21. februar 2020 Weekendavisen:
________________________________________________________________

Afviklingen af atomkraft i Tyskland har ført til alvorligt forringet folkesundhed, forklarer ny rapport. Skaderne bliver formentlig større, når atomkraft afløses af biomasse.
I land efter land i Europa, i Schweiz, Italien, Belgien, Spanien, hedder det sig nu, at man vil afvikle atomkraft eller allerede har gjort det – og det til trods for, at FNs klimapanel og FNs medlemslande har udtalt, at atomkraft bør være en central del af kampen mod klimaforandringer.
Men i Europa med visse undtagelser, især Finland, går vi altså den modsatte vej. Vi går tilbage i historien. Atomkraft bliver skiftet ud med brænde.
Doktor Strangelove er død.
Som på så mange andre områder har især svenskerne været pionerer i atomkraftmodstanden. Allerede i 1980 sagde svenskerne nej til atomkraft i en folkeafstemning, der dog som så ofte før og siden blev ignoreret af politikerne.
Men Angela Merkel har en mere populistisk indstilling, end svenske politikere havde dengang. Da tsunamien ramte Japan og Fukushima-anlægget, var der ikke tale om umiddelbare dødsfald under ulykken som sådan, men omkring 1600 mennesker, hovedsagelig ældre, døde ikke desto mindre i forbindelse med evakueringen, sandsynligvis af stress. WHO mener, at mellem 0 og 400 kan dø som følge af stråling, men at 0 er klart mere sandsynligt end 400.
Tyskerne fik imidlertid nok af usikkerheden, selv om ingen tyske atomkraftværker var i fare for hverken tsunamier eller jordskælv. Merkel iværksatte straks en lukning af atomkraftværker og lovede, at alle værker skulle være udfaset inden 2022. I 2011 udgjorde atomkraft 25 procent af Tysklands samlede energiproduktion. I 2017 havde Merkel afviklet hele 11 gigawatt af atomkraften, og det har givet forskerne empiri og tal.
Hvad er så konsekvenserne? Foranlediget af det prestigetunge amerikanske National Bureau of Economic Research har tre forskere set på resultaterne i en helt ny rapport med titlen
The Private and External Costs of Germany’s Nuclear Phase-Out.

Denne meget lange artikel kræver megen forud-viden og lang tid til læsning og grundige overvejelser.
Måske kan følgende give et indtryk.
In addition, we find that the switch from nuclear power to fossil fuel-fired production resulted in substantial increases in global and local air pollution emissions. Overall, we estimate that the social cost of the phase-out to German producers and consumers is $12 billion per year (2017 USD).
Eller USD 0,66 per dag for hver tysker – Børn som gamle.
Dette ud over de € 1,50 i direkte omkostninger.
Derudover har forskerne beregnet, at 1100 flere mennesker dør årligt, end hvis Tyskland havde beholdt atomkraften.

For lige at nævne konklusionen først: Hvis Tyskland i stedet for at påbegynde nedlukningen af atomkraftværker i 2011 havde udskudt det til 2032, kunne de have sparet 1,7 billioner danske kroner svarende til cirka 80 milliarder kroner om året. Og nej, de største udgifter skyldes ikke klimaskader, som kun tegner sig for omkring 11 milliarder om året. Den største udgift skyldes en forøget lokal forurening. Forskerne har beregnet, at 1100 flere mennesker dør årligt, end hvis Tyskland havde beholdt atomkraften. Den samlede omkostning ved en forøget lokal forurening anslås til at være omtrent 52 milliarder kroner. Jo, også atomkraft medfører omkostninger og risici, siger forskerne, men alle analyser viser, at de er påfaldende lave, når investeringen først har fundet sted.
Selve nedlæggelsen af atomkraften, skriver forskerne, medfører en direkte omkostning i form af stigende energipriser, men de medregner ikke investeringsudgifterne ved ny elproduktion, sandsynligvis fordi disse udgifter var kommer under alle omstændigheder som en del af den grønne omstilling. De ser kun på den prisstigning, som udfasningen medfører, men alene i 2017 var udgifterne til den grønne omstilling på 1,7 billioner danske kroner. Tyskerne er gået fra at have en elpris inklusive netleje og afgifter, som lå langt under gennemsnittet i EU, til nu at have den højeste elpris i EU.

KULFORBRUGET FALDER IKKE
Men når tyskerne satser så hårdt på den grønne omstilling, og forskerne ikke medregner denne udgift, hvordan når de så frem til et så højt beløb? Fordi atomkraften ikke er blevet erstattet med vedvarende energi, men først og fremmest med kul. Eller for at sige det mere korrekt: På grund af den manglende atomkraft er kulforbruget ikke faldet: »Produktionen fra kulkraftværker var temmelig konstant i den periode, vi har undersøgt.« Noget af det bedste ved atomkraftværker er, at de kan tilsluttes eller frakobles nettet; i så fald står de bare og kører. Vind-og solkraft er derimod, som danskere ved bedre end de fleste, ustabile. Derfor har alle systemer, der bruger en stor andel vind-og solkraft, rygdækning på overskyede og vindstille dage. Når så atomkraften forsvinder, må man hente denne rygdækning fra andre kilder, og disse kilder er i Tyskland hovedsagelig kulkraft.
Men EU og i særlig grad Nordeuropa vil gerne holde op med at bruge kul – i 2015 stammede cirka 40 procent af energiproduktionen i Tyskland fra kul. Tyskland har en højere CO2-udledning per indbygger end selv olielandet Norge og har derfor vedtaget at udfase kulkraft. I lang tid håbede man på, at kul i det mindste et stykke ad vejen kunne afløses af vindkraft, men Tyskland har nu bygget så mange vindmøller, at der er en stor overkapacitet.
Tyskerne betaler ovenikøbet danske vindkraftproducenter tæt på grænsen for ikke at producere vindkraft, når det blæser kraftigt.
Vindkraftudbygningen på land er derfor gået helt i stå, og lokale protester har medført, at udbygningen af ekstra overføringskapacitet mellem nord og syd ikke ser ud til at blive til noget. Derfor må Tyskland og alle andre europæiske lande, som vil udfase atomkraft og ikke vil satse på kul, finde en anden stabil energikilde.
Løsningen ser ud til at være brænde eller såkaldt fast biomasse, hvis man skal dømme efter EU-Kommissionens statistik. To tredjedele af EUs vedvarende energiproduktion stammer fra biomasse, først og fremmest træer.
Storbritannien, som nu ganske vist træder ud af EU, gik fra en import i 2008 på 500.000 tons træpiller svarende til næsten en million tons træmasse til i 2018 at importere otte millioner tons træpiller. Denne træmasse bliver så anvendt i stedet for kul, eftersom udledningen fra kul tæller med i CO2-regnskabet, mens afbrænding af træer stort set ikke tæller med i henhold til det internationale regelsæt.
Meget af den importerede træmasse ender på Drax Power Station i Yorkshire, som tidligere var et af Europas største kulkraftværker, men nu takket være store subsidier er omlagt til brænde. Trist nok har det medført højere reelle udledninger end før, hvis vi ser på hele produktionscyklussen, og nu ryger 23 millioner tons CO2 op gennem skorstenene. Hele Danmark udledte til sammenligning 35,7 millioner CO2 i 2018. Det har vi skrevet om før. Hvad der kan slås fast, er, at EUs import af træmasse er steget og også i fremtiden vil stige. Og her er pointen: Afbrænding af træer er sandsynligvis til større skade for den lokale luft end afbrænding af kul. Atomkraft udleder derimod overhovedet ingen partikler.

BRÆNDE VÆRRE END KUL
I National Bureau of Economic Research-rapporten ser forskerne på, hvor stor forurening de fossile kilder medfører, og sammenligner dette med, hvor stor den lokale forurening ville have været med atomkraft – og den er nul. Jo, nedlæggelsen af atomkraft har ført til et meget højere kulforbrug, end Tyskland ellers ville have haft, men også gasforbruget er steget. Forskerne finder, at så godt som alle forureningsskaderne stammer fra kul, ikke fra gas. De har derimod ikke set på skaderne fra afbrænding af træ.
Her må vi blive lidt tekniske: Alt, hvad der brændes, udleder kvælstofoxider (NOx) og fine partikler. Det er disse komponenter, der fører til lokal forurening, som igen er farlig for folkesundheden. En gigajoule energi producerer omtrent 280 kilowatt-timer. Af træ, kul, olie og gas har gas suverænt de bedste egenskaber. Træ udleder 625 gram fine partikler pr. gigajoule, gas 0,5 gram og kul 387 gram.
Fordelen ved store biomassekraftværker i modsætning til brug af brænde i private hjem er, at man i store kraftværker kan montere filtre, selv om der ofte alligevel slipper forurening igennem. Den britiske miljøorganisation Biofuelwatch har undersøgt, hvordan det er gået med den lokale partikelforureningen, efter at Drax blev omlagt fra kul til brænde. Udledningen er gået fra 382 tons i 2008 til 897 tons i 2016.
»Forøgelsen svarer til at slippe tre millioner ekstra dieselbiler løs på vejene hvert år,« udtaler organisationen.
Særlig slemt er det, at Drax udleder meget små partikler, som gør ekstra stor skade i menneskekroppen.
BBC har stillet Drax’ ledelse forskellige spørgsmål om denne forøgede forurening, men fik bare det svar, at den lå inden for de grænser, der er fastlagt af myndighederne.
Meget tyder på, at lukningen af atomkraftværker fører til større skader, end forfatterne til den amerikanske rapport tager højde for, hvis atomkraft ikke bliver afløst af kulkraftværker, men af afbrændingen af træmasse.
At træpiller ikke desto mindre tegner til at blive en stadig stigende del af både Tysklands og EUs energiproduktion, ser ud til at være temmelig sikkert.
Det forholder sig dog ikke sådan, at alt brænde i EU kommer fra import. Især i Østeuropa er der sket en stor forøgelse af brændeproduktionen. I en rapport fra 2016, som EU selv har bestilt, har man set på forøgelsen fra 2005 og på planerne frem til 2030. Forfatterne finder, at CO2-lagringen på grund af skovvækst i EU vil være 30 procent lavere i 2030, end den ellers ville have været.
Brugen af »biomasse og forandringer i brugen af jord er den afgørende faktor«, skriver forfatterne. Men heller ikke denne rapport beskæftiger sig med den forøgede lokale forurening, som brænde medfører.

DANSK BIOMASSE
»Hvad så med Danmark,« spørger den opvakte læser.
»Vi bruger jo store mængder brænde.« Og ja, brænde er et stort problem, men Danmark har, efter at man omlagde til brænde i el-og fjernvarmeproduktion, haft meget strenge udslipskrav til producenterne af biomasseenergi – meget strengere krav end Tyskland for eksempel har haft til sin kulkraft.
Det store problem i Danmark er brug af brænde hjemme.
Da brænde ikke har afgifter, har husholdningerne øget deres forbrug, i takt med at prisen på opvarmning er gået op. »Siden 2000 er forbruget af brænde og træpiller steget betydeligt« i husholdningerne, skriver Energistyrelsen.
Cirka 70 procent af den danske partikelforurening kommer fra brændefyring. Nationalt Center for Miljø og Energi vurderer, at 550 dør for tidligt hvert år som følge af brændefyring. Forbruget af brænde i hjemmene er steget i hele EU, i takt med de stadig højere priser på energi, særligt efter finanskrisen.
Nu findes der et alternativ til brænde, og det er gas, som efter at kvotepriserne i EU begyndte at stige i 2016, har været en vigtig årsag til den faldende udledning i Europa. Men også gas skal på længere sigt tages ud af den samlede energisammensætning, mener man i EU.
Det er blevet omtalt før i Weekendavisen, men det amerikanske Energy Information Administration, som fører statistik over USAs energiforbrug, har fremlagt en oversigt over den samlede CO2-udledning fra forskellige kilder. Gaskraftværker, der udnytter varmen fra gassen flere gange (den almindeligste type moderne gaskraftværk), udleder omtrent 400 kg CO2 pr. produceret megawatt-time. Rene gasdampturbiner, der kun udnytter varmen en gang, udleder omkring 550 kg CO2, mens kuldrevne turbiner ligger på 940 kg og turbiner drevet af biomasse på cirka 1360 kg.
Gas giver med andre ord en meget lavere CO2-udledning end brænde og ligger på et mikroskopisk niveau for lokal forurening sammenlignet med brænde.
Atomkraft giver hverken lokal forurening eller CO2-udledning. Men både gas, kul og atomkraft skal altså tages ud af Tysklands energisammensætning, hvis vi skal tro de langsigtede planer. I hele EU skal der brændes mere skov af, mens man brokker sig over, at Amazonas står i flammer for at give mere plads til biobrændsel.
Forskerne har beregnet, at 1100 flere mennesker dør årligt, end hvis Tyskland havde beholdt atomkraften.
Modstanden mod atomkraft bar frugt i Tyskland. Men var det nu også en god idé?