende støj fra vindmøller mere skadelig end en tilsvarende rimelig jævn trafikstøj og måske kan det endog sammenlignes med den ’Kinesiske Vanddrypstortur’, der ikke engang er kinesisk.
I hvert fald er der rimeligt gode undersøgelser, der viser at den lavfrekvente støj er mere gennemtrængende og generende.

Følgende viser imidlertid at det tilsyneladende er svært at finde plads til flere vindmøller på land.

  • 15. januar 2015, oplyses det at store områder i Udkant-Danmark er ved at blive opkøbt af det svenske statsejede Vattenfall.
    Man tilbyder ejendomsbesiddere det dobbelte eller mere af normal ejendomspris, hvis der ved eller på områdets nærhed kan opnås tilladelse til opstilling af store vindmøller.
    På trods af dette er der naturligvis utilfredshed.

.Priser og Tilskud

På grund af de mange forskellige og uigennemsigtige støtteordninger fortaber omkostninger ved energi fra sol og vind sig ofte i en tåge.
Naturligvis tales der mest, når der klages over subsidier til ’de andre’. Måske derfor er det svært at få pålidelige oplysninger.
Fx oplyses at den stærkt forurenende brug af kul og brunkul bliver kraftigt substitueret og at hvis forureningen medregnes, vil kulkraft koste mellem 162 og 233 €/MWh eller endog mere.
På den anden fløj bliver udgifter til udvikling af fusionsenergi ofte medregnet som tilskud til kernekraft.

Det omtales sjældent at kernekraft er pålagt en særlig brændsels-skat både i Tyskland og i Sverige.
Ialt ca. € 3 milliarder pr. år.
Dette svaret til at bygge en ny kernekraft-reaktor hvert andet år.

Det har været svært at finde tilsvarende oplysninger om tilskud til ”vedvarende energi”.
IEA’s World Energy Outlook 2011 skønner at på verdensplan vil disse tilskud stige fra 125 milliarder € per år i 2014 til 230 milliarder € i 2030.
(Se afsnit “Subsidies for renewable energy supplying electricity”)

I Sverige er der folkestemning for at bevare eller udbygge kernekraft.
Samtidigt ønsker regeringen, der inkluderer ‘de grønne’, at udfase.

Som allerede omtalt, er der store tilskud til kraft fra olie og specielt fra kul.

Det Tyske Energiewende har tilsyneladende resulteret i mange specielle ordninger for ’værdigt trængende.’
Da udgifterne skal betales af nogle, bliver de pålagt ’den almindelige forbruger’.

I det følgende er anlægs-priser angivet som €/kW nominel kapacitet. Den reelle kapacitet afhænger af virkningsgraden/kapacitetsfaktoren, der for nye vindmøller på ’gode placeringer’ kan nærme sig 60 % men som gennemsnit af alle danske vindmøller endnu er under 30 %, hvorimod tyske vindmøller kun lige kommer op på 15 % Dette emne er forsøgt uddybet i det følgende afsnit.
Priser for elektricitet er givet i €/MWh
Der er omregnet med følgende .valutakurser (2015-04-04)
bla 1 $ = 0,9298 €
bla 1 £ = 1,3727 €
bla 1 DKK = 0,1339 €

Naturligvis omtales tilskud mest når der skal klages over ’de andre’.
Reaktor FindlandIfølge NucNet finder det .Finske Energiselskab TVO det svært at konkurrere med den substituerede energi, der får omkring 115 €/MWh Medens de selv må nøjes med Nord Pools spot-markedspris, der ligger omkring 30 €/MWh

Her oplyses det at kernekraft ikke får tilskud i Finland.
Der kan vist roligt tilføjes et ENDNU

I England har man været nødt til at give en meget høj ’garanteret pris’ til ny kernekraft: 124 €/MWh i en 35 års ’tarifperiode’.
Naturligvis diskuteres det om der er tale om tilskud til udvikling af en ny reaktortype eller til kernekraft i almindelighed.
Eller måske at nogle har lagt sig op af den pris, der betales for offshore vindkraft og derefter ’sådan bare’ har udnyttet situationen.
Naturligvis er der et ønske om dække sig ind mod at blive behandlet som i Tyskland.
Længere nede under oveskriften Slingrekurs omtales dette og de specielle problemer, der har været i Finland med en ny og urimeligt dyr reaktortype.

.Andre udgifter

Ved en hvilken som helst energiforsyning, er der andre udgifter. For vindmøller er der hovedsageligt tale om udgifter til backup.
Specielt brug af fossile brændsler fx kul, medfører store miljøomkostninger.
Disse emner er forsøgt behandlet i andre afsnit.

.Udnyttelsesgraden

Normalt er udnyttelsesgraden, beregnet som gennemsnitlig leveret effekt (MW) divideret med den nominelle effekt.
Som allerede omtalt kan udnyttelsesgraden for nye vindmøller på gode placeringer komme til 50 %.
I Danmark kan den gennemsnitlige udnyttelsesgrad, med rimelighed beregnes til 30 %
For Tyskland opnås kun 15 % for vindmøller.

Til sammenligning findes følgende, der bygger på tyske data for de elleve første måneder af 2014.
Det er baseret på oplysninger fra Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems.
bla Uran . …. 86,1 % (Store kapitalomkostninger)
bla Brunkul .. 76,1 % (Store skader fra minedrift)
bla Stenkul 40,6 % (Brændslet er dyrere end brunkul)
bla Gas .. …. 12,7 % (Dyrt i brug, men let at regulere)
bla Vind ……. 14,8 % (Problemer med økonomien)
bla Sol ….. … 10,6 %
bla Bio.… .….. 74,4 %
bla Hydro.… .. 37,3 % (Meget nemt at regulere)

Udover favorable priser har tysk kraft fra vind, sol og bio prioritet til nettet.
Ved nærlæsning af kilden ses at selv om sol og vind tilsammen har over seks gange så meget installeret kapacitet som kernekraft, er den producerede energi kun 90 % af det, der produceres ved den tilbageværende kernekraft.

Opdater med data fra og skriv til forfatteren og spørg om priser.

.Efter Tilskuddets Ophør

Der er forskellige ordninger om tilskuddets varighed.
Som omtalt længere nede er der, for vindkraft, fx tale om 15 år eller 5.000 fuldlasttimer.

Når vindkraftens samfundsøkonomi diskuteres forudsætter tilhængere af vindkraft naturligvis at vindmøllerne, som hidtil, vil fortsætte med at producere forhåbentligt i længere tid, medens strømmen sælges til markedspris.
Imidlertid er der tilsyneladende en anden mulighed:

  • I stedet for at fortsætte og således gavne samfundets økonomi, har man luftet den mulighed at de berørte vindmøller bliver nedtaget og solgt i andre lande, hvorefter der opføres nye og større vindmøller, der således kan komme ind under en ny tilskudsordning.
    Selv om der er tale om en udbygning, må det betragtes som et misbrug af reglerne når Vattenfall nedtager velfungerende vindmøller efter kun 10 til 20 års køretid, og sælger dem til opstilling i andre lande.
  • Tilsvarende vil beskadige møller ikke blive reparerede hvis “tilskudperioden” er udløbet eller snart vil udløbe.
  • Dette smarte lille trick kan ikke finde anvendelse med tilskud til kernekraft.

.Landbaserede Vindmøller

  • Indtil nu har det ikke været muligt at finde pålidelige oplysninger om prisen på elektricitet fra landbaserede vindmøller.
    Mit skøn er 80 €/MWh
  • I Tyskland har man besluttet at give ca. 100 €/MWh for strøm fra landbaserede vindmøller.
    Alligevel har det vist sig at blive en økonomisk set dyr fejltagelse for de investorer der stolede på de mange gyldne løfter om godt afkast, baseret på fordelagtige tilskudsordninger.
    Samtidigt er den oprindelige glæde over ’Guds Gaver’ vendt til forfærdelse over støjgener og tab af landskabsværdier.
  • .Husstandsmøller, der tilsyneladende ikke har stor udbredelse, har atter en speciel ordning.
    Det gav anledning til kritik at støtten i december 2015 blev nedsat fra 200 øre til 150 øre og tilskudsperioden nedsat fra 20 år til 12 år,

.Offshore Vindmøller

I modsætning til vindmøller på land, er der rimeligt gode oplysninger om hvad der betales for elektricitet fra nye havbaserede vindmøller og det følgende er et uddrag af hvad jeg har fundet.

  • Den nyeste, og foreløbigt dyreste, danske havmøllepark ved Anholt (400 MW) er sikret en pris på 140 €/MWh i 50.000 fuldlast-timer. Dette svarer til en garanteret betaling på 7.000 €/kW installeret effekt.
    Minus rentetab og udgifter til drift og vedligehold i perioden.
    Dette skal ses i sammenhæng med den angivne pris for at opføre vindmølleparken, der er opgivet til 3.500 €/kW.
    Udgifter til landføring er angivet til at være 500 €/kW.
    I overensstemmelse med dansk praksis betales udgifter til landføring af energinet.dk

Det har ikke manglet på politiske udmeldinger om at det i fremtiden vil blive billigere og ved udbud af havmølleparken Horns Rev 3 er det begyndt at blive sandhed.
I 2017 vil havmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen at producere 400 MW grøn strøm.
Udbudsprisen, der ikke inkluderer landføring og backup, blev 103 €/MWh og giver anledning til håb.

Ellers har udviklingen tilsyneladende gået den anden vej.
Det kan kun gisnes om at gode placeringer med rimeligt lille vanddybde og gode bundforhold allerede er beslaglagt.
Således godkendtes 17 February 2015 en ny meget stor engelsk vindmøllepark på Dogger Banke i Nordsøen, 130 km fra land og på vanddybder mellem 18 og 60 m.
Danske farvande
Med en planlagt kapacitet på 2,4 GW vil der produceres lidt mindre energi end på eet moderne kernekraftværk.
Endnu er der ikke mange detaljer.

Også i danske farvande er der .begyndende trængsel.

  • Der Spiegel har angivet at nye havbaserede vindmøller vil få 190 €/MWh
    Derudover vil den tyske regering dække omkostninger ”hvis det går galt”.
    Desværre er det ikke forstået hvad dette mener.
  • Ifølge oplysninger fra DONG har prisen på Walney l i England (2011) været 223 €/MWh
  • November 2014 har DONG fået kontrakt til at opføre en vindmøllepark Walney ll, hvor der er garanteret 190 €/MWh i de første 15 år, hvorefter det stiltiende forudsættes at strømmen fra vindmøllerne vil blive afregnet til markedspris.
    Disse 190 €/MWh inkluderer så vidt forstået tilslutning til nettet på land.
  • 2015 oplyses fra DONG at en planlagt vindfarm, Neart na Gaoithe ved Skotland, vil “komme ned på” 137 €/MWh
  • 2020 ? Borssele 1 and 2 € 72.70 per MWh 700 MW
  • Der er kun ufuldstændige oplysninger om det tyske projekt Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen.
    Det angives at have en nominel kapacitet på 312 MW og have kostet 4.000 €/kW
  • Ved Themsen i England opførtes i 2014 London Array vindmøllepark på 630 MW.
    Omkostningerne er angivet til 3.600 €/kW.
  • I den hollandske del af Nordsøen (Groningen) har Siemens fået kontrakt på at opsætte 150 møller på 4 MW og servicere dem i 15 år.
    Denne havmøllepark, der forventes at være i drift i 2017, vil endog få sin egen helikopter.
    Siemens angiver, at ordren har en værdi på 1,5 milliarder €.
    Hvis servicekontrakt og alle underentrepriser tælles med, passerer projektet en værdi på 3 milliarder € eller 4.800 €/kW
  • Dudgeon Offshore Wind Farm ud for kysten ved Norfolk i England vil omfatte 67 møller hver 6.0MW.
    Projektet ventes klar til idriftsættelse med udgangen af 2017.
    Prisen er angivet til 4.700 €/kW
  • Den stadigvæk ufærdige Riffgat Wind Farm angives til at koste 3.700 €/kW
  • Projektet Gode Wind i den tyske del af Nordsøen blev færdigt may 2016
    Prisen (Stated project costs) er € 1247 millioner for 582 MW eller 2.142 €/kW
    Hvis oplysningerne står til troende og intet er “glemt”, giver det anledning til håb.

På trods af ovenstående fastholder man fra dansk politisk hold noget andet.

  • I notat 2014-06-10 fra Dansk Energi (Doknr: d2014-7308-2.0) angivers en pris for offshore vindkraft på 100 €/MWh under følgende forudsætninger:
    Levetid: 25 år. Kapacitet: 400 MW. Fuldlasttimer: 4.000. Pris: 3.350 €/kW. Drift og vedligehold: 19 €/MWh. Havdybde 20 m. Afstand til land 30 km. Pris er inklusiv net-tilslutning.
  • Sent på året 2014 (kort før valget) meddeles det at det danske energiministerium har beregnet at udgifter til at nye havvindmølleparker har været faldende og vil komme under 70 øre/kWh (94 €/MWh)
    Dette synes at være urealistisk.
  • Og så alligevel: Udbuddet på Krigers flak blev vundet af Vattenfall med en pris på kun

.Sol

Sol På europæisk plan er det kun Tyskland, der virkeligt satser på solenergi som det bærende, men efterhånden også urimeligt dyre, element i forsøget på at forsyne med grøn energi.
Det angives at prisen (The levlizied cost) er 110 €/MWh
Som ventet er der utilfredshed med udgiftsfordelingen i det ambitiøse tyske Energivende, der tilsyneladende vender den
tunge ende nedad.
Tysk solkraft variation


Solenergi USA påvirker priser

Men den egentlige udfordring vil blive udjævning af årstidsvariationer.

Solskindsstaterne i USA har fået så mange glade entusiaster at det oprindelige gode overskud (2012) er vendt og blevet til lave priser. (2016)

Samtidigt er udfordringen flyttet til de traditionelle kraftværker, der må se hvordan deres økonomi ødelægges.
I det lange løb vil det af økonomiske grunde betyde at de må lukke.

Det er uklart hvem der fremover vil levere den nødvendige strøm/backup, specielt om aftenen.
Dette omtales ofte som “The duck curve” og det bliver spændene at se hvorledes “markedet” vil reagere.

I Danmark har solcelleejere fået løfte om 174 €/MWh medens det fra EU kun vil tillades at give lidt under det halve. Dette har naturligvis medført megen utilfredshed.
Efterårdet 2015 åbnes en pulje for ‘de heldige’, der vil få 137 €/MWh

.Vandkraft: Nye anlæg

I Europa er der ikke realistiske muligheder for ny vandkraft.
Norge har antydet at der ikke skal foretages en udbygning.
I Kina, hvor der er et desperat behov for forureningsfri energi, har man afsluttet det mega-store anlæg ved

.Bioethanol

I et forsøg på at reducere udledningen af drivhusgasser, har man inkluderet transportsektoren.
Både i USA og EU har man ønsker om at 7 % af den benzin, der sælges skal være bioethanol.
I realiteten er det endnu et tilskud til noget der allerede nu sender fattige mennesker sultne i seng.

“Hvis man forbød mineralsk diesel og erstattede det med biodiesel, ville der simpelthen ikke være plads nok til at dyrke fødevarer.”

Til gengæld tjenes der gode penge.
Og så, i maj 2016 får vi at vide at processen udleder så megen metan at klimavirkningen bliver negativ.
Biodisel er skadeligt

Typisk for klimadebatten “glemmes” at metan i atmosfæren nedbrydes og har en haveringstid på omtrent syv år.

.Oversigt og Sammenligning

Ved vurdering af priser på havvind må det noteres at betingelserne for at opføre havmølleparker er forskellige fra land til land.
I Danmark skal projektudvikleren (fx. DONG Energy) ’blot’ opføre havmølleparken. Her er det Energinet.dk’s ansvar at bygge kablet til land, samt transformerstation både på land og i vandet.
I Tyskland skal projektudvikleren bygge park samt offshore transformerstationen. Men ikke kablet til land eller transformerstation i land.
I England skal projektudvikleren bygge det hele, men efter opførelse, sælge transformerstationer samt kabel til tredjepart. Dermed påhviler der byggeherren et betydeligt større ansvar og risiko.

Med dette forbehold gives følgende ‘priser’ for nye offshore vindmølleparker med forventet tilslutnings-år og oplyst pris:
bla – 2013 Anholt i Danmark 3.500 €/kW
bla – 2014 London Array 3.600 €/kW
bla – 2017 Dudgeon 4.700 €/kW
bla – 2017 Groningen 4.800 €/kW
bla – Borkum Riffgrund 4.000 €/kW
bla – Riffgat wind farm 3.700 €/kW
bla – 2016 ? Westermost Rlugh 4.700 €/kW
bla – 2016 Gode Wind Tyskland 2.142 €/kW
bla – Dansk Energi – Overslag 3.350 €/kW
For disse offshore vindmølleparker er der ikke fundet pris på opførelsen.
bla – Tyske havvindmøller 190 €/MWh +
bla – 2011 Walney Island l 223 €/MWh
bla – 2015 ? Walney Island ll 190 €/MWh
bla – 2015 Neart na Gaoithe 137 €/MWh (planlagt)
bla – 2017 Horns Rev lll 103 €/MWh2020 ? ++
bla – 2020 ? Borssele 1 and 2 € 72.70 €/MWh
bla – 2014 Danmarks Energiministerium: Overslag 94 €/MWh ++
bla – 2016 Afslået tilbud for kystnære vindmøller – meget lavt.
bla – 2022 Kriegers Flak 50 €/MWh ++
__________________
+ indeholder ikke ekstraomkostninger til tilslutning of transformatorer ved vindmølleparken.
++ indeholder ikke omkostninger til ‘alt det løse’: kabler og  transformatorer etc. Også på land.

Det er nemt at se at der er meget store usikkerheder når priser skal sammenlignes. Flere aktører holder kortene tæt ind til brystet og det er svært at sammenligne betydningen af tidsbegrænsede tilskudsordninger.
Også fremhæver jeg at meget tyder på at Offshore Wind er ved at overstå børnesygdommene.
På trods af dette mener jeg at det følgende kan give en rettesnor.

Tallene er ikke korrigeret for længden af forskellige tilskud, renteudgifter og meget andet og i parentes gives priser inklusive ’miljøomkostninger’, som allerede diskuteret samt udgifter til ’tilslutning og backup’, som angivet lidt længere nede.

– Billigste ny-opførte landvindmøller: 67 €/MWh (87 €/MWh)
– Tyske landvindmøller: 100 €/MWh (120 €/MWh)
– Tyske ofshorevindmøller: 190 €/MWh (210 €/MWh) +
– Horns Rev lll 103 €/MWh (123 €/MWh) ++
– Neart na Gaoithe (2015) 137 €/MWh (157 €/MWh)
– Skøn for fremtidige offshore vindmølleparker: 94 €/MWh (114 €/MWh)
– 2022 Kriegers Flak 50 €/MWh (70 €/MWh) ++
– Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige) 26 €/MWh (36 €/MWh)
– Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea) 27 €/MWh (37 €/MWh)
– Dyreste kernekraft (Hinkley Point C) 124 €/MWh (134 €/MWh)
– Solenergi (Løfte i Danmark): 174 €/MWh (213 €/MWh)
– Dansk solenergi (Godkendt af EU): 81 €/MWh (120 €/MWh)
– Solenergi Tyskland: 110 €/MWh (149 €/MWh)
– Solenergi: (ECOFYS) 175 €/MWh (214 €/MWh)
– Kulkraft, hvis forurening medtages: 165 €/MWh (286 €/MWh)
– Typisk spotpris på Nordpol El marked: 30 €/MWh
– Whole-sale pris i England: 66 €/MWh
Senere omtales ’Garanteret Backup’ (England): 24 €/kW/år

Den store afvigelse mellem priser på Nordpol og i England kan bedst forklares ved at ’gammel svensk kernekraft’ og specielt norsk vandkraft har været meget billig.
Samtidigt forklarer den lave pris på Nordpol, sammen med en forøgelse af den specielle A-kraft-skat, hvorfor Vattenfall foretrækker at ‘førtidepensionere’ to gamle reaktorer i stedet for en tilsyneladende meningsløs opgradering.

Konsekvensen af dette kludetæppe er naturligvis tilskudsordninger, der sløres på forskellig måde.

Fra BBC (2015) og REO (2015) haves følgende: Strike Price (€/MWh)
bla ,,,,,,,,,,,,,,BBC (2015) ……… REO 2015
bla Offshore vind,,, 165 ……….. 212
bla Affald . . ……. . 165
bla Hinkly Point …. 120 ……….. 127
bla Onshore vind . ..110 ……….. 130
bla Sol . . . …,…… . 110 ……….. 164
bla Hydro …………………………..137
bla Spotpris ……….. 60

2017 “garanterer” Rusland 50 €/kWh

Hertil kommer “alt det andet”, som diskuteret nedenfor.

.Tilslutning og Backup

Når nettet tilføres nye energikilder, er der andre udgifter (”Integrations-omkostninger”), der normalt ikke medregnes når energikildernes økonomi diskuteres.

Udover det der betales til kraftværkerne er der andre udgifter, der normalt betales af nettet:
bla – Backup – Aktuelt ved vindstille og om natten.
blaNet-stabilitet. Nødvendigt ved pludselige vindstød eller skydække.
bla – Net-tilslutning
bla – Forstærkning af nettet
Der er plads under gulvtæppetDisse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency (NEA,) der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Det er ikke klart hvorledes den nødvendige backup tænkes tilvejebragt.
Men da det er et politisk ønske at være fossilfri, kan billige systemer med fx gasturbiner udelukkes – I hvert fald ved det ambitiøse mål, der er en høj markedsandel af sol og vind.

Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter:

bla Kernekraft:. 1,83 €/MWh
bla Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
bla Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
bla Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
bla Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration).

  • Hvis der ekseterpolers fra ovenstående gennemsnit (20 % markedsandel) til det politiske mål på 60 % vil disse udgifter for sol og vind stige til omtrent det dobbelte.
    Til gengæld er udgifter til net-stabilitet faldende ved øget udbygning med kernekraft.

Selv om udgifterne er små, kan det undre at der slet ikke er indregnet udgifter til backup for kernekraft.

  • For at undgå misforståelser, fremhæver jeg at disse data ikke er relevante for Danmark, der er et lille land med hjælpsomme naboer.
    Naboer, der – i hvert fald foreløbigt – giver god og billig hjælp.
    Tilsvarende falder lande med rigeligt vandkraft også uden for disse betragtninger.

Hverken Tyskland eller Danmark har givet et tilforladeligt overslag over fremtidig markedsandele for sol og vind.
Men hvis ovenstående tal er pålidelige, vil der være store udfordringer for fremtiden.
Allerede nu (2014), ved den spæde begyndelse ser det dystert ud for det tyske Energiewende.

Tysk solkraft variation

Det ses, at på bedste dag (2014 juli 21) fås 21 % af den tyske energi fra PV, medens der på den dårligste dag (2014 jan. 18) kun hentes 0,1 % af det totale behov.
.Døgnvariationerne må ikke glemmes.

Med fremkomsten af mange forskellige nye energikilder, er der tilsyneladende megen interesse om dette emne. Fx en meget grundig undersøgelse: Levelized Cost Of Energy, eller Cost of electricity by source.

.Nettet – Hvad kan det bære?

Med en lille andel af VE kan det sådan bare “glide ind” sammen med alt det andet.
Men når andelen kommer over ca. 5 % begynder man at få problemer.
Omkostningerne, der normalt fejes ind under gulvtæppet, pålægges nettet og betales af “de andre”.

Fra ovennævnte link citeres følgende, der er baseret på Amerikanske forhold.
Næsten alle moderne elektriske systemer har tre kategorier til at generere elektricitet: .Basis-load, Mellemliggende, og .Peak.

  • Basis-load enheder producerer mindst 65% af al energi. De kører 24/7/365, og har de laveste omkostninger per enhed energi,
    omkring 40 $ – 45 $/MWh.
  • De mellemliggende enheder producerer omkring 30% af al energi. De drives som nødvendigt for at opfylde de daglige udsving i efterspørgslen, og har højere omkostninger per energienhed, omkring $ 55/MWh.
  • Peak enhederne producerer de resterende 5% af al energi. De kører kun et par timer om dagen. De har de højeste omkostninger per enhed energi, omkring $ 100/MWh.

Årlige priser på engrosmarkedet er i gennemsnit omkring 50 $/MWh.

.Lagring af Energi

Alt dette leder naturligvis til et ønske om at lagre energi fra perioder med ’for meget’ til brug i perioder med ’for lidt’.

Hvis der er tale om kortvarige ændringer, fx fra vindstød, vil det normalt være tilstrækkeligt at have store roterende masser, en ydelse som de traditionelle kraftværker i realiteten yder gratis.
Dette kom frem til lyset da forbindelsen mellem Sverige og Bornholm var afbrudt og det blev nødvendigt at standse halvdelen af de bornholmske vindmøller – selv om der var mangel på kraft.
Nu da andelen af vindkraft er ved at tage overhånd, hører man glædesstrålende at
Nu skal vedvarende energi lagres i “svævende svinghjul.”

Tysk industri har haft store udgifter som følge af ekstremt kortvarige strømstød, der er en følge af det tyske Energiewende.
Resultatet kan endog blive at Frankrig vil afbryde forbindelsen til Tyskland.

Naturligvis er det forsøgt mange gange at lagre energi.
Her må det ikke glemmes at der er tale om meget store energimængder.
I hvert fald hvis der skal lagres tilstrækkelig energi til at udjævne mere end døgnvariationer.
Udover reguleret vandkraft er der ikke mange realistiske muligheder for at lagre store energimængder.
I Schweitz er der en del reguleret vandkraft og der tjenes lidt ved at udjævne døgnvariationer også i Frankrig.

.Pumped storage

pumped storageØstrig har allerede i 1956 haft ‘pumped storrage’ til udjævning af døgnvariationer.
I Tyskland har man flere steder, og naturligvis under kritik, opført reguleret vandkraft med op-pumpning af vand om natten.

Det kan formodes at gode naturlige muligheder for disse anlæg er udnyttede og tilsyneladende bliver det en dyr følge af det tyske .Energiewende.
Anlægs-omkostningerne afhænger af de naturlige forhold på stedet og er angivet til mellem 350 og 2200 USD/kWh (lagerkapacitet)
Hvis der ikke er egnede naturforhold og man skal bruge “flat storage” bliver prisen noget helt andet.
Her er det angivet til vel over 100.000 €/MWh lagerkapacitet.
Som det kan forventes giver man i Tyskland store tilskud til lagring af energi.

Marts 2016 angiver netavisen Altinget følgende:
For at skabe en stabil leverance af alternativ energi, er man nødsaget til at have en lagringsteknologi. Ifølge IFO vil det i Tyskland kræve 3300 pumpekraftanlæg, eller hvad der svarer til en 100-dobling af eksisterende kapacitet, for at opnå en stabil leverance fra sol og vind.
Samme sted angives at Det ville kræve 164 mio. batteripakker af typen brugt i BMW3i el-biler.
Og at de 1 mio. elektriske biler, som forventet vil være på vejen i Tyskland i 2020, og som kan bruges som distribueret lagring, ville kun levere batterikapacitet svarende til 0,6 procent.
Uden at det er angivet i artiklen kan det forudsættes at der kun er tale om døgnvariationer.

Det engelske behov for kapacitet er angivet til 1.000 GWh (Baseret på en 25 dages “typisk cyklus”)
Der er ikke taget hensyn til årstids-variationer og den angivne 25 dages cyklus vil næppe være “verst tænkelige”.
Desuden indeholder artiklen meget hård kritik af den Europæiske politik, specielt det tyske Energiwende.

Samme sted gives oplysninger om anlægs-omkostninger:
– Flat Land Storage, der er det eneste mulige i Danmark, angives til
200.000 €/MWh.
– Et “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland vil, hvis jeg ikke har
regnet forkert og hvis der ikke et tabt et par nuller i kildens beregninger,
blive 3 €/MWh.

Med halvdelen af prisen for pumped storage i Tyskland: (50.000 €/MWh), ville de engelske anlægs-omkostninger blive 50.000 millioner €. Det vil svare til 10 nye atom-reaktorer, magen til dem der nu eksporteres fra Korea til UEA eller 5 som de EPR, der forhandles om.

Naturligvis er der et energitab ved pumped storage. Det angives til at være 30 %

Termsk Lagring

.Termisk lager

På Ingeniørens netavis finder man en række artikler fra Henrik Stiesdal, der i samarbejde med Siemens, arbejder på at udvikle et energilager for elektricitet, baseret på lagring af varme. (Termisk lagring.)

Til indledning henvises til følgende: 29. nov 2014 og 15. sep 2015
Selve tanken er interessant og der er, som ved alt nyt, tilsyneladende flere uafklarede spørgsmål, eller ”fugle på taget”.

  • Det forudsættes at prisen på fremtidig vindkraft vil nå ned på
    50 €/MWh eller en tredjedel af den nuværende.
    Dette føles som værende alt for optimistisk.
  • Virkningsgraden i Trind 2 (varme til EL) er sat til 40 %.
    Det er nok i overkanten af det praktisk mulige.
    Tilsyneladende er det baseret på følgende:
    bla – Varm temperatur 600 grader og
    bla – Kold temperatur 20 grader.
    Strengt taget gælder dette kun så længe lageret er fyldt (varmt) og vil aftage til nul efterhånden som lageret tømmes og bliver koldt.
  • I Trind 1 (EL til varme) lader man kold luft ved -100 grader komme ud af en turbine.
    Måske er der udviklet metoder til at undgå tilisning. Ellers vil det være nødvendigt at have et lukket system med varmeveksler.
  • Hvis den kolde luft ikke kan udnyttes, vil det formodentligt være bedre og billigere at bruge almindelige varmelegemer i trind 1

2o17 trækkes en ny kanin op af hatten.

Selv om jeg er tilhænger af kernekraft siger jeg:
Lad os vente og håbe.

Et enkelt sted, næsten i en bisætning, nævnes termisk lagring på linje med lagring i form af .hydrogen.
Det giver anledning til følgende:

  • Omkring 1990 var denne form for lagring den kanin, der blev trukket op af hatten når man skulle forklare hvorledes det var problemfrit at lagre elektrisk energi.
    bla Jeg husker endnu hvordan en ven forarget spurgte:
    bla ”Har du da aldrig hørt om brint?”
  • Men lige så stille forsvandt det fra debatten, da man begyndte at tale om virkningsgrad og omkostninger.
  • Sammen med helium er hydrogenmolekylet det mindste molekyle og det kan trænge ud gennem meget små utætheder.
  • Selv om man er begyndt at bruge brintbiler, er jeg meget utryg ved tanken om at lagre de enorme mængder af hydrogen, der vil komme på tale.
    I hvert fad bør brintbiler ikke parkeres i en lukket garage.


gasvaerkrefoto2
Måske er der endnu nogle, der husker .eksplosionen i Valby (1964)

Heldigvis bliver det ikke nødvendigt at leve op til realiteterne, i hvert fald ikke så længe vi kan få hjælp fra vore gode naboer og vore måske ikke helt så gode kul-kraftværker.

April 2016 er problemet behandlet af Sören Kjärsgaard, der giver en meget grundig vurdering af energisituationen, specielt i Danmark og Tyskland.
Fra denne report citeres følgende:
It is possible to use the electricity to produce hydrogen and store it in the form of LiBH4.
And it should be possible to obtain an accessible storage capacity of 22,2 GJ/ton corresponding to 6,17 MWh per ton.
In the following the loss by producing hydrogen, reacting it to LiBH4 and releasing the hydrogen again is estimated to 20%.
The loss by burning the hydrogen in a gas turbine to produce electricity is estimated to 50%, so the overall efficiency of the process is estimated to 40% or 0,4.

Der konkluseres følgende:
A short glance at the calculated need for LIBH4, 161 ton per produced MW, makes it clear that large scale electrochemical storage of wind power is impossible, and it is justified to ask:
Should universities waste money and scientific talent to occupy themselves with the matter.

.Batterier
Fra USA haves et optimistisk skøn for lagring i batterier: 185.000 €/MWh (lagerkapacitet)
Bilbatterier koster omtrent det dobbelte. (2015)

I 2015 annonceres at TESLA vil forhandle batterier der vil koste 315.000 €/MWh (lagerkapacitet)

Det tyske forbrug af elektricitet er ca. 50.000 MW. Således skal der investeres i hvert fald 50 milliarder € for at holde forsyningen gående bare een mørk vinter-nat hvis man antager at halvdelen skal komme fra et batterilager.
Dette enorme beløb, der svarer til prisen for 10 nye kernekraftværker, viser at hverken batterier eller pumped storage vil være realistisk for Tyskland og naturligvis heller ikke i Danmark.

Med Arnie Gundersen som kilde angiver modstandere mod kernekraft (no2nuclearpower) at .Telsas store batterier kan lagre energi for
ca. 2 ¢/kWh Her er det “brugsomkostninger” – ikke investering.
Disse 2 ¢/kWh svarer til en tiendedel af ovenstående.

Dette giver måske et indtryk af debattens kvalitet.

Afsides liggende bebyggelser, fx i Australien, kan med fordel blive uafhængige af nettet.
Privatøkonomisk kan solcelle-ejere med fordel gemme lidt ”hjemmelavet” afgiftsfri energi.
Samfundsøkonomisk kan det blive en alvorlig udfordring for ”nettet”, der skal opretholde en stabil forsyning.

Hvis man frigør sig fra den planøkonomi, der styrer el-markedet og udruller et ”Smart Grit”, ville en del problemer være løst.
Dette kræver naturligvis at den frie prisfastsættelse omfatter ALLE – Ikke bare forbrugere men også ”Private Producenter”, som fx vindmøller og solceller, der i realiteten ”lever på tilskud”.

Lige meget hvad, så er der lang vej tilbage inden batterier kan indgå i en egentlig energilagring.
Kun Norge har tilstrækkeligt kapacitet i deres vandmagasiner til at udjævne årsvariationer.

Efter kraftig vind i begyndelsen af januar 2015 har der, i Danmark, atter været ryster fremme om selv at bruge den kraft der, i korte perioder, bliver solgt til negativ pris.
Udover at ønske bedre muligheder for eksport, drejer forslagene sig mest om varmepumper eller varmepatroner, der tilknyttes det eksisterende fjernvarmenet.
Sådanne varmepatroner vil ikke “sådan bare” være småting og nok heller ikke billige.
Det meste af tiden vil sådanne varmepumper naturligvis stå ’sådan bare som stand by’, og foreløbigt er der ikke fundet et forsøg på en økonomisk analyse.

.Backup i Fremtiden .Forsyningssikkerhed

Oktober 2016 skriver Energinyt, der notmalt er tilhængere af vindkraft, at det er urimeligt dyrt at sikre stabil forsyning på Danmark-øst.

Ovenstående data er relevante for det nuværende europæiske system.
Det må imidlertid erindres at man i Europa knapt nok er nået til begyndelsen af det, der normalt kaldes ’Den Store Grønne Omstilling’.
Som omtalt tidligere vil omkostninger til backup og net-stabilitet for sol og vind være stigende med større markedsandel.
Således fortaber det sig i det uvisse hvordan det vil gå for Danmark, og specielt for Tyskland, når/hvis man vil realisere ønsket om at forsyne samfundet med energi til både kraft og varme – I Tyskland hovedsageligt baseret på solenergi og kun 20 % brug af fossile brændsler eller kernekraft, der kan fås fra Frankrig.

Danmark er i den specielt gunstige situation at vi er et lille land med gode naboer, der foreløbigt har givet os mulighed for at købe den nødvendige backup – noget der har været til gavn, specielt for Norge.
Som allerede omtalt planlægges nye forbindelser fra Norge til England og Tyskland.
For det dansk norske samarbejde er det en betydelig gevinst at om vinteren, når der er mindre vand i Norge er der mere vind i Danmark.
For Tyskland, der satser på solenergi, vil det naturligvis være modsat.

Der har længe været tale om at betale kraftværker for at ’stå til rådighed’ eller at have aftaler med enkelte store forbrugere om at den kan være ’afbrydelige’.

I Danmark har det været nævnt i El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men man har endnu ikke haft en egentlig diskussion om dette.
I januar 2015 har DONG været ude med tanken om ’stand by værker’.
I Tyskland har man luftet muligheden for at have afbrydelige forbrugere og garanteret backup.

Man er endog begyndt at nævne det uartige ord “forsyningssikkerhed”, og der er tilsyneladende nogle, der overvejer den fremtidige danske situation.

I England har man taget skridtet fuldt ud og har i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret backup-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.
Udover den sædvanlige (markeds)pris.

Tyskland har over 15 gange flere indbyggere end i Danmark.
I betragtning af at der foreløbigt mest satses på energi fra solceller, vil det sandsynligvis være umuligt at nå frem til målene uden at give køb på forudsætningen om at 80 % af energien i 2050 skal være VE uden brug af kernekraft – måske udover det der importeres fra Frankrig.
Foreløbigt går det den forkerte vej med stigende priser og øget udledning af drivhusgasser.

Der er over 500 millioner indbyggere i ”EU-28”.
I 2012 var den samlede produktion af elektricitet over 3 millioner GWh, med et gennemsnit på 57 TWh/uge
Fordelingen mellem energikilder for 2012 kan findes her og det kan ses at bidraget fra lokalt produceret biobrændsel har været næsten ikke eksisterende.
Træflis i EnglandI 2013 importerede Danmark
to millioner ton .træpiller, men verdensmarkedet vil umuligt kunne levere det nødvendige hvis resten af Europa skulle følge op på det samme.
Greenpeace har allerede været fremme og har kritiseret rovdrift på skov, ikke bare i Tyskland.
Selv om brug af træpiller per definition er “grønt” rejses der tvivl om hvorvidt det bare er et blufnummer, der fremmer korruption.
Måske er man (nov. 2016) begyndt at overveje realiteterne.

De ambitiøse forudsætninger om fossilfri varme, kan kun anslås.
Der skal naturligvis tages højde for værst tænkelige situation, der i hvert fald må siges at være svag vind i to vinteruger.

.Europæisk Samarbejde

Når der tales om Europas samarbejde, må det erindres at der er tale om endog meget store energimængder.

Fra politisk hold tales der ofte om at man ’sådan bare’ skal forbinde Europa med et stærkt net af højspændingsforbindelser for således at udjævne lokale forskelle, mest i vindkraft.
Som det fremgår af nedenstående, vil det desværre aldrig blive andet end en meget dyr dråbe i havet.

  • Det er naturligvis således at effekten fra solenergi stort set vil være sammenfaldende i hele Europa.
    I vinterhalvåret vil Tyskland, der som omtalt satser på PV (solenergi), således møde meget store udfordringer for at opnå det ønskede mål om at udfase både kernekraft og fossil energi.
  • Ligeledes kan i hvert fald den nord-europæiske vind bedst beskrives som stort set synkroniseret, således at når der et god vind et sted gælder det for det meste af det europæiske kontinent.
  • De nødvendige kabler eller højspændingsledninger er bestemt ikke billige.
    Skagerrak 4 kostede godt € 400 millioner for 700 MW Jylland-Norge.
    Det eneste andet eksempel, hvor jeg har fundet data er for kabler, er ved Storebælt (2005), hvor overslagspriserne varierede mellem € 130 millioner for en 400 MW forbindelse til lid over det dobbelte for en 1200 MW forbindelse. Her er det tilsyneladende ’alt inklusive’.
    2017 omtales et 1.450 kilometer langt søkabel fra Norge til England:
    Kapacitet: 1.400 MW, som et moderne kernekraftværk
    Pris: mellem 11 og 15 mia. kroner, som halvdelen af prisen på et kernekraftværk
  • I Tyskland har der været en begyndende folkelig modstand mod anlæg af nye højspændingsforbindelser, der mest skal forbinde vindkraft fra nord til industri i syd.
  • Som allerede nævnt, er der overvejelser både i Tyskland og i Skotland om at lægge kabler for at udnytte den norske vandkraft som backup for den ustabile energi fra sol og vind.
    Kapaciteten af vandmagasiner i Norge er angivet til 84 TWh, der hovedsageligt dækker årsvariationen i Norge.
    I sammenligning har Sverige og specielt Findland kun lille kapacitet, der udnyttes lokalt og således ikke kan stå til rådighed for andre.
    Det bliver op til andre at vurdere konsekvensen af denne situation.

.Dansk Slingrekurs

Da man i Danmark endnu glædede sig over de nye oliefund i Nordsøen og måske troede at det kunne dække alle fremtidige behov for energi.
Og før man var blevet opmærksom på de lurende klimaproblemer, frasagde man sig fremtidig brug af kernekraft. Godt nok med tilføjelsen ”Under de givne forudsætninger”.
Efter en ihærdig og meget dygtig kampagne fra ’de grønne’ blev denne tilføjelse ’sådan bare’ glemt.

I mellemtiden blev Danmark det førende land med hensyn til udvikling, eksport og brug af vindkraft under mottoet:
– – – – Hvad skal væk? Barsebäck!
– – – – Hvad skal ind? Sol og Vind!
MEN
Samtidigt er borgerne blevet pålagt de store omkostninger furbundet med det, der optimistisk kaldes Den Store Grønne Omstilling.
Diskussionen går frem og tilbage, men det vil være nemt at se hvorledes det efterhånden har udviklet sig til at blive mere ’permanent’ end en ’omstilling’.

I korthed har den seneste udvikling været følgende:

  • I 2014 meddeler ministeriet at strøm fra vindmøller på land er den billigste form for elektricitet.
    Godt nok forbigås at kernekraft fra Sverige er billigere og at der sammenlignes med ny-opførte kulkraftværker.
  • Da det blev klart at det vil være udenfor mulighedernes grænser at skaffe plads til den nødvendige kapacitet på land – Selv hvis man lader hånt om hensyn til alvorlige støjgener.
    Ja så forklares at prisen på vind fra havvindmøller er faldende. Som beskrevet tidligere, er det modsatte tilfældet.

Et af resultaterne kan ses i denne ’bandbulle’ fra foreningen Frie Elforbrugere, der 2015-01-19 skriver:

.Den mirakuløse minister.
Denne radikale energiminister Rasmus Helveg Petersen har tilsyneladende nogle overnaturlige evner.
Før han blev minister, bekendtgjorde han, at Danmark ikke havde brug for industrivirksomheder som Aalborg Portland.
Heldigvis fortsatte Aalborg Portland uanfægtet sit dygtige arbejde, mens det er gået op for enkelte radikale, at et Danmark uden fremstillingsvirksomhed er som en rødspætte uden gæller.
Som næsten nyudnævnt minister var han inviteret til at bese den netop indviede havmøllepark Rødsand II.
Skønt man sejlede i tæt tåge kunne ministeren senere berette, at han kunne se alle møllerne i parken.
Da det endelig gik op for ministeren, at den af os påpegede EU-dom er en tikkende bombe under den danske statsstøtte til vindmøller, fremsatte han den løsning, at man blot kunne give den samme støtte til de udenlandske producenter, som eksporterer deres energi til Danmark.
Den kendsgerning, at en sådan løsning teknisk set er en fuldkommen umulighed, anfægtede ikke ministeren.
Som bekendt kan man ikke afgøre, om strømmen fra en producent i nettet bliver brugt i hjemlandet eller om alt eller blot en del af den bliver eksporteret.
Den senere udtænkte mirakelplan fra ministeren er hans forslag om at nedlægge alle fossilbaserede kraftværker mod til gengæld opsætning af 1560 vindmøller med en højde på 220 m.
Adspurgt om det var regeringens politik, svarer han i en kæk og sædvanlig nedladende tone: “Nej, det var da hans egen (geniale) politik”.
Den svada fik da også direktøren i Dansk Energi til at ryste på hovedet.
På det senere har ministeren udtalt sig pralende om, at vindmøllerne på et bestemt gunstigt tidspunkt havde leveret 39 % af energiforbruget i Danmark.
Hvis den udmelding var korrekt, var der godt nok sket et mirakel.
For det drejede sig om 39 % af forbruget af el-energi og ikke det totale energiforbrug.

.Slingrekurs for Kernekraft

I det man lidt overfladisk kalder ’Vesten’ har kernekraft ikke bare været inde på en skadelig slingrekurs, men også haft kraftig modstand, der måske kan skyldes et systematisk korstog mod spøgelser.
Dette har uden tvivl sat meget dybe spor i udviklingen.

  • I lange tider har Frankrig været det førende land, når det gælder udvikling og brug af kernekraft.
    For at opretholde denne position og måske også for at imødegå de tilbagevendende folkelige krav om mere sikkerhed, udviklede det statsejede franske Electricité de France, noget der skulle blive en nyskabelse:
    EPR, der blev lanceret som fremtidens reaktor. Generation lll.
  • Den første der skulle bygges var det meget omtalte Olkiluoto 3 i Finland.
    Desværre kunne man ikke leve op til de store forventninger.
    I stedet for blev det en økonomisk katastrofe med store forsinkelser og budgetoverskridelser.
    Uden at kende detaljer kan det gættes at projektet var for ambitiøst og ikke færdig-udarbejdet ved arbejdets begyndelse. Derudover har der været evindelige stridigheder i forbindelse med dårligt arbejde, fx ved svejsearbejde udført af forskellige underentreprenører.
    En babylonisk sprogforvirring har heller ikke hjulpet.
  • Seneste optimistiske udmelding er at den vil være “on-line” i 2018.
  • Denne katastrofale (ambitiøse) beslutning om den nye EPR har medført meget store tab, således at Areva formodentligt vil ændre strategi og gå tilbage til det der oprindeligt var det oprindelige kerneområde.
    Måske kan man skyde skylden på for meget af ”Se, nu skal vi vise at vi kan” og derigennem manglende standardisering.
  • På trods af dette er to andre under opførelse i Kina.
    Her uden væsentlige problemer.
  • Derudover er en tilsvarende reaktor under opførelse i Frankrig og to andre i England.
    Disse to sidste vil blive dyre og bliver ofte fremhævet i forbindelse med kritik af kernekraft.
    Den aftalte pris (strike price) vil blive 126 €/MWh i en 35 års ’tarifperiode’.
    Dette bliver holdt op imod den generelle elektricitetspris på 66 €/MWh (whole-sale)
    Nærlæsning af kilden viser at strike price for forskellige andre former for ’grøn energi’ er endnu højere og at energimarkedet tilsyneladende er skævvredet. I hvert fald er der planlagt to flere, også i England.
  • En tilhænger af kernekraft vil naturligvis nævne følgende:
    – Der har været evindelige og urimelige krav om “mere sikkerhed”.
    – Tilsyneladende er der for mange nye og uprøvede detaljer.
    – Sammen med Østrig har Greenpeace anlagt sag (ved EU
    domstolen) og erklæret at de “vil gøre alt for at det kan blive så
    dyrt og forsinket som muligt”.
    – Mulige investorer har været bange for at blive behandlet som i
    Tyskland.
    Men lige meget hvad, så er prisen (10.600 €/kW) så høj at tilhængere af atomkraft siger: “No to Pro-Nuclear at Any Price.”
  • I Finland har man taget konsekvensen af dette:
    Man har brudt den politiske koalition med ’de grønne’ og planlagt, foreløbigt en ny reaktor af kendt russisk design, med delvis russisk finansiering og formentligt en fornuftig pris.
  • I mellemtiden har man, specielt i Kina og Korea, fortsat med at udvikle kendt design. Generation ll.
    Korea eksporterer foreløbigt fire enheder (i alt 5,6 GW) til UEA for USD 20 Billion. 2700 €/kW
  • Omtrent samtidigt med at man i Danmark glæder sig over at nye vindmøller på Horns Rev lll vil levere energi for 103 €/MWh, så ønskes det fra otte andre lande at EU skal tillade at kernekraft kan få tilskud på linje med den traditionelle VE

Tyskland har med al tydelighed været inde på en slingrekurs.
Det kan kun gisnes om de politiske motiver, men noget tyder på at de regerende partier på flere tidspunkter har haft brug for nogle ’grønne stemmer’.
Det foreløbige resultat er imidlertid langt fra at være grønt.
Meget tyder på at Tyskland ødelægger klimaet for at redde det.

Tidligere var tysk kernekraft og billig energi en del af ’det tyske vidunder’.
I perioden efter den tyske genforening og åbningen til de tidligere russisk dominerede lande, blev det tilsyneladende ’et godt politisk emne’ at lukke for kernekraft, noget der tog fart efter katastrofen ved Fukushima.

  • I Europa, der på en måde blev dirigeret fra Tyskland, er der således lukket for 15.600 MW kernekraft, der kunne have været gavnlig i dag. De fleste af disse kraftværker var velfungerede, medens det for nogle ville have været nødvendigt med en opgradering.Strip-Mining in DE
  • Til gengæld bliver der nu opført 11.800 MW nye kulfyrede kraftværker, der for en stor del benytter brunkul, noget der har medført forøget udledning af drivhusgasser sammen med andre miljøskader som følge af den nødvendige strip-mining. Dette har ødelagt hele landsbysamfund.
  • For at opnå dette er der brugt enorme summer på sol og vind. Stadigvæk uden at kunne garantere en stabil forsyning.
  • Sammenlagt har man øget udledningen af drivhusgasser og anden forurening med over det dobbelte af Danmarks udledning.

For en der er bekymret for klodens klima og samtidigt ønsker energi, der ikke kun er billig og stabil, er dette ikke just opmuntrende.

En konsekvens af alt dette kan nemt blive at det gamle Europa, og til en hvis grad USA, vil blive overhalet af “de andre”, der er ved at udvikle deres industri og har meget ambitiøse programmer for konstruktion af ny kernekraft. Mest tydeligt ses dette for Kina og Korea.

.Dobbelt Standard

Hvis formålet er at undgå en klimakatastrofe vil det være nødvendigt at sige ”Alle mand til pumperne” og medtage kernekraft som værende ’grøn’ og ’vedvarende’ på linje med sol og vind.
Her er der langt igen, specielt i Danmark.

Selv om kilden World Nuclear af mange vil blive betegnet som tvivlsom cireres følgende:

Recycling materials from decommissioned nuclear facilities is constrained by the level of radioactivity in them.
This is also true for materials from elsewhere, such as gas plants, but the levels specified can be very different.
For example, scrap steel from gas plants may be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg (the exemption level).
This level however is one thousand times higher than the clearance level for recycled material (both steel and concrete) from the nuclear industry, where anything above 500 Bq/kg may not be cleared from regulatory control for recycling. – – – – Norway and Holland are the only countries with consistent standards.

Dette, og mere om de fortvivlende mange, næsten modstridende, oplysninger om stråling, kan findes på http://wp.me/p1RKWc-ec

.Klimarapporter

På et tidligere tidspunkt har jeg studeret fire af de mange klimarapporter, der foreligger.
Desværre har jeg intet sted fundet bare antydning af et svar på det, der må betragtes som det brændende spørgsmål:

  • Hvordan tænker man sig at lave et fremtidigt energisystem for at kunne nå de forjættede mål om at Danmark, i år 2050, skal forsynes med fossilfri energi – til både kraft og varme og helst også til transport ?

Jeg spørger ikke ”Hvordan det vil blive”
Men kun ”Hvordan det kan være muligt”.

Det skulle dog være muligt for Ministeriet, at give et kvalificeret overslag over følgende:
– Hvor mange MW skal være til rådighed en kold vinterdag?
– Hvor meget kan produceres fra ’Dansk biomasse’ og affald?
– Hvor meget biomasse skal importeres?
– Hvor stor kapacitet (MW) skal være tilgængelig på danske vindmøller?
– Oplysning om konstaterede arealbehov for vindmøller (MW/km^2)
– En vurdering af kapacitet for vindmøller på land og deres placering.
– Et søkort der viser mulig placering af de nødvendige havvindmøller.
– Beregning af nødvendig backup fra udland. Baseret på kendte data.
– Naturligvis omkostninger – fordelt på ’omstilling’ og
’vedligehold/fornyelse’.
– Hvor meget taber energi.net på at eksportere overskudsstrøm til lav pris
og købe tilbage når der er behov.
– Hvor meget koster det per år?

.EL til varme

Man taler meget om at bruge elektricitet til (fjern)varme når der er negative priser.
Der tales om en elkedel på 45 MW
45 MW er småting i sammenligning med det danske behov.
Ifølge http://www.emd.dk/el/ har ”Vestdanmark” en på 250 MW, der (formentligt) skal bruges til at afbrænde overskud ved negative priser.
Prisen et ikke angivet og det må ikke glemmes at anlægget vil stå uvirksomt næsten hele tiden.


The Energie Collective anslår en milliard € per år – stigende.
En anden kilde giver et mere moderat skøn for år 2013: Man kan beregne ca. 50 millioner € per år. Også det vil være stigende med højere andel af vindkraft.

Dette og nok mere kan, og bør, udarbejdes som et interaktivt regneark, hvor brugere kan indføre egne indgangsværdier og øjeblikkeligt se konsekvenserne.
(Noget sådant er ikke mere besværligt end at jeg, der ikke er programmør, har lavet noget tilsvarende for et, desværre opgivet, projekt for forældreløse børn i Tanzania.)

I håb om at få hjælp fra eventuelle læsere må jeg erkende at jeg ikke har fundet de fleste af de rapporter, der tidligere var tilgængelige på nettet.

En senere rapport har været udsat for hård kritik. Jeg citerer:
Idas indlæg er dog en frygtelig omgang feel good, og politisk korrekte floskler, og i øvrigt totalt blottet for konkredt forslag. Det kan derfor udelukkende betegnes som pladder, noget en 9 klasse kunne lire af i en skole opgave.

Måske er dette grunden til at to oprindelige link ikke mere er tilgængelige på nettet:
http://ida.dk/News/Dagsordener/Klima/Documents/IDA%20-%20Klima%20Hovedrapport%20DK.pdf og http://energy.plan.aau.dk/IDAClimatePlan-files/BVMathiesen_IDAs_Klimaplan_2050_Baggrundsrapport.pdf

  • Rapport fra Rambøll er et af de få steder, hvor jeg har fundet omtale af forsyningssikkerhed.
    Denne udfordring affærdiges med en sidebemærkning om at man ’sådan bare’ skal have nogle flere kabler til Norge.
  • Februar 2015 har tænketanken CEOPS givet en vurdering af omkostningerne forbundet med at være fossilfri – til både kraft og varme og uden brug af kernekraft.
    Resultatet, 100 milliarder kroner per år, har naturligvis mødt megen kritik.

Efter at have læst dette, og set de mange flotte billeder af glade mennesker og græssende køer – naturligvis med snurrende vindmøller som baggrund.
Ja så forstårs det måske bedre at man kan blive ateist af at høre præstens prædiken – både bogstaveligt og overført.

Måske kan det endda give tilgivelse for ovenstående.
Dog næppe nedenstående.
Sol og Vind bliver sure på KK

.Mit .Håb

I håb om at mine oplysninger vil blive enten modsagt eller genbrugt
er jeg jeres utålmodigt ventende
Thorkil Søe
thorkilsoee@gmail.com

Ved .Korsvejen

Der var engang et kongerige, der godt nok The Crossroadhavde en dronning.
Alle de fine mænd og kvinder i landet tænkte kun på et:
”Vi skal være verdens bedste land med forureningsfri energi”.
Nogle ihærdige mennesker, og efterhånden også andre, de forstod hvorledes de havde fundet frem til det helt rigtige.
De blev ved med at forklare at hvis man
bare bare – – – – –
Ja så ville alt blive så grønt og så godt.

Disse dygtige profeter, de lukkede sig inde som en sluttet skare og skrev mange lange forklaringer, med mange tal, om deres drømmesyn sammen med fine hensigtserklæringer og flot illustrerede hjemmesider.
Og alle, der ikke kunne forstå disse geniale tanker, de skulle ikke have lov til at føre sig frem i den offentlige debat.

Naturligvis er sådanne drømmesyn ikke gratis. De mange skiftende regeringer, de ville jo ikke stå frem som uegnede til deres høje embede, så de støttede med store bidrag, som gik til mange glorværdige projekter.

Nu en dag, det var vist kort efter nytår, skulle en ny stor handlingsplan fremlægges, og derfor var alle de kloge mennesker mødt frem for at vise hvordan de forstod det hele og hvordan alt snart skulle blive Åh så godt, så godt, så godt.

Disse mange mennesker, de klappede og råbte Hurra Hura. For det skal man jo gøre.
Indtil en gammel afdanket ingeniør, der måtte støtte sig til sine stokke, spurgte: ”Hvad med pris og forsyningssikkerhed?”
Først blev der tavshed. Men så var der en ung mand, der sagde – nej han næsten råbte – ”Hvad koster det?”.

Først blev der stilhed, men så – – –
Langsomt, meget langsomt, begyndte folk at synge – først meget stille.

– – – – – Hvem har lavet alt det der?
– – – – – Det skal vi betale
– – – – – Har man råd til det?

Til sidst var der en lille pige – måske var hun ikke helt så lille – hun spurgte spagfærdigt om noget, der var meget uartigt.
Dette kan naturligvis ikke siges højt i det pæne selskab – det kan kun hviskes: A***kraft.

Men andre begyndte at sige at man da ikke kunne komme nu og sådan sige at vi har taget fejl i 40 år – ”Det er jo længe før jeg blev født.”
Det var dog svært at høre for nu var alt blevet et stort virvar, stole og borde blev lavet til pejsebrænde og computere skulle genstartes.

Men den kloge mand, han blev ved med at tale om bæredygtighed og læse højt af de mange tal, som han nok ikke engang selv forstod.
De gode tilhørere, de kunne ikke mere høre hvad der blev sagt, men skulle alligevel gerne vise hvor dygtige man var, så de fortsatte med at nikke og klappe.

Selv dette pejsebrænde kan blive til træpiller – fint bæredygtigt genbrug.
Det var begyndt at blive koldt.

Danmark .viser vej

Storken skal UDDDKlik på det lille billede for at se
hvordan Danmark arbejder sig fremad mod det store mål.

Iriga Dam Kongo.jpg

Kina Dam three gortges

Three Gorges Dam Turbine

<img class="alignnone size-full wp-image-6262" src="https://thorkilsoee.files.wordpress.com/2016/02/mere-kk-mindre-forurening.png&quot; alt="Mere KK mindre forurening" width="1200" height="526"

.Indeks

I et forsøg på at holde sammen på de mange delemner i denne, alt for lange blog, har jeg forsøgt at lave et indeks.
For at komme frem til et emne: Tast Ctrl+f efterfulgt af koden.

Kode
xa Subsidier
xb Helbred
xc Kernekraft
xd Vindkraft
xe Onshore eller Offshore
xf Priser og Tilskud
xg Andre udgifter
xh Udnyttelsesgraden
xk Efter Tilskuddets Ophør
xn Landbaserede Vindmøller
xo Offshore Vindmøller
xp Begyndende Trængsel
xq Sol
xr Vandkraft: Nye anlæg
xs Bioethanol
xu Oversigt og Sammenligning
xv Tilslutning og Backup
xx Nettet – Hvad kan det bære?
xy Lagring af Energi
xz Pumped Stoprage
ya Termisk lager Henrik Stiesdal
yb Eksplosionen I Valby (1964)
yc Backup i Fremtiden Forsyningssikkerhed
yd Europæisk Samarbejde
ye Dansk Slingrekurs
yg Slingrekurs for Kernekraft
yh Dobbelt Standard
yk Klimarapporter
yn EL til varme
yo Mit Håb
yp Ved Korsvejen
yq Danmark viser vej