Denne side kan bedst forstås som værende et afsnit i en anden meget lang og udførlig side EL i EU
_________________________________________________________________________

Tilsyneladende er det kun i Danmark og måske også i England, hvor der er en rimelig mulighed for at dække en væsentlig del af behovet med vindkraft.

Desværre har det vist sig at være svært at finde plads til de nødvendige nye landbaserede vindmøller uden at komme i konflikt med ønsker om at bevare landskabsværdier og navnlig undgå støjgener, noget der for de berørte har udviklet sig til et alvorligt problem.
Selv om både politikere og industriens lobbyister gør et stort arbejde på at nedtone skaderne, vil jeg på det stærkeste fremhæve at dette problem ikke ‘sådan bare’ fejes ind under gulvtæppet.

Samtidigt må det erkendes at nye havvindmølleparker ikke lever op til forventningerne, når det drejer sig om rimelige priser.

Enkelte kystnære vindmøller kan udvise gode resultater uden at resultere i for mange klager eller støjgener.
(Desværre er sider med omtale af nabo-klager ikke mere tilgængelige på internettet.)

.Onshore eller .Offshore

Til tider synes det som om der er en evig ’katten og musen’ med hensyn til hvad der skal satses på.
– Så snart det fremhæves at uskyldige mennesker bliver jaget fra hus og
hjem på grund af støj fra landbaserede vindmøller
– Så får man forklaret at man ’sådan bare’ kan bygge på havet og
– Når det derefter fermhæves at havvindmøller er meget dyre,
– Så får man at vide at der opføres fine billige vindmøller på land.

Det er tydeligt at Danmarks Vindmølleforening gør en stor indsats for at fremhæve at ’der ikke er tale om skader’ og holder sig til, hvad jeg mener, er uholdbare undersøgelser.
Samtidigt lyder der helt andre røster fra dem, der er personligt berørt af tilsyneladende klart dokumenterede skader fra støj.

Måske er den pulserende støj fra vindmøller mere skadelig end en tilsvarende rimelig jævn trafikstøj og måske kan det endog sammenlignes med den ’Kinesiske Vanddrypstortur’, der ikke engang er kinesisk.
I hvert fald er der holdbare erfaringer, der viser at den lavfrekvente støj er mere gennemtrængende og generende.

Følgende viser imidlertid at det tilsyneladende er svært at finde plads til flere vindmøller på land.

  • 15. januar 2015, oplyses det at store områder i Udkant-Danmark er ved at blive opkøbt af det svenske statsejede Vattenfall.
    Man tilbyder ejendomsbesiddere det dobbelte eller mere af normal ejendomspris, hvis der ved eller på områdets nærhed kan opnås tilladelse til opstilling af store vindmøller.
    På trods af dette er der naturligvis utilfredshed.

.Priser og .Tilskud

På grund af de mange forskellige og uigennemsigtige støtteordninger fortaber omkostninger ved energi fra sol og vind sig ofte i en tåge.

I det følgende er anlægs-priser angivet som €/kW nominel kapacitet. Den reelle kapacitet afhænger af virkningsgraden/kapacitetsfaktoren, der for nye vindmøller på ’gode placeringer’ kan nærme sig 60 % men som gennemsnit af alle danske vindmøller endnu er under 30 %, hvorimod tyske vindmøller kun lige kommer op på 15 % Dette emne er forsøgt uddybet i det følgende afsnit.
Priser for elektricitet er givet i €/MWh
Der er omregnet med følgende valutakurser (2015-04-04)
1 $ = 0,9298 €
1 £ = 1,3727 €
1 DKK = 0,1339 €

.Udnyttelsesgraden

Normalt er udnyttelsesgraden, beregnet som gennemsnitlig leveret effekt (MW) divideret med den nominelle effekt.
Som allerede omtalt kan udnyttelsesgraden for nye vindmøller på gode placeringer komme over 50 %. I Danmark kan den gennemsnitlige udnyttelsesgrad, med rimelighed beregnes til 30 %
For Tyskland opnås kun 15 % for vindmøller.

  • Til sammenligning findes følgende, der bygger på tyske data for de elleve første måneder af 2014.
    Det er baseret på oplysninger fra Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems.
    Uran . …. 86,1 % (Store kapitalomkostninger)
    Brunkul .. 76,1 % (Store skader fra minedrift)
    Stenkul 40,6 % (Brændslet er dyrere end brunkul)
    Gas .. …. 12,7 % (Dyrt i brug, men let at regulere)
    Vind ……. 14,8 % (Problemer med økonomien)
    Sol ….. … 10,6 %
    Bio.… .….. 74,4 %
    Hydro.… .. 37,3 % (Meget nemt at regulere)
  • Udover favorable priser har tysk kraft fra vind, sol og bio prioritet til nettet.
    Ved nærlæsning af kilden ses at selv om sol og vind tilsammen har over seks gange så meget installeret kapacitet som kernekraft, er den producerede energi kun 90 % af det, der produceres ved den tilbageværende kernekraft.

Opdater med data fra og skriv til forfatteren og spørg om priser.

.Efter Tilskuddets Ophør

Der er forskellige ordninger om tilskuddets varighed.
Som omtalt længere nede er der, for vindkraft, fx tale om 15 år eller 5.000 fuldlasttimer.

Når vindkraftens samfundsøkonomi diskuteres forudsætter tilhængere af vindkraft naturligvis at vindmøllerne, som hidtil, vil fortsætte med at producere forhåbentligt i længere tid, medens strømmen sælges til markedspris.
Imidlertid er der tilsyneladende en anden mulighed:

  • I stedet for at fortsætte og således gavne samfundets økonomi, har man luftet den mulighed at de berørte vindmøller bliver nedtaget og solgt i andre lande, hvorefter der opføres nye og større vindmøller, der således kan komme ind under en ny tilskudsordning.
    Selv om der er tale om en udbygning, må det betragtes som et misbrug af reglerne når Vattenfall nedtager velfungerende vindmøller efter kun 10 til 20 års køretid, og sælger dem til opstilling i andre lande.
  • Tilsvarende vil beskadige møller ikke blive reparerede hvis “tilskudperioden” er udløbet eller snart vil udløbe.
  • Dette smarte lille trick kan ikke finde anvendelse med tilskud til kernekraft.

.Landbaserede Vindmøller

  • Indtil nu har det ikke været muligt at finde pålidelige oplysninger om prisen på elektricitet fra landbaserede vindmøller. Mit skøn er 80 €/MWh
  • I Tyskland har man besluttet at give ca. 100 €/MWh for strøm fra landbaserede vindmøller.
    Alligevel har det vist sig at blive en økonomisk set dyr fejltagelse for de investorer der stolede på de mange gyldne løfter om godt afkast, baseret på fordelagtige tilskudsordninger.
    Samtidigt er den oprindelige glæde over ’Guds Gaver’ vendt til forfærdelse over støjgener og tab af landskabsværdier.
  • .Husstandsmøller, der tilsyneladende ikke har stor udbredelse, har atter en speciel ordning.
    Det gav anledning til kritik at støtten i december 2015 blev nedsat fra 200 øre til 150 øre og tilskudsperioden nedsat fra 20 år til 12 år,

.Offshore Vindmøller

I modsætning til vindmøller på land, er der rimeligt gode oplysninger om hvad der betales for elektricitet fra nye havbaserede vindmøller og det følgende er et uddrag af hvad jeg har fundet.

  • Den nyeste, og foreløbigt dyreste, danske havmøllepark ved Anholt (400 MW) er sikret en pris på 140 €/MWh i 50.000 fuldlast-timer. Dette svarer til en garanteret betaling på 7.000 €/kW installeret effekt.
    Minus rentetab og udgifter til drift og vedligehold i perioden.
    Dette skal ses i sammenhæng med den angivne pris for at opføre vindmølleparken, der er opgivet til 3.500 €/kW.
    Udgifter til landføring er angivet til at være 500 €/kW.
    I overensstemmelse med dansk praksis betales udgifter til landføring af energinet.dk

Det har ikke manglet på politiske udmeldinger om at det i fremtiden vil blive billigere og ved udbud af havmølleparken Horns Rev 3 er det begyndt at blive sandhed.
I 2017 vil havmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen at producere 400 MW grøn strøm.
Udbudsprisen, der ikke inkluderer landføring og backup, blev 103 €/MWh og giver anledning til håb.

Ellers har udviklingen tilsyneladende gået den anden vej.
Det kan kun gisnes om at gode placeringer med rimeligt lille vanddybde og gode bundforhold allerede er beslaglagt.
Således godkendtes 17 February 2015 en ny meget stor engelsk vindmøllepark på Dogger Banke i Nordsøen, 130 km fra land og på vanddybder mellem 18 og 60 m.
Danske farvande
Med en planlagt kapacitet på 2,4 GW vil der produceres lidt mindre energi end på et moderne kernekraftværk. Endnu er der ikke mange detaljer.

Også i danske farvande er der begyndende trængsel.

  • Der Spiegel har angivet at nye havbaserede vindmøller vil få 190 €/MWh
    Derudover vil den tyske regering dække omkostninger ”hvis det går galt”.
    Desværre er det ikke forstået hvad dette mener.
  • Ifølge oplysninger fra DONG har prisen på Walney l i England (2011) været 223 €/MWh
  • November 2014 har DONG fået kontrakt til at opføre en vindmøllepark Walney ll, hvor der er garanteret 190 €/MWh i de første 15 år, hvorefter det stiltiende forudsættes at strømmen fra vindmøllerne vil blive afregnet til markedspris.
    Disse 190 €/MWh inkluderer så vidt vides tilslutning til nettet på land.
  • 2015 oplyses fra DONG at en planlagt vindfarm, Neart na Gaoithe ved Skotland, vil “komme ned på” 137 €/MWh
  • Der er kun ufuldstændige oplysninger om det tyske projekt Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen.
    Det angives at have en nominel kapacitet på 312 MW og have kostet 4.000 €/kW
  • Ved Themsen i England opførtes i 2014 London Array vindmøllepark på 630 MW.
    Omkostningerne er angivet til 3.600 €/kW.
  • I den hollandske del af Nordsøen (Groningen) har Siemens fået kontrakt på at opsætte 150 møller på 4 MW og servicere dem i 15 år.
    Denne havmøllepark, der forventes at være i drift i 2017, vil endog få sin egen helikopter.
    Siemens angiver, at ordren har en værdi på 1,5 milliarder €.
    Hvis servicekontrakt og alle underentrepriser tælles med, passerer projektet en værdi på 3 milliarder € eller 4.800 €/kW
  • Dudgeon Offshore Wind Farm ud for kysten ved Norfolk i England vil omfatte 67 møller hver 6.0MW.
    Projektet ventes klar til idriftsættelse med udgangen af 2017.
    Prisen er angivet til 4.700 €/kW
  • Den stadigvæk ufærdige Riffgat Wind Farm angives til at koste 3.700 €/kW

På trods af ovenstående fastholder man fra dansk politisk hold noget andet.

  • I notat 2014-06-10 fra Dansk Energi (Doknr: d2014-7308-2.0) angivers en pris for offshore vindkraft på 100 €/MWh under følgende forudsætninger:
    Levetid: 25 år. Kapacitet: 400 MW. Fuldlasttimer: 4.000. Pris: 3.350 €/kW. Drift og vedligehold: 19 €/MWh. Havdybde 20 m. Afstand til land 30 km. Pris er inklusiv net-tilslutning.
  • Sent på året 2014 (kort før valget) meddeles det at det danske energiministerium har beregnet at udgifter til at nye havvindmølleparker har været faldende og vil komme under 70 øre/kWh (94 €/MWh)
    Dette synes at være urealistisk.

.Oversigt og Sammenligning

Ved vurdering af priser på havvind må det noteres at betingelserne for at opføre havmølleparker er forskellige fra land til land.
I Danmark skal projektudvikleren (fx. DONG Energy) ’blot’ opføre havmølleparken. Her er det Energinet.dk’s ansvar at bygge kablet til land, samt transformerstation både på land og i vandet.
I Tyskland skal projektudvikleren bygge park samt offshore transformerstationen. Men ikke kablet til land eller transformerstation i land.
I England skal projektudvikleren bygge det hele, men efter opførelse, sælge transformerstationer samt kabel til tredjepart. Dermed påhviler der byggeherren et betydeligt større ansvar og risiko.

Med dette forbehold gives følgende ‘priser’ for nye offshore vindmølleparker med forventet tilslutnings-år og oplyst pris:
– 2013 Anholt i Danmark 3.500 €/kW
– 2014 London Array 3.600 €/kW
– 2017 Dudgeon 4.700 €/kW
– 2017 Groningen 4.800 €/kW
– Borkum Riffgrund 4.000 €/kW
– Riffgat wind farm 3.700 €/kW
– 2016 ? Westermost Rlugh 4.700 €/kW
– 2016 ? Gode Wind Tyskland 3.800 €/kW
– Dansk Energi – Overslag 3.350 €/kW
For disse offshore vindmølleparker er der ikke fundet pris på opførelsen.
– Tyske havvindmøller 190 €/MWh
– 2011 Walney Island l 223 €/MWh
– 2015 ? Walney Island ll 190 €/MWh
– 2015 Neart na Gaoithe 137 €/MWh (planlagt)
– 2017 Horns Rev lll 103 €/MWh
2014 Danmarks Energiministerium: Overslag 94 €/MWh

Det er nemt at se at der er meget store usikkerheder når priser skal sammenlignes. Flere aktører holder kortene tæt ind til brystet og det er svært at sammenligne betydningen af tidsbegrænsede tilskudsordninger.
På trods af dette mener jeg at det følgende kan give en rettesnor.

Tallene er ikke korrigeret for længden af forskellige tilskud, renteudgifter og meget andet og i parentes gives priser inklusive ’miljøomkostninger’, som allerede diskuteret samt udgifter til ’tilslutning og backup’, som angivet lidt længere nede.

– Billigste ny-opførte landvindmøller: 67 €/MWh (87 €/MWh)
– Tyske landvindmøller: 100 €/MWh (120 €/MWh)
– Tyske ofshorevindmøller: 190 €/MWh (210 €/MWh)
– Horns Rev lll 103 €/MWh (123 €/MWh)
– Neart na Gaoithe (2015) 137 €/MWh (157 €/MWh)
– Skøn for fremtidige offshore vindmølleparker: 94 €/MWh (114 €/MWh)

.Tilslutning og Backup

Når nettet tilføres nye energikilder, er der andre udgifter (”Integrations-omkostninger”), der normalt ikke medregnes når energikildernes økonomi diskuteres.

Udover det der betales til kraftværkerne er der andre udgifter, der normalt betales af nettet:
– Backup – Aktuelt ved vindstille og om natten.
Net-stabilitet. Nødvendigt ved pludselige vindstød eller skydække.
– Net-tilslutning
– Forstærkning af nettet
Der er plads under gulvtæppetDisse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency (NEA,) der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Det er ikke klart hvorledes den nødvendige backup tænkes tilvejebragt.
Men da det er et politisk ønske at være fossilfri, kan billige systemer med fx gasturbiner udelukkes – I hvert fald ved det ambitiøse mål, der er en høj markedsandel af sol og vind.

Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter:

Kernekraft:. 1,83 €/MWh
Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration).
Hvis der ekseterpolers fra ovenstående gennemsnit (20 % markedsandel) til det politiske mål på 60 % vil disse udgifter for sol og vind stige til omtrent det dobbelte.

Hverken Tyskland eller Danmark har givet et tilforladeligt overslag over fremtidig markedsandele for sol og vind. Men hvis ovenstående tal er pålidelige, vil der være store udfordringer for fremtiden.
Allerede nu (2014), ved den spæde begyndelse ser det dystert ud for det tyske Energiewende.
Tysk solkraft variation
Det ses, at på bedste dag (2014 juli 21) fås 21 % af den tyske energi fra PV, medens der på den dårligste dag (2014 jan. 18) kun hentes 0,1 % af det totale behov.
Døgnvariationerne må ikke glemmes.

Med fremkomsten af mange forskellige nye energikilder, er der tilsyneladende megen interesse om dette emne. Fx en meget grundig undersøgelse: Levelized Cost Of Energy, eller Cost of electricity by source.

.Lagring af Energi

Alt dette leder naturligvis til et ønske om at lagre energi fra perioder med ’for meget’ til brug i perioder med ’for lidt’.

Hvis der er tale om kortvarige ændringer, fx fra vindstød, vil det normalt være tilstrækkeligt at have store roterende masser, en ydelse som de traditionelle kraftværker i realiteten yder gratis.
Dette kom frem til lyset da forbindelsen mellem Sverige og Bornholm var afbrudt og det blev nødvendigt at standse halvdelen af de bornholmske vindmøller – selv om der var mangel på kraft.
Tysk industri har haft store udgifter som følge af ekstremt kortvarige strømstød, der er en følge af det tyske Energiewende.
Resultatet kan endog blive at Frankrig vil afbryde forbindelsen til Tyskland.

Naturligvis er det forsøgt mange gange at lagre energi.
Her må det ikke glemmes at der er tale om meget store energimængder.
I hvert fald hvis der skal lagres tilstrækkelig energi til at udjævne mere end døgnvariationer.
Udover reguleret vandkraft er der ikke mange realistiske muligheder for at lagre store energimængder.
I Schweitz er der en del reguleret vandkraft og der tjenes lidt ved at udjævne døgnvariationer også i Frankrig.
pumped storageØstrig har allerede i 1956 haft ’.pumped storrage’ til udjævning af døgnvariationer.
I Tyskland har man flere steder, og naturligvis under kritik, opført reguleret vandkraft med op-pumpning af vand om natten.

Advertisements