Baggrund for det følgende

Danmark har sat sig det politisk mål at forsyning med energi skal baseres på “Grøn Teknologi”.

Da brug af atomkraft ikke er medtaget som værende “grøn” er det blevet et politisk ønske at fortsætte med en kraftig udbygning med vindkraft.

Resultatet

Denne politiske favorisering af vindkraft har imidlertid haft mange uønskede bivirkninger:

Samtidigt med at der hentes gode penge fra de uigennemsigtige PSO betalinger – ja så sendes flere uskyldige mennesker ud i et støjhelvede.

Det økonomiske

Alle nye vindmøller oppebærer gode tilskud.
Så gode at udgifter til at etablere og vedligeholde vindmøllerne ofte er tjent hjem længe inden tilskudsperioden er udløbet.

NATURLIGVIS
Dette tilskud skal betales af nogle.
Disse ‘nogle’ viser sig at være os andre, der ‘sådan bare’ betaler gennem PSO-afgifterne.

Udgifter til den nødvendige ekstra backup og til kabler, sammen med en smule andet bliver også ‘sådan bare’ fejet ind under gulvtæppet.

Alle disse udgifter kan et rigt land som Danmark naturligvis overkomme.
Hvis det er så magtpåliggende.

Imidlertid må det ikke sådan bare forbigås at udgifter til det tyske Energiewende har været så høje at fattige mennesker ikke er i stand til at betale deres regninger og må leve videre på anden måde.

I Danmark har dette givet anledning til følgende, der er et citat fra foreningen FrieElforbrugere (februar 2016).

  • Ideologi og realisme ofte uforeneligt.
    For at landets besluttende aktører har kunnet iføre sig grønne førertrøjer og fremme egen ideologi, har de fristet villige investorer.
    De får god betaling med tilskud/overpriser sammen med gunstige afskrivnings- og beskatningsregler. 
    Alt sammen for at kunne opføre mange el-producerende VE-anlæg.
    Udgifter til udvidelse af infrastruktur for transport af el med tilhørende omformeranlæg, vejanlæg med fremkommelighed for tunge og lange vinger samt dele til vindmøller m.m. er overladt
    til el-forbrugere/skatteborgere.

FrieElforbrugere repræsenter nogle af dem, der må betale gildet.

Nogle er glade

  • 13/7 2015 berettes det glædesstrålende (i Jyllands-Posten) at nu er Danmark godt på vej med grøn energi og at Danske vindmøller natten til 10 juli havde produceret 140 % af det danske forbrug.
    (Naturligvis var der kun tale om forbruget af elektricitet.)

MEN

  • 1.500 MW af dette blev eksporteret til 2,4 øre/kWh.
    Meget af denne eksport var købt fra nye vindmøller for 1 kr/kWh
    En smule fra “husstandsmøller” for det dobbelte.
  • Kun 36 timer senere, da vinden havde lagt sig, måtte man imidlertid importere – også 1.500 MW – til 29,7 øre/kWh.
    Og det var endda billigt sluppet.

Noget tilsvarende oplevede vi omkring jul 2016

Det menneskelige

De menneskelige omkostninger må ikke ‘sådan bare’ fejes ind under gulvtæppet.

Det må konstateres, at naboer til disse store vindmøller ofte er udsat for meget alvorlige gener.

Hovedsageligt fra støj, men også fra lysglimt og tabte landskabsværdier.

Støjgener

I et forsøg på at finde frem til realiteterne har jeg – foreløbigt – ikke haft mange andre kilder til oplysning end det jeg har kunnet udlede af læserbreve i aviser og oplysninger fra internettet.

Inden jeg går videre vil jeg derfor bede eventuelle læsere om yderligere  oplysninger og naturligvis også oplysninger om (faktuelle) fejl – også stavefejl.
Skriv til thorkilsoee@gmail.com

Følgende er hvad jeg mener er pålidelige oplysninger:

  • I 2014 blev en førende støjekspert, professor Henrik Møller
    fyret fra Ålborg Universitet.
    Den officielle baggrund var besparelser.

MEN DER VAR VIST MERE I DENNE SAG

Først og fremmest bemærker man, at der trods alt var råd til at ansætte flere nye professorer, der ‘naturligvis’ var tilhængere af vindkraft.

  • I denne sammenhæng er det også blevet oplyst at:
    – Ålborg Universitet havde store indtægter som rådgivende for
    vindmølleindustrien.
    – Professor Henrik Møllers forskning havde vist at gældende regler
    for tilladelig støj var utilstrækkelige.
    – Ekstrabladet har kopier af mails, hvori vindmølleindustrien klager
    til Ålborg Universitet over Henrik Møllers kritik.
  • Samme professor Henrik Møller havde udviklet og benyttet et meget præcist udstyr til MÅLING, specielt af lavfrekvent støj.
    Dette udstyr er ikke mere i brug og kan ikke udlånes.
    Angiveligt fordi det ikke er kalibreret.
  • Selv om det lyder besynderligt er de gældende regler at støjgenre hos naboer til vindmøller IKKE skal vurderes ud fra målinger men kun på grundlag af beregninger.
    Dette vil betyde at hvis målinger viser at beregningerne er forkerte, så er det stadigvæk de (forkerte) beregninger, der tages hensyn til.

Hvis man så alligevel indgiver en klage over støjgener og får afslag, vil dette betyde at man kommer til at føje føje spot til skade:
Reglerne er således, at hvis man senere ønsker at sælge, skal der oplyses om den afviste klage.
På grundlag af dette kan det måske bedre forstås at der er relativt få registrerede klager.

Diskussionen er for nyligt (februar 2016) bluset op på Ingeniørens netavis.

Foreningen Naboer til store Vindmøller, repræsenterer vel over 200 mindre foreninger med et samlet medlemstal på over 2000.
Disse personer, sammen med mange andre, er berørt af skader fra vindmøller.
Hovedsageligt søvnforstyrrelser.
I modsætning til vindmølleindustriens lobbyvirksomhed, må disse foreninger basere deres arbejde på frivillig arbejdskraft og frivillige bidrag.

Indvendinger fra disse mennesker forsøges overdøvet af vindindustriens lobbyvirksomhed.

Den (usaglige?) diskussion

  • I flere sammenhænge fremhæves de store vindmøller ved Hvide Sanne som et bevis for at det er muligt at finde gode placeringer for onshore kæmpevindmøller uden at der er klager fra naboer.
    Dette er tilsyneladende i modstrid med virkeligheden:
    Det kan i hvert fald konstateres at to internetsider, der behandlede naboklager, hurtigt “sådan bare” forsvandt fra nettet.
  • I et ønske om at få del i de attraktive støtteordninger uden at komme i konflikt med naboer har Vattenfall opkøbt landsbysamfund for at kunne opsætte nye store vindmøller.
    Også dette tyder på at der er
    Gode penge at hente fra PSO-betalingerne
    og at det er svært at finde egnede placeringer for fremtidige vindmøller.
    Debatten ulmer atter op januar 2017

Specielt i Jyllands-Posten har der været en del læserbreve om støjgener:
Jeg hæfter mig ved to:

  • Asbjørn Bjerre, Direktør, Danmarks Vindmølleforening skriver:
    Nu har også en ny stor dansk undersøgelse afkræftet, at der er grund til at frygte, at vindmøllestøj er skadelig for menneskers helbred.

I betragtning af meget andet frygter man at denne udtalelse ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
I hvert fald er der ikke så få personer, der har måttet forlade deres bopæl på grund af støjgener, medens andre, der ikke har råd til at flytte, ‘sådan  bare’ lider og tier stille.

  • Direktør Asbjørn Bjerre fortsætter ufortrødent hånligt:
    En veltalende pensioneret læge kommer rejsende fra den anden ende af landet for i hurtig rækkefølge at nævne rigtig mange sygdomme, som de kommende vindmøllenaboer kan forvente, at de – og deres børn og dyr – bliver angrebet af, når møllerne kommer.

Det er imidlertid helt uansvarligt ‘sådan bare’ at forbigå de mange veldokumenterede skadevirkninger.

I følge Energi Supply, der bestemt ikke er imod vindmøller, er 30 % af  naboer til vindmøllernes generet “stærkt” eller “i nogen grad”.
Men lige meget hvad, kan der rejses alvorlig tvivl både om Asbjørn Bjerres uvildighed og om den omtalte store undersøgelse, der bærer alle præg af at være politisk bestillingsarbejde.

  • Boye Jensen, fhv. Formand, Landsforeningen Naboer Til Kæmpevindmøller, skriver:
    Det fik alvorlige konsekvenser for mange mennesker, som Asbjørn Bjerre udmærket er klar over. Han besøgte selv familien Rafn i Ringkøbing, der måtte flygte fra sit hus, efter at familien ikke kunne sove, og datteren fik kraftige tics-bevægelser efter tre måneders naboskab.
    (Min fremhævning.)

Da der ikke er kommet et modsvar fra Asbjørn Bjerre eller fra Danmarks Vindmølleforening, er det desværre nærliggende at drage den konklusion at Direktør Asbjørn Bjerres udsagn ikke beskriver realiteterne.

På trods af opfordringer er det ikke lykkedes at overtale entusiastiske politikere eller andre fortalere for vindkraft til at tage en lille ferie i nogle af de huse der er ledige efter beboerne er flygtet.
Som et minimum kan man forvente at Direktør Asbjørn Bjerres burde vise at han kan tolerere det han påtvinger andre.

  • På netavisen EnergySupply (22. august 2016) ser man at naboer til testcenter generes af lavfrekvent støj.
    Dette gav naturligvis anledning til diskussion og forsøg på nedtoning.

Ikke bare i Danmark

Selv om Danmark har været førende med hensyn til vindkraft, lider uskyldige mennesker, også i andre lande, fordi man blev lokket til at sige nej til atomkraft.

  • I Irland, hvor der er megen blæst og måske også bedre plads, er der utilfredshed.
  • Problemer i Finland omtales i ovenstående link.
    Her fremhæves de alvorlige, men oversete, problemer vedrørende den meget lavfrekvente og pulserende støj.
  • I Tyskland, hvor der er stor politisk opbakning, har vindmølleejerne måttet tage til takke med støjskader og økonomiske tab i stedet for de lovede gode afkast af deres investering.
  • Naturligvis er der et virvar af bestemmelser i forskellige lande.
    Det eneste der ikke varierer er støjgenerne, der også anfægter husdyr.
    Fra ovenstående link citeres:
    —– Nogle regeringer har brugt ultralyd som et ikke dødeligt
    —– våben til tortur og kontrol af menneskemængder.
    —– Det efterlader ingen spor.

I USA rejser man spørgsmålet om vindkraften er Vor Tids Terrorister.
Måske gælder det hvis man tænker på de støjplagede.
Hvis man kun tænker på det økonomiske, vil man hæfte sig ved at vind og sol leverer 5 % af den elektriske energi og modtager 70 % af de federale tilskud. (Ifølge ovenstående link, der matcher andre kilder.)
Samtidigt bliver det svære og sværere at ballancere nettet.
(“The Duck Curve”)
Økonomisk er den amerikanske sol og vind nok snarere parasitter.

  • Vattenfall er “forbavsede” over at der er stærk kritik af kystnære vindmøller.
  • Naturligvis er man i vindmøllebranchen utilfredse over at der i Polen er mere forståelse for uskyldige menneskers trivsel.
    Således ser man at: Nye, polske love kan ramme Vestas hårdt.
    “Blandt forslagene er, at afstanden til beboelse, bygninger og naturreserver skal være på minimum 10 gange den totale højde på en vindmølle”.

vindmøller giver penge (2)

Men nogle er glade

Andre betaler med helbred og livskvalitet.
De fleste af os betaler ‘sådan bare’
med PSO

OG

Ikke kun vindmøller. Også trafikstøj.
Ikke kun mennesker. Også fugle.
Endda Kystnære og landskasverdier.

Thorkil Søe

I hvert fald

Mon dog ikke nogle økonomer en dag kan se at vindmøller til havs
ikke behøver at være dyrere.
Men selv om menneskelige lidelser vurderes lavt – Ja så er der ikke nogen tvivl om at vindmøller til havs er væsentligt billigere.

Og måske det væsentlige
Mon ikke nogle behjertede mennesker kunne tage hensyn – bare lidt – til værdien af ganske almindelige menneskers helbred og nattesøvn, i stedet for at koncentrere på industriens særinteresser.

Efterskrift

Hvis man, som jeg, går ind for atomkraft, ja så får man ofte fortalt at et uheld på et atomkraftværk vil berøre utallige mennesker og at kun 30 % af naboer til vindmøller er berørte.
Hertil vil jeg fremhæve følgende:
– En ulykke på et atomkraftværk, som de, der laves i dag, vil formentligt
kun forvolde skader på selve kraftværket.
Og
– Enhver saglig vurdering af ulykker vil være:
Summen af skaderne gange risikoen for skade.
For atomkraft vil skaderne være store.
I hvert fald de økonomiske.
MEN
Med det, der bygges i dag, er risikoen fantastisk lille og risikoen for personskader vil være endnu meget mindre.
Al tale om andet er uvederhæftigt.

Advertisements