Den verserende mediekamp mod atomkraft har delt sig på mange aspekter.
Det følgende vil efter min mening vise at der benyttes temmelig ufine argumenter.
Tilsyneladende forbigår man en ærlig diskussion om pris, forsyningssikkerhed og miljø.

Specielt Vind-Lobbyen har været førende i manglende hensyntagen til miljø og menneskers trivsel.
I det følgende vil jeg påstå at der er en rygende pistol.

Professor Henrik Møller

  • I 2014 blev en førende støjekspert, professor Henrik Møller
    fyret fra Ålborg Universitet.
    Den officielle baggrund var besparelser.

MEN DER VAR VIST MERE I DENNE SAG

Først og fremmest bemærker man, at der trods alt var råd til at ansætte flere nye professorer, der ‘naturligvis’ var tilhængere af vindkraft.

  • I denne sammenhæng er det også blevet oplyst at:
    – Ålborg Universitet havde store indtægter som rådgivende for
    vindmølleindustrien.
    – Professor Henrik Møllers forskning havde vist at gældende regler
    for tilladelig støj var utilstrækkelige.
    – Ekstrabladet har kopier af mails, hvori vindmølleindustrien klager
    til Ålborg Universitet over Henrik Møllers kritik.
  • Samme professor Henrik Møller havde udviklet og benyttet et meget præcist udstyr til MÅLING, specielt af lavfrekvent støj.
    Dette udstyr er ikke mere i brug og kan ikke udlånes.
    Angiveligt fordi det ikke er kalibreret.
  • Selv om det lyder besynderligt er de gældende regler at støjgenre hos naboer til vindmøller IKKE skal vurderes ud fra målinger men kun på grundlag af beregninger.
    Dette vil betyde at hvis målinger viser at beregningerne er forkerte, så er det stadigvæk de (forkerte) beregninger, der tages hensyn til.

Hvis man så alligevel indgiver en klage over støjgener og får afslag, vil dette betyde at man kommer til at føje spot til skade:
Reglerne er således, at hvis man senere ønsker at sælge, skal der oplyses om den afviste klage.
På grundlag af dette kan det måske bedre forstås at der er relativt få registrerede klager.

Menneskelige hensyn

en anden side prøver jeg at behandle dette emne.
Helt indledningsvis bemærker jeg at hensyn til menneskers velfærd har meget lille værdi, sammenlignet med så meget andet.

En skjult magt af Peter Skeel Hjorth.

Med undertitlen »Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt«

Denne bog prøver at levere, en stærkt tiltrængt, dybdeborende vurdering af vindindustrien magt og misbrug af magt.
To bedømmelser, i det følgende, er temmelig modstridende.
Selv om den egentlige konklusion stort set er sammenfaldene.

Forlagets vurdering

Vindmøller støjer ikke!
Vi hører det igen og igen fra både vindmølleindustrien og politikerne.
Men hvorfor er der så stadig folk, der lider under støjen?
Og hvorfor blev en professor ved Aalborg Universitet fyret, og hans apparat til at måle vindmøllestøj låst inde?
Selv om professor og ekspert i lyd Henrik Møller har opfundet et apparat, der kan måle lavfrekvent støj fra vindmøller inde i huse på en enkel måde, blev han fyret fra Aalborg Universitet, og hans apparat bliver slet ikke brugt.
Det til trods for, at apparatet er handy og nemt kan lånes ud til de mennesker, der mener, at vindmøllerne i deres nærområde larmer.
Bogen dokumenterer vindmølleindustriens magtmisbrug og afslører den sande historie om en professor, der kom på kollisionskurs med en magtfuld storindustri.
Den viser, hvordan universiteterne har brug for penge til nye forskningsprojekter, og derfor kan donorerne stille krav om, hvad der kan forskes i – og hvad der ikke må forskes i.
Politikerne ønsker grøn energi, arbejdspladser i Danmark og nye eksportmuligheder; alt det kan vindmøllebranchen levere.
Så må ministre, bormestre og toppolitikere bøje nakken og lade erhvervslivet bestemme.
For ellers flytter de produktionen udenlands.
En skjult magt er fortællingen om, hvordan landets universiteter, myndigheder og politikere lader sig kue af vindmøllebranchen.
Bogen viser også, hvordan især kommunerne ofte bliver udsat for et voldsomt – og retsstridigt – pres fra vindmøllebranchen.
Peter Skeel Hjorth dokumenterer gennem rapporter, bekendtgørelser samt ikke mindst aktindsigt i mailkorrespondancer, mødereferater, notater og telefonsamtaler m.m., hvordan den magtfulde vindmøllebranche sætter den politiske og forskningsmæssige dagsorden, så ingen modsiger dem.

En lidt anden vurdering

På Ingeniørens netavis skriver Henrik Vinther:
Tidligere professor: Forskningsfriheden er under pres.
I en ny bog gennemgår sociolog og tidligere professor Heine Andersen otte eksempler, som han mener, er udtryk for, at forskningsfriheden på nuværende tidspunkt er under pres. Han beskriver blandt andet de såkaldte “mundkurvskontrakter,” hvor forskerne skriver under på, at de ikke må udtale sig om den igangværende forskning.

Noget andet – og det samme

Derudover refererer jeg følgene fra Marek Tadeusz.
Det er ikke tit jeg opgiver en bog.
Her er en beskrivelse af forskning og Henrik Møller.
Jeg har købt bogen, men kun læst halvdelen da indholdet simpelthen er til og brække sig over.
Bogen er ikke nogen roman, men en dokumentar.
Fakta på fakta. Ikke for sarte sjæle.

Den rygende pistol

Desværre kan det forbavse at ovenstående oplysninger ikke er tilbagevist og at der ikke er rejst injuriesag mod forfatteren af omtalte bog.
Hvis jeg ikke har overset noget væsentligt vil jeg hævde at:
Her er den rygende pistol, der endnu er i hænderne på vindkraftlobbyen.

Net-Tilslutning

Hvem skal betale for tilslutning til netter?
Efter min mening har det i lange tider været et skjult tilskud til den såkaldt vedvarende energi at udgifter i forbindelse med tilslutning til nettet ’sådan bare’ betales af systemet og ikke bliver synlig i den almindelige diskussion.
For nyligt kom der nye regler og diskussion viste at vindlobbyen naturligvis helst vil undgå at betale.

Kulkraftlobbyen i USA

Fra Atomic Insitghts får men en lang artikel, der tilsyneladende viser at det var kulindustrien, der stod forrest i kampen mod kernekraft.
– – – “They were the first people to mount sustained opposition to
– – – the use of taxpayer money to support the development of
– – – nuclear power stations.”
Man kan mene at: Her har vi “Atter en rygende pistol”

Anti Atom

Vi har næsten glemt at efter krigen var der en målrettet og meget omfattende anti-vestlig propaganda, der udsprang fra det gamle Sovjet.
Man blev inviteret til ”fredslejre” fx i Polen.
Jeg erindrer hvordan ”de røde”, der nu er blevet ”grønne”, svælgede i beretninger om monster-mutationer som følge af stråling ved atomsprængningerne i Japan og senere prøvesprængningerne i Stillehavet.
Selv om det har stilnet af, er der noget tilbage.
Således smed man babyen ud med badevandet og fortsatte med ”Atomkraft-rædsler.”

Os andre

Naturligvis er vi påvirket af den megen propaganda.
Inden jeg skrev en anden blog: Greenpeaces troværdighed er en myte, blev jeg overrasket over at ”fornuftige mennesker” ’sådan bare’ havde godtaget den forfalskede fremstilling af atomkraft.
OK
Modstanden mod atomkraft kommer i en lind strøm fra mange sider:
– De grønne, der tror at de kender vejen til verdens frelse.
– Kulkraft-industrien, der, som allerede omtalt, er imod konkurrence.
– Vindkraft-industrien, der har fundet en god pengemaskine.
– Politikere og journalister, der ikke kan, eller ikke tør, se realiteterne.
– Og så alle os andre, der ikke har haft kræfter til at gennemskue vrøvlet.

Forurening fra landbruget

Atter (2017) er den sædvanlige diskussion kommet til live om interessekonflikten mellem landbrugets ønske om at gøde for at få bedre udbytte af de udpinte marker – contra det generelle ønske om at bevare det rene grundvand.
Som en sidebemærkning nævner jeg at i Tanzania køber man rent vand på dunke – hvis man har råd.

Advertisements