Archives for posts with tag: storage

– – – – For kilder og henvisninger:
– – – – Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
___________________________________________________________________________
Den oppustede frygt for det ukendte kan have katastrofale konsekvenser.
Frygten for bivirkninger har reduceret antallet af vaccinationer med HPV-vaccinen.
Dette kom frem på Videnskab.dk der skriver:
“Mediernes dækning af HPV-vaccinen kan blive skyld i over 100 kræfttilfælde”.
ELLER
“Piger vil få kræft på grund af journalisters ønske om at fortælle noget rædselsvækkende.”

På verdensplan har man i årevis været tæt på at udrydde polio.
MEN
I Nigeria og Afghanistan forhindrer religiøse fanatikere at vi kan nå målet.

Og nu, i lange tider, har en rædselsvækkende frygt for alt med atom godt i gang med at føre verden ind i en uhelbredelig klimakatastrofe.

Hvem kom med denne frygt?
– – – Kullobbyen – måske også det gamle Sovjet.
Hvem fastholder denne frygt?
– – – Vindlobbyen og journalister.
– – – Godt hjulpet af Greenpeace og den nu heden-gangende OOA
Desværre må det konstateres at den Danske befolkning er forblændet af dygtige løgne.

Du kan finde dokumentation min påstand om usande ”oplysninger”
Både dem fra Greenpeace og fra OOA.
Begge disse organisationer skriver normalt så uklart og så rodet at det er svært at påpege faktuelle fejl.
Alligevel kan den opmærksomme læser ikke undgå at se hvorledes deres troværdighed kan ligge på et meget lille sted.
Greenpeaces troværdighed er en myte: http://wp.me/p1RKWc-p2
Myten om Plutonium: http://wp.me/p1RKWc-1VN

Fra World Nuclear citeres: (Oversættelse)
Industrien kan acceptere, at nogle mennesker vil have forskellige synspunkter om kerne-kraft og uran.
Industrien respekterer disse synspunkter.
Men når det viser sig at være ensidigt, eller er på grundlag af løgn og fordrejet fremstilling vil denne accept og respekt fortabes.

Anti-vaccine Italien 2918
Antivaccine-tosser har taget magten i Italien.
Fra Jyllands-Posten
Fakta og videnskab er under angreb fra den yderste højrefløj.

Fra en lang og grundig (norsk) e-bog
Radon, lung cancer and the LNT model
(52 sider) citeres:

Det fikk vi klart demonstrert etter Tsjernobylulykken da en rekke land i Vest-Europa introduserte maksimalverdier for innholdet av Cs-137 i matvarer.
Her i Norge har vi til nå brukt mer enn 500 millioner kroner med det formål å redusere en stråledose som akkumulert over 50 år er av størrelsesorden 1 mSv.
Fra et strålebiologisk synspunkt er dette fullstendig bortkastede penger.
Men langt alvorligere enn de penger som er kastet bort, er at restriksjoner av denne art har ført til en redsel for stråling hos en hel generasjon av mennesker.
Det er nok en større belastning for befolkningen enn det økonomiske.

Vaccinemodstand 1885

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/vaccinemodstand-er-en-gammel-ide-i-1885-demonstrerede-tusinder-friheden-til?SNSubscribed=true

– – – – For kilder og henvisninger:
– – – – Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
– – – – Og klik på billeder for at få fuld størrelse.

__________________________________________________________________
z-energy storage.png
Klik på tabellen for at få fuld størrelse.

Naturligvis både forskes og tales om Syntetisk Gas
Det er muligt.
Så længe man ikke taler om prisen er det en strålende ide.
http://news.mit.edu/2017/turning-emissions-into-fuel-1128

OG

Hvis gas købes i Rusland er det meget billigere.
Sådan kun 20 %

I forbindelse med en grundig vurdering af Intermittent Grid Storage fås at (syntetisk?) methane round trip:
Electric energy to gas and back to electric energy.
Efficiency would be ~31%

Der Spiegel giver 2019 følgende oplysninger:
Effektiviteten bliver under 40 % ved “Vind -> El. -> Hydro -> Metan.”
Derudover kommer et lidt større tab ved metan til El.

I alt skal man ikke regne med over 25 % effektivitet ved denne form for energilagring.
Dertil kommer forrentning og vedligehold af dyre anlæg.

For detaljer og henvisninger:
Klik på det der er med gult. Måske finder du det du har brug for.
_____________________________________________________________________
Hvis energi skal lagres er der tilsyneladende kun følgende muligheder.
– – – – Opbevaring af (fossilt) brændstof.
– – – – Brug af OPBEVARET bio-brændstof.
– – –Reguleret vandkraft.
– – –Pumped Storage.
– – –Batterier.
– – – – Og meget andet, der næppe vil leve op til forventningerne.

Tilsyneladende giver nedenstående diagram en pålidelig oversigt.
Omkostningerne (Levelized Costs $/MWh) vil naturligvis være omkostning per “round-trip” – opladning til afladning.
Det ville være mere realistisk at give pris per MWh installeret kapacitet.
z-energy storage

Kilde til ovenstående: Indlæg på netavisen Klimadebat.
Batterier - muliogheder

Klik på diagrammerne for fuld størrelse.

Uden på nogen måde at være ekspert, vil jeg mene at “Flywheels” vil have øjeblikkelig virkning hvis de kører synkroniseret med forsyningen.
Fx vil de store roterende masser i forbindelse med kul- og A-kraft hjælpe med at opretholde spænding og frekvens på nettet.

Ofte “glemmes” at der vil være behov for at lagre endog meget store energimængder.

Til syvende og sidst udspringer det hele af et næsten selvfølgeligt krav om en stabil forsyning med elektricitet.
På en anden side prøver jeg at gå i dybden med den altoverskyggende udfordring Forsyningssikkerhed.

Strømstød og Kortvarige ændringer

Hvis der er tale om meget kortvarige ændringer, fx fra vindstød, vil det normalt være tilstrækkeligt at have store roterende masser, en ydelse som de traditionelle kraftværker, (kul- og atomkraft) i realiteten yder gratis.
Dette kom frem til lyset da forbindelsen mellem Sverige og Bornholm var afbrudt og det blev nødvendigt at standse halvdelen af de bornholmske vindmøller – selv om der var mangel på kraft.
Tysk industri har haft store udgifter som følge af ekstremt kortvarige strømstød, der er en følge af det ambitiøse Energiewende.

Nu da den danske vindkraft ikke mere holder sig til “småtingsafdelingen”, oplyser netavisen EnergySupply glædesstrålende at
“Nu skal vedvarende energi lagres (kortvarigt) i svævende svinghjul,”
der svæver på magnetlejer.
Naturligvis er der intet om omkostningerne eller hvem der skal betale.

Mere end “Småting”

The Energy Collective giver en grundig behandling af problemstillingen, specielt med hensyn til den nødvendige batterikapacitet.
Der gives et væld af data, men jeg vil nøjes med at referere følgende:

  • Energitab ved energilagring i batterier er angivet til 18 %
  • For solenergi er årstidsvariationerne (sommer til vinter) omkring en faktor 6 i Tyskland. Kun 4 i USA
  • I Tyskland er der store og langvarende variationer om vinteren på grund af sne og is.
  • Denne udfordring stiger mærkbart med større markedsandel af solenergi, der ikke ’sådan bare’ kan optages af nettet.
  • Pludseligt skydække kan give store og pludselige variationer, der sætter store krav for at kunne vedligeholde nettets stabilitet.

Resultatet kan endog blive at Frankrig overvejer at afbryde forbindelsen til Tyskland.

Fossilt brændstof

Hvis der ses bort fra ønsket om at reducere udledning af CO2 og lignende, er dette den oplagte løsning.

Biobrændstof

Naturligvis kan afbrænding af affald eller træflis bruges ved “spidsbelastning”.
Tilsyneladende vil praktiske udfordringer i realiteten udelukke dette.
Mere findes på en anden side.

Vandkraft og Reguleret Vandkraft

Vandkraft er en “guds gave” til lande der har egnede naturforhold.
Vandkraft, som backup for andre energikilder, afhænger af størrelsen af de reservoirer, der findes i tilknytning til vandkraftværkerne.
Mere findes på en anden side.

Pumped Storage

Er en drøm for mange. Men hvis man går i detaljer vil også denne drøm desværre briste.
På verdensplan er over 98 % af lagret energi i form af Pumped Storage.
MEN
Hvis det skal have værdi – som andet end lidt glorificering – viser det sig at virkeligt store anlæg kun kan finde de nødvendige naturlige forudsætninger i Skotland, i Chile og i Mexico, der – teoretisk – kan levere “grøn backup” til Californien.

Compressed air

Denne mulighed er diskuteret på Science Nordic.
Samme sted oplyses at virkningsgraden i kendte anlæg for energilagring højst er mellem 45 % og 55 %
Foreløbigt finder man intet om realiteter.

Syntetisk Gas

Foreløbigt vil syntetisk gas koste vel over det dobbelte af gas fra Rusland.
Noget kan lagres sammen med almindelig naurgas.
Opbevaring i naturlige hulrum, vil blive både dyrt og besværligt.
(Det vil naturligvis være et uomgængeligt krav at gassen ikke blandes med luft.)

Batterier og Flowbatterier

Dette har efterhånden udviklet sig til et stort og håbefuldt emne.
Udviklingen mod bedre og billigere batterier går tilsyneladende rivende.
Men der er trods alt lang vej endnu før man nærmer sig de flotte mål.
For detaljer henviser jeg til en anden side.

I et forsøg på at vise hvor langt man er nået, kommer Energy Supply
(ved en fejltagelse ?) til at fortælle, det der egentligt skulle have været holdt som en hemmelighed:
Den “vedvarende energi” er ikke mere vedvarende end at der er et udækket behov for batterier, der trods alt skal betales af nogle.
Meget af det der skrives tyder på at der er mange fugle, der ikke engang er på taget.

Der bliver brug for meget

I to dage (17-19 sept. 2017) var der næsten vindstille.
Denne situation var ikke enestående.
Heldigvis får vi hjælp fra gode naboer og behøver ikke at købe batterier. Nul vindkraft - næsten
Klik på diagrammet for fuld størrelse.

Hilsner fra Thorkil Søe, der spørger:
Hvad mener du?
Er der noget, der mangler?
Eller mangler vi bare realitetssans?
Skriv til thorkilsoee@gmail.com

To Fremtids-senarier
VE contra Kernekraft

Tilsyneladende findes en afbalanceret vurdering her.

Denne side kan opfattes som et tillæg til en anden og endnu længere side: El i EU
I det følgende har jeg forsøgt at koncentrere mig om de meget store udfordringer, der opstår i forbindelse med udbygning af den stærkt varierende, såkaldt vedvarende, energi.

Først må vi ikke glemme:
Der er tale om meget store energimængder

Naturligvis er det forsøgt mange gange at lagre energi fra perioder med “for meget” til brug i perioder med “for lidt”.

Alt for ofte ses det at “der snydes på vægten” således at det forbigås at der er tale om meget endog store energimængder.
__________________________________________________________________________

Vandkraft og
Pumped Storage

Som vi ved allerede, vil vandkraft altid være hovedhjørnestenen i energilagring.

Udover reguleret vandkraft er der ikke mange realistiske muligheder for at lagre de meget store energimængder.
I Schweitz er der en del reguleret vandkraft og der tjenes lidt ved at udjævne døgnvariationer også i Frankrig.
pumped storageØstrig har allerede i 1956 haft ’pumped storrage’ til udjævning af døgnvariationer.
I Tyskland har man flere steder,
og naturligvis under kritik, opført reguleret vandkraft med op-pumpning af vand om natten.

Det kan formodes at gode naturlige muligheder for disse anlæg er udnyttede og tilsyneladende bliver det en dyr følge af det tyske Energiewende.
Anlægs-omkostningerne for nye anlæg er angivet til 100.000 €/MWh lagerkapacitet for det eneste eksempel, hvor der er fundet oplysninger om omkostninger.
Som det kan forventes giver man i Tyskland store tilskud til lagring af energi.

Naturligvis er der et energitab ved pumped storage. Det angives til at være 30 %

Batterier

Når der ikke er betalelig mulighed for mere vandkraft begynder man at tale om batterier.
Der tales meget og håbes endnu mere.
Så meget at jeg har samlet det meste på en anden side

Afsides liggende bebyggelser, fx i Australien, kan med fordel blive uafhængige af nettet.

Privatøkonomisk kan solcelle-ejere med fordel gemme lidt ”hjemmelavet” afgiftsfri energi.
Samfundsøkonomisk kan det blive en alvorlig udfordring for ”nettet”, der lige meget hvad skal opretholde en stabil forsyning.

Hvis man kunne frigøre sig fra den planøkonomi, der styrer el-markedet og udrulle et ”Smart Grit”, ville en del problemer være løst.
Dette kræver naturligvis at den frie prisfastsættelse omfatter ALLE – Ikke bare forbrugere men også ”Private Producenter”, som fx vindmøller og solceller, der i realiteten ”lever på tilskud” og får gratis backup.

Lige meget hvad, så er der lang vej tilbage inden batterier kan indgå i en egentlig energilagring.

Behov og Pris

Atter understrejer jeg at der er tale om meget store energimængder.

Det engelske behov for kapacitet er angivet til 1.000 GWh
Baseret på en 25 dages “typisk cyklus”
Der er ikke taget hensyn til årstids-variationer og den angivne 25 dages cyklus vil næppe være “verst tænkelige”.
Desuden indeholder artiklen en meget hård kritik af den Europæiske politik, specielt det tyske Energiwende.

Samme sted gives oplysninger om anlægs-omkostninger:
Flat Land Storage, der er det eneste mulige i Danmark, angives til
200.000 €/MWh.
– Et “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland vil, hvis jeg ikke har
regnet forkert og hvis der ikke et tabt et par nuller i kildens beregninger,
blive 3 €/MWh.

Det tyske forbrug af elektricitet er ca. 50.000 MW.
Således skal der investeres i hvert fald 50 milliarder € for at holde forsyningen gående bare én mørk vinternat hvis man antager at halvdelen skal komme fra et batterilager.
Dette enorme beløb, der svarer til prisen for 10 nye kernekraftværker, viser at hverken batterier eller pumped storage vil være realistisk for Tyskland og naturligvis heller ikke i Danmark.

Kun Norge har tilstrækkeligt kapacitet i deres vandmagasiner til at udjævne årsvariationer.
Danmark kan få en del hjælp. Men store lande som Tyskland og England må stort set klare problemerne selv.

.Backup i Fremtiden .Forsyningssikkerhed

Ovenstående data er relevante for det nuværende europæiske system.
Det må imidlertid erindres at man i Europa knapt nok er nået til begyndelsen af det, der normalt kaldes ’Den Store Grønne Omstilling’.
Som omtalt andet steds, vil omkostninger til backup og net-stabilitet for sol og vind være stigende med større markedsandel.

Således fortaber det sig i det uvisse hvordan det vil gå for Danmark, og specielt for Tyskland, når/hvis man vil realisere ønsket om at forsyne samfundet med “grøn energi” til både kraft og varme.
I Tyskland hovedsageligt baseret på solenergi og kun 20 % brug af fossile brændsler eller kernekraft, der kan fås fra Frankrig.

Danmark er i den specielt gunstige situation at vi er et lille land med gode naboer, der foreløbigt har givet os mulighed for at købe den nødvendige backup – noget der har været til gavn, specielt for Norge.
Når vi køber den nødvendige backup betaler vi KUN det dobbelte af hvad vi får når vi eksporterer overskud.
Som omtalt mange gange, planlægges nye forbindelser fra Norge til England og Tyskland.

Stand By

Der har længe været tale om at betale kraftværker for at ’stå til rådighed’ eller at have aftaler med enkelte store forbrugere om at den kan være ’afbrydelige’.

I Danmark har det været nævnt i El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men man har endnu ikke haft en egentlig diskussion om dette.
I januar 2015 har DONG været ude med tanken om ’stand by værker’.
I Tyskland har man luftet muligheden for at have afbrydelige forbrugere og garanteret backup.
Man er endog begyndt at nævne det uartige ord “forsyningssikkerhed”, og der er tilsyneladende nogle, der overvejer den fremtidige danske situation.

I England har man taget skridtet fuldt ud og har i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der betales for garanteret kapacitet på 49 GW
Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.
Eller 1180 millioner Euro per år.
Løse bemærkninger tyder på at “De Vedvarende” – Sol og Vind – er utilfredse med at fx kernekraft får penge fordi de står til rådighed 24-7

Tyskland har over 15 gange flere indbyggere end i Danmark.
I betragtning af at der foreløbigt mest satses på energi fra solceller, vil det sandsynligvis være umuligt at nå frem til målene uden at give køb på forudsætningen om at 80 % af energien i 2050 skal være VE uden brug af kernekraft – Måske udover det der importeres fra Frankrig.
Foreløbigt går det den forkerte vej med stigende priser og øget udledning af drivhusgasser.

Bioenegi

Der er over 500 millioner indbyggere i ”EU-28”.
I 2012 var den samlede produktion af elektricitet over 3 millioner GWh, med et gennemsnit på 57 TWh/uge
Fordelingen mellem energikilder for 2012 kan findes her og det kan ses at bidraget fra lokalt produceret biobrændsel har været næsten ikke eksisterende.
Træflis i EnglandI 2013 importerede Danmark
to millioner ton .træpiller, men verdensmarkedet vil umuligt kunne levere det nødvendige hvis resten af Europa skulle følge op på det samme.
Greenpeace har allerede været fremme og har kritiseret rovdrift på skov, ikke bare i Tyskland.
Selv om brug af træpiller per definition er “grønt” rejses der tvivl om hvorvidt det bare er et blufnummer, der fremmer korruption.

De ambitiøse forudsætninger om fossilfri varme, kan kun anslås.
Der skal naturligvis tages højde for værst tænkelige situation, der i hvert fald må siges at være svag vind i to vinteruger.

Europæisk Samarbejde og Kabler

Når der tales om Europas samarbejde, må det erindres at der er tale om endog meget store energimængder.

Fra politisk hold tales der ofte om at man ’sådan bare’ skal forbinde Europa med et stærkt net af højspændingsforbindelser for således at udjævne lokale forskelle, mest i vindkraft.
Som det fremgår af nedenstående, vil det desværre aldrig blive andet end en meget dyr dråbe i havet.

  • Det er naturligvis således at effekten fra solenergi stort set vil være sammenfaldende i hele Europa.
  • I vinterhalvåret vil Tyskland, der som omtalt satser på PV (solenergi), således møde meget store udfordringer for at opnå det ønskede mål om at udfase både kernekraft og fossil energi.
  • Ligeledes kan i hvert fald den nord-europæiske vind bedst beskrives som stort set synkroniseret, således at når der et god vind et sted gælder det for det meste af det europæiske kontinent.
  • De nødvendige kabler er bestemt ikke billige.
    2017 omtales et 1.450 kilometer langt søkabel fra Norge til England:
    Kapacitet: 1.400 MW, som et moderne kernekraftværk
    Pris: mellem 11 og 15 mia. kroner, som halvdelen af prisen på et kernekraftværk.
  • Atter tales der forhåbningsfuldt om “Viking Link”, der skulle udnytte prisforskelle mellem England og Danmark.
    Den kritiske læser kan finde en vurdering på denne side.

På en anden side kan man vurdere “Det Grønne Håb”:
100 % energi fra vinden.
Men ved nøjere eftersyn viser det sig at være et dyrt fatamorgana.

Hvis du er kommet så langt spørger jeg:

Skal vi være realistiske.
Eller skal vi håbe at vi senere kan trække en ny magisk kanin op af hatten?