Archives for posts with tag: Greenpeace

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.

For years we have been told that plutonium is one of the most dangerous substances found.
This has been repeated so many times that it has developed to be an undeniable truth.

Ralph Nader, is a noted activist and lawyer.
He was a candidate for the presidentiancy in USA’s in 1996 og 2000.
He once claimed that plutonium was “The most toxic substance known to mankind.”
The Danish anti-nuclear organisation OOA claimed that only one atom of plutonium may cause cancer.



In the following I will show that these claims have very little hold in reality


There are 21 different isotopes of plutonium, which chemically behave alike.
In nuclear respect they behave very differently.
All these isotopes are radioactive, and are produced in one way or another.
The two most important are:

  • Pu239, which has a half life of 24,100 years.
    This highly publicized isotope can be used for nuclear bombs and as fuel in nuclear reactors.
  • Pu240 has a high probability for spontaneous fission and is an unwanted contamination if one wants to make nuclear bombs.
    Les than 7% Pu240 is still “wepons grade”

Both these isotopes are formed during the normal operation of nuclear reactors.
The dangerous reactor at Chernobyl was intended to make both power and wepons grade Pu239
Outside the old Soviet, wepons grade of Pu239 is produced on small special reactors.


Plutonium can damage in different ways:
blank– Biological, as an ordinary toxin.
blank– Radiology, as a result of ionizing radiation.
blank– In connection with an accident – A so-called Criticality.
blank– And of course, in connection with nuclear bombs,
blank– Purely speculative as “Dirty Bomb.”

Biological, as an ordinary poison.

From Atomic Insights I refer the following:
During the Manhattan Project in 1944 and 1945, 26 men accidentally ingested plutonium in amounts that far exceeded what is often considered to be a lethal dose.
There has been much interest in the health effects of this new substance.
Therefore, these men were carefully monitored for medical studies.
And then: Forty years later:
In 1987, more than four decades later, only four of these workers had died, and there was only one death caused by cancer.
The expected number of deaths in a sample of men with age as those in the group is 10.
The expected number of deaths from cancer in a similar group is between two and three.

It should be considered important to note that at least 22 men have been able to live more than 40 years after taking “the most toxic substance known to man.”

If plutonium is absorbed, it will be up-concentrated in the kidneys and may, as well as all heavy metals, cause damage.

Radiological influence

First, I will highlight that in the case of a half-life of 24,100 years, the radiological effects will be spread over a long time correspondingly.
Unlike ordinary misinformation this will mean that the instantaneous impact is little.
It thus means that about 90% of the plutonium absorbed, it will
‘just naturally’ be deposited on the cemetery long before it will cause any harm.

Naturally occurring radium is about 200 times more radioactive than plutonium.
More about the (lack of) connection between radiation and cancer:
See another post:
For the record I will mention that the human organism contains so much natural radioactivity that we, every second, are exposed to more than 4,000 radioactive decays.

Either Or

It is often heard that a material will be highly radioactive for a long time.
However, this is impossible.
The radioactive material can either use its resources in a short time and be highly radioactive.
Or the radioactive material can spread it for a long time.
But not both.


If enough plutonium assembled, we will get a nuclear reaction that, despite horror stories, will cause less damage than by detonation of an ordinary hand-grenade.
See about Cecil Kelley.

Plutonium for nuclear bombs

Unlike ordinary misinformation is not that straightforward to use plutonium for nuclear bombs.
Besides needing enough plutonium of weapons-grade, it is necessary to have a very special initiator together with a very complicated geometry.

Plutonium is a by-product from nuclear reactors.
But this plutonium is contaminated wit another isotope Pu240
It is impossible to separate the Pu240 from the weapons grade Pu 239
For details I refer to a rather messy page:
Or a more scientific set of pages:

How much is absorbed?

According to Wikipedia more than 99% of what is ingested through the digestive system, it will just naturally be deposited on the toilet.
If it is taken up as dust through the lungs, much more will be absorbed.

There has been several (irresponsible ?) attempts to see how the human body reacts to plutonium:
As far as can be seen, there was no (serious) injuries.

Dirty Bomb

In the struggle to demonize nuclear power, it is suggested that plutonium can be used as a dirty bomb that would contaminate a large area with deadly radioactivity and render it uninhabitable for long periods.
The two isotopes, which are part of the “nuclear waste”, have half-lives of several thousand years.
Thus, the radioactive radiation will be spread over similar time and the hopeful terrorist will have to get quite a lot of plutonium before it will have any effect beyond the psychological.
The long term effect:
Even if you are exposed to 1000 mSv/year, and it is evenly distributed over the year, the body will be able to do the repair and the effect will not be harmful.
Thus, even here, the hopeful terrorist will fail – Postmortem.

The clean-up at Tule (Grenland) after the “loss of a nuclear bomb” can hardly been justified by anything other than a wish to show that “something is going to be done”.
Here it must be remembered that there was, and still is, an accumulated fear of everything that just contains the word plutonium.


It is easy to see that plutonium is far from being “the most dangerous substance known to mankind.”

The old myth about just one atom of plutonium can cause cancer
Yes, this – together with so much else – it should be hunted back to
where it belongs
As the goast in the bottle.

Perhaps more significantly, it can be seen that all this counterfeit “information” about an enormous hazard
Yes it puts the sources’ credibility on a very severe test.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.


Myten om plutonium

I årevis har vi fået at vide at plutonium er et af de farligste stoffer,
der findes.
Dette har været gentaget så mange gange at det har udviklet sig til
at være en ubestridelig sandhed.

Ralph Nader er en kendt aktivist og advokat.
Han var uafhængig / grøn kandidat til præsidentvalget i USA 1996 og 2000.
Han hævdede engang, at plutonium var “Det mest giftige stof der er
kendt af menneskeheden.”

Den danske anti-atomkraft organisation OOA hævdede, at kun et atom
af plutonium kan fremkalde kræft.

Naturligvis har Greenpeace været ude med alarmerende “oplysninger”


I det følgende vil jeg vise at disse påstande har meget lille forbindelse til realiteterne.



Der er 21 forskellige isotoper af plutonium, der kemisk set opfører sig ens. I nuklear henseende opfører de sig meget forskelligt.
Alle disse isotoper er radioaktive og er produceret på en eller anden måde.
De to vigtigste er:

  • Pu239, der har en halveringstid på 24.100 år.
    Denne meget omtalte isotop kan bruges, både til atombomber og som brændstof i reaktorer.
  • Pu240, der har en halveringstid på ‎6.561 år.
    Denne isotop har en høj tilbøjelighed til spontan fission, er en
    uønsket forurening hvis man ønsker at lave atombomber.
    Mindre end 7% Pu240 er stadigvæk ”wepons grade”.
    – – Ovenstående link henviser til en meget grundig
    – – vurdering af kerne-processer.

Begge disse isotoper dannes under almindelig drift af reaktorer.
Den farlige reaktor ved Tjernobyl var beregnet til at lave både kraft og wepons grade Pu239
Udenfor det gamle Sovjet bliver wepons grade af Pu239 produceret på små specielle reaktorer.


Plutonium kan skade på flere måder:
– – – Biologisk, som almindeligt giftstof.
– – – Radiologisk, som følge af ioniserende stråling.
– – – I forbindelse med uheld – Såkaldt criticallity.
– – – Og naturligvis, i forbindelse med atombomber.
– – – Rent spekulativt som “Dirty Bomb.”

Biologisk, som et almindeligt giftstof.

Fra Atomic Insights refererer jeg følgende: (uddrag og oversættelse)
Under Manhattan Projectet i 1944 og 1945, kom 26 mænd ved et uheld
til at indtage plutonium i mængder, der langt oversteg, hvad der ofte
anses for at være en dødelig dosis.
Der har været megen interesse i de sundhedsmæssige virkninger af
dette helt nye stof.
Derfor blev disse mænd nøje overvåget til medicinske undersøgelser.
Og så: Fyrre år senere:
I 1987, mere end fire årtier senere, var kun fire af disse arbejdere døde, og der var kun et dødsfald forårsaget af kræft.
Det forventede antal dødsfald i en stikprøve af mænd med alder som
dem i gruppen er 10.
Det forventede antal dødsfald som følge af kræft i en lignende gruppe er mellem to og tre.

Det skal betragtes som vigtigt at konstatere, at mindst 22 mænd har været i stand til at leve mere end 40 år efter indtagelse af “Det mest giftige stof, man kender.”

Hvis plutonium optages vil det op-koncentreres i nyrerne og kan, som ved alle tungmetaller, forvolde skader.

Radiologisk påvirkning

Først will jeg fremhæve at når der er tale om en halveringstid på 24.100 år så vil den radiologiske effekt blive spredt over tilsvarende lang tid.
I modsætning til almindelig misinformation vil det betyde at den øjeblikkelige påvirkning er lille.
Det betyder således at over 90% of det plutonium der eventuelt optages, det vil ‘ganske naturligt’ blive deponeret på kirkegården længe før det kan nå at forvolde skade.
Naturligt forekommende radium er omkring 200 gange mere radioaktivt end plutonium.
Mere om (manglende) sammenhæng mellem stråling og cancer:
Se en anden post:
For resten indeholder den menneskelige organisme så megen naturlig radioaktivitet at vi hvert sekund udsættes for over 4.000 radioaktive henfald.

Enten Eller

Ofte hører man at et materiale vil være stærkt radioaktivt i lang tid.
Dette er imidlertid umuligt.
Det radioaktive materiale kan enten bruge sine ressourcer på kort tid og være stærkt radioaktivt.
Eller det radioaktive materiale kan sprede det på lang tid.
Men ikke begge dele.


Hvis tilstrækkeligt meget plutonium samles vil man få en atomar reaktion der, på trods af rædselsberetninger, vil forvolde mindre skade end ved detonering af en almindelig håndgranat.
Det første eksempel på criticality accident var i 1945 hvor Harry Daghlian tabte en tungsten carbide blok, der reflekterede neutroner.
Han døde 25 dage senere.

Plutonium i atombomber

I modsætning til almindelig misinformation er det ikke sådan ligetil at
bruge plutonium til atombomber.
Udover tilstrækkeligt meget plutonium af våben-kvalitet er det nødvendigt med en meget speciel udforing og tændsats.
For detaljer henviser jeg til en temmelig rodet side.

Igen og igen berettes, med slæt skjult rædsel, at der i Sydkorea ligger tonsvis af plutonium som affald fra atomreaktorer og at det kan bruges til atombomber.
Underforstået at det kunne falde i hænderne på Nordkorea.
Det er imidlertid praktisk set umuligt at “frasortere” den uønskede isotop
Pu 240
Således er denne rædselsberetning, som så meget andet, uden hold i virkeligheden.
bla Det er svært at adskille Uran 235 fra Uran 238 selv om der er
bla vægtforskel svarende til tre neutroner.
bla Da der kun er en neutron til forskel mellem Pu 239 og Pu 240 er det
bla let at se at brug af centrifuger vil blive næsten uden virkning.

Hvor meget optages?

Ifølge Wikipedia vil over 99% af det, der eventuelt indtages gennem fordøjelse-systemet, sådan helt naturligt blive deponeret på toilettet.
Hvis det optages som støv gennem lungerne vil meget mere blive optaget.

Man har udført flere (uansvarlige ?) forsøg for at se hvordan den menneskelige organisme reagerer på plutonium:
Se og
Så vidt det kan ses var der ingen (alvorlige) skader.

Dirty Bomb

I kampen for at dæmonisere atomkraft fabuleres der om at plutonium kan bruges som en dirty bomb, der skulle forurene et stort område med dødelig radioaktivt og gøre det ubeboeligt i lange tider.
De to isotoper, der er en del af “affaldet” fra kernekraft, har halveringstider på flere tusind år.
Således vil den radioaktive stråling blive spredt over tilsvarende tid og den håbefulde terrorist skal skaffe en hulens masse plutonium før det vil have nogen virkning, udover det psykologiske.
Men lige meget hvad, så vil denne terrorist snart dø af akut strålesyge og således blive det første og formentligt det eneste offer.

Oprydningen ved Tule efter “tab af atombombe” har næppe været berettiget af andet end et ønske om at “noget skal der gøres”.
Her må det huskes at der var, og stadigvæk er, en oparbejdet frygt for alt der bare bærer ordet plutonium.


Det er nemt at se at plutonium er langt fra at være “det farligste stof der kendes”.

Den gamle myte om at bare et atom plutonium kan forårsage kræft
Ja denne myte, sammen med så meget andet, det bør jages tilbage hvor det hører hjemme
Som ånden i flasken.

Måske meget mere væsentligt kan det kan ses, at den
klart forfalskede tale om enorm farlighed – –
Ja det sætter kildernes troværdighed på en meget alvorlig prøve.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
Da titlen på denne side er om kernekraft vil jeg starte med at spørge:
———- Er kernekraft værd risikoen?
Øjeblikkeligt vil jeg vende spørgsmålet til:
———-Er farvalg af kernekraft værd klimaskaderne?

For at sætte emnet i relief føler jeg at det er nødvendigt at starte med nogle eksempler for at vise hvorledes vi vurderer begrebet risiko.

En tilfældig kugle

Teoretisk set er det muligt at blive ramt at en vildfarende kugle fra et bandeopgør eller en terrorrists ønske om død og ødelæggelse.
Alligevel vil vi anse det som tåbelig overforsigtighed hvis man ifører sig
en skudsikker vest inden man går til postkassen med et brev.
Men du tager sikkerhedsselen på. Ikke kun fordi politiet kræver det.

National Geographic.

Fra et særnummer om kernekraft fra National Geographic erindrer jeg følgende:
Tilsyneladende er man mere død hvis man dør som følge af radioaktivitet.

Manden fra Nigeria.

Da der var megen omtale om et terrorist-angreb i Paris, sagde en af patienterne på Rigshospitalet noget i retning af:
“Ja det er hvad vi har, næsten dagligt — hjemme i Nigeria.”

Hvad er sikkerhed?
Hvordan opfattes sikkerhed?

Allerede her kommer jeg til at stille spørgsmål, til hvilke jeg ikke kan give et svar.
Dog vil jeg fremhæve at ønske om 100 % sikkerhed er en illusion.

Det ulogiske menneske

Jeg vil starte med at vise et eksempel på hvordan vi ikke er i stand til at vurdere begrebet sikkerhed – på logisk vis.

Ferie i Jugoslavien
I de gode gamle dage havde mange tyske turister en god ferie i det, der dengang var et fredeligt Jugoslavien.
Naturligvis var der nogle som hjem i en ligkiste.
———-You konow: Bad roads and bad drivers.
Men et år kom en mand hjem med kun et ben fordi det andet var spist
af en haj!
Det følgende år var turiststrømmen halveret.
Naturligvis kom situationen snart tilbage til det normale.

Utroværdige “Oplysninger”

Af grunde, der bedst forstås af andre, er der næsten ingen grænser for de fejlagtige “oplysninger”, der flyder ud af medierne.
Mest fra såkaldt grønne organisationer.

På en anden side har jeg vist at Greenpeaces Troværdighed er en Myte.

Danmarks Radio
På denne side har jeg vist hvorledes Danmarks Radio har givet klart misvisende oplysninger i forbindelse med katastroferne ved Tjernobyl og Fukushima.
På trods af opfordringer lykkedes det ikke at overtale Danmarks Radio til at dementere.

Oceanet ved Fukushima
Sidst på denne side kan man følge de uhyrlige påstande fremsat af unavngivne kilder.

Det egentlige emne:

(Overflødig) sikkerhed ved Kernekraft

Efter disse indledende vurderinger, kommer jeg til det, der måske er sagens kerne.

Dilemaet for vestlig kernekraft

Naturligvis vil man undres når man ser følgene:
– – – Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh
– – – Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea): 27 €/MWh
– – – Dyreste ny kernekraft (Hinkley Point C): 124 €/MWh
– – – Rusland: Tilbud til Østeuropa (2017) 50 €/MWh
en anden side har jeg søgt at give lidt af en vurdering.

Den meget omtalte reaktor EPR

Core Catcher
Et af de kostbare sikkerhedssystemer i den katastrofalt dyre reaktor EPR er en såkaldt Core Catcher.

Selv om nødkølesystemet, helt naturligt, er med megen ekstra sikkerhed går man et skridt videre og siger:

Hvis der samtidigt sker en fejl på alle fire uafhængige nødkølesystemer, skal dette system ‘opfange’ den smeltede kerne, som i fagsproget kaldes corium.
Alene denne core catcher og ekstra forstærkning af reaktorindeslutningen gør EPR 15 % dyrere end en anden generations-reaktor.

EPR Core Catcher
Denne core catcher ville ikke have haft betydning og ville ikke have afhjulpet nogen skade i forbindelse med de over 15.000 reaktor-år, der
har været kernekraft i Vesten.
De fire uafhængige nødkølingssystemer i fire forskellige bygninger er i sig selv en kostbar (overdreven?) sikkerhed, der medfører forøgede udgifter til reaktorindeslutningen.

Hvis tilgængelige oplysninger står til troende vil return period for en kernenedsmeltning på en sådan reaktor være to millioner år.
I betragtning af at kernenedsmeltningen ved Tree Mile Island ikke medførte personskader – Ja så føles det som berettiget når reaktorer fra Rusland, Kina og Korea er uden denne og andre (unødvendige?) detaljer.

Fit for the market?
På netavisen Energy Post finder man en grundig vurdering af det
nagende problem:
Is the EPR nuclear reactor fit for the current market?
Det følgende er hvad jeg anser for hovedpunkterne.

  • Før katastrofen ved Fukushima valgte UAE et kendt og afprøvet design (generation ll+) fra Korea i stedet for det avancerede, uprøvede og dyre EPR
    Det antydes at valget måske havde været anderledes hvis udbudsrunden havde været post-Fukushima.
    ——–“One could say that EPR’s design was “over-delivering” in ——–terms of safety for 2009 Abu Dhabi (UAE)
    ——–But is actually well-suited in a post-Fukushima world.”
    Jeg tilføjer og ændrer til at skrive: “I et post-Fukushima hysteri.”
  • I England er man tilsyneladende bange for at en meget kraftig solstorm kan ødelægge computersystemerne.
    I år 992 var der en solstorm, der ville være katastrofal i dag.
    Men katastrofale solstorme er uhyre sjældne og vil blive varslet i tide således at man kan tage nødvendige forholdsregler.
    ——–“In addition, new requirements from the UK regulator – such ——–as the existence of a non-computerized safety system imply ——–that additional costs must be undertaken”.
  • Andre lande har andre, fordyrende og tilsyneladende urimelige, krav.
    Også disse krav er i realiteten et fordyrende ønske om mere (overflødig ?) sikkerhed.
  • Man fristes til at beskylde nationale sikkerheds-enheder for at fastsætte specielle regler for derigennem vise at:
    “Se hvor forsigtige vi er. – – – –
    Vores arbejde viser at vi ikke er overflødige”.
  • Her kan det endog siges at EU mangler harmoniserede bestemmelser for mange detaljer.
    Forskellige sikkerhedskrav besværliggør således både planlægning og godkendelse.

Filter ved Barsebäck

I forbindelse med reaktoren ved Barsebäck havde man et filter med 17.000 tons granitskærver.
Sådant et filter blev anbefalet og ville have været på sin plads ved Fukushima hvor der var en kendt fare for jordskælv og tsunami.
Men det vil næppe være relevant (være overflødigt) ved de reaktorer, der har været og vil blive aktuelle i Europa.

Deponering af affald

Svensk affald
Igen og igen hører man at affaldsproblemet ikke er løst.

I stedet for at tage denne – oplagt forfalskede – påstand op til en saglig diskussion er man, efter min mening, hoppet på den sædvanlige limpind og har ‘sådan bare’ forøget sikkerheden.
Langt ud over hvad der er nødvendigt.

Selv om omkostningerne er små er det næsten latterligt at se hvorledes man går zik zak dybt ned i bjerget.

I sammenligning med værdien af den energi, der er produceret er denne absurde ekstra sikkerhed kun småpenge.
Men tendensen er tydelig.
Modstandere benytter naturligvis lejligheden til at sige:
“Der kan du se hvor farligt det er.”

Hvor meget skal deponeres?

Hvis oplysninger fra World Nuclear står til troende er der diskriminerende og overflødige sikkerhedskrav så snart der er tale om kernekraft:

For eksempel:
Skrot stål fra gasanlæg kan genbruges, hvis det har mindre end
500.000 Bq/kg radioaktivitet (undtagelses niveauet).

– — [En Bq er et radioaktivt henfald per sekund]
Dette niveau er dog tusind gange højere end det tilladte niveau for materiale (både stål og beton) fra den nukleare industri.
Her kan alt over 500 Bq/kg, ikke blive frigivet fra myndighedskontrol til genbrug.

Selv om teksten er en smule vag, kan det næppe diskuteres at denne faktor 1000 vedrørende hvad der bliver defineret som farligt vidner om overflødige eller bevidst fordyrende sikkerhedskrav i forbindelse med kernekraft.

Tilsvarende ses ved oprydning efter et nedlagt anlæg for produktion af plutonium i USA (Hanford) hvor 0,15 mSv tilsyneladende var “farligt”.
Oplysningerne i ovenstående link udmærker sig ved at være alarmerende, men vage.
Men jeg vil nævne at den baggrundsstråling vi alle sammen er udsat for er omkring 2 mSv/år.
bla Milli Sievert (mSv) er et mål for den biologiske virkning af
bla ioniserende (radioaktiv) stråling og skal ikke forveksles med
bla Beukel (Bq) der er antal radioaktive henfald per sekundet.

For at øge forvirringen nævner jeg at befolkningsgrupper har levet for genrationer udsat for over 50 mS/år, der er ti gange så meget.
Helt uden skader.
Ifølge vil 1000 mSv/år ikke være skadeligt hvis det gives
jævnt fordelt over året.
Til gengæld vil 1000 mSv som enkelt påvirkning måske være dødelig.
Men hvis det er jævnt fordelt, så vil organismen har tid til at reparere skader løbene – helt uden gener.


Næsten i en sidebemærkning skriver Wikipedia at et ton høj-radioaktivt affald modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 25 millioner ton.
Dertil kommer megen anden forurening: Fx kviksølv, arsenik og radioaktive isotoper.
Denne voldsomme forurening udledes ‘sådan bare’ i miljøet,
medens det radioaktive affald fra kernekraft behandles forsvarligt.
Denne forsvarlige behandling af affald er næppe overflødig.
Men til tider føles det at der mangler proportioner.

En logisk vurdering

Jeg vil slutte min usammenhængende vurdering med følgende:

Bekæmpe kolera
En student i Tanzania skulle præsentere et eksamensprojekt.
Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var en stor udfordring.
Til sidst blev hun spurgt om hun så ville anbefale at dette projekt blev realiseret.
Til alles overraskelse svarede hun:
”Hvis formålet er at redde menneskeliv bør pengene bruges til at bekæmpe koleraen!”


Typisk for den Europæiske overforsigtighed er fx grænseværdier for Tritium:
– – – USA 740 Bq/L
– – – WHO 10 000 Bq/L
– – – Australien 76 000 Bq/L


Hvornår er noget overflødigt?
Egentligt burde jeg standse her og bede dig, min ukendte læser, om at overveje situationen og drage din egen konklusion.

Alligevel kan jeg ikke dy mig for at henvise til andre – mere eller mindre relevante detaljer – jeg i tidens løb har samlet sammen:

Relateret til denne post:CO2-fri energi.png
Hvorfor bliver kernekraft så dyrt?
Vurdening af risiko
Naturligvis også:
Greenpeaces torværdighed er en myte
Hvis du ikke er træt, så også:
Personskader fra stråling
Mere specifikt om Tjernobyl
Mere specifikt om Fukushima
Dødsfald ved Tjernobyl
Stråling og cancer
Skader på grund af støj fra vindmøller.
Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe


– – – – For sources and references:
– – – – Click on the yellow and see if you get useful details.
In the media you find numerous reports concerning an imminent danger that terrorists will gather radioactive material and use conventional explosives to spread it over a large area, which then will be uninhabitable for a long time.

Apparently nobody will take the trouble to go into details, except for example to tell:
“They [Isis] are working on a series of attacks with radioactive substance. A ‘radioactive tsunami’ of Europe which would remove millions of people from the earth. The largest religious Holocaust the world has seen. “

Although it has been mentioned many times, it is not possible.

Long time before this hopeful terrorist has collected just one % of the necessary, he will die a miserably, but not that glorious death from acute radiation poisoning.

Still you can find alarming reports that radioactive material has been stolen or “lost”.
It comes to eg 50 kg uranium – Not even enough to contaminate half a square meter.

Allow me to raise a number of questions, to which I unfortunately can not provide complete answers – but better than most.

But first:
The many confusing units is a recurring challenge.
Milli Sievert is the unit of biological effects of ionizing (radioactive) radiation.
There has never been found injuries after brief irradiation under 100 mSv
500 mSv is 100 times the normally permitted. This will cause minor symptoms of acute radiation sickness, but does not call for shorter lifespans.
3,500 mSv will cause half of the irradiated will die and that the survivors will have an average life span three years less than the general population.
If the radiation is spread over longer time, it is less harmful.
1000 mSv per year will not be harmful if it is evenly distributed over the year.
Bq Becquerel is one radioactive decay per second and is a very small unit:
We all carry around with some 4,500 Bq from natural sources.

Unfortunately, there is no clear relationship between mSv and Bq
Alpha and Beta radiation would only be dangerous if the radioactive material eaten or inhaled.
Neutron radiation causes severe radiation damage, but is found only a short time after a nuclear bomb explosion.
Gamma radiation can be very harmful.

How dangerous is ionizing (radioactive) radiation?

  • It is known that populations have lived for generations in areas with fairly high natural radioactivity.
    Far more than the “permissible”.
    However, without the expected injury taking place.
    Most pronounced is the area around Ramsar in Pakistan:
    More than 200 mSv / year, mostly from radon.
  • I reject numerous, obvious fake atrocity stories, probably originating from Greenpeace or followers.
  • For political reasons there has been set unrealistically low values for permissible radiation. Both at Chernobyl and Fukushima.


How much does it take to make a large area uninhabitable?
And how many kg / ton material will be needed?
Here I can not give a precise answer.
But it will need much more than a terrorist can ‘just’ find in hospitals and the like.
My guess is that it will be necessary to empty a good lot of stuff out of a pair of nuclear reactors.
But now comes the real question:

How should this terrorist protect himself from radiation while this radioactive material is assembled and before it has been spread out?

  • Although you see pictures of “green activists”, wearing white suit with breathing apparatus, these very large amounts of radioactive material must be handled by remote control behind a wall of lead.
  • The white suit seen in many images is completely ineffective against radiation, but may give (false) credibility.
  • Do not forget that it is assumed that this radioactive material should be sufficient to kill “countless people” and that it will be necessary to get hold of something that is far beyond a mere bagatelle.

A realistic “dirty bomb”, that is not known to have been tried, is something quite different:
It is a ‘ordinary nuclear bomb’ that is surrounded by a second material, e.g. cobalt, that will be radioactive by taking up some of the neutrons that are left over from the explosion of the nuclear bomb.

But even this will not be enough to make a “Radioactive Tsunami”.
I wonder if we should leave all further talk about a dirty bomb to the professional horror prophets who ignore the realities, but uses the subject to spread fear.
More: See
Radiation and cancer.
Greenpeace’s credibility is a myth.
And if you are not tired, then:
Check the facts.

Greetings from Thorkil Søe

If you, my unknown reader, have relevant additions, modifications or factually reasoned objections, I ask you to write to me at

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Med mellemrum beretter medierne om en overhængende fare for at terrorister vil samle radioaktivt materiale og bruge almindeligt sprængstof til at sprede det over et stort område, der derefter vil være ubeboeligt for lange tider.
Tilsyneladende har ingen gjort sig den ulejlighed at gå i detaljer, udover
fx at berette:

”De [Isis] arbejder på en stribe angreb med radioaktivt stof.
En ‘radioaktiv tsunami’ over Europa, som skal fjerne millioner af mennesker fra jordens overflade.
Den største religiøse Holocaust verden har set.”

Kilde: Jürgen Todenhöfe, der, ifølge Den Korte Avis, har været
“frivillig fange” i ti dage hos Isis for derefter at videregive fortrolige, men formentligt også udvalgte, “oplysninger”.

Selv om sådan en radioaktiv tsunami har været omtalt mange gange, bliver det ikke muligt.

Længe inden denne potentielle terrorist får samlet bare 1 % af det nødvendige vil han dø en kummerlig, men ikke særlig glorværdig død af akut strålesyge.

Således vil denne håbefulde terrorist blive det første og nok også det eneste offer.

Naturligvis er der flere beretninger om at radioaktivt materiale er stjålet eller ”forsvundet” og at det drejer sig om fx 50 kg uran.
Selv on uran ikke er det bedste materiale til en dirty bomb, ja så lyder det jo afskrækkende.
Hvis der skal laves andet end panik, så bliver der behov for meget mere end man ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.

Jeg tillader mig at rejse en del spørgsmål, som jeg desværre ikke kan give fyldestgørende svar på – dog bedre end de fleste.

Men først:
De mange forvirrende enheder er en tilbagevendende udfordring.
mSv Milli Sievert er enheden for biologisk virkning af ioniserende (radioaktiv) stråling.
Der har aldrig været konstateret personskader ved kortvarig bestråling under 100 mSv
Hvis bestrålingen spredes over længere tid, vil skaderne blive mærkbart reducerede.
500 mSv vil bevirke svage symptomer på akut strålesyge, men giver ikke anledning til kortere livslængde.
500 mSv er 100 gange det der normalt tillades.
3.500 mSv vil bevirke at halvdelen af de bestrålede vil dø og at de overlevende vil have en gennemsnitlig livslængde 3 år mindre end normalbefolkningen.
Bq Becquerel er et radioaktivt henfald per sekund og er en meget lille enhed:
Vi bærer alle rundt med ca. 4.500 Bq fra naturlige kiler.

Desværre er der ingen klar sammenhæng mellem mSv og Bq

Alfa og Beta stråling kan give alvorlige forbrændinger – som ved alvorlig solskoldning.
Men ellers vil det kun være farligt hvis det radioaktive materiale spises, eller indåndes.
Neutronstråling giver alvorlige stråleskader, men findes kun i forbindelse med en atombombe-eksplosion.
En dirty bomb skal således baseres på stoffer, der afgiver gammastråling.

Hvor farlig er ioniserende (radioaktiv) stråling?

  • Det vides at befolkningsgrupper har levet gennem generationer i områder med temmelig høj naturlig radioaktivitet.
    Langt over ”det tilladelige”.
    Dog uden at de har taget skade.
    Mest udtalt er området omkring Ramsar i Pakistan.
    Over 200 mSv/år, mest fra radon.
  • Ifølge The Guardian lever “tilbage-flyttere” (‘babushkaer’) i områder nær Tjernobyl der betegnes som strictly controlled.
    Her overskrider forureningen 555 kBq/m^2
    Antal opgives ikke.
    Men andetsteds tales om 270.000, der tilsyneladende inkluderer personer, der er flyttet til områder med kun 37 kBq/m^2
  • Ifølge vil 1000 mSv/år ikke være skadeligt hvis det gives jævnt fordelt og således giver organismen mulighed for at reparere skader løbende.

Jeg afviser utallige, oplagt forfalskede, rædselsberetninger der formodentligt stammer fra Greenpeace eller eftersnakkere.

  • Af politiske grunde har man sat urealistisk lave værdier for tilladelig stråling. Både ved Tjernobyl og ved Fukushima.
  • Men nu til sagen.
    Hvor meget skal der til for at gøre et stort område ubeboeligt?

    Og hvor mange kg eller snarere ton materiale vil være nødvendigt?
    Her bliver jeg svar skyldig. Men der bliver brug for meget mere end det en terrorist ‘sådan bare’ kan finde på hospitaler og lignende.
    Naturligvis vil man have brug for meget mere end 555 kBq/m^2
    Formodentligt det tidobbelte.
    Hvis man vil forvolde skade inden folk har nået at flygte – ja så bliver der brug for endnu meget mere.
    Mit gæt er at det vil være nødvendigt at bryde ind gennem den to meter tykke reaktorindeslutning og hente flere ton høj-radioaktivt materiale.

Men nu kommer det egentlige spørgsmål:

Hvordan skal denne terrorist beskytte sig mod strålingen medens dette radioaktive materiale samles sammen og inden det er blevet spredt ud?

  • Selv om man ser billeder af ”grønne aktivister”, iført hvid dragt med åndedrætsværn, så skal disse meget store mængder af radioaktivt materiale håndteres med fjernbetjening bag en mur af bly.
  • Den hvide dragt, der ses på mange billeder, er helt uden virkning overfor stråling, men vil måske give (falsk) troværdighed.
  • Man må ikke glemme at det forudsættes at dette radioaktive materiale skal være tilstrækkeligt til at dræbe ”utallige mennesker” og at det vil  være nødvendigt med noget, der er langt udenfor småtingsafdelingen.

Endeligt spørger man:
Hvorledes vil denne terrorist sprede sit materiale således at det kan komme ud og dræber mange i stedet for at være koncentreret på et begrænset område?


En realistisk ”dirty bomb”, der så vidt vides aldrig har været prøvet, er noget helt andet:
Det er en ’almindelig atombombe’ der er omgivet af et andet materiale,
fx kobolt, der vil blive radioaktivt ved at optage nogle af de neutroner, der bliver tilovers ved sprængningen af selve atombomben.
Men selv dette, vil ikke være nok til at lave en “Radioaktiv Tsunami”.

Hvis nu denne terrorist på mystisk vis får samlet tilstrækkeligt meget højt beriget uran eller plutonium af ‘våbenkvalitet’ kan det samles og man kan få en ‘criticality’, der vil medføre mindre skadevirkninger end man vil få
ved at detonere en almindelig håndgranat.
For at få en atombombe til at virke, vil det være nødvendigt at have en meget speciel tændsats (Initiator)

  • På et senere tidspunkt var der nogle “fornuftige mennesker”, der fandt ud af at biologiske eller kemiske våben er nemmere at fremstille og nemmere at håndtere end radioaktivt materiale.
  • Muligvis er skrækværdien af radioaktivitet større.
    Men biologisk krig er måske en reel fare.

Mon ikke vi herefter skal overlade al yderligere tale om en dirty bomb til de professionelle rædselsprofeter.
De, der ser stort på realiteterne, men benytter emnet til at sprede frygt, hvor alt der omhandler stråling eller atom forvrænges til at være en stor risiko.

Herved er naturligvis ikke sagt at vi skal negligere indsatsen mod brug af atombomber.


Fra Wikipedia: Om nuclear safety and security.
Greenpeaces torværdighed er en myte.
Og hvis du ikke er træt, så også:
Stråling og cancer.
Tilbage til virkeligheden.

Hilsner fra Thorkil Søe

Hvis du, min ukendte læser, har relevante tilføjelser, ændringer eller faktuelt begrundede indvendinger, beder jeg dig skrive til mig på


  • I et forsøg på at finde et modsvar er det fremført at bare truslen om radioaktivitet kan skabe panik og vil på den måde være en endnu mere forfærdelig ”dirty bomb”.
    På en måde er det rigtigt. Men her er det let at påpege de skyldige.
  • Men alt dette er intet i sammenligning med de tusindvis af børn, der må gå ind i voksenlivet som blinde fordi – – – –
  • Eller de millioner af forældreløse børn, der må leve i en tilværelse, der ikke er værdig for mennesker fordi – – – –

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.

About influence from radiation.


From nuclear bombs to knowledge and dogma

Long before we knew anything about radioactivity and radiation, energetic “health-enthusiasts” visited baths, which later turned out to be with high concentrations of radon.
Radioactive WaterOf course, the impact is not known.

Around 1915 radioactive water became the fashion as a cure against all sorts of diseases.

The pendulum swung the other way when some wealthy enthusiasts overdosed and died a horrible death.

After the nuclear bomb attacks in Japan, we began to get some factual knowledge about the effects of ionizing (radioactive) radiation.
Quickly the following was identified:
– – – Lethal dose is about 3000 mSv
– – – The death proces could be very long and painful.
– – – The healing of burns was strongly inhibited.
– – – Some children, who had been irradiated during pregnancy, showed
– – – serious birth defects.

Before long flourished an understandable fear of everything just containing the word “nuclear” or “radiation”.

Since we did not have sufficient knowledge about the effects of lower doses of ionizing radiation, it was natural to assume that no matter how little, then it is harmful.
So you were hopefully on the safe side.

Harm was thus calculated from the LNT hypothesis.

lnt-radiationOr more precisely: We had gained reasonable good information on the adverse effects of large doses and drew a straight line between this and the zero point, which of course was no impact – no damage.
This assumption makes it possible to “calculate” the number of future deaths in greater populations, who have been exposed to low load of radiation.
At times these “calculations” gave completely absurd results.

A humorous, but strictly factual, assessment is  found here:

This time the pendulum came so far out that any talk of anything else was silenced.


As time went on, we got new information. However, it was largely ignored:

  • Against all expectations, it turned out that children born to parents who had been exposed to even very strong irradiation had no more birth defects than the normal population.
  • Populations who for generations had lived in areas with high natural radiation, had no more cases of cancer.
    It gave rise to the term “The Rasmar Paradox”.
  • In 2006 and later in 2015 we can se how the animals who had taken over the forbidden zone at Chernobyl, live successfully and even had fewer cases of cancer than elsewhere.

Radon and Cancer

It is found that there is a NEGATIVE correlation between radon and cancer in the United States.

This, and much more, shows that moderate exposure to ionizing radiation is not harmful. Probably  it acts like a vaccination against cancer.


When the survivors of the nuclear bomb attacks begin to grow old, more information came to light.

  • Thus, it was discovered that people who had been exposed to 500 mSv or less, had no shorter life span than normal population.
    (500 mSv will cause minor symptoms of acute radiation sickness and is more than 100 times than what one would normally accept.)
  • Individuals who barely survived the acute radiation sickness, on the other hand, had an average life span, which was three years less than the general population.
    Reference and a little more: see here.
  • It became easy to see that the original asumption (LNT) was a wild goose chase.

Regardless of this, the doomsayers continues to explain that we need to keep us far from everything with nuclear:

  • The accident at the Chernobyl was, unjustifiably, touted to show that all nuclear power is dangerous.
    (Strictly it may be argued that this accident showed that even a very serious accident at a completely irresponsible reactor did not cause the often trumpeted enormous damage.)
  • Natural Radiation EU

  • After the tsunami and the accident at Fukushima the politicians went into panic and set unrealistically low limits for permissible radiation.
    So low that we soon have to believe that the Danish island Bornholm should be evacuated and the residents of Helinski and other sites have long overdue died.
  • Especially in Germany it is preferred to have pollution and high cost. Just to get rid of nuclear power.

One wonders, of course: Why can this unfounded fear close of for a logic assessment?
I dare to think that some of the answer can be found below:

  • The business model for the “green organizations” is to appear as those who protect us from danger.
    If a real danger can not be found, then radiation and nuclear power will be seen as an obvious candidate.
    This is easily seen if the attentive reader tries to study sites, especially from Greenpeace.
  • The old scaremongering has been waged for so long, so intensely and so skillfully that almost all journalists and politicians can not imagine anything else.
    Or they do not dare say anything else.
  • At many universities it unfortunately applies that you should ‘just’ write something about something and get it published.
    Or give room for another at the next ’round of sackings’.
    It is obviously unwise to ‘pee against the wind’.
    So better continue to make something out of nothing.
  • Unfortunately the same applies for many journalists.
  • It will be an economic disaster for Greenpeace and others if they should “go back” and recognize that some of what they have been fighting against, anyway, is not dangerous.
  • Of course it will be a political death sentence for a politician if he can be accused of exposing people to danger.
    Better to howl with the wolves you are among.

But no matter what, so in “the West”, we continue to run out of an expensive astray.

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.

Om Virkningen af Stråling


Fra atombomber til viden og dogmer

Længe før man kendte til radioaktivitet og stråling besøgte energiske  ”sundhedssøgere” bade, der senere viste sig at være med høje koncentrationer af radon.
Radioactive Water

Naturligvis ligger virkningerne hen i det uvisse.
Omkring 1915 kom radioaktivt vand på mode som et vidundermiddel mod alle mulige sygdomme.

Pendulet svingede den anden vej da nogle rige entusiaster overdoserede og døde en frygtelig død.

Efter atombombeangrebene i Japan begyndte man at få faktuel viden om virkningen af ioniserende (radioaktiv) stråling.
Hurtigt konstaterede man følgende:
– –– Dødelig dosis var omkring 3500 mSv (milli Sivert)
– –– Dødsprocessen kunne være meget lang og pinefuld.
– –– Heling af brandsår var stærkt hæmmet.
– –– Børn, der havde været bestrålet under svangerskabet,
– – –udviste alvorlige skader.

Inden ret længe florerede en letforståelig frygt for alt der bare indeholdt ordet ”atom” eller ”stråling”.
Da man ikke havde tilstrækkelig viden om virkningerne af lavere doser af ioniserende stråling, var det naturligt at forudsætte at lige meget hvor lidt, så er det skadeligt.
Så var man forhåbentligt på den sikre side.

lnt-radiation Skadevirkninger blev således beregnet ud fra LNT hypotesen.
Eller mere præcist: Man havde et rimeligt kenskab til skadevirkningerne fra store doser og trak en lige linje mellem dette og til nulpunktet, der naturligvis var ingen påvirkning – ingen skader.
Denne forudsætning giver mulighed for at ”beregne” antal af fremtidige dødsfald i en større befolkningsgruppe der individuelt har været udsat for mindre belastning af stråling.
Til tider gav disse ”beregninger” helt absurde resultater.

Tilsyneladende, og helt uden saglig begrundelse, blev kræft “udnævnt” til at være årsag til de mange beregnede dødsfald.

En humoristisk, men strengt taget saglig, vurdering findes her:

Denne gang kom pendulet så langt ud, at enhver tale om andet forstummede.


Efterhånden som tiden gik, fik man nye oplysninger, der stort set bliver ignorerede:

  • Imod al forventning viste det sig at børn født af forældre, der havde været udsat for endog meget kraftig bestråling, ikke havde flere medfødte skader end normalbefolkningen.
  • Befolkningsgrupper, der for generationer havde levet i områder med høj naturlig stråling, havde ikke flere tilfælde af kræft.
    Det gav anledning til udtrykket “The Rasmar Paradox”.
  • I 2006 og senere i 2015 kan man læse at dyr, der har overtaget
    den forbudte zone ved Tjernobyl, klarer sig udmærket og endog hævdes at have færre tilfælde af kræft end andetsteds.

    Radon and Cancer
  • Det konstateres at der er en NEGATIV korrelation mellem radon og kræft i USA.

Dette, og meget andet, viser at moderat påvirkning med ioniserende stråling ikke er skadelig, men tilsyneladende virker som en vaccination mod cancer.

Da de overlevende fra atombombeangrebene begynde at blive gamle kom der flere oplysninger.

  • Således konstaterede man at personer, der havde været udsat for 500 mSv eller mindre, ikke havde kortere livslængde end normalbefolkningen.
    (500 mSv vil bevirke svage symptomer på akut strålesyge og er 100 gange mere end det man normalt vil acceptere.)
  • Personer, der kun lige netop overlevede den akutte strålesyge (3500 mSv) havde derimod en gennemsnitlig livslængde, der var tre år mindre end normalbefolkningen.
    Kildehenvisning og lidt mere: Se
  • Det blev efterhånden let at se at den oprindelige beregningsmetode (LNT) var et vildspor.

Uden hensyn til dette fortsætter dommedagsprofeterne med at forklare at vi skal holde os langt fra alt med atom:

  • Ulykken ved Tjernobyl bliver, helt uberettiget, udråbt til at vise at
    al atomkraft er farlig.
    (Det kan strengt taget argumenteres at denne ulykke viste at selv en meget alvorlig ulykke på en uansvarlig reaktor ikke medførte de ofte udbasunerede enorme skader.) – – – – – – – – Natural Radiation EU
  • Efter tsunamien og ulykken ved Fukushima går man i panik og fastsætter urealistisk lave grænser for tilladelig stråling.
    Så lave at vi snart må tro at Bornholm skal evakueres og at indbyggere i Helinski og andre lokaliteter for længst skulle være døde.
  • Ifølge rapport fra UNSCEAR, er der “Sizeable population groups”, der modtager 10 – 20 mSv/år.
    Sådan bare ti gange det der defineres som farligt i Japan.
  • Specielt i Tyskland foretrækker man forurening og store udgifter. Bare for at slippe af med atomkraft.

Man spørger naturligvis: Hvorfor skal ubegrundet frygt lukke af for saglig vurdering?
Mon ikke noget af svaret kan findes i nedenstående.

  • Forretningsmodellen for de ”grønne organisationer” er at fremstå som dem, der beskytter os mod en fare.
    Her kan stråling og atomkraft betragtes som et oplagt emne.
    Dette ses let hvis den opmærksomme læser giver sig tid til at studere hjemmesider, specielt fra Greenpeace.
  • Den gamle skrækpropaganda har været ført så længe, så intenst og så dygtigt at næsten alle journalister og politikere ikke kan forestille sig andet.
    Eller ikke tør sige noget andet.
  • På mange universiteter gælder det desværre at man ‘sådan bare’ skal skrive et eller andet om et eller andet og få det publiceret.
    Eller give plads til en anden ved næste ‘sparerundte’.
    Det er er naturligvis uklogt at ’tisse mod vinden’.
    Så hellere fortsætte med at lave en fjer til syv høns.
    Spørg bare professor Henrik Møller, der blev fyret fra Ålborg Universitet.
  • Noget tilsvarende gælder desværre også for mange journalister.

Og, hvad der måske lyder som konspirationsteorier.

  • Det hævdes og begrundes at kul- og olielobbyen, støttet af Rockefeller Foundation, var de førende i bestræbelserne for at sprede frygt for radiation og derigennem standse uønsket konkurrence.
    Man fandt en god forbundsfælle i Herman Muller, der allerede før krigen havde vist kromosom-ændringer i bananfluer, der havde været udsat for røntgenstråling.
  • Meget tyder på at russisk støttede “fredsbevægelser” var førende i kampen mod alt med atom og derigennem også kernekraft.
  • Det vil være en økonomisk katastrofe for Greenpeace og andre, hvis de skulle ”gå tilbage” og erkende at noget af det, man har kæmpet så ihærdigt imod, alligevel ikke er farligt.
  • Naturligvis vil det være en politisk dødsdom hvis en politiker kan beskyldes for at udsætte befolkningen for en fare.
    Så hellere hyle med de ulve man er iblandt.

Men lige meget hvad, så fortsætter vi i ”Vesten” med at køre ud af et dyrt vildspor.

Hilsner og god tænkepause.
Thorkil Søe