Selv om 100 % sikkerhed er en illusion er der ikke megen tvivl om klimaændringen.
Det kniber en smule når vi skal sige hvorfor.
Men de fleste er alligevel enige om at den meget menneskabte CO2 er synderen – Helt eller delvis.
De fleste siger også at det haster og mange frygter at det er for sent.
MEN
Derefter er det svært at blive enige om hvad der skal gøres.

Gad vide hvor mange der vil spare så meget at de sidder hjemme i mørket, med sivsko og overfrakke en kold vinteraften.
Ved vindstille også uden fjernsyn.
Vi forkælede europæere er så småt begyndt at forstå – lidt.
Men nok så mange orkaner vil næppe få den amerikanske præsident til at forstå.
Kina og Indien, der har problemerne helt anderledes ind på livet, siger: ”Alle mand til pumperne” med sol og vind samt en kraftig udbygning med atomkraft – både ”traditionelt” med uran og forsøg med thorium.

Man skal være både døv og blind for at tro at verdens problemer kan klares med sol og vind og lidt vandkraft.
Nogle naboer til store vindmøller ville måske håbe at de var døve.
Lille Danmark kan klare sig – foreløbigt – med betalelig hjælp fra gode naboer.
Vi var de første til at bygge vindmøller og bliver nok de sidste til at forstå at der er hundrede dage om året hvor det er næsten vindstille.
Meget få vil eller kan forstå at når vindhastigheden halveres, ja så vil vindkraften falde til en ottendedel.

Til gengæld er det kun et spørgsmål om tid før vor sydlige nabo må smide håndklædet i ringen og genstarte den forkætrede atomkraft.
En meget lang artikel på The Energy Collective behandler emnet.
Det er vist tilstrækkeligt at læse det første afsnit om Grundlast og det sidste, der konkluderer at Tyskland er rigt på penge og manpower og kan klare meget.
Lidt fra the Energy Collective.

Advertisements