Og.klik påb For sources and references:
Og.klik påb Click on the yellow and see if you get useful details.
Og.klik påb Click on pictures for more details.
_______________________________________________________________________

Først lidt illustrative facts

Mere KK mindre forureningDet fremgår af ovenstående at Tyskland, der arbejder hårdt på at blive grøn og fri for forurening – Ja de kan ikke se baghjulet fra “Atom-Frankrig”.
Klik for flere detaljer på et interaktivt kort. Det er langsomt, men interessant.

Alt for ofte bruges udtrykket grøn som et nøgleord, der åbner op for tilskud.
MEN
Hvis “Grøn” betyder “Med lidt CO2” er der ingen tvivl om at A-kraft er vinderen. CO2 per kWh

Verdens energiforsyning, fordelt på kraftkilder fremgår af diagrammet
på denne side.
Desværre taler det sit klare sprog.
Den globale udledning af CO2 angives til »et historisk højdepunkt« på 32,5 milliarder ton. (2017)

Baggrund for det følgende

Udtryk som ”Grøn”, “Ambitiøst” og “Bæredygtigt” har været brugt og misbrugt i den offentlige debat, nok mest når det drejer sig om produktionsformer og energi.
Der er store økonomiske interesser i at blive defineret som grøn og til tider bliver den opmærksomme læser mistroisk når udtrykkene bruges, næsten per automatik, hvis et produkt skal promoveres.

Naturligvis skal der arbejdes imod mindre forurening og bedre udnyttelse af resurserne.
Dette, som så meget andet, kan ikke klares ved slagord og fraser.

I det følgende har jeg forsøgt at vurdere muligheder og udfordringer. Desværre mest det sidste.

Tilbageblik

1979/1980 udsendte OOA, en pjece på 12 sider i farver.
Den havde overskriften:
”OOA’s FOLKEPJECE: Danmark uden atomkraft.”
I pjecen hedder det: ”Danmark har masser af olie og naturgas”, og ”Kul til flere hundrede år”.
– – – ”For at kunne dække mere end 1/3 af strømforbruget med vindkraft, må man kunne oplagre energien.
Det kan man bl.a. gøre med trykluftlagre, som vi kender allerede i dag. Eller med svinghjulslagre, som nu er under udvikling.”
Nu 40 år senere må vi indse at teknologi til lagring aaf vindkraft i stor skala stadigvæk ikke er lige om hjørnet.

Vindkraft

Diskussionen vedrørende vindkraft deler sig mellem on-shore og
off-shore.

For on-shore er den væsentligste udfordring støjproblemer.
Men også lysglimt og tabte landskabsværdier bør ikke negligeres.
Jeg har forsøgt en vurdering på en anden side.

For off-shore er prisen tilsyneladende den væsentligste udfordring.
Også dette er forsøgt vurderet på en anden side.

Helt generelt skal det huskes at vindkraft er en varierende og ustabil energikilde, der afhænger af hjælp fra andre energikilder til backup.
Denne alvorlige udfordring er forsøgt behandlet på en anden side.

Naturligvis tales der om at bruge den overskydende kraft fra sol og vind til at lave forskellige former for flydende brændsel.
Som det ses af følgende er der langt mellem de fine ambitioner og den barske virkelighed.
Konvertering af vindenergi til metan er muligt.
Men omkostningerne vil bringe prisen frem til mere end fem gange det vi betaler for russisk gas.
Lagring af store gasmængder vil være både dyrt og farligt.

Sol

På verdensplan er der store håb om at solens energi kan løse en væsentlig del af klodens problemer med udledning af drivhusgasser.
Specielt i Tyskland er der en enorm boom for nye solceller, finansieret gennem fordelagtige støtteordninger.

Så længe der er tilstrækkeligt med “regulerbar energi” (vandkraft), er det muligt at udjævne de naturlige døgnvariationer.
Foreløbigt har der været muligt at holde skindet på næsen.
Men der skal meget mere til for at udjævne årstidsvariationer og umiddelbart ser det ud som om Tyskland arbejder sig ind i en håbløs blindgyde.

Foreløbigt har Kina tilstrækkelig andel af reguleret vandkraft og kan således absorbere den varierende energi fra sol og vind.
De lange højspændingsledninger er naturligvis ikke gratis og det har været nødvendigt at begrænse produktion af vindkraft i Nordkina. (2017)

Solenergi USA påvirker priser

Duck curve result (2)I USA er der en tydelig forskydning mod maximum behov for anden forsyning fra midt på dagen hen imod eftermiddag og aften.

På det næste diagram ses at solenergi (gult) og vindenergi (blå) ved middagstid må deles om markedet.
Om aftenen må den forurenende backup skrue op for at dække behovet.

Det kan undre at den forurenende energi alligevel må køre videre midt på dagen.
Det skyldes at de traditionelle kraftværker (Kul og specielt Nuclear) ikke “sådan bare” kan ændre belastningen som det passer værdguderne.

Netavisen The Energy Collective skriver (2017 feb) at privat solenergi er for dyrt til at måles!
Denne kryptiske udtalelse dækker over et gavmildt og vel karmufleret system af tilskud.

For mere henviser jeg til en anden post: Sol og Vind.

Bio

Naturligvis er det ønskeligt at affald udnyttes som grundlag for energi.
Fx biogas eller forbrænding af affald.

Desværre er der mange tilfælde hvor myten om “det organiske” er blevet den kanin, der trækkes op af hatten, når der skal søges nye tilskud.
Fx ville landbrugsjorden have gavn af den halm, der nu afbrændes.
Men det kan ikke diskuteres at det stigende forbrug af træflis er et uholdbart misbrug af andre landes resurser.

April 2016 er problemet behandlet af Sören Kjärsgaard, der giver en meget grundig vurdering af energisituationen, specielt i Danmark og Tyskland.
Fra denne report citeres følgende:
– – – Imported bio mass is the fastest growing energy supply.
– – – Already in 2007 it surpassed wind+sun.
– – – In 2014 the import corresponded to 1726 MW against the
– – – wind power, 1496 MW.
– – – Hardly sustainable in the long run.

Produktion af bio-ethanol til brug som brændstof har allerede sendt fattige mennesker sultne i seng.
Senest (2016) hævdes at den forventede klimabeskyttelse vil være negativ.

Jeg har prøvet at samle det, jeg mener er relevant, på en anden side.

MEN
Hvad med Kernekraft ?

Så snart det drejer sig om produktion af energi (elektricitet) er der meget store økonomiske interesser forbundet med definitionen af hvad der er ”GRØNT”.

Hvis man går tilbage til den oprindelige definition vil kernekraft være lige så grøn som både sol og vind.
Naturligvis fordi der ikke udledes CO2 og lignende ved driften.

I Danmark er det imidlertid lykkedes at udelukke kernekraft fra ”det gode selskab”.
Måske fordi den igangværende misinformation er gået så vidt at:
– – – Halvdelen af den danske befolkning ikke engang ved at der
– – – ikke udledes skadelige drivhusgasser ved driften af reaktorer
– – – for kernekraft.
(April 2016)

I England har man tilsyneladende besluttet at de planlagte nye reaktorer (EPR) vil levere ”grøn energi”.
Eller måske snare: Man har set at de ikke forurener og ikke afhænger af naturens luner.
Med megen kritik fra “de grønne” gives et årligt tilskud til de stabile kraftkilder – herunder kernekraft.

Baseret på tvivlsomme argumenter har Greenpeace anlagt sag ved
EU-domstolen.

Her er Greenpeace gået sammen med tyske firmaer, hvor forretningsmodellen afhænger af tilskud til sol og vind.
Man fristes til at sige at “de grønne” naturligvis vil bevare de gode tilskud for dem selv.
(Greenpeace, der modtager årlige bidrag på over to milliarder kroner, er naturligvis ikke interesseret i for megen konkurrence.)

Vi glemte mere end halvdelen

Når der optimistisk tales om at vi nærmer os målet og at størstedelen af vor energi – – –
Ja så forbigås det at en meget stor del af vores energi bruges til opvarmning.
Dette er forsøgt behandlet på netavisen Euroactiv.

“Vedvarende Energi”

For at undgå misforståelser vil jeg nævne at der er store kendte resurser af uran og thorium.
Nok til de første par tusind år.
Således er det vildledende når det forudsættes at sol og vind kan tage patent på at være “Vedvarende”.

Forurening

Medens vi i “Vesten” sidder og overvejer om vi skal have kernekraft,
ja så dør millioner på griund af luftforurening.

Pris

Det diskuteres meget og der påstås endnu mere.
En tilhænger af kernekraft vil naturligvis henvise til at Frankrig har en
stor eksport af energi.
Formodentligt fordi de er billigere.

Efterskrift

Martin Kruse, Forsker ved Instituttet for Fremtidsforskning skriver:
Det store spørgsmål om lagring
El er en vare, der skal bruges, når den bliver produceret.
Det gælder naturligvis også for vedvarende energi, som er udset til kullets afløser for at mindske udledning af klimagasser.
For at skabe en stabil leverance af alternativ energi, er man nødsaget til at have en lagringsteknologi.
Ifølge IFO vil det i Tyskland kræve 3300 pumpekraftanlæg, eller hvad der svarer til en 100-dobling af eksisterende kapacitet, for at opnå en stabil leverance fra sol og vind.
Udfordringen med den type energireservoir, ud over de store omkostninger, er NIMBY problemet (Not In My Back Yard).
Selv en kapacitetsudbygning svarende til 4/7 af det nødvendige ville være politisk umuligt i Tyskland.
Tilsyneladende er det egentlige problem forbigået: Årstidsvariationer.
Batterier
Det ville kræve 164 mio. batteripakker af typen brugt i BMW3i.
De 1 mio. elektriske biler, som forventet vil være på vejen i Tyskland i 2020, og som kan bruges som distribueret lagring, ville kun levere batterikapacitet svarende til 0,6 procent.
Hydrogen har med eksisterende teknologi meget store konverteringstab.
Dette forbundet med lagringen, der bestemt ikke er ufarlig, vil kræve store anlæg.
Alt dette bevirker at denne teknologi heller ikke er en god løsning.
Fra Pennsylvania
“Citizens Against Nuclear Bailouts” repræsenter forurenende virksomheder i Pennsylvania.
De er imod at A-kraft bliver accepteret som “grøn” og derved få samme vilkår som sol og vind.
Typisk for “grønne sider”, slutter det med at bede om tilskud.

Netavisen The Energy Collective gør op med flere grønne “løsninger”.

Ved at regne lidt på tallene er det let at se at “Det Grønne Europa” ikke er andet end et luftkastel.

CO2-fri energi.png
Hvis man er stabil og
ikke udleder skadelige
drivhusgasser.

Hvis der er nok til
flere tusind år.

Hvad mere for at
blive grøn?

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Drøm eller virkelighed ?

Der var engang et kongerige, der godt nok havde en dronning.
Alle de fine mænd og kvinder i landet tænkte kun på et:
”Vi skal være verdens bedste land med forureningsfri energi”.

Nogle ihærdige mennesker, og efterhånden også andre forstod hvorledes de havde fundet frem til det helt rigtige, de blev ved med at forklare at hvis man bare – – – – –
Ja så ville alt blive grønt og godt.

Disse dygtige profeter, de lukkede sig inde som en sluttet skare og skrev mange lange forklaringer, med mange tal, om deres drømmesyn sammen med fine hensigtserklæringer og flot illustrerede hjemmesider.
Og alle, der ikke kunne forstå disse geniale tanker, de var ikke egnede til at føre sig frem i den offentlige debat.

Naturligvis. Sådanne drømmesyn er ikke gratis.
De mange skiftende regeringer, de ville jo ikke stå frem som uegnede til deres høje embede, så de støttede med store bidrag, som gik til mange glorværdige projekter.

Nu en dag, det var vist kort efter nytår, skulle en ny stor handlingsplan fremlægges, og derfor var alle de kloge mennesker mødt frem for at vise hvordan de forstod det hele og hvordan alt snart skulle blive Åh så godt, så godt, så godt.
Disse mange mennesker klappede og råbte Hurra Hura. For det skal man jo gøre.

Indtil en gammel afdanket ingeniør, der måtte støtte sig til sine stokke, spurgte: ”Hvad med pris og forsyningssikkerhed?”
Straks blev der tavshed. Men så var der en ung mand, der sagde – nej han næsten råbte – ”Der er ikke sammenhæng i de mange fine forklaringer”.

Langsomt, meget langsomt, begyndte folk at synge – først meget stille.

Hvem har lavet Hvem har lavet alt det der?
Hvem har lavet Det skal vi betale
Hvem har lavet Har man råd til det?

Til sidst var der en lille pige – måske var hun ikke helt så lille – hun spurgte spagfærdigt om noget, der var meget uartigt.
Dette kan naturligvis ikke siges højt i det pæne selskab – det kan kun hviskes: A***kraft.

Men andre begyndte at sige at man da ikke kunne komme nu og sådan sige at vi har taget fejl i 40 år – ”Det er jo længe før jeg blev født.”
Det var dog svært at høre for nu var alt blevet et stort virvar, stole og borde blev lavet til pejsebrænde og computere skulle genstartes.

Men den kloge mand, han blev ved med at tale om bæredygtighed og læse højt af de mange tal, som han nok ikke engang selv forstod.
De gode tilhørere, de kunne ikke mere høre hvad der blev sagt, men skulle alligevel gerne vise hvor dygtige man var, så de fortsatte med at nikke og klappe.

Selv dette fine pejsebrænde kan bruges som træpiller – bæredygtigt genbrug, for det var begyndt at blive koldt.

God nat og god tænkepause.
Hilsner fra Thorkil Søe https://wp.me/s1RKWc-87

https://wp.me/p1RKWc-1jH