Igen og igen får vi at vide, at der ikke er fundet en løsning på det brugte brændstof fra nukleare anlæg.
Følgende bør overvejes i et forsøg på at bringe denne (bevidste?) misforståelse til ophør.
_______________________________________________________________________
Efter brug opbevares de radioaktive brændstofelementer under vand.
bla – Først tre år på selve kraftværket.
bla – Derefter omkring 30 år på et midlertidigt mellemlager.

Således, efter næsten al radioaktivitet er “fordampet”,

er der forskellige muligheder.
1) “Vent og se” (Venter på nye regler eller muligheder)
2) Endelig bortskaffelse dybt under jorden. (Næsten forladt)
3) Sikker opbevaring til fremtidig brug. (Realistisk)
4) Oparbejdning. (Som man har gjort i Frankrig)

Vedr. Oparbejdning

Under brug opbygges forskellige skadelige elementer (gasser) i brændselsstavene.
Det skal fjernes, inden der kan opstå revner.

Men

Over 90% af den originale energi er stadigvæk tilbage, sammen med forskellige nyttige elementer.

Alligevel,
Så længe markedet har rigeligt med billig uran, er dette ikke økonomisk forsvarligt.

Dette er grunden til “Sikker Opbevaring”

Kære ukendte læser

På en måde mener jeg, at ovenstående noter burde være svaret på spørgsmålet om nukleart affald.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger: Se på http://wp.me/p1RKWc-11J

Jeg har dog en anmodning:
Dette indlæg blev ment som et svar på de gentagne påstande om, at

“Problemet i forbindelse med brugt nukleart brændstof er ikke løst.”

Da jeg antager, at dette ikke er baseret på dine egne observationer,
Vover jeg at bede dig – –
Gå til kilderne til denne åbenlyst forkerte “information” og bed dem om at stoppe denne, (bevidste?) misinformation der systematisk bliver givet til offentligheden.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe