__________________________________________________________________________

Brint er atter (2019) kommet på mode.

På verdensplan produceres årligt omtrent 70 millioner ton.
Det produceres hovedsageligt ved høj temperatur og med fossile brændsler som input.
Today, (2020) 96% of hydrogen comes from fossil fuels.
Brint benyttes næsten udelukkende som input i forbindelse med kemiske processer.
Vikipedia giver en god oversigt.
https://en.wikipedia.org/wiki/Hydrogen_production#Methods_of_hydrogen_production

Brint som energilager

Hvis brint skal have betydning til lagring af energi, må det huskes at der er tale om endog meget store energimængder.
Foreløbigt udgør hydrogen mindre end 1 % af “Energi Systemet.
Både ved produktion og ved brug (fx turbiner) vil virkningsgraden være lille.
I alt nok ikke over 30 %
Derudover skal der betales for næsten ufatteligt store og dyre anlæg, der vil stå stille det meste af tiden.
2019-07-31 angiver Euractiv.com en væsentlig bedre energi-effektivitet.
Power to H2 to power op mod 70 %
Men jeg tillader mig at tvivle.

Produktion foreslås normalt at være baseret på solenergi, der er rigelig om sommeren.
Behov for energi vil naturligvis blive størst om vinteren.´

Lageret

Hvis man således vil gemme årstidsvariationer vil der blive behov for meget sore lagre.
Det har været foreslået at bruge naturlige hulrum, men det er bydende nødvendigt at holde brinten adskilt fra luft.
Det kan naturligvis gøres men vil være en næsten uoverstigelig udfordring.

Selv om det er lidt ubehøvlet så fastholder jeg at
Brint er den kanin der, i mangel af bedre, trækkes op af hatten.

Bondefangeri 2020

Brint er kommet på mode og man læser følgende: (Uddrag)
”Between liquid hydrogen and hydrogen fuel cell airplanes and cars, hydrogen is quickly becoming the hottest source of clean energy investing.”
Man ser intet om at flydende brint vil kræve næsten ufatteligt lav temperatur kombineret med meget højt tryk.

Eller

Kan også dette henregnes som et sf de mange fortvivlede forsøg på at komme udenom atomkraft?
Skriv til mig på thorkilsoee@gmail.com

Men der skrives mere

Selv om hydrogen foreløbigt udgør mindre end 1 % af “Energi Systemet”, refereres EU May 2020 for at sige at:
Hydrogen vil blive en central del af energi systemet.

Jeg tror at vi skal vente på reaktorer med høj temperatur og behov for megen hydrogen til kemiske processer.
Men næppe til energilagring.
Andre er optimister og skriver
Efter mange forfejlede starter: Hydrogen power kan snart – -“

Men også tilbageholdende:
In the end, hydrogen’s impact will be limited by the basic fact that it is, ultimately, just electricity in disguise. It remains an inescapably inefficient option.

Today, (2020) 96% of hydrogen comes from fossil fuels.

Ifølge Euractiv.com (2020) vil 80 % af omkostningerne ved produktion af brint være furbundet med den nødvendige elektisit.
Hvis man vil benytte “overskuds-energi” vil anlæggene for produktion “stå i vente-position” over halvdelen af tiden.
Dette skal ses i sammenhæng med en energi-effektivitet, der næppe når op i nærheden af 50 % (el til brint til el).
Alt dette vil kræve næsten gratis input af såkaldt vedvarende energi.
Samtidigt må den lagrede energi der senere skal sælges kunne give en god pris.
Der vil også være behov for store og dyre lagre.
Drag selv konklusionerne.

Tilbageblik

  • Omkring år 1990 var denne form for lagring den kanin, der blev trukket op af hatten når man skulle forklare hvorledes det var problemfrit at lagre elektrisk energi.
    ——–Jeg husker endnu hvordan en ven forarget spurgte:
    ——-”“Har du da aldrig hørt om brint?”
  • Men lige så stille forsvandt det fra debatten, da man begyndte at tale om virkningsgrad og omkostninger.
  • Sammen med helium er hydrogenmolekylet det mindste molekyle og det kan trænge ud gennem meget små utætheder.
  • Selv om man er begyndt at bruge brintbiler, er jeg meget utryg ved tanken om at lagre de enorme mængder af hydrogen, der vil komme på tale.
gasvaerkrefoto2

Måske er der endnu nogle, der husker eksplosionen i Valby (1964)

Heldigvis bliver det ikke nødvendigt at leve op til realiteterne, i hvert fald ikke så længe vi kan få hjælp fra vore gode naboer og vore måske ikke helt så gode kul-kraftværker.

Men lige meget hvad, så vil jeg mene at brint-biler ikke bør parkeres i en lukket garage.

De barske realiteter

Fra en grundig artikel Intermittent Grid Storage refereres:
Tekst – – “The theoretical efficiency of hydrolysis is ~88%.
About 4% of commercial hydrogen is made this way today,
with real efficiencies of ~75%.
EERE says PEM fuel cells can be 60% efficient.
But that is also theoretical.
Ballard’s real 1 MW ClearGen® is 40±2% efficient,
with a lifetime of ~15 years (similar to NaS).

The round trip efficiency of a hydrogen electricity storage system
would be about (0.75 x 0.4) = 30%.
For a utility storage, that is awful.”


Måske venter man på reaktorer med høj temperatur og behov for megen hydrogen til kemiske processer – Men næppe til energilagring.