I børnehaven var jeg en glad dreng, men efter en uge i skole var jeg knækket.

  • Mobbet fordi min far underviste i religion på en ateistisk privatskole.
  • Med megen hjælp fra min far lykkedes det, som den sidste, at lære at læse.
  • Fik aldrig – heller ikke senere – lært det der hører sig til: Stave,
    Den lille tabel, Grammatik, Kongerækken og Fædrelandssangene.
  • Ny skole – en klasse ned og lidt fremgang.
  • Med ufattelig god hjælp fra min moder kom jeg lige netop i mellemskolen.

Hov: Rigtig matematik og lidt fysik. Så var der alligevel noget, som denne dumme dreng kunne – bedre end de andre.

  • Fik lige nok og kom i gymnasiet.
  • Skrabede atter over stregen og begyndte det der kaldes studentens lykkelige dag, på det, der nu hedder DTU.
  • Fik tilfældigvis det speciale, der passede specielt til mig og mine manglende evner:
    Minimum viden og maksimum forståelse.
  • En lidt mærkelig, men god karriere. (http://wp.me/p1RKWc-2h)

Nu Gammel og pensioneret.

De dumme drenge

I Gentofte, tæt ved hvor vi flyttede til, var der en skole for dem, der ikke kunne klare den: Bogligt.
Min moder havde snakket med lærerne – måske var det noget for mig.
Hun fik at vide at når børnene kom, var de knækkede og indesluttede, for efter kort tid at være glade og frejdige fordi de ikke mere blev behandlet som værende forkerte.
Og så viser det sig måske at de ikke var så dumme endda.

Om de forkerte – Indvandrerne.
Måske gælder det samme her –
Man bliver det man bliver gjort til.

Advertisements