Hvis du skriver om Three Mile Island, Tjernobyl og Fukushima som om det er tre alen ud af et stykke.
Så føler jeg at det er nødvendigt at bede dig læse følgende:
Three Mile Island: http://wp.me/p1RKWc-15d
Tjernobyl: http://wp.me/p1RKWc-KH
Fukushima: http://wp.me/p1RKWc-KJ
Det er måske lidt meget forlangt og hvis du ikke har tid, så OK

Men hvis du ikke VIL læse sådan noget – Fordi det – – –
Ja så tillader jeg mig at referere fra en samtale med en meget god dansk missionær i Tanzania.
Jeg havde sagt noget, der forudsatte Darwinisme og udviklingslære – – –
Han sagde:
”Thorkil, det må du ikke sige. Du ved jo at jeg er fundamentalist.”

Hvis du, trods naturlig uvilje, har sat dig ind i forskellighederne, så stiller jeg et hypotetisk spørgsmål:
Du har en stor pose penge, som skal bruges i Langtbordestan.
Man vil have kernekraft fordi man vil mindske, ikke bare antal af dødsfald i kulminer men også forureningen.
Du skal beslutte om man skal have:
– Et stk. EPR, der som vi ved, vil have en FANTASTISK stor sikkerhed.
Eller
– Tre APR-1400, som dem der eksporteres fra Korea.
Disse tre reaktorer vil kun få en MEGET stor sikkerhed. Men vil til gengæld afværge tre gange så mange dødsfald og forurening.
——-Finland valgte og fortrød.
——-United Arab Emirates valgte.
——-England har kun lige valgt.
Hvad ville du vælge?

For at hjælpe lidt på vej nævner jeg noget andet – også fra Tanzania.
En student skulle præsentere sit eksamensprojekt.
Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var en stor udfordring.
Til sidst blev hun spurgt om hun så ville anbefale at dette projekt blev realiseret.
Til alles overraskelse svarede hun:
Hvis formålet er at redde menneskeliv, bør pengene bruges til at bekæmpe koleraen!

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Advertisements