Reaktorindeslutning ?

Når der tales om sikkerhed ved A-kraft er der vist ikke megen diskussion:
Naturligvis skal der være en reaktorindeslutning.

Sådan en reaktorindeslutning er en ca. to meter tyk skal af armeret beton og det er det sidste værn mod radioaktivt udslip.
Uden sådan en reaktorindeslutning ville ulykken ved Three Mile Island have været en katastrofe, dog meget mindre end den ved Tjernobyl. 
Alligevel
En reaktorindeslutning har ikke afværget andre potentielle katastrofer end den ved Three Mile Island.
OG
Moderne reaktorer har en meget større sikkerhed mod den frygtede og meget omtalte kernenedsmeltning.

HVAD NU ?

Men hvad nu, hvis alle kraftkilder var underlagt samme sikkerhedskrav?
Selv om vi forbigår de farlige kulminer i Kina.
Selv hvis vi ikke medtager skader fra forurening.

Ja så ville man have lavet alle A-kraftværker uden denne meget dyre reaktorindeslutning.
På den måde ville der have været resurser til langt flere A-kraftværker.
Hvis man derefter gik så vidt at man også benyttede besparelserne ved billig kraft, ja så ville der have været så meget mere A-kraft, at den lurende klimakatastrofe måske kunne afværges.

Naturligvis

Hvis man dør på grund af radioaktivitet fra en ulykke på et A-kraftværk
Ja så er man meget mere død end hvis man dør ved en ulykke på et kulkraftværk.
Og endnu meget mere død end hvis man dør i et biluheld.
Alene af den grund skal fremtidige A-kraftværker være med en reaktorindeslutning.

Aligevel
Prøv at tænke tanken til ende.

Advertisements