Archives for posts with tag: Terrorisme

Nogle er gået så vidt som til at sige at vindkraften er vor tids terrorister.
_______________________________________________________________________

Men lige meget hvad, så oplyses det at sol og vind producerer ca. 5 % af den elektriske energi i USA og til gengæld modtager 70 % af de federale subsidier.

Fra denne kilde citeres:
Because wind resources are often located far from existing transmission lines, expanding the grid is expensive, and the costs are passed on to taxpayers and consumers.
Conventional generators must be kept on call as backup to meet demand when wind is unable to do so, driving up the cost of electricity for consumers.

Dette betyder naturlilgvis at der er meget store skjulte udgifter til udbygningen af nettet.
Ikke bare i Tyskland.

Og så har jeg næsten glemt at i et forsøg på at omgå behov for A-kraft vil “de grønne” sende utallige mennesker sultne i seng.
Se om de grønne terrorister.

En illustrativ vurdering


y-power.png
På disse billeder ser man mere end det sædvanlige drømmesyn.
De grå arealer angiver forsyning med grundlast og forskellig form for back-up.

Jeg kommer med følgende (små) indvendinger.
– Der vil altid være nogen (lidt) tilgængelig vandkraft.
– På Europæisk plan vil der altid være nogen (lidt) tilgængelig vindkraft.

Men hvis “man går planken ud” og forudsætter at al energi skal være “grøn”.
Så bliver det let at forestille sig hvorledes der vil blive en hulens masse ubrugelig energi eller uudnyttet kapacitet.
Efter min mening skulle det have været vist på et femte billede.

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

_________________________________________________________________________
Med mellemrum beretter medierne om en overhængende fare for at terrorister vil samle radioaktivt materiale og bruge almindeligt sprængstof til at sprede det over et stort område, der derefter vil være ubeboeligt for lange tider.
Tilsyneladende har ingen gjort sig den ulejlighed at gå i detaljer, udover
fx at berette:

”De [Isis] arbejder på en stribe angreb med radioaktivt stof.
En ‘radioaktiv tsunami’ over Europa, som skal fjerne millioner af mennesker fra jordens overflade.
Den største religiøse Holocaust verden har set.”

Kilde: Jürgen Todenhöfe, der, ifølge Den Korte Avis, har været
“frivillig fange” i ti dage hos Isis for derefter at videregive fortrolige, men formentligt også udvalgte, “oplysninger”.

MEN
Selv om sådan en radioaktiv tsunami har været omtalt mange gange, bliver det ikke muligt.

Længe inden denne potentielle terrorist får samlet bare 1 % af det nødvendige vil han dø en kummerlig, men ikke særlig glorværdig død af akut strålesyge.

Således vil denne håbefulde terrorist blive det første og nok også det eneste offer.

Naturligvis er der flere beretninger om at radioaktivt materiale er stjålet eller ”forsvundet” og at det drejer sig om fx 50 kg uran.
Selv on uran ikke er det bedste materiale til en dirty bomb, ja så lyder det jo afskrækkende.
Hvis der skal laves andet end panik, så bliver der behov for meget mere end man ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.

Jeg tillader mig at rejse en del spørgsmål, som jeg desværre ikke kan give fyldestgørende svar på – dog bedre end de fleste.

Men først:
De mange forvirrende enheder er en tilbagevendende udfordring.
Derfor:
mSv Milli Sievert er enheden for biologisk virkning af ioniserende (radioaktiv) stråling.
Der har aldrig været konstateret personskader ved kortvarig bestråling under 100 mSv
Hvis bestrålingen spredes over længere tid, vil skaderne blive mærkbart reducerede.
500 mSv vil bevirke svage symptomer på akut strålesyge, men giver ikke anledning til kortere livslængde.
500 mSv er 100 gange det der normalt tillades.
3.500 mSv vil bevirke at halvdelen af de bestrålede vil dø og at de overlevende vil have en gennemsnitlig livslængde 3 år mindre end normalbefolkningen.
Bq Becquerel er et radioaktivt henfald per sekund og er en meget lille enhed:
Vi bærer alle rundt med ca. 4.500 Bq fra naturlige kiler.

Desværre er der ingen klar sammenhæng mellem mSv og Bq

Alfa og Beta stråling kan give alvorlige forbrændinger – som ved alvorlig solskoldning.
Men ellers vil det kun være farligt hvis det radioaktive materiale spises, eller indåndes.
Neutronstråling giver alvorlige stråleskader, men findes kun i forbindelse med en atombombe-eksplosion.
En dirty bomb skal således baseres på stoffer, der afgiver gammastråling.
.
MEN SÅ

Hvor farlig er ioniserende (radioaktiv) stråling?

  • Det vides at befolkningsgrupper har levet gennem generationer i områder med temmelig høj naturlig radioaktivitet.
    Langt over ”det tilladelige”.
    Dog uden at de har taget skade.
    Mest udtalt er området omkring Ramsar i Pakistan.
    Over 200 mSv/år, mest fra radon.
  • Ifølge The Guardian lever “tilbage-flyttere” (‘babushkaer’) i områder nær Tjernobyl der betegnes som strictly controlled.
    Her overskrider forureningen 555 kBq/m^2
    Antal opgives ikke.
    Men andetsteds tales om 270.000, der tilsyneladende inkluderer personer, der er flyttet til områder med kun 37 kBq/m^2
  • Ifølge Videnskab.dk vil 1000 mSv/år ikke være skadeligt hvis det gives jævnt fordelt og således giver organismen mulighed for at reparere skader løbende.

Jeg afviser utallige, oplagt forfalskede, rædselsberetninger der formodentligt stammer fra Greenpeace eller eftersnakkere.

  • Af politiske grunde har man sat urealistisk lave værdier for tilladelig stråling. Både ved Tjernobyl og ved Fukushima.
  • Men nu til sagen.
    Hvor meget skal der til for at gøre et stort område ubeboeligt?

    Og hvor mange kg eller snarere ton materiale vil være nødvendigt?
    Her bliver jeg svar skyldig. Men der bliver brug for meget mere end det en terrorist ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.
    Naturligvis vil man have brug for meget mere end 555 kBq/m^2
    Formodentligt det tidobbelte.
    Hvis man vil forvolde skade inden folk har nået at flygte – ja så bliver der brug for endnu meget mere.
    Mit gæt er at det vil være nødvendigt at bryde ind gennem den to meter tykke reaktorindeslutning og hente flere ton høj-radioaktivt materiale.

Men nu kommer det egentlige spørgsmål:

Hvordan skal denne terrorist beskytte sig mod strålingen medens dette radioaktive materiale samles sammen og inden det er blevet spredt ud?

  • Selv om man ser billeder af ”grønne aktivister”, iført hvid dragt med åndedrætsværn, så skal disse meget store mængder af radioaktivt materiale håndteres med fjernbetjening bag en mur af bly.
  • Den hvide dragt, der ses på mange billeder, er helt uden virkning overfor stråling, men vil måske give (falsk) troværdighed.
  • Man må ikke glemme at det forudsættes at dette radioaktive materiale skal være tilstrækkeligt til at dræbe ”utallige mennesker” og at det vil  være nødvendigt med noget, der er langt udenfor småtingsafdelingen.

Endeligt spørger man:
Hvorledes vil denne terrorist sprede sit materiale således at det kan komme ud og dræber mange i stedet for at være koncentreret på et begrænset område?

MEN

En realistisk ”dirty bomb”, der så vidt vides aldrig har været prøvet, er noget helt andet:
Det er en ’almindelig atombombe’ der er omgivet af et andet materiale,
fx kobolt, der vil blive radioaktivt ved at optage nogle af de neutroner, der bliver tilovers ved sprængningen af selve atombomben.
Men selv dette, vil ikke være nok til at lave en “Radioaktiv Tsunami”.

Hvis nu denne terrorist på mystisk vis får samlet tilstrækkeligt meget højt beriget uran eller plutonium af ‘våbenkvalitet’ kan det samles og man kan få en ‘criticality’, der vil medføre mindre skadevirkninger end man vil få
ved at detonere en almindelig håndgranat.
For at få en atombombe til at virke, vil det være nødvendigt at have en meget speciel tændsats (Initiator)
.

  • På et senere tidspunkt var der nogle “fornuftige mennesker”, der fandt ud af at biologiske eller kemiske våben er nemmere at fremstille og nemmere at håndtere end radioaktivt materiale.
  • Muligvis er skrækværdien af radioaktivitet større.
    Men biologisk krig er måske en reel fare.

.
Mon ikke vi herefter skal overlade al yderligere tale om en dirty bomb til de professionelle rædselsprofeter.
De, der ser stort på realiteterne, men benytter emnet til at sprede frygt, hvor alt der omhandler stråling eller atom forvrænges til at være en stor risiko.

Herved er naturligvis ikke sagt at vi skal negligere indsatsen mod brug af atombomber.

Mere

Fra Wikipedia: Om nuclear safety and security.
Greenpeaces torværdighed er en myte.
Og hvis du ikke er træt, så også:
Stråling og cancer.
Tilbage til virkeligheden.

Hilsner fra Thorkil Søe

PS
Hvis du, min ukendte læser, har relevante tilføjelser, ændringer eller faktuelt begrundede indvendinger, beder jeg dig skrive til mig på thorkilsoee@gmail.com

Efterskrift

  • I et forsøg på at finde et modsvar er det fremført at bare truslen om radioaktivitet kan skabe panik og vil på den måde være en endnu mere forfærdelig ”dirty bomb”.
    På en måde er det rigtigt. Men her er det let at påpege de skyldige.
  • Men alt dette er intet i sammenligning med de tusindvis af børn, der må gå ind i voksenlivet som blinde fordi – – – –
  • Eller de millioner af forældreløse børn, der må leve i en tilværelse, der ikke er værdig for mennesker fordi – – – –

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
______________________________________________________________________

Affaldsproblemet er ikke et problem!

Da man gik i demonstration mod atombomber, ‘smed man babyen ud
med badevandet’ og gik også imod atomkraft.
Og Nu
I forbindelse med den efterhånden hysteriske kamp for at dæmonisere atomkraft er diskussionen om affald langsomt blevet frakoblet fra realiteterne.
På en måde er det, der nu kaldes affaldsproblemet ikke en ingeniøropgave, men en opgave for psykologer eller andre.

Hvis man undersøger realiteterne, vil man se at et kernekraftanlæg kun
vil efterlade under fem m^3 (høj?)radioaktivt affald per år.
Noget der behandles forsvarligt.
Samtidigt spares atmosfæren for store mængder af CO2
Hvis mine kilder er troværdige og jeg har regnet rigtigt: 100 millioner ton.
Noget, der ikke behandles forsvarligt.

MEN
Næsten lige meget hvad man gør og hvor godt det laves, så vil der altid være nogle selvbestaltede miljøforkæmpere, der kommer med nye absurde indvendinger og kræver mere sikkerhed.
På trods af gentagne forklaringer fra mange sider og ønsker om afklaring fortsætter ‘de grønne’, mest Greenpeace, med at fremsætte klart misvisende “oplysninger” om atomkraft.
Tilsyneladende er affaldshåndtering ved at blive det foretrukne emne.

Dette er baggrunden for det følgende, der er et uddrag af en anden side: Atomkraft – Hvad er forkert?
På denne side forsøges et opgør mod årtiers systematisk fejlinformation om atomkraft.

Affaldsproblemet

I mange hede diskussioner rejses spørgsmålet
”Hvad med affaldsproblemet?”

Her er det nærliggende at fremhæve at det egentlige affaldsproblem er udledningen af drivhusgasser, især fra kul, olie og naturgas, og at det derfor er bydende nødvendigt at gå over til brug af kernekraft.

På trods af ihærdige påstande er sikker deponering af radioaktivt affald ikke noget problem.
KK affald Sverige
Således blev den svenske affaldsordning godkendt i 1979 som en betingelse for at starte de sidste 6 reaktorer.
I betragtning af den lange lagringstid på kraftværket og udviklingen hen imod genbrug i stedet for deponering har man naturligvis ikke låst sig fast på endelige detaljer.

Med sædvanlig sans for misinformation forbigås dette.

Diskussionen vedrørende radioaktivt affald er i de sidste år blevet afkoblet fra de faktiske forhold og det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som ”affaldsproblemet”.
I modsætning til megen anden affalds-håndtering behandles den lille mængde affald fra civil kernekraft 100 % forsvarligt – Både ved genbrug og ved deponering.

isar2_reaktor De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand. De tre første år på selve kraftværket (6) indenfor den 1,4 meter tykke reaktorindeslutning. (1 og 2)
Derefter på et mellemlager, i op til 30 år.
Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug,
til de er “kølet af”.
(Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.)
blank
Opbevares under vand
blank
Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem op af vandet og ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø en pinefuld, men ikke særlig glorværdig død af akut strålesyge.

MEN
Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden.
Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.

I skarp kontrast til affaldshåndtering i forbindelse med civil brug af kernekraft har der til tider været en megen lemfældig behandling af affald på militære anlæg.
Dette var mest udbredt i det gamle Sovjet men fandt også sted i England (Sellafield) og i USA (Hanford)
På trods af mange (bevidste?) misforståelser, har dette naturligvis intet at gøre med kernekraft til civilt brug.

Fra forskellige kilder

Næsten i en sidebemærkning skriver Wikipedia at et ton (høj?)radioaktivt affald modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 25 millioner ton.
Dertil kommer megen anden forurening fx kviksølv, svovl og arsenik.
Endog også radioaktive grundstoffer.

Se også fra: Videnskab.dk
Og OECD

Til Sammenligning

Affald i form af brugte solceller efterlader 300 gange mere giftigt affald
per MWh i sammenligning med atomkraft.
Dette efterlades “sådan bare”, medens affald fra kernekraft “gøres til et stort problem.”

Efterskrift


Svensk affald
Efter min mening er også håndtering af affald fra kernekraft langsomt men sikkert blevet underlagt et “kapløb mod det oveflødige”:
Vi er vidne til en evindelig given efter overfor absurde krav og introduktion af nye, teknisk set helt overflødelige, sikkerhedsforanstaltninger.
Lige meget hvor godt det er, ja så kommer der nye krav.
For at få fred har man tilsyneladende undladt at sætte hælene i, tage tyren ved hornene og sige at det vi har, det er fult tilstrækkeligt.

Hvis man giver Greenpeace en lillfinger, så tager de hele armen.

Resultatet af denne overdrevne forsigtighed har imidlertid været at modstandere af kernekraft siger: “Der kan du se hvor farligt det er.”

Det ville ikke overraske mig hvis man fx i Tyskland er blevet træt af dette cirkus og har sagt noget i retning af at “Nu gider vi ikke mere.
Find selv ud af hvad I vil.”

I modsætning til de mange fordyrende og unødvendige “nyskabelser”
på den nye reaktortype EPR er de ekstra omkostninger ved radioaktivt affald begrænsede.
Men skaden er sket og diskussionen har bevæget sig til et efterhånden absurd niveau.

Helt utopisk kunne man ønske at “Sandheden” var en juridisk person, der kunne anlægge injuriesag.
Så ville vi måske få fred.

Hilsner fra Thorkil Søe,
der ikke kan dy sig fra at komme med mere.

Omkostninger

Alle atomkraftværker producerer radioaktivt affald.
For at betale omkostningerne ved opbevaring, transport og bortskaffelse af dette affald på et endeligt sted i USA, betales et tillæg på en tiendedele cent per kilowatt-time til elregninger.

Men hvis man sætter urimelige krav kan alt blive dyrt.
Fra netavisen Atomic Insights refereres at oprydningen ved Hanford i USA ryger op til et årligt budget på ca. 3 milliarder dollars.
Dette enorme beløb kan formentligt forklares ved at man følger
Den LNT-baserede reguleringsstandard på mindre end 0,15 mSv/år.
MEN
Disse 0,15 mSv/år er “sådan bare” 5 % af den baggrundsstråling vi alle sammen har været udsat for hele vores liv.
Og langt under 1 % af det store befolkningsgrupper har levet med for generationer – uden skader.
For at gnide mere salt i såret refererer jeg til Videnskab.dk, der angiver at 1000 mSv/år ikke er skadeligt hvis det er jævnt fordelt over året.
Disse uskadelige 1000 mSv/år er i hvert fald 1000 gange mere end det, der er defineret som værende så farligt at det skal fjernes.
blackDrag selv konsekvenserne.

Risø

Flere gange bliver jeg spurgt:
”Men når man ikke engang kan klare affaldet fra Risø, hvad så med
alt det andet?”
Hertil vil jeg svare lidt kryptisk.

  • Som ingeniør er det let at se at det hele ikke engang er en storm i et fingerbøl.
  • Naturligvis håber jeg at det vil lykkes at få stabil og forureningsfri energi – også i Danmark.
  • Jeg er ikke journalist. Jeg skal ikke skrive nervepirrende om fiktive rædsler.
  • Jeg er ikke politiker. Jeg behøver ikke at følge folkestemningen
    for at blive genvalgt.
  • Heldigvis er jeg ikke psykiater, for så skulle jeg jo kurere den folkelige angstneurose.
    Men hvis jeg var psykiater, ja så ville jeg prøve at affærdige det hele som en ond drøm.

Det er nemt at forstå at kulindustriens lobbyvirksomhed er bange.
De er bange for konkurrence.

  • Jeg er ikke en forurener, jeg skal ikke, sådan bare, få folk til at tale om noget andet.
  • Naturligvis skal jeg ikke leve i 500 år.
    Men, hvis man til den tid ikke har fundet noget bedre, vil kommende generationer være glade fordi vi efterlader det, der stadigvæk kaldes affald.
    Til den tid kan det udnyttes til at få ren energi i flere tusind år.
    Den nødvendige teknologi er kendt, men er ikke færdigudviklet.
    Og der er billig uran til lang tid endnu.
  • Heldigvis er jeg ikke Greenpeace.
    Deres troværdighed er en myte.

Hvad er du?
Er du bare forblændet af en dygtig, men falsk, skrækpropaganda?

Og nu (2017) er det ikke nok at grave det 500 meter ned.

Måske glemte man noget


zz Kina
Kina arbejder hårdt på at trække sig ud af fattigdom og forurening.
Der gælder det at men gør en god indsats.
Sol og vind samt en masse hydro.
På få år er man blevet førende med atomkraft.
Der er 40 reaktorer i drift, 20 under bygning og flere andre
der snart vil gå i gang.
Ikke nok med det: Der er kræfter til at tænke fremad og udvikle
”fremtidens kraftkilde” Thorium.
Nok ikke fordi der kommer mindre affald – Men fordi det i det lange løb bliver billigere.
Rusland satser på eksport og er i færd med at dominere verdensmarkedet.

Man valgte at give efter.

May 4, 2018 giver Rod Adams et langt indlæg. Han ender med følgende interessante vurdering:
Efter min mening ville en langt mere vellykket strategi for atomkraftværker være at vende kurs og erklære det anvendte materiale til at være værdifuld privat ejendom.
Nukleare anlægsejere bør fortælle regeringen, at de ikke længere ønsker hjælp til at fjerne materialet.
De bør informere regeringen om, at de vil genbruge materialet for at udnytte de mange værdifulde komponenter.
De bør stoppe med at fortælle, at de vil have statsstøtte til håndtering
af et potentielt farligt materiale.
I stedet skal de fortælle offentligheden, at materialet er en værdifuld energikilde, der også indeholder andre materialer med nyttige egenskaber.

Videnskab.dk er inde på det samme og skriver:
“Ressource såvel som problem.”

Plutonium til Atombomber

Med slet skjult rædsel hører man – også i Danmarks Radio – at der i
Syd Korea findes tonsvis af plutonium, der kan bruges til atombomber.
Underforstået: Hvis det falder i hænderne på Nord Korea.

Dette, som så meget andet, beror på en (bevidst ?) misforståelse:
Det er forholdsvis let at lave plutonium af våbenkvalitet og den egentlige udfordring er tændsatsen og udformningen af forskellige sprængstoffer.
Til gengæld er det plutonium, der er “affald” fra atomkraft, forurenet med en anden isotop, der gør det uanvendeligt til atombomber.
(Dog med undtagelse af den farlige reaktor ved Tjernobyl.)

Det har længe været en sejlivet myte, at dette plutonium ‘sådan bare’
kan oparbejdes og bruges til atombomber.
OG
Ofte fortælles, med slet skjult rædsel, at plutonium er det giftigste materiale, der findes.
Også dette er langt fra sandheden.

Typisk ?

afalds-bedrag
Naturligvis er venstre del af dette billede falskneri.
Ingen ville blande små og store beholdere på den måde.
En af de små beholdere er tom og uden låg.
To små terninger kom med – ved en fejltagelse?
Ingen ville efterlade affald på den måde, klar til fotografering.
Hvem er så dumme at de tror at jeg er så dum?

Lidt detaljer

en anden side har jeg prøvet at behandle muligheder og udfordringer ved brug af thorium.

Forvirring og overforsigtighed

Mest som et kuriosum nævnes at man i EU har noget anden opfattelse
af sikkerhed end i resten af verden.
Typisk for den Europæiske overforsigtighed er fx grænseværdier for Tritium: (Brintatomer med to extra neutroner)
– – – EU 100 Bq/L (100 radioaktive henfald per sekund per liter)
– – – WHO 10 000 Bq/L
– – – Australien 76 000 Bq/L
For resten indeholder den menneskelige organisme så megen naturlig radioaktivitet at vi hvert sekund udsættes for over 4.000 radioaktive henfald. Eller lidt over 50 Bq/L
Og så må man ikke glemme at Tritium kun vil være skadeligt hvis det drikkes eller indåndes.
Med de angivne grænseværdier skal der drikkes en hulens masse.
Så meget at alt dette vand vil give alvorlige problemer længe før der måske sker noget andet.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe