In my opinion education somehow is more important than just survival.
I dare to say that without education you will be a burden for yourself and for the society.
Further:

The main part of my active life has been spend as a teacher in very different situations.
It is the reason for this very long and rather confused part of my writings.

From the original project

In order to satisfy both demands from authorities and the harsh realities, I have tried to write what can be found here:

Language

Here I have written so much and so much against what is “accepted”.
If you want to know – then go to another post.

Tools for teaching language

Here I have seen so much and may bee I am too critical.
OK: Have a look at http://wp.me/p1RKWc-1QF

Simple Aritmetik

History and the similar

Science

Back to Education
Back to START
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
The first really had a good and coherent narrative with just over 50 word vocabulary. She understood without explanation.
She was motivated and skilled. Now I can talk on the phone with her in English.
(Unfortunately lies all the material on a shelf in Tanzania)

Material

Language Laboratories will obviously be a good solution. Unfortunately, I have only seen very few, and all were just “out of order”.
Philips Recorder , which in reality is a “mini language laboratory” should in my opinion be resurrected. – It should not be too difficult.
SPARK books (from India) are cheap and should be an option.

Planger as at Action Information School combined with a slightly modified version of SPARK books, was prepared in connection with an abandoned project for orphans in Tanzania.
Has been used privately, with apparently good results.

I got sick and could not follow up.

A few tricks

During my national service, I learned a few useful tricks.
See http://wp.me/p1RKWc-1S2 (Go to Sheets of paper)

Other subjects

Simple aritmetik
Flash cards and students blackboards.
“Blackboard Paint”
Just sit and tell a story

Teachers and Assistant Teachers

Back to Education
Back to START
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Første klasse kræver ikke megen faglig baggrund, men megen personlig motivation og specielle (naturlige) evner.
Jeg mener at den lærerinde jeg havde i første klasse ikke havde andre opgaver end at få os sat i gang.
Høj uddannelse
er ikke en garanti for en god lærer.
Min svigerfader var gymnasielærer i matematik, og havde ”et føl” der måtte sluge den bitre pille at have en fin eksamen fra universitetet, men ikke kunne blive underviser fordi hun ikke havde de nødvendige naturlige evner. (Hun fandt et andet job)
Naturlige evner
skulle efter min mening være den væsentlige forudsætning.
• Det så jeg helt klart på Søværnets Kampinformationsskole.
• Jeg har kun 30 minutters undervisnings-træning, men næsten 30 års erfaring, men kunne ikke få lov til at lave lidt privatundervisning i Tanzania.
Snævert fagområde
og personlig motivation for emnet vil uden tvivl være nøglen til et godt resultat.
OK Her tænker jeg mest på behov og muligheder i f.eks. Tanzania, hvor der helt sikkert kunne være god brug for en omvandrende lærer, der f.eks. fortalte om elektricitet og magnetisme.

Lærebøger

Her kan jeg kun give virkelig ros til en bog kaldet Elektricitet Hvorfor-Fordi.
(Gyldendals Boghandel 1935 – Oplag kun 10.000, men kan vist fås antikvarisk)
Det hele er forklaret med korte bidder af tekst og ufatteligt gode stregtegninger.
Måske kan jeg sige at den blev et gennembrud for mig, der ikke rigtigt havde lyst til at læse, men blev så optaget at jeg helt på egen hånd kom til at forstå det som andre bare lærer og kan lire af næsten som automatisk båndoptager, for så at glemme det hele før graduation.
Hele opsætningen med forståelse helt uden formler og beregninger, skulle være et forbillede for meget andet.

Fremmedsprog

Sammendrag

Det vil fremgå af det følgende at jeg har megen opsamlet viden om hvordan man kan ”lære et fremmedsprog”.
På grundlag af dette mener jeg at motivation og effektivitet kunne komme et stort skridt fremad, hvis skoleundervisningen kunne frigøre sig fra det jeg føler er den akademiske spændetrøje.
Det kan vist ikke diskuteres at undervisning skal motivere eleverne. Desværre føles det ofte som midlerne virker lige modsat.

Personlige erfaringer

Da vi for meget længe siden lærte engelsk i skolen brugte vi en bog, der havde en god sammenhængende tekst, på engelsk MEN med ord, der kunne forstås af danske børn uden oversættelse. (I can hop, I can run – – -) Det motiverede.

Da vi næste år skulle lære tysk startede læreren med at fortælle, at ingen kunne lære at tale tysk uden at lære grammatikken først. – – – Alle de andre sad og frygtede det værste. Kun lille uartige Thorkil spurgte om de tyske børn lærte grammatikken før de lærte at tale.
Meget senere sad jeg en hel nat på campingpladsen Köbenic (Øst-Berlin) og snakkede politik og livsanskuelse med en gammel tysk arbejder, der havde været soldat i begge verdenskrige.
Den nat lærde jeg vist mere tysk end de 5 år i skolen. FORDI han ville snakke og forstå os i vesten, men ikke fortælle, at grammatikken var forkert.

Da mine forældre skulle lære kinesisk fik de en lærer der var analfabet, ikke kunne engelsk og ikke kendte ordet grammatik.
Han kravlede ned på gulvet, gøde som en hund og sagde en masse som de ikke forstod.
Derefter op på bordet, mjavede som en kat – – – – –
Da min fader efter lidt tid ville give op fordi det hele var noget tåbeligt vrøvl, ja så begyndte min mor at tale kinesisk!

Da jeg skulle lære Swahili fik jeg først bogen Teach yourself Swahili – – Aldrig har jeg set noget, der var så tåbeligt.
Så fik jeg en børnebog som jeg lærte næsten udenad. Det virkede.

Min nabo i Nairobi – en norsk tekniker, der ikke en gang gad hente sit bevis fra folkeskolen, men næsten var en teknisk troldmand, sad med mig på et fint sted og drak kaffe sammen med en rigtig engelsk professor. Jeg husker at professoren sagde: “Men det er jo ikke korrekt engelsk det her” –
Svaret var: “Forstod de mig? – Forstod de mig? – Nå hvad var så problemet?”

Min søn, der arbejder sammen med tyskere, gik til tysk på en aftenskole. Han vidste hvor forfærdelige meninger jeg har og det var kun en fejltagelse, der fik ham til at indrømme, at han gav op fordi han ville lære at tale og ikke bare terpe uregelmæssige verber.

I Tanzania prøvede jeg at sige ”an, aus, bin, gegen, gegenüber – – -” til nogle meget flinke tyske kolleger. De lidt ældre kikkede på mig med et forpint ansigtsudtryk – De yngre med et udtryk, der viste at det vrøvl havde de da aldrig hørt noget om.
Altså: Nu er det endeligt lykkes for de tyske børn at lære at tale uden at lære grammatikken først!

En af mine venner giftede sig med en pige fra Zanzibar og skulle til Danmark meget snart. MEN hun kunne kun tale Swahili og det faldt i min lod at give henne det første nødvendige for at komme videre i Danmark.
Naturligvis begyndte vi med den officielle lærebog men kom ikke i gang før vi skiftede til at læse Rasmus Klump.
I Danmark blev hun sat på den rigtige skole, stak af efter 2 gange og fik et job hvor man naturligvis ikke kunne tale Swahili. Det hjalp. (Det var før DF overtog magten og nu taler hun dansk næsten som en indfødt.)

Min datter, der kun kunne tale Swahili, da vi adopterede henne lærte at tale engelsk, så godt som et treårs barn nu kan, på mindre end to uger. Senere, da hun skulle lære dansk, fik hun to enetimer på Berlitz School, en ferie på en lejerskole og et ophold med dansk skolegang hos min kusine. Da hun kom hjem talte hun dansk med sønderjysk accent.

Af personlige grunde ønskede jeg at en pige, ca. 6 år gammel skulle lære engelsk.
Jeg gav henne en speciel båndoptager fra Philips, med bøger.
På båndoptageren kunne man høre lærerens indlæsning (på et spor) og sammenligne med det man selv sagde, der kunne høres på det andet spor.
Teksten, med billeder var ufatteligt god og krævede ingen forklaring.
Hun brugte det helt forkert (begyndte ikke med begyndelsen) men helt uden anden hjælp lærte hun alligevel at tale engelsk på ganske kort tid.
Senere, da jeg ville bruge det i anden sammenhæng, var det umuligt af få tilsvarende. (Philips i Holland ville ikke høre tale om at hjælpe.)

En ”lille håndfuld” plejebørn måtte fra starten kommunikere med mig på engelsk, lærte det hurtigt og fik fine karakterer i skolen.
Senere fik jeg en hushjælp, der ikke havde lært noget med 6 års skole, hun hørte på mig tale engelsk med et par børn og bad om min hjælp – for nu begyndte hun at forstå.
Jeg brugte nogle bøger fra Indien (SPARK). Den første havde virkelig en god og sammenhængende fortælling med kun lidt over 50 ords ordforråd og kunne forstås uden forklaringer.
Hun var motiveret og dygtig. Nu kan jeg tale i telefon med henne på engelsk.
(Desværre ligger alt materiale på en reol i Tanzania)

Materiale

Sproglaboratorier vil naturligvis være en god løsning. Desværre har jeg kun set meget få, der alle var ”out of order”.
Philips Båndoptager, der i realiteten er et ”mini sproglaboratorium” burde efter min mening genopstå. – Det skulle ikke være for svært.
SPARK-bøgerne (fra Indien) er billige og skulle være en mulighed.
Planger som ved Kampinformationsskolen kombineret med en svagt modificeret version af SPARK-bøgerne, blev udarbejdet i forbindelse med et opgivet projekt for forældreløse børn i Tanzania. Har været brugt, helt privat, med tilsyneladende godt resultat.
Back to START

Advertisements