Hvis man leder på internettet finder man let de mest fantastiske oplysninger om skader på grund af stråling.
Generelt vil jeg hævde at

Ioniserende stråling kan være skadelig, men i den offentlige debat er skaderne vildt overdrevne.

Engangs-påvirkning

Der er et væld af viden, mest fra dyreforsøg og fra overlevende efter atombombeangrebene i Japan.

500 mSv er 100 gange det der normalt tillades.
Som engangsdosis vil det bevirke svage symptomer på akut strålesyge, men giver ikke anledning til kortere livslængde.
1000 mSv som engangsdosis medfører en lille risiko for at dø af akut strålesyge.
Ved 4000 mSv er der meget lille mulighed for at overleve.

Varige skader

Ved engangsdosis over 500 mSv er der konstateret tre års kortere livslængde en for normalbefolkningen.
I Hiroshima døde 60 000 af strålesyge inden årets udgang.
De døde af organsvigt og ikke af kræft.
Det var udover de 200 000 der døde næsten øjeblikkeligt af trykbølgen og af brandsår.
Lidt mere – også om eftervirkningerne.

Skader fra stråling har et velkendt og karakteristisk hændelsesforløb.
Man vil enten dø eller komme sig efter nogen (lang) tid.
Hvis man dør, vil det være på grund af organsvigt.

Kronisk strålesyge forudsætter langvarig, høj og næsten kronisk bestråling.
Når man ser billeder, fx på YouTube, hvor folk sidder i rullestol på grund af kronisk strålesyge.
Ja så er det (bevidst ?) bedrageri.
(Siden er tilsyneladende fjeret.)

På trods af utallige rædselsberetninger er der meget lille sammenhæng mellem stråling og kræft.
Til gengæld er der overbevisende data, der viser at moderat stråling vil virke næsten som en vaccination mod kræft.
Bortset fra ulykker i forbindelse med mislykkede forsøg (på verdensplan under 30 dødsfald), skader i forbindelse med tyveri af radioaktivt materiale samt under 50 brandmænd ved Tjernobyl, har der ikke været andet end vage oplysninger om varige skader (dødsfald).

Hvad kan vi tåle ?

Der er få pålidelige data.
1000 mSv per år, jævnt fordelt over året, vil ikke bevirke skader.
Befolkningsgrupper har levet for generationer, udsat for over 100 mSv/år uden skadevirkninger.
Vi er alle sammen udsat for omkring 2 mSv/år

I Japan defineres 5 mSv/år som farligt og folk bliver tvangsevakuerede hvis de udsættes for mere end 20 mSv/år

Genetiske skader

Blandt andet efter atombombeangrebene erfarede man at der ikke kunne konstateres øget antal genetiske skader på børn, født af forældre, der havde været udsat for endog høj dosis af radioaktivitet.

Og naturligvis

I modsætning til brande og epidemier, vil skader fra stråling ikke sprede sig over store områder.
Alligevel er skader fra stråling frygtet langt ud over rimelighedens grænser.
Jed citerer fra National Geographic
Tilsyneladende er man mere død hvis man dør af radioaktivitet end – – –

Alt dette, og mere, samt en del dokumentarise henvisninger kan du finde på de sider jeg refererer til på http://wp.me/p1RKWc-1TQ.

Til sammenligning dør årligt over 2000 i kulminer og nok over fem millioner på grund af luftforureningen.

Næsten i en sidebemærkning skriver Wikipedia at et ton (høj?)radioaktivt affald modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 25 millioner ton.

Symptoms

Radiation sickness is generally associated with acute exposure and has a characteristic set of symptoms that appear in an orderly fashion.
In this way it is not difficult to dismiss a lot of claims, where all types of illnesses are attributed to radiation.

Behandling

Længe her behandling af strålesyge indskrænket sig om hjælp til almindelig overlevelse.
Behandling af akut stråling syndrom, især til formål at undgå de komplikationer, såsom infektion med leukopeni.
Målrettede kurser af antibiotika og svampemidler er afgørende.
Virkningerne af et fald i antallet af røde blodlegemer kan inhiberes ved indgivelse af blodprodukter.

I enkelte tilfælde forsøger man med knoglemarvstransplantation.
Nu (2014) fortælles om lovende