Baggrund for det følgende

For Greenpeace og andre “Grønne Ordinationer” er det et mål at Europa – og helst hele verden – skal omlægge sit energisystem fra Kul og Kernekraft til hovedsageligt Sol og Vind.
Begrundelsen er et ønske om at reducere udledningen af drivhusgasser og et fastgroet ønske om at undgå kernekraft.

På europæisk plan, ja måske på verdensplan, er det Danmark og Tyskland, der prøver at være foregangslande for denne omstilling. Danmark med vindkraft, som det bærende element og Tyskland med solenergi (PV)

Men hvordan?

Med mindre jeg har overset noget væsentligt, har hverken Danmark eller Tyskland offentliggjort andet end luftige hensigtserklæringer til at beskrive det ønskede fremtidige energisystem.
Tilsyneladende tales der meget lidt om den egentlige udfordring: Pris og Forsyningssikkerhed.

I årevis har Danmark arbejdet på ”den store grønne omstilling” uden at give andre oplysninger end det sædvanlige:
”Vi er på vej” og “Se hvor langt vi er kommet”.
Tyskland, der kun lige er begyndt, har naturligvis en bedre undskyldning for manglende oplysninger.

For Danmark har jeg sammenfattet det jeg tror at vi, som borgere, har krav på at vide. Se her.

For det tyske energiewende er der meget, der tyder på at de uløste udfordringer er ved at hobe sig op.

Men lige meget hvad. I mangel af rimelige oplysninger, ja så vil jeg prøve.

Lagring af energi.

Under forudsætning af målsætningen (Næsten al energi skal være VE) vil der være tale om meget store energimængder:

Realistiske muligheder

Lagring af store energimængder kan, med nuværende teknik, kun ske med reguleret vandkraft, hvor der efter behov kan der åbnes eller lukkes for slusere. Eller ”pumped storage” hvor overskudskraft bruges til op-pumpning af vand.

Udover det, der trods alt kan betegnes som småting, er der kun nye muligheder i Norge og ved et eventuelt “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland.
Både Tyskland og England bejler til norsk vandkraft, der trods alt er begrænset.
Great Glen er trods alt langt væk. For øvrigt forudsættes at der pumpes saltvand op i en ferskvandssø.

Behov

Danmarks vinterbehov vil være omkring 10.000 MW
Det tyske nok ti gange så meget.

Det har ikke været muligt for mig at finde en realistisk vurdering af den tid Europa (mest Tyskland og Danmark) skal klare forsyningen udelukkende med backup.
Det vil kræve analyse af metrologiske data, der burde være tilgængelige. Således må man atter nøjes med mit skøn.

Naturligvis skal man vurdere ”værst tænkelige situation” kombineret med alt det der hjælper til at afbøde situationen.
Mit forsigtige gæt er tyve dage med 50 % behov.
For Tyskland alene vil det betyde:
20 dage @ 24 timer x 100.000 MW x 50 % = 24 TWh.
Dette alene ville beslaglægge 30 % af kapaciteten af de norske vandmagasiner.
Her må det huskes at kun en mindre del af disse vandmagasiner er med reguleret vandkraft og meget få med pumped storage og at det kræver specielle naturforhold for at installere yderligere pumped storage.
Her er der ikke taget hensyn til udjævning af årstidsvariationer.

Vandkraft

Desværre må man konstatere at de fleste egnede lokaliteter er udnyttede.

Solceller

I vinterhalvåret, hvor der er mest behov for kraft vil det kræve et næsten uhørt antal solceller for at opfylde ønsket om at dække forsyningen i Tyskland.
Desværre må hovedparten af disse solceller sættes ud af drift i sommerhalvåret. Hvis ikke vil overproduktion ødelægge nettet.

Hvis man ‘sådan bare’ vil hente backup baseret på sol, skal det hentes i Kina om morgenen, fra Mexico om aftenen og fra Nordafrika en overskyet vinterdag.

Vindkraft

Arealbehov for vindmøller har vist sig at være omtrent 350 km^2/GW nominel kapacitet.
For at dække Danmarks behov, der naturligvis også skal inkludere backup, skal der installeres omkring 25 GW, der vil beslaglægge små 9.000 km^2, der er 1,2 % af Nordsøens areal.
Der skal naturligvis være plads til andre lande og der også skal tages hensyn til skibsfart, olieplatforme, havdybder og bundforhold.
Måske bliver der trængsel.
I hvert fald i den tyske del.

Affald og træflis

Mængden af brugbart affald er trods alt begrænset.
Verdensmarkedet kan umuligt dække brug af træflis i samme målestok som det bruges i Danmark.

Hvis affald og træflis skal gemmes og være til rådighed som backup vil der naturligvis blive behov for flere ekstra anlæg, der ‘sådan bare’ skal stå og vente på at være nødvendige.
Det vil også blive nødvendigt at have lagerplads for store mængder affald, træflis og hvad man ellers finder på.

Backup

Foreløbigt kan Danmark holde skindet på næsen fordi vi kan få hjælp fra Sverige (kernekraft) og specielt fra Norge (vandkraft)

Til gengæld er det mit skøn at det ikke vil blive muligt for Tyskland.

I sammenhæng med dette nævnes at forbindelsen Skagerrak 4 kostede godt € 400 millioner for 700 MW Jylland-Norge.

Konklusion

Min konklusion er at vi, og nok mest Tyskland, har rodet os ind i en håbløs blindgyde.
Hvad siger du?

Advertisements