Naturligvis er det forsøgt mange gange at lagre energi.

Til tider virker det som batterier og pumped storage er den kanin magikeren trækker op af hatten, når han skal forklare at den stærkt varierende energi fra sol og vind ‘sådan bare’ kan indgå på lige fod med den stabile energi fra kernekraft eller fossile brændsler.

Her må det ikke glemmes at der er tale om meget store energimængder.
I hvert fald hvis der skal lagres tilstrækkelig energi til at udjævne mere end døgnvariationer.

Reguleret vandkraft er en “Guds Gave”.

Ved at skrue lidt op – eller ned – for hanerne kan man kompensere for vekslende forbrug og endog “gemme” energi fra sol og vind – indenfor grænser.
Udover reguleret vandkraft er der ikke mange realistiske muligheder for at lagre store energimængder.
I Schweitz er der en del reguleret vandkraft og der tjenes lidt ved at udjævne døgnvariationer også i Frankrig.

Pumped storage
Østrig har allerede i 1956 haft .pumped storrage til udjævning af døgnvariationer.
Pumped storage 2I Tyskland har man, naturligvis under protest, opført et meget stort anlæg for pumped stortage.

Anlægs-omkostningerne beløb sig til 51 €/kWh
Dette anlæg betegnes som:
”The largest hydroelectric power plant in Germany and one of largest in Europe.”
Kapaciteten (8.5 GWh) svarer til lidt over et minut af det tyske forbrug af elektricitet.

Det kan formodes at gode naturlige muligheder for disse anlæg er udnyttede og tilsyneladende bliver det en dyr følge af det tyske Energiewende.

Omkostningerne afhænger af de naturlige forhold på stedet og er andetsteds angivet til mellem 326 og 2000 €/kW.
Tilsyneladende er det uklart hvorledes anlægs-prisen 100 €/kWh er fundet.
Men lige meget hvad, så er det en tredjedel af prisen for at skaffe sig de nødvendige batterier.

Hvis der, som både i Danmark og i Tyskland, ikke er tilstrækkeligt med nye egnede naturforhold bliver det nødvendigt at bruge “flat storage”.
Så bliver prisen noget helt andet.
Flat storageFlat storage, der er den eneste mulighed for Danmark, er beskrevet her.
Der er tale om et planlagt projekt og tallene kan formodes at være optimistiske.

Hvis de givne data er pålidige og jeg har forstået det rigtigt, vil anlægsprisen være 200 €/kWh
For at sætte dette tal i perspektiv kan det anslås at det tyske behov for backup mindst vil være 1×10^9 kWh (Svarende til 10% af ti dages frobrug, der et anslået til ti gange det danske forbrug.)

Med den angivne (optimistiske) pris 200 €/kWh bliver anlægsomkostningerne 200×10^9 €
Dette kan bedst sammenlignes med prisen € 10 billion, (including financing costs) for hver af de to meget dyre EPR reaktorer, der planlægges i England.

Det må naturligvis ikke glemmes at den strøm, der skal lagres ikke er gratis og at virkningsgraden for sådanne anlæg er omtrent 80 %

Hvis jeg ikke har regnet forkert og mine kilder er troværdige vil de tyske anlægsomkostninger for backup modsvare prisen for tyve af disse meget dyre reaktorer.
Hvis man derimod vælger de reaktorer, der ikke er helt så overforsigtige.
Nogle som dem der eksporteres fra Rusland og Korea, ja så ville der ikke blive brug for meget andet for at levere den nødvendige energi til Tyskland.
————————–
Tysk solkraft variationUden hverken sol og vind.
Slet ikke kul eller brunkul.

MEN
Alt dette omfatter ikke årstidsvariationer.
For Tyskland, der satser på solenergi, vil back up for årstidsvariationer være udenfor mulighedernes rækkevide.
Her hjælper det ikke at henvise til norsk vandkraft, der trods alt er begrænset og udnyttes til at udjævne egne årstidsvariationer.

For Danmark, der satser på energi fra vind, er der, teoretisk set, håb for at klare årstidsvariationer – Med (lejligheds) hjælp fra norsk vandkraft og svensk atomkraft.

Som det kan forventes af alt dette giver man i Tyskland store tilskud til lagring af energi.

Marts 2016 skriver netavisen Altinget følgende:
“For at skabe en stabil leverance af alternativ energi, er man nødsaget til at have en lagringsteknologi.
Ifølge IFO vil det i Tyskland kræve 3300 pumpekraftanlæg, eller hvad der svarer til en 100-dobling af eksisterende kapacitet, for at opnå en stabil leverance fra sol og vind.”

Samme sted angives at
Det ville kræve 164 mio. batteripakker af typen brugt i BMW3i el-biler.
Og at
De 1 mio. elektriske biler, som forventet vil være på vejen i Tyskland i 2020, og som kan bruges som distribueret lagring, ville kun levere en batterikapacitet svarende til 0,6 procent.
Uden at det er angivet i artiklen kan det forudsættes at der kun er tale om døgnvariationer.

Det engelske behov for kapacitet er angivet til 1.000 GWh (Baseret på en 25 dages “typisk cyklus”)
Der er ikke taget hensyn til årstids-variationer og den angivne 25 dages cyklus vil næppe være “verst tænkelige”.
Desuden indeholder artiklen meget hård kritik af den Europæiske politik, specielt det tyske Energiwende.

Samme sted gives oplysninger om anlægs-omkostninger:
– Flat Land Storage, der er det eneste mulige i Danmark, angives til
200 €/kWh.
– Et “Mega-stort” anlæg ved Great Glen (Strath Dearn) i Skotland vil, hvis jeg ikke har regnet forkert og hvis der ikke et tabt et par nuller i kildens
beregninger, blive 3 €/MWh.

Med halvdelen af prisen for pumped storage i Tyskland: (100 €/kWh), ville de engelske anlægs-omkostninger blive 100.000 millioner €. Det vil svare til 10 nye atom-reaktorer, magen til dem der forhandles om. Eller fire gange så mange, hvis man vil bruge noget magen til det, der nu eksporteres fra Korea til UEA

Naturligvis er der et energitab ved pumped storage. Det angives til at være 30 %
Desuden må det ikke ‘sådan bare’ glemmes at den “grønne elektricitet”, der på en eller anden måde skal gemmes, bestemt ikke kommer gratis.
kaninen-fra-hatten

Mon ikke dette er tilstrækkeligt til at putte den magiske kanin
Tilbage i Hatten.

Et meget stort projekt for pumped storage i Australien:
Pumped-hydro energy storage – cost estimates for a feasible system

ds

Advertisements