Modstandere mod kernekraft hævder ofte at kernekraft kun overlever fordi der ydes Massiv Støtte.

I det følgende viser jeg at dette dogme tilsyneladende er “opfundet” af dem der ser stort på realiteterne i et håb om at dæmonisere kernekraft.

____________________________________________________________________
Jeg prøver at uddybe dette og håber at jeg giver et rimelit bevis for ovenstående påstand.

Som ved næsten al diskussion i forbindelse med kernekraft er der få oplysninger, der til tider er selvmodsigende.
Selv mener jeg at det følgende er relevant og formodentligt også pålideligt.
På en anden side: Lige Vilkår, har jeg forsøgt at komme ind på noget tilsvarende.

Kernekraftens Udviklingsfase

I den første udviklingsfase blev megen forskning og udvikling betalt af staten – i USA
Forsøg og udvikling af fusionsenergi har vist sig at være meget kostbare.
Dette, som så megen anden grundforskning, bliver betalt af skatteydere i forskellige lande.

Det første skridt i udviklingen af civil brug af kernekraft, var forbundet med forståelse af de næsten ukendte fysiske processer, der finder sted i atomkernen.
Det var en del af udviklingen mod atombomber.
På den måde står kernekraften på skuldrene af udviklingen mod atombomber.
MEN
På trods af evindelige påstande: Aldrig omvendt.

Der ingen tvivl om at kernekraft fik (massiv ?) støtte i udviklingsfasen.
Men i modstrid til utallige påstande er der i dag ikke tale om massiv støtte.
I Tyskland og i Sverige opkræves en speciel “atomskat”, der kan forstås som negativ støtte.

På en måde gik alt planmæssigt indtil ulykken ved Three Mile Island i 1979

Som det fremgår af nedenstående diagram blev prissituationen temmelig mudret.
nuclear-costs-against-date-of-construction-start

zztree
Ved klik på den lille kvadrat kan det ses at specielt i USA gik man i panik.
Medens andre lande – specielt Frankrig – kunne holde hovedet Med.enl koldt.

Pris på Europæisk EL

Selv om det er lidt udenfor emnet, kan jeg ikke dy mig for at behandle de priser, der betales af de Europæiske forbrugerne.
Nedenstående diagram findes mange steder.
Det fremgår klart at de to lande, Tyskland og Danmark, der går forrest i kampen mod kernekraft, også har de suverænt højeste forbrugerpriser.

Pris for EL versus installed VE.png

Man kan naturligvis kun gisne om årsagen:
Men lige meget hvad så vil den høje pris bevirke et mindre forbrug af elektricitet og derigennem formindske udgifter til de politisk vedtagene støtteordninger.
På trods af ihærdige påstande har disse kostbare støtteordninger vist sig at være nødvendige for at opretholde forsyningen uden kernekraft.

Kulkraft

Støtten til brug af kul kan ses på to områder.
– – – Direkte økonomisk støtte.
– – – Manglende økonomisk ansvar for forurening.

Direkte økonomisk støtte.
Fra en anden side om kulkraft citerer jeg:
– – I juni 2017 producerede den polske højesteret
– – En rapport, der viser, at kulsektoren havde modtaget tilskud på
– – 15,4 mia. Euro mellem 2007 og 2015.
– – Dette er ca. 17.000 € pr. år pr. Kulminearbejder.
– – Dette kan synes en rimelig pris at betale for at vinde et valg.
– – Tusk troede det, det mente PiS-partiet.
– – Hvad den ikke-kulmineriske del af det polske samfund mener er
– – ukendt

Manglende økonomisk ansvar for forurening.
På trods af overvældende beviser om skadevirkninger har det ikke været muligt at pålægge kulindustrien et økonomisk ansvar.
Naturligvis gemmer man sig bag følgende:
– – For at en bestemt forurener skal drages til ansvar skal det bevises at
– – netop denne forurener har bevirket netop denne skade på
– – netop denne person.

På en anden side om kulkraft finder man mere om subsidier.
Samme sted kan man læse om “den rygende pistol” hvor kulindustrien
helt tilbage i 1948 arbejdede for at dæmonisere kernekraft, der ses
som den farlige konkurrent.

Vedvarende Energi

Den såkaldt vedvarende energi får megen direkte og indirekte støtte.

Støtten kan ses på flere områder.
– – – Direkte økonomisk støtte.
– – – Manglende ansvar for nødvendig back-up.
– – – Manglende økonomisk ansvar for skader og ulemper.
– – – Manglende forståelse for fremtidigt økonomisk uføre.

Direkte økonomisk støtte.
Selv om det bliver mindre betales stadigvæk store summer gennem PSO eller hvad det nu hedder.
Hvis man læser på de mange sider, der glorificerer sol og vind, ser man gentagne gange noget i retning af følgende:
“Med – – vil støtten blive reduceret til – – “

Manglende ansvar for nødvendig back-up.
Selv om det oftest ‘sådan bare’ fejes ind under gulvtæppet, betaler “systemet” ca. det dobbelte når der importeres kraft fra Norge og Sverige.
Sammenlignet med det vi får når vi eksporterer overskud.

Manglende økonomisk ansvar.
– – – Den varierende og delvis uforudsigelige energi er væsentligt mindre
– – – værd en den stabile energi fra kul- eller atomkraft.
– – – I megen diskussion sammenlignes pris for energi målt i €/kW
– – – (kapacitet) uden at tage hensyn til at energi fra vind kun er
– – – tilgængelig under 50 % af tiden og solenergi kun ca. 20 % af tiden.
– – – Personskader på grund af støj fra vindmøller forbigås normalt.
– – – Prisen for havvindmølleparker beregnes normalt uden at tage
– – – hensyn til “alt det løse” (transformatorer og kabler til landføring)
– – – I Danmark betales disse udgifter normalt af nettet.

Manglende forståelse for fremtidigt økonomisk uføre.
Vindkraftens subsidier begrundes tit med henvisning til tanken om
Den Store Grønne Omstilling.
Hvis man overvejer konsekvenserne af den tilstræbte store markedsandel, ramler man snart hovedet mod de barske realiteter.

Kernekraft

Det ekstreme eksempel fra Finland

Støtte til “Vedvarende” sammenlignet med eksisterende kernekraft.
Med god grund er “den nukleare industri” misundelig på “de vedvarende”, der får støtte, der bedst kan betegnes som Massiv Støtte.

Reaktor FindlandIfølge NucNet finder det Finske Energiselskab TVO det svært at konkurrere med den substituerede energi, der får omkring 115 €/MWh Medens de selv må nøjes med Nord Pools spot-markedspris, der ligger omkring 30 €/MWh

Til gengæld har De Grønne, som de første i Europa, forstået at A-kraft er både grøn og stabil.

Den katastrofalt dyre reaktor EPR
Da Finland, som det første land i Europa, besluttede at reducere fortsat brug af fossile brændsler blev man en prøveklud for den nyudviklede og katastrofalt dyre franske reaktortype EPR
Al tale om “sådan bare” at udvide med sol og vind, ja det forstummede da den energitunge industri kom ind i billedet.

  • I dette tilfælde er der tale om en aftalt “totalpris”.
    På den måde vil de store budgetoverskridelse belaste leverandøren:
    De franske og ikke de finske skatteydere.
  • Trods dette bliver det en dyr historie, også for Finand.
  • Da man blev træt af at vente søgte, og får, Finland hjælp fra Rusland.
  • Selv om pålidelige oplysninger er sparsomme, tyder det på at Rusland ønsker at få indflydelse og giver et totaltilbud (50 €/MWh)
    Dette tilbud inkluderer brændsel i hele værkets levetid, der måske bliver 100 år.

Det kan håbes at den nuværende debat til den tid vil blive mere saglig.

Den meget omtalte reaktor EPR (Hinkley Point C) i England

På trods af de ekstremt dårlige erfaringer valgte man at udbygge med to nye reaktorer EPR, også fra det fransk dominerede Areva.
Der kan kun gisnes om motiverne.

  • Måske var man bange for den evindelige kritik og valgte denne overforsigtige og katastrofalt dyre løsning.
    På en anden side har jeg prøvet at vurdere begrebet “Overforsigtighed”
  • Rent logisk ville det have været rimeligt at få hjælp fra andre.
    Fx fra Korea, der kan levere noget, der er både kendt og afprøvet.
    Noget, der – for den samme pris – kan levere nok tre gange så megen kraft.
  • Spekulativt kan det tænkes at man ønskede at støtte et Europæisk projekt.

Alligevel vil jeg hævde at den meget høje pris (124 €/MWh) er mindre end hvad man betaler for anden forureningsfri energi.
For at undgå misforståelser fremhæver jeg at varierende og ustabil energi er væsentlig mindre værd en den stabile.
Og at den såkaldt vedvarende energi derfor skal vurderes med hensyn til nødvendig backup.
Og naturligvis bør man også indregne miljøskader fra backup, der næppe bliver fri for forurening.
Med stigende markedsandel vil dette blive dyrt.
Danmark er et lille land med gode naboer og passer ikke ind i billedet.

Atomskat i Tyskland og i Sverige

Som så meget andet er billedet temmelig mudret og indfiltret med politiske overvejelser.
I Tyskland indførte man en atomskat som en (politisk) betingelse for en (sagligt begrundet) “livstidsforlængelse”.
Da det senere fra politisk hold blev besluttet at denne livstidsforlængelse skulle annulleres, fortsatte man “sådan bare” med at opkræve den gamle skat.
I Sverige fik industrien tilsyneladende nok og oplyste at med den seneste forhøjelse af atomskatten ville det være nødvendigt at “førtidspensionere” noget af kernekraften.
På trods af politisk behov for “grønne stemmer” besluttede man at annullere denne planlagte forøgelse af en, i forvejen diskriminerende, skat.

Rusland, Korea og specielt Kina

Som sædvanligt er oplysninger sparsomme og til tider selvmodsigende.
Alligevel giver jeg følgende oplysninger:
Rusland har opbygget en stor eksport og har 20 reaktorer i ordrebogen.
Korea har haft succes både internt og med export.
Da det meste af verden gik i panik efter ulykken ved Three Mile Island holdt Korea – sammen med Frankrig og Indien – hovedet koldt.
MEN
Det politiske klima blev pludseligt (2017) vendt imod videre udvikling.
Kina er ved at blive verdens førende.
På kort tid har Kina ferdiggjort 40 reaktorer og har omkring 20 andre under opførelse og flere planlagte.
Tilsyneladende ønsker Kina at udvide i England.

Naturligvis er det svært at afgøre om der er tale om Massiv Støtte.
Det er dog svært at forestille sig at disse, trods alt fattige, lande skulle have midler og bevæggrunde for økonomisk støtte til export.
Rusland kan have – Måske.
Selv om mange oplysninger stritter i forskellige retninger, er der ingen tvivl om at disse lande kan konkurrere både på tidsfrister, pris og på kvalitet.
Uden Massiv Støtte.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Lidt fra USA

Fra en kilde, som jeg ikke kan finde henvisninger til, har jeg følgende.
Det kan bemærkes at andelene ikke add up til 100 %

————-Andel af Andel af ———— Tilskud
————-Tilskud —- forsyningen ——- divideret med
—————- %———– %——————– Produktion
Kul ———— 6 ————39———————0,15
Gas ———— 4 ———–28———————-0,14
Kernkraft —– 10 ———-19,4——————-0,52
Vind ———– 37 ———-4,1———————-9,0
Sol ————- 27 ———–2———————-13,5
Andet ———- 4 ———-0,5
Uden på nogen måde at have bevis, vil jeg hævde at andelen for sol:
“2 % af forsyningen” ikke dækker realiteterne.
I USA vil megen solenergi blive brugt “direkte” uden at gå gennem måleren.

Her er det forbes.com der skriver:
I 2016 modtog “de vedvarende” 94 gange mere i U.S. federal subsidier end kernekraft og 46 gange mere end fossile brændsler.
Målt relativ til energi produceret.