Termisk lager

Termsk LagringPå Ingeniørens netavis finder man en række artikler fra Henrik Stiesdal, der i samarbejde med Siemens, arbejder på at udvikle et energilager for elektricitet, baseret på lagring af varme. (Termisk lagring.)

Til indledning henvises til følgende: 29. nov 2014 og 15. sep 2015
Selve tanken er interessant.
Naturligvis er der, som ved alt nyt, tilsyneladende flere uafklarede spørgsmål, eller ”fugle på taget”.

  • Det forudsættes at prisen på fremtidig vindkraft vil nå ned på
    50 €/MWh eller en tredjedel af det nuværende.
    Dette føles som værende alt for optimistisk.
  • Virkningsgraden i Trind 2 (varme til EL) er sat til 40 %.
    Det er nok i overkanten af det praktisk mulige.
    Tilsyneladende er det baseret på følgende:
    – Varm temperatur 600 grader og
    – Kold temperatur 20 grader.
    Strengt taget gælder dette kun så længe lageret er fyldt (varmt) og virkningsgraden vil aftage til nul efterhånden som lageret tømmes og bliver koldt.
  • I Trind 1 (EL til varme) lader man kold luft ved minus 100 grader komme ud af en turbine.
    Måske er der udviklet metoder til at undgå tilisning. Ellers vil det være nødvendigt at have et lukket system med varmeveksler.
  • Hvis den kolde luft ikke kan udnyttes, vil det formodentligt være bedre og billigere at bruge almindelige varmelegemer i trind 1

Selv om jeg er tilhænger af kernekraft siger jeg:
Lad os vente og håbe.
Men hvis man læser på en grundig vurdering fra Søren Kjærsgård, er der vist ingen realiteter bag det glade budskab.

Hydrogen / Brint

  • Omkring år 1990 var denne form for lagring den kanin, der blev trukket op af hatten når man skulle forklare hvorledes det var problemfrit at lagre elektrisk energi.
    ——–Jeg husker endnu hvordan en ven forarget spurgte:
    ——-”“Har du da aldrig hørt om brint?”
  • Men lige så stille forsvandt det fra debatten, da man begyndte at tale om virkningsgrad og omkostninger.
  • Sammen med helium er hydrogenmolekylet det mindste molekyle og det kan trænge ud gennem meget små utætheder.
  • Selv om man er begyndt at bruge brintbiler, er jeg meget utryg ved tanken om at lagre de enorme mængder af hydrogen, der vil komme på tale.

gasvaerkrefoto2 Måske er der endnu nogle, der husker eksplosionen i Valby (1964)

Heldigvis bliver det ikke nødvendigt at leve op til realiteterne, i hvert fald ikke så længe vi kan få hjælp fra vore gode naboer og vore måske ikke helt så gode kul-kraftværker.

Men lige meget hvad, så vil jeg mene at brint-biler ikke bør parkeres i en lukket garage.

Lidt mere om brint

Hvis brint skal have betydning til lagring af energi, må det huskes at der er tale om endog meget store energimængder.
Både ved produktion (fx elektrolyse) og ved brug (fx turbiner) vil virkningsgraden være lille.
I alt nok ikke over 30 %
Derudover skal der betales for næsten ufatteligt store og dyre anlæg, der vil stå stille det meste af tiden.

Produktion foreslås normalt at være baseret på solenergi, der er rigelig om sommeren.
Behov for energi vil naturligvis blive størst om vinteren.´
Hvis man således vil gemme årstidsvariationer vil der blive behov for meget sore lagre.
Det har været foreslået at bruge naturlige hulrum, men det er bydende nødvendigt at holde brinten adskilt fra luft.
Det kan naturligvis gøres men vil være en næsten uoverstigelig udfordring.

Selv om det er lidt ubehøvlet så fastholder jeg at
Brint er den kanin der, i mangel af bedre, trækkes op af hatten.

Advertisements