Archives for posts with tag: Greenpeace

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.

_______________________________________________________________

Greenpeaces Troværdighed er en Myte

Dette er en hård beskyldning.
Men hvis du læser det følgende vil du forstå.

Crew of PHYLLIS CORMACK. 1st Greenpeace trip to Amchitka Isl. to protest USA nuc. testingFra sin start var Greenpeace en anti-atomkraft bevægelse, der demonstrerede imod USA’s atomprøvesprængninger.
Allerede på dette tidspunkt (1971) kunne man nemt se, at atombomber på intet sted i verden havde været et resultat af, eller en —————————————————-videreudvikling af atomkraft.

Alligevel fastholdes denne sammenblanding af begreberne kompromisløst af Greenpeace og er blevet hovedhjørnestenen i det der efterhånden har udviklet sig til en overspændt kampagne hvor alt der er forbundet med radioaktivitet fordrejes således at det opfattes som en stor risiko.

Motiverne for denne sammenblanding fortaber sig i den kolde krig.
Men i det følgende afdækkes nogle af de metoder der bruges af Greenpeace og eftersnakkere.
Resultatet kan ikke diskuteres: Flere drivhusgasser og højere omkostninger – Både menneskelige, økonomiske og for klimaet.

På hjemmesiden ”Sikker atomkraft er en myte” får den opmærksomme læser et godt indblik i de metoder, der benyttes til at sprede faktuelt forkerte ’oplysninger’ ved at skrive noget der helt naturligt opfattes på den tilsigtede måde.
Ved behændig brug af sproget Vindkraft i DK Fløjtespilleren2
undgås det normalt at skrive noget, der er faktuelt forkert i ordets strengesete, næsten juridiske fortolkning.
Derefter bliver debatten hurtigt overtaget af ihærdige eftersnakkere, der snart ændrer en dygtig antydning til en ubestridelig sandhed.

I dette korte indlæg finder man fem typiske eksempler på (bevidste ?) misforståelser:

Man læser:
Atomanlæg og terrorisme er en farlig cocktail
Selv om det aldrig er blevet forklaret hvordan denne cocktail kan tænkes at være sammensat, vil de fleste af os automatisk tænke på en
“Beskidt Bombe”. Noget i retning af følgende:
En terrorist bryder ind og bemægtiger sig radioaktivt materiale og bruger almindeligt sprængstof til at sprede det ud i et område, der vil blive ubeboeligt i lange tider.
MEN

  • Der kræves mere end en almindelig gummiged, eller et jumbojet, for at trænge ind til ’det allerhelligste’ bag den 1,4 meter tykke reaktorindeslutning.
  • Hvis det overhovedet skulle have nogen virkning, ud over det psykologiske, kræves en temmelig stor mængde radioaktivt materiale.
    Meget mere end man ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.
  • Længe inden denne terrorist får samlet bare en procent af det nødvendige, vil han dø en kummerlig, men ikke særlig glorværdig død af akut strålesyge.

En Beskidt Bombe, der så vidt vides kun kendes i forbindelse med rædselsberetninger, er noget helt andet:
En ’almindelig atombombe’ der er omgivet at et stof, fx Cobalt, der vil blive radioaktivt ved at absorbere nogle af de neutroner, der bliver tilovers ved sprængningen af den egentlige atombombe.

Samme sted læser man følgende:
Højtberiget uran og plutonium kan bruges til atomvåben
Faktuelt er dette rigtigt, men når det fremsættes i en artikel med overskriften ”Sikker atomkraft er en myte” bliver det i bedste fald noget vrøvl. Hvis man ser på sammenhængen:

  • Højtberiget uran bruges ikke i forbindelse med atomkraft.
    Der bruges uran der er beriget til under fem procent.
    I undervandsbåde noget mere; men ikke højtberiget.
  • Det plutonium, der dannes i forbindelse med atomkraft er forurenet med en anden isotop, der gør det uanvendelig til atombomber.
    Dog med undtagelse af den farlige reaktortype ved Tjernobyl.
  • Men selv om en terrorist på mystisk måde skaffer sig noget plutonium af ‘våbenkvalitet’, vil han næppe være i stand til at udvikle den meget specielle tændsats, der kræves.

Affaldsspøgelset
Naturligvis undgår man ikke følgende:
“Der er endnu ikke fundet nogen holdbar løsning på slutdeponeringen af det højradioaktive affald på trods af 50 års forsøg.
“Der er tale om højradioaktivt affald, som skal holdes totalt adskilt fra alt levende i op mod ¼ million år – et helt uacceptabelt problem.

Selv om dette har været gentaget utallige gange bliver det ikke rigtigt.
Alt tyder på manglende evne eller vilje til at kommunikere realiteterne. Derfor følgende:

  • Bortset fra lande hvor Greenpeace har haft held til at stikke en kæp i hjulet, er der gode og for længst godkendte depoter for endelig deponering af det der stadigvæk kaldes affald.
  • Således blev den svenske affaldsordning godkendt i 1979 som betingelse for at starte de sidste 6 reaktorer.

Naturligvis ignoreres det behændigt at det egentligt ikke haster:
De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand.
Først i tre år på selve kraftværket og derefter på et mellem-lager,
i op til 30 år.
Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er “kølet af”. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.)
MEN
Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbar energi til brug i fremtiden.
Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre, men tilgængelige depoter”.

Samtidigt forbigås det at:Kulokraft
Den kulkraft, der er et resultat af den stædige modstand, har – udover udledning af radioaktive stoffer i røgen – medført over to tusind årlige dødsfald i kulminer og langt over to millioner på grund af luftforurening.

På grund af en indbildt frygt for noget, der ligger tusinder af år ud i fremtiden, forbigår man den helt konkrete overhængende fare fra det egentlige affaldsproblem:
De greenhouse gasser, der medfører en overhængende fare for katastrofale klimaændringer.

Man læser om
Højradioaktivt affald
som skal holdes totalt adskilt fra alt levende i op mod ¼ million år

MEN

  • Hvis et radioaktivt stof er højradioaktivt betyder det naturligvis at materialet vil opbruge sine resurser på kort tid.
    Derefter vil det ikke være radioaktivt.
    Og slet ikke højradioaktivt.
  • Hvis et materiale derimod er radioaktivt i meget lang tid, som fx Thorium, vil radioaktiviteten være så svag at det kun har akademisk interesse og det vil være svært at måle.
  • Sådan ind imellem ligger det meget omtalte stof Plutonium.
    Her er halveringstiden 24.100 år.
    Det betyder at 90 % af det der eventuelt optages, det vil helt naturligt blive deponeret på kirkegården inden det når at gøre skade.

Al den megen tale om at plutonium er verdens farligste stof er intet andet end oplagt falskneri.

  • Det meget omtalte affald fra atomkraft vil have mistet megen af sin radioaktivitet efter 50 år.
    Efter 400 år vil affaldet have samme radioaktive niveau som uranmalm.
    Efter 600 år vil være lige så radioaktivt som havejord.
    MEN
    Hvis men undlader genbrug af brugt brændsel fra atomkraftværker, så vil det imidlertid være radioaktivt i længere tid.
  • Selv om 600 år er lang tid er det ikke engang en halv procent af den tid Greenpeace fabulerer om.

Ved at ’blade frem’ til den tredje side finder man det, man kan kalde
’det sædvanlige’:
Aldrig mere Tjernobyl
”Det er nu mere end 20 år siden atomkraftulykken i Tjernobyl, der ramte millioner af mennesker i det vestlige Rusland, Ukraine og Hviderusland. Katastrofen var skyld i hundrede gange mere radioaktiv stråling end atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
I dag, over tyve år senere, fortsætter mareridtet for tusindvis af mennesker.”

Med et minimum af undersøgende journalistik vil man vide følgende:

  • Selv om Danmarks Radio berettede om 1000 døde; var der kun 5 der døde ved selve katastrofen.
    Senere døde 26 flere, mest redningsarbejdere, der døde af brandsår og stråling.
  • Der har været utallige beretninger om strålesyge, men de få andre dødsfald var ikke fra strålesyge.
    Der var ingen varige skader – udover selvmord og psykologiske skader.
  • Der blev ikke uddelt jodtabletter – Måske fordi man troede at katastrofen kunne holdes skjult.
    Derfor var der mange tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen, noget
    der let kan behandles.
    Således var der kun 9 der døde af kræft i skjoldbruskkirtlen.
  • Der har været mange rædsels-beretninger om utallige fremtidige tilfælde af cancer.
    Imidlertid viser erfaringer fra overlevende efter atombombeangrebene i Japan, at der højst vil blive tale om meget få ekstra dødsofre på grund af cancer.

ALTSÅ
Intet i sammenligning med skaderne på grund af stråling ved atombombeangrebene hvor strålesyge dræbte 60.000 alene i Hiroshima.
Udover de 200.000 der døde næsten øjeblikkeligt fra trykbølgen og af brandsår.
Således er det svært at forstå hvordan der skulle være hundrede gange mere radioaktiv stråling end fra atombomberne.

Selv overskriften ”Aldrig mere Tjernobyl” er misvisende:

  • Denne design, som er ustabil og uden reaktorindeslutning, er
    for længst opgivet og har aldrig været overvejet i forbindelse med kernekraft udenfor det gamle Sovjet.

Motiverne ?

Efter at have konstateret dette oplagte falskneri spørger man sig selv hvorfor?

  • Kan det forklares ved at antage at Greenpeace er så inkompetent at de ikke har sat sig ind i realiteterne?
    Svaret må være nej.
    En verdensomspændende organisation som Greenpeace består ikke udelukkende af inkompetente eftersnakkere.
  • Har Greenpeace nået det stadium hvor hensigten berettiger midlerne?
    Er hensigten at standse udviklingen (i vesten)?
    Den første demonstration mod atomkraft var tilsyneladende arrangeret via det nu nedlagte kommunistiske dagblad Land og Folk.
    Trods dette og meget andet:
    NEJ
  • Eller er det penge og magtbegær?
    Greenpeace, hvis årlige budget er over to milliarder kroner, vil naturligvis helst holde fast på de gavmilde bidragsydere.
  • Jeg gætter:
    Det er svært at “Tabe Troen” – Spørg bare frafaldne præster.

En Frafalden:
Patric Moore var en af medstifterne af Greenpeace og blev valgt til præsident af Greenpeace Foundation i begyndelsen af 1977.
Senere forlod han organisationen, for at kritisere dens anti-humane, agenda og udvikling med udtalelsen:– – – – – – – – – Patric More
“I midten af 1980’erne har miljøbevægelsen forladt videnskab og logik til fordel for følelser og sensationsjournalistik.”
Moore var aktivt imod atomkraft i 1970’erne, da han troede, at
“Atomkraft var ensbetydende med atombomber og holocaust” og at
“Alt med atom var af det onde”.
Siden kom han til at støtte atomkraft.

Resultatet

kan næppe diskuteres.
Denne forvirrede modstand mod alt der begynder med Atom, har sat sig sine dybe spor:
Oversvømmelse– Dyr og ustabil energi.
– En lurende klimakatastrofe.
– Mange unødvendige
dødsfald i kulminer.
– Store skader og utallige
dødsfald som følge af
luftforurening.

– Søvnforstyrrelser og andre lidelser blandt naboer til vindmøller.Vindmøller skygger for freden
.
.
Der hviler et tungt ansvar på skuldrene af Greenpeace og andre nejsigere.
.
.

Jeg spørger – Kan du give svar?

Hvorfor er det nødvendigt for Greenpeace at give klart forfalskede “oplysninger” for at dæmonisere kernekraft?
Skriv til thorkilsoee@gmail.com

Efterskrift
Du spørger – – Prøv at finde svar

I forbindelse med den til tider hede diskussion om atomkraft bliver jeg ofte mødt med det jeg lidt ubehøvlet kalder ”De sædvanlige misforståelser”.
I stedet for at spørge mig med det sædvanlige ”Men hvad med – – – – ” Så beder jeg dig overveje om du ikke får svar ved et af følgende:

Om atomkraft og de mange forfalskede ”oplysninger” og påstande: http://wp.me/p1RKWc-8

Tyskland går helhjertet ind for grøn energi.
For at nå de ambitiøse mål har har arbejdet sig frem til et meget dyrt sæt af ambitiøse, men håbløse drømmesyn.
Energiewende: http://wp.me/p1RKWc-f8
Dunkelflaute (mørkt vindstille): http://wp.me/s1RKWc-93

Plutonium er blevet udråbt til at være det farligste stof, der kendes og den nu nedlagte organisation OOA har forklaret at bare et atom plutonium kan forvolde kræft.
Disse alarmerende ”oplysninger”, sammen med så meget andet, stemmer ikke overens med virkeligheden.
Se http://wp.me/p1RKWc-1VN

Thorium er blevet udråbt som fremtidens energikilde.
Måske bliver det en undskyldning for at forhale udbygningen af traditionel atomkraft, der ‘sådan bare’ kan vente til det er for sent og klimaet er løbet løbsk. http://wp.me/p1RKWc-hB

Om Ulykken på Three Mile Island..
For fyrre år siden lykkedes det at opbygge en folkestemning mod atomkraft.
Selv om der ikke var personskader, blev udviklingen sat i stå.
http://wp.me/p1RKWc-15d

Om Tjernobyl. Ulykkens årsag og virkning: http://wp.me/p1RKWc-KH

Om ulykken ved Fukushima og de overdrevne/forfalskede ”oplysninger”.
Også om de unødvendige evakueringer: http://wp.me/p1RKWc-KJ

På trods af utallige ”oplysninger” / rædselsberetninger kan du se at der er meget lille sammenhæng mellem stråling og cancer.
I stedet for blankt at affvise dette, så se på http://wp.me/p1RKWc-Ty

Forudsætningen: “Lige meget hvor lidt, så er radiation altid skadeligt” (LNT) bliver flittigt brugt.
Men denne oprindelige forudsætning er for længst overhalet af realiteterne. Se http://wp.me/p1RKWc-1jG

Med mellemrund hører man hvorledes terrorister vil skaffe sig radioaktivt materiale og gøre store områder ubeboelige.
Selv om en “Dirty Bomb” lyder afskrækkende, vil det første og formentligt eneste offer være denne håbefulde terrorist.
Se http://wp.me/p1RKWc-1ma

Hvorledes børn, født af forældre der har været udsat for endog meget kraftig ioniserende (radioaktiv) stråling, ikke har udvist flere tilfælde af medfødte skader/deformiteter: http://wp.me/p1RKWc-7S

På trods af årtiers misledende propaganda kan det ses at Affaldsproblemet ikke er et problem.
Og så alligevel: Vi forgifter atmosfæren på grund af afbrænding af kul og olie.
http://wp.me/p1RKWc-11J

I Europa er ny atomkraft blevet urimeligt dyr.
Men ikke i Rusland, Kina og Korea.
Se hvorfor: http://wp.me/p1RKWc-12a

Kulkratindustrien var de første til at argumentere mod kernekraft.
I 1958 finder man den rygende pistol.
Men allerede ti år tidligere blev LNT forudsætningen brugt til at dæmonisere kernekraft.

Patric Moore var en af medstifterne af Greenpeace og blev valgt til præsident af Greenpeace Foundation i begyndelsen af 1977.
Senere forlod han organisationen, for at kritisere dens anti-humane, agenda og udvikling med udtalelsen:
“I midten af 1980’erne har miljøbevægelsen forladt videnskab og logik til fordel for følelser og sensationsjournalistik.”

Desværre har kampen mod selvopfundne spøgelser og det ødelæggende selvbedrag fra Greenpeace ikke begrænset sig til kampen mod kernekraft.
Børn går ind i voksenlivet som blinde. Over 200.000 årligt.
Se: http://wp.me/p1RKWc-eo

Danmark er foregangsland for brug af vindkraft.
Hvis det overhovedet er muligt at gennemføre Den Store Grønne Omstilling, vil det blive urimeligt dyrt samtidigt med at det vil sende flere uskyldige mennesker ud i et støjhelvede.
Se http://wp.me/p1RKWc-1gi

Hilsner fra Thorkil Søe,
der ikke kan dy sig for at gå lidt tilbage i tiden.


Down-with-fire-300x225

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
__________________________________________________________________________
As the title of this page is on nuclear power, I will start by asking:
—–Is nuclear power worth the risk?
Instantly, I will turn the question to:
—–Is refusal of nuclear power worth the risk?

To put the issue into perspective, I feel it is necessary to start with some examples to show how we react to the concept of risk.

A random bullet

Theoretically it is possible to be hit by a stray bullet from a gang conflict or a terrorist’s desire for death and destruction.
Nevertheless, we regard it as foolish of caution if you use a bulletproof vest before going to the mailbox with a letter.
But you take on the seat belt. Not only because the police require it.

What is security?
How is security perceived ?

Already here I come to ask questions, to which I cannot give an answer.
However, I emphasize that the desire for 100% security is an illusion.

The Illogical Human

I’ll start by showing an example of how we are not able to assess the concept of security – logically.

Vacation in Yugoslavia
In the good old days many German tourists had a good holiday in what was a very peaceful Yugoslavia.
Of course there were those, who home in a coffin.
———- You know: Bad roads and bad drivers.
But one year one man came home with only one leg because the other had been eaten by a shark!
The following year the tourist flow halved.
Of course, the situation soon returned to normal.

Falsified “Information”

For reasons best understood by others, there is almost no end to the erroneous “information” that is flowing out of the media.
Most from the so-called green organizations.

Greenpeace
On another page, I have shown how Greenpeace’s Credibility is a Myth.

Denmark’s Radio
On this page I have shown how Denmark’s Radio presented clearly falcified “information” in connection with the disasters at Chernobyl and Fukushima.
Despite calls it was not possible to persuade the Danish Radio to retract.

The Ocean at Fukushima
Near the end of this page you can follow the outrageous claims made by unnamed sources.

The actual topic:

(Redundant) safety of nuclear

After these initial assessments, I come to what perhaps is the point.

The Dilemma of Western Nuclear

Of course, you wonder when you look at the following:

– Cheapest nuclear power from ‘old systems’ (Sweden) 26 €/MWh
– Cheapest nuclear power from new power plants (Korea): 27 €/MWh
– Most expensive new nuclear (Hinkley Point C): € 124/MWh
A little more and some references. See http://wp.me/p1RKWc-12a

The highly publicized reactor EPR

Core Catcher
One of the expensive safety systems in the disastrously expensive reactor EPR is a so-called Core Catcher.

Although the cooling-system, quite naturally, is with a lot of extra security. The design goes one step further and says:

If there is an error on all four independent cooling-systems, there shall be something ‘capturing’ the molten core, which in the nuclear jargon is called the corium.
Only this core catcher together with additional reinforcement of the reactor containment makes EPR 15% more expensive than other reactors.

EPR Core Catcher
This core catcher would have had no meaning and would not have remedied any harm in connection with the more than 15,000 reactor-years, there has been nuclear power in the West.
The four independent systems for cooling, in four different buildings, is in itself a costly (excessive?) security, resulting in increased cost of this design.

If available data are to be believed. Then the return period for a core meltdown in this reactor will be two million years.
Considering that the core-meltdown at Three Mile Island did not result in injuries – Yes, then it feels to be reasonably when reactors from Russia, China and Korea are without this and other (unnecessary?) details.

Fit for the market?
On the net site Energy Post you can find a thorough assessment of the nagging problem:
Is the EPR nuclear reactor fit for the current market?
The following is what I consider the main points.

  • Before the disaster at Fukushima UAE selected a well known and tested design (Generation II +) from Korea instead of the advanced, unproven and expensive EPR
    It is suggested that the choice might have been different if the bidding round had been post-Fukushima.
    ——– “One kan say that EPR’s design was “over-delivering” in ——– terms of safety for 2009 Abu Dhabi (UAE)
    ——– But is seriously well-suited in a post-Fukushima world.”
    I add and modify to write: “In a post-Fukushima hysteria.”
  • In the UK, they are apparently afraid of a very powerful solar storm, can destroy the computer systems.
    (Catastrophic solar storms are extremely rare and will be announced in due time so that you can take necessary precautions.)
    ——- “In addition, new demands from the UK regulator – Such – ——- as the existence of a non-computerized safety system imply ——– that additional costs must be undertaken”.
  • Other countries have other, costly and seemingly unreasonable, demands.
    Also these requirements are in effect a needless and costly desire for more security.
  • It is tempting to blame the national security units to lay down special rules in order to show:
    “See how careful we are. Our work shows that we are not superfluous”.
  • Here it can even be said that the EU lacks harmonized provisions for many details. Various demands for safety thus complicates planning and approval.

Filter at Barsebäck

In connection with the reactors at Barsebäck in Sweden, there was a filter with 17,000 tons of granite chippings.
Such a filter was recommended and would have been useful at a place like Fukushima where there was a known danger of earthquakes and tsunami.
But it will hardly be relevant (be superfluous) at the reactors that have been, and will be build in Europe.

Waste

Swedish wasteAgain and again we hear that the waste problem is not solved.

Instead of taking this – obvious fake – claim up to objective discussion:
In my opinion we have jumped on the usual limed twig and ‘just’ increased safety.
Far beyond what is necessary.

Although the costs are small, it is almost ridiculous to see how it goes zik zak deep into the mountain.

In comparison with the value of the energy produced it is pennies.
Still this is absurd added security.
The trend is clear.

How much should be deposited?

If information from World Nuclear stands to ge believed, we find discriminatory and obsolete safety requrements as soon as the case relates to nuclear power:

For example, scrap steel from gas plants can be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg radioactivity (The exceptional level).
This level is a thousand times higher than the permissible levels of material (both steel and concrete) from the nuclear industry.
Here everything above 500 Bq/kg, cannot be released from regulatory control for recycling.

Although the text is a bit vague, it is hardly debatable that this factor of 1000 related to what is being defined as hazardous testifies obsolete or deliberately costly safety requirements for nuclear power.

Pollution

Almost in an aside Wikipedia writes that one ton of (high ?) radioactive waste is equivalent to a reduction of CO2 emissions of 25 million tons.
Moreover, you will find much other pollution: For example, mercury, arsenic and radioactive isotopes.
This massive pollution is ‘just’ discharged in the environment, while the radioactive waste from nuclear treated carefully.
The proper treatment of this waste is hardly superfluous.
But sometimes you feel a lack of proportion.

A logical assessment

I will conclude my incoherent assessment of the following:

Combat Cholera
A student in Tanzania should present a thesis.
She had planned a road to bypass a town where the through traffic was a big challenge.
Eventually, she was asked whether she would recommend that this project should be realized.
To everyone’s surprise, she replied:
“If the purpose is to save lives. The money should be used to fight the cholera!”

Conclusion

When is something superfluous?
Actually I should stop here and ask you, my unknown reader, to consider the situation and draw your own conclusion.

Nevertheless, I cannot resist referring to other – more or less relevant details – I, over the years, have accumulated:

Related to this entry:
Why is nuclear power so expensive?
and
Assessment of risk
Naturally also:
Greenpeace’s credability is a myth
If you are not tired, also:
Injuries from radiation
Deaths at Chernobyl
Radiation and cancer
Damage caused by noise from wind turbines.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
_____________________________________________________________________________

For years we have been told that plutonium is one of the most dangerous substances found.
This has been repeated so many times that it has developed to be an undeniable truth.

Ralph Nader, is a noted activist and lawyer.
He was a candidate for the presidentiancy in USA’s in 1996 og 2000.
He once claimed that plutonium was “The most toxic substance known to mankind.”
The Danish anti-nuclear organisation OOA claimed that only one atom of plutonium may cause cancer.

.

BUT

In the following I will show that these claims have very little hold in reality

Isotopes

There are 21 different isotopes of plutonium, which chemically behave alike.
In nuclear respect they behave very differently.
All these isotopes are radioactive, and are produced in one way or another.
The two most important are:

  • Pu239, which has a half life of 24,100 years.
    This highly publicized isotope can be used for nuclear bombs and as fuel in nuclear reactors.
  • Pu240 has a high probability for spontaneous fission and is an unwanted contamination if one wants to make nuclear bombs.
    Les than 7% Pu240 is still “wepons grade”

Both these isotopes are formed during the normal operation of nuclear reactors.
The dangerous reactor at Chernobyl was intended to make both power and wepons grade Pu239
Outside the old Soviet, wepons grade of Pu239 is produced on small special reactors.

Danger

Plutonium can damage in different ways:
blank– Biological, as an ordinary toxin.
blank– Radiology, as a result of ionizing radiation.
blank– In connection with an accident – A so-called Criticality.
blank– And of course, in connection with nuclear bombs,
blank– Purely speculative as “Dirty Bomb.”

Biological, as an ordinary poison.

From Atomic Insights I refer the following:
During the Manhattan Project in 1944 and 1945, 26 men accidentally ingested plutonium in amounts that far exceeded what is often considered to be a lethal dose.
There has been much interest in the health effects of this new substance.
Therefore, these men were carefully monitored for medical studies.
And then: Forty years later:
In 1987, more than four decades later, only four of these workers had died, and there was only one death caused by cancer.
The expected number of deaths in a sample of men with age as those in the group is 10.
The expected number of deaths from cancer in a similar group is between two and three.

AND
It should be considered important to note that at least 22 men have been able to live more than 40 years after taking “the most toxic substance known to man.”

If plutonium is absorbed, it will be up-concentrated in the kidneys and may, as well as all heavy metals, cause damage.

Radiological influence

First, I will highlight that in the case of a half-life of 24,100 years, the radiological effects will be spread over a long time correspondingly.
Unlike ordinary misinformation this will mean that the instantaneous impact is little.
It thus means that about 90% of the plutonium absorbed, it will
‘just naturally’ be deposited on the cemetery long before it will cause any harm.

Naturally occurring radium is about 200 times more radioactive than plutonium.
More about the (lack of) connection between radiation and cancer:
See another post: http://wp.me/p1RKWc-1iq
For the record I will mention that the human organism contains so much natural radioactivity that we, every second, are exposed to more than 4,000 radioactive decays.

Either Or

It is often heard that a material will be highly radioactive for a long time.
However, this is impossible.
The radioactive material can either use its resources in a short time and be highly radioactive.
Or the radioactive material can spread it for a long time.
But not both.

CRITICALITY

If enough plutonium assembled, we will get a nuclear reaction that, despite horror stories, will cause less damage than by detonation of an ordinary hand-grenade.
See about Cecil Kelley.

Plutonium for nuclear bombs

Unlike ordinary misinformation is not that straightforward to use plutonium for nuclear bombs.
Besides needing enough plutonium of weapons-grade, it is necessary to have a very special initiator together with a very complicated geometry.

Plutonium is a by-product from nuclear reactors.
But this plutonium is contaminated wit another isotope Pu240
It is impossible to separate the Pu240 from the weapons grade Pu 239
For details I refer to a rather messy page: http://wp.me/p1RKWc-TE
Or a more scientific set of pages: http://www.chemeurope.com/en/encyclopedia/Spontaneous_fission.html

How much is absorbed?

According to Wikipedia more than 99% of what is ingested through the digestive system, it will just naturally be deposited on the toilet.
If it is taken up as dust through the lungs, much more will be absorbed.

There has been several (irresponsible ?) attempts to see how the human body reacts to plutonium:
http://www.nature.com/nature/journal/v180/n4587/abs/180651b0.html

https://fas.org/sgp/othergov/doe/lanl/pubs/00326640.pdf


As far as can be seen, there was no (serious) injuries.

Dirty Bomb

In the struggle to demonize nuclear power, it is suggested that plutonium can be used as a dirty bomb that would contaminate a large area with deadly radioactivity and render it uninhabitable for long periods.
HOWEVER
The two isotopes, which are part of the “nuclear waste”, have half-lives of several thousand years.
Thus, the radioactive radiation will be spread over similar time and the hopeful terrorist will have to get quite a lot of plutonium before it will have any effect beyond the psychological.
The long term effect:
Even if you are exposed to 1000 mSv/year, and it is evenly distributed over the year, the body will be able to do the repair and the effect will not be harmful.
Thus, even here, the hopeful terrorist will fail – Postmortem.

Corresponding:
The clean-up at Tule (Grenland) after the “loss of a nuclear bomb” can hardly been justified by anything other than a wish to show that “something is going to be done”.
Here it must be remembered that there was, and still is, an accumulated fear of everything that just contains the word plutonium.

Conclusion

It is easy to see that plutonium is far from being “the most dangerous substance known to mankind.”

The old myth about just one atom of plutonium can cause cancer
Yes, this – together with so much else – it should be hunted back to
where it belongs
As the goast in the bottle.

BUT
Perhaps more significantly, it can be seen that all this counterfeit “information” about an enormous hazard
Yes it puts the sources’ credibility on a very severe test.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

_________________________________________________________________________

Myten om plutonium

I årevis har vi fået at vide at plutonium er et af de farligste stoffer,
der findes.
Dette har været gentaget så mange gange at det har udviklet sig til
at være en ubestridelig sandhed.

Ralph Nader er en kendt aktivist og advokat.
Han var uafhængig / grøn kandidat til præsidentvalget i USA 1996 og 2000.
Han hævdede engang, at plutonium var “Det mest giftige stof der er
kendt af menneskeheden.”

Den danske anti-atomkraft organisation OOA hævdede, at kun et atom
af plutonium kan fremkalde kræft.

Naturligvis har Greenpeace været ude med alarmerende “oplysninger”

MEN

I det følgende vil jeg vise at disse påstande har meget lille forbindelse til realiteterne.

.

Isotoper

Der er 21 forskellige isotoper af plutonium, der kemisk set opfører sig ens. I nuklear henseende opfører de sig meget forskelligt.
Alle disse isotoper er radioaktive og er produceret på en eller anden måde.
De to vigtigste er:

  • Pu239, der har en halveringstid på 24.100 år.
    Denne meget omtalte isotop kan bruges, både til atombomber og som brændstof i reaktorer.
  • Pu240, der har en halveringstid på ‎6.561 år.
    Denne isotop har en høj tilbøjelighed til spontan fission, er en
    uønsket forurening hvis man ønsker at lave atombomber.
    Mindre end 7% Pu240 er stadigvæk ”wepons grade”.
    – – Ovenstående link henviser til en meget grundig
    – – vurdering af kerne-processer.

Begge disse isotoper dannes under almindelig drift af reaktorer.
Den farlige reaktor ved Tjernobyl var beregnet til at lave både kraft og wepons grade Pu239
Udenfor det gamle Sovjet bliver wepons grade af Pu239 produceret på små specielle reaktorer.

Farlighed

Plutonium kan skade på flere måder:
– – – Biologisk, som almindeligt giftstof.
– – – Radiologisk, som følge af ioniserende stråling.
– – – I forbindelse med uheld – Såkaldt criticallity.
– – – Og naturligvis, i forbindelse med atombomber.
– – – Rent spekulativt som “Dirty Bomb.”

Biologisk, som et almindeligt giftstof.

Fra Atomic Insights refererer jeg følgende: (uddrag og oversættelse)
Under Manhattan Projectet i 1944 og 1945, kom 26 mænd ved et uheld
til at indtage plutonium i mængder, der langt oversteg, hvad der ofte
anses for at være en dødelig dosis.
Der har været megen interesse i de sundhedsmæssige virkninger af
dette helt nye stof.
Derfor blev disse mænd nøje overvåget til medicinske undersøgelser.
Og så: Fyrre år senere:
I 1987, mere end fire årtier senere, var kun fire af disse arbejdere døde, og der var kun et dødsfald forårsaget af kræft.
Det forventede antal dødsfald i en stikprøve af mænd med alder som
dem i gruppen er 10.
Det forventede antal dødsfald som følge af kræft i en lignende gruppe er mellem to og tre.

OG
Det skal betragtes som vigtigt at konstatere, at mindst 22 mænd har været i stand til at leve mere end 40 år efter indtagelse af “Det mest giftige stof, man kender.”

Hvis plutonium optages vil det op-koncentreres i nyrerne og kan, som ved alle tungmetaller, forvolde skader.

Radiologisk påvirkning

Først will jeg fremhæve at når der er tale om en halveringstid på 24.100 år så vil den radiologiske effekt blive spredt over tilsvarende lang tid.
I modsætning til almindelig misinformation vil det betyde at den øjeblikkelige påvirkning er lille.
Det betyder således at over 90% of det plutonium der eventuelt optages, det vil ‘ganske naturligt’ blive deponeret på kirkegården længe før det kan nå at forvolde skade.
Til gengæld vil kun lidt af det der optages blive deponeret på toilettet.
Den biologiske halveringstid er 200 år. Så gammel bliver man næppe.

Naturligt forekommende radium er omkring 200 gange mere radioaktivt end plutonium.
Mere om (manglende) sammenhæng mellem stråling og cancer:
Se en anden post: http://wp.me/p1RKWc-Ty
For resten indeholder den menneskelige organisme så megen naturlig radioaktivitet at vi hvert sekund udsættes for over 4.000 radioaktive henfald.

Enten Eller

Ofte hører man at et materiale vil være stærkt radioaktivt i lang tid.
Dette er imidlertid umuligt.
Det radioaktive materiale kan enten bruge sine ressourcer på kort tid og være stærkt radioaktivt.
Eller det radioaktive materiale kan sprede det på lang tid.
Men ikke begge dele.

Criticality

Hvis tilstrækkeligt meget plutonium samles vil man få en atomar reaktion der, på trods af rædselsberetninger, vil forvolde mindre skade end ved detonering af en almindelig håndgranat.
Det første eksempel på criticality accident var i 1945 hvor Harry Daghlian tabte en tungsten carbide blok, der reflekterede neutroner.
Han døde 25 dage senere.

Plutonium i atombomber

I modsætning til almindelig misinformation er det ikke sådan ligetil at
bruge plutonium til atombomber.
Udover tilstrækkeligt meget plutonium af våben-kvalitet er det nødvendigt med en meget speciel udforing og tændsats.
For detaljer henviser jeg til en temmelig rodet side.

Igen og igen berettes, med slæt skjult rædsel, at der i Sydkorea ligger tonsvis af plutonium som affald fra atomreaktorer og at det kan bruges til atombomber.
Underforstået at det kunne falde i hænderne på Nordkorea.
Det er imidlertid praktisk set umuligt at “frasortere” den uønskede isotop
Pu 240
Således er denne rædselsberetning, som så meget andet, uden hold i virkeligheden.
bla Det er svært at adskille Uran 235 fra Uran 238 selv om der er
bla vægtforskel svarende til tre neutroner.
bla Da der kun er en neutron til forskel mellem Pu 239 og Pu 240 er det
bla let at se at brug af centrifuger vil blive næsten uden virkning.

Hvor meget optages?

Ifølge Wikipedia vil over 99% af det, der eventuelt indtages gennem fordøjelse-systemet, sådan helt naturligt blive deponeret på toilettet.
Hvis det optages som støv gennem lungerne vil meget mere blive optaget.

Man har udført flere (uansvarlige ?) forsøg for at se hvordan den menneskelige organisme reagerer på plutonium:
Se https://fas.org/sgp/othergov/doe/lanl/pubs/00326640.pdf og
http://www.nature.com/nature/journal/v180/n4587/abs/180651b0.html
Så vidt det kan ses var der ingen (alvorlige) skader.

Dirty Bomb

I kampen for at dæmonisere atomkraft fabuleres der om at plutonium kan bruges som en dirty bomb, der skulle forurene et stort område med dødelig radioaktivt og gøre det ubeboeligt i lange tider.
MEN
De to isotoper, der er en del af “affaldet” fra kernekraft, har halveringstider på flere tusind år.
Således vil den radioaktive stråling blive spredt over tilsvarende tid og den håbefulde terrorist skal skaffe en hulens masse plutonium før det vil have nogen virkning, udover det psykologiske.
Men lige meget hvad, så vil denne terrorist snart dø af akut strålesyge og således blive det første og formentligt det eneste offer.

Tilsvarende:
Oprydningen ved Tule efter “tab af atombombe” har næppe været berettiget af andet end et ønske om at “noget skal der gøres”.
Her må det huskes at der var, og stadigvæk er, en oparbejdet frygt for alt der bare bærer ordet plutonium.

Konklusion

Det er nemt at se at plutonium er langt fra at være “det farligste stof der kendes”.

Den gamle myte om at bare et atom plutonium kan forårsage kræft
Ja denne myte, sammen med så meget andet, det bør jages tilbage hvor det hører hjemme
Som ånden i flasken.

MEN
Måske meget mere væsentligt kan det kan ses, at den
klart forfalskede tale om enorm farlighed – –
Ja det sætter kildernes troværdighed på en meget alvorlig prøve.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
_____________________________________________________________________________
Da titlen på denne side er om kernekraft vil jeg starte med at spørge:
———- Er kernekraft værd risikoen?
Øjeblikkeligt vil jeg vende spørgsmålet til:
———-Er farvalg af kernekraft værd klimaskaderne?

For at sætte emnet i relief føler jeg at det er nødvendigt at starte med nogle eksempler for at vise hvorledes vi vurderer begrebet risiko.

En tilfældig kugle

Teoretisk set er det muligt at blive ramt at en vildfarende kugle fra et bandeopgør eller en terrorrists ønske om død og ødelæggelse.
Alligevel vil vi anse det som tåbelig overforsigtighed hvis man ifører sig
en skudsikker vest inden man går til postkassen med et brev.
Men du tager sikkerhedsselen på. Ikke kun fordi politiet kræver det.

National Geographic.

Fra et særnummer om kernekraft fra National Geographic erindrer jeg følgende:
Tilsyneladende er man mere død hvis man dør som følge af radioaktivitet.

Manden fra Nigeria.

Da der var megen omtale om et terrorist-angreb i Paris, sagde en af patienterne på Rigshospitalet noget i retning af:
“Ja det er hvad vi har, næsten dagligt — hjemme i Nigeria.”

Hvad er sikkerhed?
Hvordan opfattes sikkerhed?

Allerede her kommer jeg til at stille spørgsmål, til hvilke jeg ikke kan give et svar.
Dog vil jeg fremhæve at ønske om 100 % sikkerhed er en illusion.

Det ulogiske menneske

Jeg vil starte med at vise et eksempel på hvordan vi ikke er i stand til at vurdere begrebet sikkerhed – på logisk vis.

Ferie i Jugoslavien
I de gode gamle dage havde mange tyske turister en god ferie i det, der dengang var et fredeligt Jugoslavien.
Naturligvis var der nogle som hjem i en ligkiste.
———-You konow: Bad roads and bad drivers.
Men et år kom en mand hjem med kun et ben fordi det andet var spist
af en haj!
Det følgende år var turiststrømmen halveret.
Naturligvis kom situationen snart tilbage til det normale.

Utroværdige “Oplysninger”

Af grunde, der bedst forstås af andre, er der næsten ingen grænser for de fejlagtige “oplysninger”, der flyder ud af medierne.
Mest fra såkaldt grønne organisationer.

Greenpeace
På en anden side har jeg vist at Greenpeaces Troværdighed er en Myte.

Danmarks Radio
På denne side har jeg vist hvorledes Danmarks Radio har givet klart misvisende oplysninger i forbindelse med katastroferne ved Tjernobyl og Fukushima.
På trods af opfordringer lykkedes det ikke at overtale Danmarks Radio til at dementere.

Oceanet ved Fukushima
Sidst på denne side kan man følge de uhyrlige påstande fremsat af unavngivne kilder.

Det egentlige emne:

(Overflødig) sikkerhed ved Kernekraft

Efter disse indledende vurderinger, kommer jeg til det, der måske er sagens kerne.

Dilemaet for vestlig kernekraft

Naturligvis vil man undres når man ser følgene:
– – – Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh
– – – Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea): 27 €/MWh
– – – Dyreste ny kernekraft (Hinkley Point C): 124 €/MWh
– – – Rusland: Tilbud til Østeuropa (2017) 50 €/MWh
en anden side har jeg søgt at give lidt af en vurdering.

Den meget omtalte reaktor EPR

Core Catcher
Et af de kostbare sikkerhedssystemer i den katastrofalt dyre reaktor EPR er en såkaldt Core Catcher.

Selv om nødkølesystemet, helt naturligt, er med megen ekstra sikkerhed går man et skridt videre og siger:

Hvis der samtidigt sker en fejl på alle fire uafhængige nødkølesystemer, skal dette system ‘opfange’ den smeltede kerne, som i fagsproget kaldes corium.
Alene denne core catcher og ekstra forstærkning af reaktorindeslutningen gør EPR 15 % dyrere end en anden generations-reaktor.

EPR Core Catcher
Denne core catcher ville ikke have haft betydning og ville ikke have afhjulpet nogen skade i forbindelse med de over 15.000 reaktor-år, der
har været kernekraft i Vesten.
De fire uafhængige nødkølingssystemer i fire forskellige bygninger er i sig selv en kostbar (overdreven?) sikkerhed, der medfører forøgede udgifter til reaktorindeslutningen.

Hvis tilgængelige oplysninger står til troende vil return period for en kernenedsmeltning på en sådan reaktor være to millioner år.
I betragtning af at kernenedsmeltningen ved Tree Mile Island ikke medførte personskader – Ja så føles det som berettiget når reaktorer fra Rusland, Kina og Korea er uden denne og andre (unødvendige?) detaljer.

Fit for the market?
På netavisen Energy Post finder man en grundig vurdering af det
nagende problem:
Is the EPR nuclear reactor fit for the current market?
Det følgende er hvad jeg anser for hovedpunkterne.

  • Før katastrofen ved Fukushima valgte UAE et kendt og afprøvet design (generation ll+) fra Korea i stedet for det avancerede, uprøvede og dyre EPR
    Det antydes at valget måske havde været anderledes hvis udbudsrunden havde været post-Fukushima.
    ——–“One could say that EPR’s design was “over-delivering” in ——–terms of safety for 2009 Abu Dhabi (UAE)
    ——–But is actually well-suited in a post-Fukushima world.”
    Jeg tilføjer og ændrer til at skrive: “I et post-Fukushima hysteri.”
  • I England er man tilsyneladende bange for at en meget kraftig solstorm kan ødelægge computersystemerne.
    I år 992 var der en solstorm, der ville være katastrofal i dag.
    Men katastrofale solstorme er uhyre sjældne og vil blive varslet i tide således at man kan tage nødvendige forholdsregler.
    ——–“In addition, new requirements from the UK regulator – such ——–as the existence of a non-computerized safety system imply ——–that additional costs must be undertaken”.
  • Andre lande har andre, fordyrende og tilsyneladende urimelige, krav.
    Også disse krav er i realiteten et fordyrende ønske om mere (overflødig ?) sikkerhed.
  • Man fristes til at beskylde nationale sikkerheds-enheder for at fastsætte specielle regler for derigennem vise at:
    “Se hvor forsigtige vi er. – – – –
    Vores arbejde viser at vi ikke er overflødige”.
  • Her kan det endog siges at EU mangler harmoniserede bestemmelser for mange detaljer.
    Forskellige sikkerhedskrav besværliggør således både planlægning og godkendelse.

Filter ved Barsebäck

I forbindelse med reaktoren ved Barsebäck havde man et filter med 17.000 tons granitskærver.
Sådant et filter blev anbefalet og ville have været på sin plads ved Fukushima hvor der var en kendt fare for jordskælv og tsunami.
Men det vil næppe være relevant (være overflødigt) ved de reaktorer, der har været og vil blive aktuelle i Europa.

Deponering af affald


Svensk affald
Igen og igen hører man at affaldsproblemet ikke er løst.

I stedet for at tage denne – oplagt forfalskede – påstand op til en saglig diskussion er man, efter min mening, hoppet på den sædvanlige limpind og har ‘sådan bare’ forøget sikkerheden.
Langt ud over hvad der er nødvendigt.

Selv om omkostningerne er små er det næsten latterligt at se hvorledes man går zik zak dybt ned i bjerget.

I sammenligning med værdien af den energi, der er produceret er denne absurde ekstra sikkerhed kun småpenge.
Men tendensen er tydelig.
OG
Modstandere benytter naturligvis lejligheden til at sige:
“Der kan du se hvor farligt det er.”

Hvor meget skal deponeres?

Hvis oplysninger fra World Nuclear står til troende er der diskriminerende og overflødige sikkerhedskrav så snart der er tale om kernekraft:

For eksempel:
Skrot stål fra gasanlæg kan genbruges, hvis det har mindre end
500.000 Bq/kg radioaktivitet (undtagelses niveauet).

– — [En Bq er et radioaktivt henfald per sekund]
Dette niveau er dog tusind gange højere end det tilladte niveau for materiale (både stål og beton) fra den nukleare industri.
Her kan alt over 500 Bq/kg, ikke blive frigivet fra myndighedskontrol til genbrug.

Selv om teksten er en smule vag, kan det næppe diskuteres at denne faktor 1000 vedrørende hvad der bliver defineret som farligt vidner om overflødige eller bevidst fordyrende sikkerhedskrav i forbindelse med kernekraft.

Tilsvarende ses ved oprydning efter et nedlagt anlæg for produktion af plutonium i USA (Hanford) hvor 0,15 mSv tilsyneladende var “farligt”.
Oplysningerne i ovenstående link udmærker sig ved at være alarmerende, men vage.
Men jeg vil nævne at den baggrundsstråling, vi alle sammen er udsat for, er omkring 2 mSv/år.
bla Milli Sievert (mSv) er et mål for den biologiske virkning af
bla ioniserende (radioaktiv) stråling og skal ikke forveksles med
bla Beukel (Bq) der er antal radioaktive henfald per sekundet.

For at øge forvirringen nævner jeg at befolkningsgrupper har levet for genrationer udsat for over 50 mS/år, der er ti gange så meget.
Helt uden skader.
Ifølge Videnskab.dk vil 1000 mSv/år ikke være skadeligt hvis det gives
jævnt fordelt over året.
Til gengæld vil 1000 mSv som enkelt påvirkning måske være dødelig.
Men hvis det er jævnt fordelt, så vil organismen har tid til at reparere skader løbene – helt uden gener.

Forurening

Næsten i en sidebemærkning skriver Wikipedia at et ton høj-radioaktivt affald modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 25 millioner ton.
Dertil kommer megen anden forurening: Fx kviksølv, arsenik og radioaktive isotoper.
Denne voldsomme forurening udledes ‘sådan bare’ i miljøet,
medens det radioaktive affald fra kernekraft behandles forsvarligt.
Denne forsvarlige behandling af affald er næppe overflødig.
Men til tider føles det at der mangler proportioner.

En logisk vurdering

Jeg vil slutte min usammenhængende vurdering med følgende:

Bekæmpe kolera
En student i Tanzania skulle præsentere et eksamensprojekt.
Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var en stor udfordring.
Til sidst blev hun spurgt om hun så ville anbefale at dette projekt blev realiseret.
Til alles overraskelse svarede hun:
”Hvis formålet er at redde menneskeliv bør pengene bruges til at bekæmpe koleraen!”

Tritium

Typisk for den Europæiske overforsigtighed er fx grænseværdier for Tritium:
– – – USA 740 Bq/L
– – – WHO 10 000 Bq/L
– – – Australien 76 000 Bq/L

Konklusion

Hvornår er noget overflødigt?
Egentligt burde jeg standse her og bede dig, min ukendte læser, om at overveje situationen og drage din egen konklusion.

Alligevel kan jeg ikke dy mig for at henvise til andre – mere eller mindre relevante detaljer – jeg i tidens løb har samlet sammen:

Relateret til denne post:CO2-fri energi.png
Hvorfor bliver kernekraft så dyrt?
og
Vurdening af risiko
Naturligvis også:
Greenpeaces torværdighed er en myte
Hvis du ikke er træt, så også:
Personskader fra stråling
Mere specifikt om Tjernobyl
Mere specifikt om Fukushima
Dødsfald ved Tjernobyl
Stråling og cancer
Skader på grund af støj fra vindmøller.
Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

sikkerhedsbarierer

– – – – For sources and references:
– – – – Click on the yellow and see if you get useful details.
________________________________________________________________________
In the media you find numerous reports concerning an imminent danger that terrorists will gather radioactive material and use conventional explosives to spread it over a large area, which then will be uninhabitable for a long time.

Apparently nobody will take the trouble to go into details, except for example to tell:
“They [Isis] are working on a series of attacks with radioactive substance. A ‘radioactive tsunami’ of Europe which would remove millions of people from the earth. The largest religious Holocaust the world has seen. “

Although it has been mentioned many times, it is not possible.

Long time before this hopeful terrorist has collected just one % of the necessary, he will die a miserably, but not that glorious death from acute radiation poisoning.

Still you can find alarming reports that radioactive material has been stolen or “lost”.
It comes to eg 50 kg uranium – Not even enough to contaminate half a square meter.

Allow me to raise a number of questions, to which I unfortunately can not provide complete answers – but better than most.

But first:
The many confusing units is a recurring challenge.
Therefore:
Milli Sievert is the unit of biological effects of ionizing (radioactive) radiation.
There has never been found injuries after brief irradiation under 100 mSv
500 mSv is 100 times the normally permitted. This will cause minor symptoms of acute radiation sickness, but does not call for shorter lifespans.
3,500 mSv will cause half of the irradiated will die and that the survivors will have an average life span three years less than the general population.
If the radiation is spread over longer time, it is less harmful.
1000 mSv per year will not be harmful if it is evenly distributed over the year.
Bq Becquerel is one radioactive decay per second and is a very small unit:
We all carry around with some 4,500 Bq from natural sources.

Unfortunately, there is no clear relationship between mSv and Bq
Alpha and Beta radiation would only be dangerous if the radioactive material eaten or inhaled.
Neutron radiation causes severe radiation damage, but is found only a short time after a nuclear bomb explosion.
Gamma radiation can be very harmful.
.
AND THEN

How dangerous is ionizing (radioactive) radiation?

  • It is known that populations have lived for generations in areas with fairly high natural radioactivity.
    Far more than the “permissible”.
    However, without the expected injury taking place.
    Most pronounced is the area around Ramsar in Pakistan:
    More than 200 mSv / year, mostly from radon.
  • I reject numerous, obvious fake atrocity stories, probably originating from Greenpeace or followers.
  • For political reasons there has been set unrealistically low values for permissible radiation. Both at Chernobyl and Fukushima.

BUT

How much does it take to make a large area uninhabitable?
And how many kg / ton material will be needed?
Here I can not give a precise answer.
But it will need much more than a terrorist can ‘just’ find in hospitals and the like.
My guess is that it will be necessary to empty a good lot of stuff out of a pair of nuclear reactors.
But now comes the real question:

How should this terrorist protect himself from radiation while this radioactive material is assembled and before it has been spread out?

  • Although you see pictures of “green activists”, wearing white suit with breathing apparatus, these very large amounts of radioactive material must be handled by remote control behind a wall of lead.
  • The white suit seen in many images is completely ineffective against radiation, but may give (false) credibility.
  • Do not forget that it is assumed that this radioactive material should be sufficient to kill “countless people” and that it will be necessary to get hold of something that is far beyond a mere bagatelle.

A realistic “dirty bomb”, that is not known to have been tried, is something quite different:
It is a ‘ordinary nuclear bomb’ that is surrounded by a second material, e.g. cobalt, that will be radioactive by taking up some of the neutrons that are left over from the explosion of the nuclear bomb.

But even this will not be enough to make a “Radioactive Tsunami”.
.
I wonder if we should leave all further talk about a dirty bomb to the professional horror prophets who ignore the realities, but uses the subject to spread fear.
.
More: See
Radiation and cancer.
Greenpeace’s credibility is a myth.
And if you are not tired, then:
Check the facts.

Greetings from Thorkil Søe

PS
If you, my unknown reader, have relevant additions, modifications or factually reasoned objections, I ask you to write to me at thorkilsoee@gmail.com

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

_________________________________________________________________________
Med mellemrum beretter medierne om en overhængende fare for at terrorister vil samle radioaktivt materiale og bruge almindeligt sprængstof til at sprede det over et stort område, der derefter vil være ubeboeligt for lange tider.
Tilsyneladende har ingen gjort sig den ulejlighed at gå i detaljer, udover
fx at berette:

”De [Isis] arbejder på en stribe angreb med radioaktivt stof.
En ‘radioaktiv tsunami’ over Europa, som skal fjerne millioner af mennesker fra jordens overflade.
Den største religiøse Holocaust verden har set.”

Kilde: Jürgen Todenhöfe, der, ifølge Den Korte Avis, har været
“frivillig fange” i ti dage hos Isis for derefter at videregive fortrolige, men formentligt også udvalgte, “oplysninger”.

MEN
Selv om sådan en radioaktiv tsunami har været omtalt mange gange, bliver det ikke muligt.

Længe inden denne potentielle terrorist får samlet bare 1 % af det nødvendige vil han dø en kummerlig, men ikke særlig glorværdig død af akut strålesyge.

Således vil denne håbefulde terrorist blive det første og nok også det eneste offer.

Naturligvis er der flere beretninger om at radioaktivt materiale er stjålet eller ”forsvundet” og at det drejer sig om fx 50 kg uran.
Selv on uran ikke er det bedste materiale til en dirty bomb, ja så lyder det jo afskrækkende.
Hvis der skal laves andet end panik, så bliver der behov for meget mere end man ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.

Jeg tillader mig at rejse en del spørgsmål, som jeg desværre ikke kan give fyldestgørende svar på – dog bedre end de fleste.

Men først:
De mange forvirrende enheder er en tilbagevendende udfordring.
Derfor:
mSv Milli Sievert er enheden for biologisk virkning af ioniserende (radioaktiv) stråling.
Der har aldrig været konstateret personskader ved kortvarig bestråling under 100 mSv
Hvis bestrålingen spredes over længere tid, vil skaderne blive mærkbart reducerede.
500 mSv vil bevirke svage symptomer på akut strålesyge, men giver ikke anledning til kortere livslængde.
500 mSv er 100 gange det der normalt tillades.
3.500 mSv vil bevirke at halvdelen af de bestrålede vil dø og at de overlevende vil have en gennemsnitlig livslængde 3 år mindre end normalbefolkningen.
Bq Becquerel er et radioaktivt henfald per sekund og er en meget lille enhed:
Vi bærer alle rundt med ca. 4.500 Bq fra naturlige kiler.

Desværre er der ingen klar sammenhæng mellem mSv og Bq

Alfa og Beta stråling kan give alvorlige forbrændinger – som ved alvorlig solskoldning.
Men ellers vil det kun være farligt hvis det radioaktive materiale spises, eller indåndes.
Neutronstråling giver alvorlige stråleskader, men findes kun i forbindelse med en atombombe-eksplosion.
En dirty bomb skal således baseres på stoffer, der afgiver gammastråling.
.
MEN SÅ

Hvor farlig er ioniserende (radioaktiv) stråling?

  • Det vides at befolkningsgrupper har levet gennem generationer i områder med temmelig høj naturlig radioaktivitet.
    Langt over ”det tilladelige”.
    Dog uden at de har taget skade.
    Mest udtalt er området omkring Ramsar i Pakistan.
    Over 200 mSv/år, mest fra radon.
  • Ifølge The Guardian lever “tilbage-flyttere” (‘babushkaer’) i områder nær Tjernobyl der betegnes som strictly controlled.
    Her overskrider forureningen 555 kBq/m^2
    Antal opgives ikke.
    Men andetsteds tales om 270.000, der tilsyneladende inkluderer personer, der er flyttet til områder med kun 37 kBq/m^2
  • Ifølge Videnskab.dk vil 1000 mSv/år ikke være skadeligt hvis det gives jævnt fordelt og således giver organismen mulighed for at reparere skader løbende.

Jeg afviser utallige, oplagt forfalskede, rædselsberetninger der formodentligt stammer fra Greenpeace eller eftersnakkere.

  • Af politiske grunde har man sat urealistisk lave værdier for tilladelig stråling. Både ved Tjernobyl og ved Fukushima.
  • Men nu til sagen.
    Hvor meget skal der til for at gøre et stort område ubeboeligt?

    Og hvor mange kg eller snarere ton materiale vil være nødvendigt?
    Her bliver jeg svar skyldig. Men der bliver brug for meget mere end det en terrorist ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.
    Naturligvis vil man have brug for meget mere end 555 kBq/m^2
    Formodentligt det tidobbelte.
    Hvis man vil forvolde skade inden folk har nået at flygte – ja så bliver der brug for endnu meget mere.
    Mit gæt er at det vil være nødvendigt at bryde ind gennem den to meter tykke reaktorindeslutning og hente flere ton høj-radioaktivt materiale.

Men nu kommer det egentlige spørgsmål:

Hvordan skal denne terrorist beskytte sig mod strålingen medens dette radioaktive materiale samles sammen og inden det er blevet spredt ud?

  • Selv om man ser billeder af ”grønne aktivister”, iført hvid dragt med åndedrætsværn, så skal disse meget store mængder af radioaktivt materiale håndteres med fjernbetjening bag en mur af bly.
  • Den hvide dragt, der ses på mange billeder, er helt uden virkning overfor stråling, men vil måske give (falsk) troværdighed.
  • Man må ikke glemme at det forudsættes at dette radioaktive materiale skal være tilstrækkeligt til at dræbe ”utallige mennesker” og at det vil  være nødvendigt med noget, der er langt udenfor småtingsafdelingen.

Endeligt spørger man:
Hvorledes vil denne terrorist sprede sit materiale således at det kan komme ud og dræber mange i stedet for at være koncentreret på et begrænset område?

MEN

En realistisk ”dirty bomb”, der så vidt vides aldrig har været prøvet, er noget helt andet:
Det er en ’almindelig atombombe’ der er omgivet af et andet materiale,
fx kobolt, der vil blive radioaktivt ved at optage nogle af de neutroner, der bliver tilovers ved sprængningen af selve atombomben.
Men selv dette, vil ikke være nok til at lave en “Radioaktiv Tsunami”.

Hvis nu denne terrorist på mystisk vis får samlet tilstrækkeligt meget højt beriget uran eller plutonium af ‘våbenkvalitet’ kan det samles og man kan få en ‘criticality’, der vil medføre mindre skadevirkninger end man vil få
ved at detonere en almindelig håndgranat.
For at få en atombombe til at virke, vil det være nødvendigt at have en meget speciel tændsats (Initiator)
.

  • På et senere tidspunkt var der nogle “fornuftige mennesker”, der fandt ud af at biologiske eller kemiske våben er nemmere at fremstille og nemmere at håndtere end radioaktivt materiale.
  • Muligvis er skrækværdien af radioaktivitet større.
    Men biologisk krig er måske en reel fare.

.
Mon ikke vi herefter skal overlade al yderligere tale om en dirty bomb til de professionelle rædselsprofeter.
De, der ser stort på realiteterne, men benytter emnet til at sprede frygt, hvor alt der omhandler stråling eller atom forvrænges til at være en stor risiko.

Herved er naturligvis ikke sagt at vi skal negligere indsatsen mod brug af atombomber.

Mere

Fra Wikipedia: Om nuclear safety and security.
Greenpeaces torværdighed er en myte.
Og hvis du ikke er træt, så også:
Stråling og cancer.
Tilbage til virkeligheden.

Hilsner fra Thorkil Søe

PS
Hvis du, min ukendte læser, har relevante tilføjelser, ændringer eller faktuelt begrundede indvendinger, beder jeg dig skrive til mig på thorkilsoee@gmail.com

Efterskrift

  • I et forsøg på at finde et modsvar er det fremført at bare truslen om radioaktivitet kan skabe panik og vil på den måde være en endnu mere forfærdelig ”dirty bomb”.
    På en måde er det rigtigt. Men her er det let at påpege de skyldige.
  • Men alt dette er intet i sammenligning med de tusindvis af børn, der må gå ind i voksenlivet som blinde fordi – – – –
  • Eller de millioner af forældreløse børn, der må leve i en tilværelse, der ikke er værdig for mennesker fordi – – – –