Archives for posts with tag: dangerous

Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.

For years we have been told that plutonium is one of the most dangerous substances found.
This has been repeated so many times that it has developed to be an undeniable truth.

Ralph Nader, is a noted activist and lawyer.
He was a candidate for the presidentiancy in USA’s in 1996 og 2000.
He once claimed that plutonium was “The most toxic substance known to mankind.”
The Danish anti-nuclear organisation OOA claimed that only one atom of plutonium may cause cancer.



In the following I will show that these claims have very little hold in reality


There are 21 different isotopes of plutonium, which chemically behave alike.
In nuclear respect they behave very differently.
All these isotopes are radioactive, and are produced in one way or another.
The two most important are:

  • Pu239, which has a half life of 24,100 years.
    This highly publicized isotope can be used for nuclear bombs and as fuel in nuclear reactors.
  • Pu240 has a high probability for spontaneous fission and is an unwanted contamination if one wants to make nuclear bombs.
    Les than 7% Pu240 is still “wepons grade”

Both these isotopes are formed during the normal operation of nuclear reactors.
The dangerous reactor at Chernobyl was intended to make both power and wepons grade Pu239
Outside the old Soviet, wepons grade of Pu239 is produced on small special reactors.


Plutonium can damage in different ways:
blank– Biological, as an ordinary toxin.
blank– Radiology, as a result of ionizing radiation.
blank– In connection with an accident – A so-called Criticality.
blank– And of course, in connection with nuclear bombs,
blank– Purely speculative as “Dirty Bomb.”

Biological, as an ordinary poison.

From Atomic Insights I refer the following:
During the Manhattan Project in 1944 and 1945, 26 men accidentally ingested plutonium in amounts that far exceeded what is often considered to be a lethal dose.
There has been much interest in the health effects of this new substance.
Therefore, these men were carefully monitored for medical studies.
And then: Forty years later:
In 1987, more than four decades later, only four of these workers had died, and there was only one death caused by cancer.
The expected number of deaths in a sample of men with age as those in the group is 10.
The expected number of deaths from cancer in a similar group is between two and three.

It should be considered important to note that at least 22 men have been able to live more than 40 years after taking “the most toxic substance known to man.”

If plutonium is absorbed, it will be up-concentrated in the kidneys and may, as well as all heavy metals, cause damage.

Radiological influence

First, I will highlight that in the case of a half-life of 24,100 years, the radiological effects will be spread over a long time correspondingly.
Unlike ordinary misinformation this will mean that the instantaneous impact is little.
It thus means that about 90% of the plutonium absorbed, it will
‘just naturally’ be deposited on the cemetery long before it will cause any harm.

Naturally occurring radium is about 200 times more radioactive than plutonium.
More about the (lack of) connection between radiation and cancer:
See another post:
For the record I will mention that the human organism contains so much natural radioactivity that we, every second, are exposed to more than 4,000 radioactive decays.

Either Or

It is often heard that a material will be highly radioactive for a long time.
However, this is impossible.
The radioactive material can either use its resources in a short time and be highly radioactive.
Or the radioactive material can spread it for a long time.
But not both.


If enough plutonium assembled, we will get a nuclear reaction that, despite horror stories, will cause less damage than by detonation of an ordinary hand-grenade.
See about Cecil Kelley.

Plutonium for nuclear bombs

Unlike ordinary misinformation is not that straightforward to use plutonium for nuclear bombs.
Besides needing enough plutonium of weapons-grade, it is necessary to have a very special initiator together with a very complicated geometry.

Plutonium is a by-product from nuclear reactors.
But this plutonium is contaminated wit another isotope Pu240
It is impossible to separate the Pu240 from the weapons grade Pu 239
For details I refer to a rather messy page:
Or a more scientific set of pages:

How much is absorbed?

According to Wikipedia more than 99% of what is ingested through the digestive system, it will just naturally be deposited on the toilet.
If it is taken up as dust through the lungs, much more will be absorbed.

There has been several (irresponsible ?) attempts to see how the human body reacts to plutonium:

As far as can be seen, there was no (serious) injuries.

Dirty Bomb

In the struggle to demonize nuclear power, it is suggested that plutonium can be used as a dirty bomb that would contaminate a large area with deadly radioactivity and render it uninhabitable for long periods.
The two isotopes, which are part of the “nuclear waste”, have half-lives of several thousand years.
Thus, the radioactive radiation will be spread over similar time and the hopeful terrorist will have to get quite a lot of plutonium before it will have any effect beyond the psychological.
The long term effect:
Even if you are exposed to 1000 mSv/year, and it is evenly distributed over the year, the body will be able to do the repair and the effect will not be harmful.
Thus, even here, the hopeful terrorist will fail – Postmortem.

The clean-up at Tule (Grenland) after the “loss of a nuclear bomb” can hardly been justified by anything other than a wish to show that “something is going to be done”.
Here it must be remembered that there was, and still is, an accumulated fear of everything that just contains the word plutonium.


It is easy to see that plutonium is far from being “the most dangerous substance known to mankind.”

The old myth about just one atom of plutonium can cause cancer
Yes, this – together with so much else – it should be hunted back to
where it belongs
As the goast in the bottle.

Perhaps more significantly, it can be seen that all this counterfeit “information” about an enormous hazard
Yes it puts the sources’ credibility on a very severe test.

Greetings and good reflection
Thorkil Søe

englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.


Myten om plutonium

I årevis har vi fået at vide at plutonium er et af de farligste stoffer,
der findes.
Dette har været gentaget så mange gange at det har udviklet sig til
at være en ubestridelig sandhed.

Ralph Nader er en kendt aktivist og advokat.
Han var uafhængig / grøn kandidat til præsidentvalget i USA 1996 og 2000.
Han hævdede engang, at plutonium var “Det mest giftige stof der er
kendt af menneskeheden.”

Den danske anti-atomkraft organisation OOA hævdede, at kun et atom
af plutonium kan fremkalde kræft.

Naturligvis har Greenpeace været ude med alarmerende “oplysninger”


I det følgende vil jeg vise at disse påstande har meget lille forbindelse til realiteterne.



Der er 21 forskellige isotoper af plutonium, der kemisk set opfører sig ens. I nuklear henseende opfører de sig meget forskelligt.
Alle disse isotoper er radioaktive og er produceret på en eller anden måde.
De to vigtigste er:

  • Pu239, der har en halveringstid på 24.100 år.
    Denne meget omtalte isotop kan bruges, både til atombomber og som brændstof i reaktorer.
  • Pu240, der har en halveringstid på ‎6.561 år.
    Denne isotop har en høj tilbøjelighed til spontan fission, er en
    uønsket forurening hvis man ønsker at lave atombomber.
    Mindre end 7% Pu240 er stadigvæk ”wepons grade”.
    – – Ovenstående link henviser til en meget grundig
    – – vurdering af kerne-processer.

Begge disse isotoper dannes under almindelig drift af reaktorer.
Den farlige reaktor ved Tjernobyl var beregnet til at lave både kraft og wepons grade Pu239
Udenfor det gamle Sovjet bliver wepons grade af Pu239 produceret på små specielle reaktorer.


Plutonium kan skade på flere måder:
– – – Biologisk, som almindeligt giftstof.
– – – Radiologisk, som følge af ioniserende stråling.
– – – I forbindelse med uheld – Såkaldt criticallity.
– – – Og naturligvis, i forbindelse med atombomber.
– – – Rent spekulativt som “Dirty Bomb.”

Biologisk, som et almindeligt giftstof.

Fra Atomic Insights refererer jeg følgende: (uddrag og oversættelse)
Under Manhattan Projectet i 1944 og 1945, kom 26 mænd ved et uheld
til at indtage plutonium i mængder, der langt oversteg, hvad der ofte
anses for at være en dødelig dosis.
Der har været megen interesse i de sundhedsmæssige virkninger af
dette helt nye stof.
Derfor blev disse mænd nøje overvåget til medicinske undersøgelser.
Og så: Fyrre år senere:
I 1987, mere end fire årtier senere, var kun fire af disse arbejdere døde, og der var kun et dødsfald forårsaget af kræft.
Det forventede antal dødsfald i en stikprøve af mænd med alder som
dem i gruppen er 10.
Det forventede antal dødsfald som følge af kræft i en lignende gruppe er mellem to og tre.

Det skal betragtes som vigtigt at konstatere, at mindst 22 mænd har været i stand til at leve mere end 40 år efter indtagelse af “Det mest giftige stof, man kender.”

Hvis plutonium optages vil det op-koncentreres i nyrerne og kan, som ved alle tungmetaller, forvolde skader.

Radiologisk påvirkning

Først will jeg fremhæve at når der er tale om en halveringstid på 24.100 år så vil den radiologiske effekt blive spredt over tilsvarende lang tid.
I modsætning til almindelig misinformation vil det betyde at den øjeblikkelige påvirkning er lille.
Det betyder således at over 90% of det plutonium der eventuelt optages, det vil ‘ganske naturligt’ blive deponeret på kirkegården længe før det kan nå at forvolde skade.
Til gengæld vil kun lidt af det der optages blive deponeret på toilettet.
Den biologiske halveringstid er 200 år. Så gammel bliver man næppe.

Naturligt forekommende radium er omkring 200 gange mere radioaktivt end plutonium.
Mere om (manglende) sammenhæng mellem stråling og cancer:
Se en anden post:
For resten indeholder den menneskelige organisme så megen naturlig radioaktivitet at vi hvert sekund udsættes for over 4.000 radioaktive henfald.

Enten Eller

Ofte hører man at et materiale vil være stærkt radioaktivt i lang tid.
Dette er imidlertid umuligt.
Det radioaktive materiale kan enten bruge sine ressourcer på kort tid og være stærkt radioaktivt.
Eller det radioaktive materiale kan sprede det på lang tid.
Men ikke begge dele.


Hvis tilstrækkeligt meget plutonium samles vil man få en atomar reaktion der, på trods af rædselsberetninger, vil forvolde mindre skade end ved detonering af en almindelig håndgranat.
Det første eksempel på criticality accident var i 1945 hvor Harry Daghlian tabte en tungsten carbide blok, der reflekterede neutroner.
Han døde 25 dage senere.

Plutonium i atombomber

I modsætning til almindelig misinformation er det ikke sådan ligetil at
bruge plutonium til atombomber.
Udover tilstrækkeligt meget plutonium af våben-kvalitet er det nødvendigt med en meget speciel udforing og tændsats.
For detaljer henviser jeg til en temmelig rodet side.

Igen og igen berettes, med slæt skjult rædsel, at der i Sydkorea ligger tonsvis af plutonium som affald fra atomreaktorer og at det kan bruges til atombomber.
Underforstået at det kunne falde i hænderne på Nordkorea.
Det er imidlertid praktisk set umuligt at “frasortere” den uønskede isotop
Pu 240
Således er denne rædselsberetning, som så meget andet, uden hold i virkeligheden.
bla Det er svært at adskille Uran 235 fra Uran 238 selv om der er
bla vægtforskel svarende til tre neutroner.
bla Da der kun er en neutron til forskel mellem Pu 239 og Pu 240 er det
bla let at se at brug af centrifuger vil blive næsten uden virkning.

Hvor meget optages?

Ifølge Wikipedia vil over 99% af det, der eventuelt indtages gennem fordøjelse-systemet, sådan helt naturligt blive deponeret på toilettet.
Hvis det optages som støv gennem lungerne vil meget mere blive optaget.

Man har udført flere (uansvarlige ?) forsøg for at se hvordan den menneskelige organisme reagerer på plutonium:
Se og
Så vidt det kan ses var der ingen (alvorlige) skader.

Dirty Bomb

I kampen for at dæmonisere atomkraft fabuleres der om at plutonium kan bruges som en dirty bomb, der skulle forurene et stort område med dødelig radioaktivt og gøre det ubeboeligt i lange tider.
De to isotoper, der er en del af “affaldet” fra kernekraft, har halveringstider på flere tusind år.
Således vil den radioaktive stråling blive spredt over tilsvarende tid og den håbefulde terrorist skal skaffe en hulens masse plutonium før det vil have nogen virkning, udover det psykologiske.
Men lige meget hvad, så vil denne terrorist snart dø af akut strålesyge og således blive det første og formentligt det eneste offer.

Oprydningen ved Tule efter “tab af atombombe” har næppe været berettiget af andet end et ønske om at “noget skal der gøres”.
Her må det huskes at der var, og stadigvæk er, en oparbejdet frygt for alt der bare bærer ordet plutonium.


Det er nemt at se at plutonium er langt fra at være “det farligste stof der kendes”.

Den gamle myte om at bare et atom plutonium kan forårsage kræft
Ja denne myte, sammen med så meget andet, det bør jages tilbage hvor det hører hjemme
Som ånden i flasken.

Måske meget mere væsentligt kan det kan ses, at den
klart forfalskede tale om enorm farlighed – –
Ja det sætter kildernes troværdighed på en meget alvorlig prøve.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe