Forurening,
Risiko og Return Period

Risiko for (delvis) uforudsigelige naturkatastrofer og industrielle uheld vurderes normalt ved at forsøge at beregne Return Period for denne hændelse.
Et tilsvarende begreb er Mean Time Between Failures (MTBF), der tilsyneladende er mere relevant ved vurdering af nedslidning af industrielt materiel.
En mere dybtgående evaluering kan formodentligt fås ved at benytte Probabilistic Risk Assessment.

Lidt forsimplet kan man sige at hvis man sætter sig ved en flod og venter på en oversvømmelse (af denne flod, på dette sted) så er den gennemsnitlige ventetid mellem denne – eller alvorligere – oversvømmelser et mål for den aktuelle return period.

Et par ekstreme eksempler

Oversvømmelse i Mozambique

For snart længe siden ramte en tornado et område i Mozambique.
Al infrastruktur i det berørte område sammen med et ukendt antal mennesker blev skyllet ud i oceanet.
Men denne hændelse var så speciel at return period blev anslået til at være flere tusind år.
Dette indgik i planlægningen af genopbygningen.

Det helt ekstreme

Uafhængigt af dette blev jeg bedt om at vurdere et bygnings-kollaps, der angiveligt skyldtes en ekstraordinær vind.
Mit skøn blev at universets alder var et kort øjeblik i sammenligning med return period for den påståede kombination af hændelser.
Forsikringen betalte pligtskyldigt som en ”Act Of Good”.

Morgenkald fra moskeen

Hvis man er så uheldig at bo ved siden af en moske vil man blive kaldt til bøn klokken fem om morgenen.
Her er Return Period til gengæld kun 24 timer.

Emnet for det følgende

I det følgende vil jeg forsøge at vurdere og imødegå nogle af de misforståelser der kommer frem i debatten om skader fra vindmøller og fra den kernekraft, vi vil få, også i Danmark – før eller senere.

Vindmøller – Return Period for støjgener

Hvis man er plaget af støj fra en vindmølle, vil return period være omkring en uge.

Kernekraft – Return Period for uheld

Først vil jeg fremhæve at en saglig diskussion om sikkerheden ved fremtidige europæiske anlæg for kernekraft helt naturligt bør udelukke den uansvarligt farlige reaktortype ved Tjernobyl. 
Tilsvarende  vil jeg også betragte ulykken ved Fukushima, som værende uden relevans for vurdering af fremtidig europæisk kernekraft.
——-Hvis du, min ukendte læser, ønsker at inkludere disse ulykker i din ——-vurdering: Så beder jeg dig læse de to ovenstående link.
De reaktorer, der vil være relevante i denne diskussion, har tilsammen været i brug over 15.000 ”reaktor-år”.
Der har kun været et alvorligt uheld og ingen personskade.

Skadernes omfang

Typisk for den usaglige diskussion mødes man ofte med omtale af risikoen for en næsten fiktiv katastrofe som så har stor psykologisk virkning.
En logisk vurdering af risiko og skader vil groft set være baseret på beregning af summen af risiko gange skade.
Den matematiske behandling kan naturligvis forfines, men det er uvederhæftigt at afvige fra dette princip.

Vindmøller – Skader

Vindkraftens lobbyvirksomhed har gjort et stort arbejde for at påvirke offentligheden til at se bort fra hvad jeg mener er veldokumenterede skader fra støj og lysglimt fra vindmøller.

For at tilføje lidt realiteter, nævner jeg at 30 % af naboer til vindmøller er generet ”meget” eller ”i nogen grad”.  Kilde: Energy Spply, der bestemt ikke er modstandere af vindkraft.
en anden side har jeg forsøgt at vurdere de faktiske forhold.

Kernekraft – Skader

Den eneste alvorlige ulykke, der er relevant i denne diskussion, var ved Three Mile Island.
Der blev udbetalt erstatninger ($ 40 millioner) for tabt arbejdsfortjeneste på grund af påtvungne, men unødvendige evakueringer.
Der var store økonomiske skader, men ingen personskader.

Normalt vurderer man risikoen for core damage (kernenedsmeltning).
For den meget omtalte EPR er det angivet til 4 x 10−7 per plant per year. (Eller en return period på to millioner år.)
For den nærmeste konkurrent APR-1400, der er væsentligt billigere, er return period (kun) 100.000 år.

Sådan en core damage vil være en økonomisk katastrofe.
Men da alle relevante reaktorer er forsynet med en reaktorindeslutning vil risikoen for personskader i forbindelse med sådan en kernenedsmeltning være meget lille.
Dette ses ved at vurdere forskellen mellem ulykkerne på Tree Mile Island og ved Tjernobyl.

For at komme videre, må jeg fremhæve, at reaktorer, som vi kender dem i dag, har en væsentligt bedre sikkerhed end den ved Three Mile Island.
Og at de reaktorer, der før eller senere vil blive bygget – også i Danmark – vil have en endnu større sikkerhed.
Men alligevel:
Som allerede omtalt vil Return Period for de reaktorer, der blev bygget for snart længe siden, være langt over 15.000 år.

——Naturligvis er det muligt at fabulere sig frem til et reaktoruheld med ——alvorlige udslip af radioaktivt materiale.
——Dog vil den, der ser på realiteterne betragte dette som det jeg, lidt ——ubehøvlet, kalder en typisk Greenpeace-skrøne.
OG
——Det er oplyst at omkring 5000 meteorer af fodbold-størrelse rammer ——jorden årligt.
——Det kan naturligvis ikke udelukkes at sådan en meteor falder ned, ——lige nøjagtigt, på en kernekraftreaktor.

Men selv en terrorist med et Jumbojet vil ikke lukke op for radioaktivt materiale – kun frygt og materiel skade.

Konklusion

Hvis man vurderer bygningen af fx en dæmning vil man som indtægt vurdere værdi af elektricitet produceret og/eller værdi af fremtidig kunstvanding.
Egentligt også værdien af de besparelser, der opnås ved afværgede fremtidige oversvømmelser.
Som udgift vil man medregne skaderne ved et kollaps divideret med risiko (return period) for dette kollaps.
Begge dele vil blive målt i €/år.

Tilsvarende bør beregnede skader fra potentielle energikilder opvejes mod værdien af den forureningsfrie elektricitet der vil blive produceret.

Med de omtalte 15.000 reaktor-år og denne ene relevante ulykke er det forholdsvis let at lave en fornuftig analyse af kernekraftens sikkerhed:
——Meget store økonomiske skader divideret med en return-period på ——over 15.000 år.
Nyere reaktorer, som dem der nu bliver bygget, vil have en væsentligt bedre sikkerhed.

På globalt plan er der tusinder af mennesker, der er generet af støj fra vindmøller.
Return period for disse gener er nok mindre end ti dage
Også her det rimeligt at vurdere følgende:
——Antal berørte personer gange skaden per person divideret med ——return-period.
——(Også €/år)

Jeg er ikke i stand til at prissætte menneskelige lidelser og beder eventuelle læsere om hjælp til at lave de nødvendige beregninger når det drejer sig om vindmøller.

“Vedvarende” Energi

Alt for ofte ser man at der snydes på vægten således at bidrag fra sol og vind beregnes over en længere periode.
Imidlertid er elektricitet den lettest fordærvelige vare, der findes.
Desværre må man derfor konstatere at den vedvarende energi slet ikke er vedvarende.
Specielt for Tyskland vil kravet om pålidelig backup blive en uoverskridelig barriere.

Forurening

Ovenstående kan bedst forstås som vurdering af kernekraft kontra vind.
Hvis man vurderer modsætningen mellem kraft fra kul og olie mod Vedvarende Energi (vind, sol og kernekraft) skal man prøve at tage højde for forureningen.
Her vil jeg nøjes med at nævne følgende:
– Over 2000 mennesker dør årligt ved udhæld i kulminer.
– Over to millioner dør på grund af luftforurening fra afbrænding af kul.
– En lurende klimakatastrofe.

For en der er bekymret både for menneskers trivsel, for klimaet og for menneskehedens adgang til stabil energi, er dette måske det egentlige spørgsmål.

Black Swan Theory

black-swan Ekstreme og “uforudsigelige” ulykker er forsøgt behandlet på dette link.
Det der dominerer i denne vurdering er financial crash og lignende.
Verst tænkelige menneskeskabte katastrofe vil formentligt være i forbindelse med et
Naturligviser. der også dæmningsbrud.
Naturligvis er der internationale eksperter, der vurderer nuclear sikkerhed.
MEN
I forbindelse med kernekraft er den egentlige Black Swan risiko forbundet med politiske tiltag.
Som fx da man i Tyskland uden varsel og uden tilstrækkelig kompensation “sådan bare” besluttede at udfase kernekraft.

En tilrængt sammenligning

Naturligvis har man forsøgt at sammenligne skader fra en katastrofe på et kernekraftanlæg med andre skader.
Det nærmeste jeg er kommet er følgende:
——“Hvis man medregner forureningen ville en katastrofe, som ved
——Tjernobyl, hvert tiende år være at foretrække frem for det ——nuværende.”

OG
——»Vi kan kun se på det statistiske. Vi har haft a-kraft siden 1954, men i ——den vestlige verden har vi kun oplevet en nedsmeltning, den på ——Tremileøen i USA. Det var den værste, vi har oplevet, og ingen kom ——noget til«.

For en ordens skyld gentager jeg at tale om en fremtidig Tjernobyl-ulykke er udenfor enhver realistisk vurdering.
En kærnenedsmeltning som på Three Mile Island er en mulighed, der som omtalt, har en Return Period på over 15.000 år.
Nye reaktorer, der er realistiske for udbygning med kernekraft, har en Return Period, der er sådan ti gange så meget.
Således at, med den fremtidige udbygning af kernekraft, vil der gå langt over 50 år mellem eventuelle lignende uheld, der som allerede omtalt, næppe vil medføre skader på mennesker.

Slutbemærkninger

——I et forsøg på at forkludre diskussionen har det været fremført at hvis ——der er 1000 kernekraftværker vil return period for et alvorligt uheld ——ikke være 15.000 år men 15 år.
——Hvis man går ind for dette må det medregnes at de forventede fordele ——vil blive tilsvarende forøgede. Således at resultatet af overvejelserne ——ikke vil ændres.
Desuden vil jeg fremhæve at en ulykke i Sydamerika ikke vil have  virkninger i Europa. – Ud over det psykologiske.

CO2-fri energi.pngMen hvorfor er den almindelige vurdering af risiko præget af manglende logik?
Måske kan lidt af svaret findes her.

Hilsner og god tænkepause
Thorkil Søe

Hvis du har kræfter og vil se mit forsøg på at vurdere den besværlige virkelighed.
Så se en anden post:
(Unødvendig) Sikkerhed ved Kernekraft

Advertisements