englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
____________________________________________________________________
Reaktoren på Three Mile Island var en såkaldt letvandsreaktor af et relativ tidligt design. Kapaciteten var 852 MW.
Sådan lidt over halvdelen af det der findes på nye reaktorer.
Mere om ulykken kan ses her.

isar2_reaktor

    Den var som en naturlig ting beskyttet af en Containment-building.
    Sådan en Containment-building, (1) er normalt en ca. 1,4 meter tyk armeret beton-skal.
    Den er sidste værn mod udslip af radioaktivt affald.

    Her viste den sig at allerede det første værn: Reaktorindeslutningen (2)
    bestod sin prøve.

    Således blev personer indenfor en radius af 15 km fra reaktoren udsat for en gennemsnitlig dosis af 8 millirem (0,08 mSv).
    Højeste målte dosis var 100 millirem (1 mSv)

    Dette skal ses i sammenhæng med den naturlige baggrundsstråling som vi alle udsættes for er omkring 200 millirem (2-3 mSv) per år.

    Sådan en kernenedsmeltning kan under ingen omstændigheder udvikle sig til bare noget i retning af en ”atombombeeksplosion”.
    Det vil kræve både højt beriget uran og en meget speciel “tændsats”.
    Alligevel varede det ikke længe før halvdelen af den amerikanske befolkning var blevet overbevist om at sådan en fare havde været overhængende.
    Landscap
    En mindre skare af journalister, der måske havde afventet nogle rædselsberetninger, måtte således gå skuffede hjem.

    Omtrent samtidigt omkom 45 mennesker ved en gaseksplosion i Polen.
    Dette fik imidlertid ingen omtale i de danske medier.

    MEN
    Som så ofte fik både Greenpeace og sagfører travlt.

    Af uforklarlige årsager fulgte Nuclear Regulatory Commission i hælene på Greenpeace og spredte rædselsberetninger om ikke eksisterende farer.

    Radioaktivt Udslip

    Det anslås at US afbrænding af kul i 1982 frigav 150 gange så meget ukontrolleret radioaktivitet i atmosfæren som Three Mile Island hændelsen.

    Evakueringer og Erstatninger

    Der var en del panikagtige evakueringer og mange krav om erstatning. Mest, eller udelukkende, for tabt arbejdsindtægt som følge af evakueringerne.
    Den private, men lovpligtige, Price Anderson Act’s opsparede midler dækkede, så vidt det kan ses, alle udgifterne.
    Det kom til at koste $ 70 millioner, hvoraf 41 % var “legal expences”.
    For at sætte dette beløb i perspektiv nævnes at i USA betalte kernekraftværker årligt $ 375 millioner til denne private forsikring/fond
    (Price-Anderson Act.)

    I samme åndedræt nævnes at det var første og eneste gang, der var behov for at udbetale erstatninger i forbindelse med nuclear uheld.
    Og at den løbende indbetaling til Prince-Anderson pengetank
    (0,01 US-cent/kWh) er nu suspenderet.

    Oprydningen blev dyr


    Three Mile Island - clean up
    På dette link oplyses at oprydningen varede 11 år og kostede omkring USD 1000 millioner.
    Dertil kommer tab af den ødelagte reaktor: USD 2 400 millioner.

    Den lange tid: 11 år kan formentligt forklares med et ønske om at vente til den værste radioaktivitet var klinget af.

    Hvis det er forstået rigtigt har der ikke været tale om ret megen radioaktivitet mellem reaktorindeslutningen (2) og Containment-building (1)
    Den hvide dragt vil natuligvis ikke beskytte mod stråling.

    MEN
    Den egentlige skade

    Som det ses af nedenstående udviklede hysteriet sig til en katastrofe.
    En katastrofe, der har sat sig sine spor helt til i dag:
    – – – Dyr og ustabil energi
    – – – Tab af position i teknisk formåen
    – – – En lurende klimakatastrofe
    nuclear-costs-against-date-of-construction-start En meget detaljeret vurdering på Alternative Energy/Nuclear Power giver en forklaring på de store udsving i perioden mellem 1975 og 1985
    Det drejer sig om reaktorer, der var under opførelse samtidigt med hysteriet efter ulykken.

    • “Nogle lande som USA, Canada, Japan og W Tyskland reagerede på ulykken ved Three Mile Island ved at indføre bestemmelser, der skubbede omkostningerne gennem taget.”
    • “Frankrig, S Korea og Indien gjorde det ikke.”
    • Der konkluderes at
      “Dybest set er atomkraft kun dyrt, hvis et land vælger at gøre det sådan.”

    zztreeKlik på det lille grå kvadrat for at se en sammenligning mellem Frankrkig og USA.

    Samme sted finder man følgende:

    • Alle 41 reaktorer bestilt efter 1973 blev efterfølgende annulleret, og i sidste ende blev mere end to tredjedele af alle atomkraftværker bestilt efter januar 1970 annulleret.
    • Den psykologiske effekt på befolkningen i nabolaget og til sidst i hele den vestlige verden var enorm.
      Det var også skaden på selve anlægget og atomkraftindustriens omdømme.

    Ovenstående om prisudviklingen efter ulykken ved Tree Mile Island bekræftes af Vikipedia, der blandt andet skriver:

    • Massive and rapid increases in cost occurred in the 1970s, especially in the US.
    • There were no construction starts of nuclear power reactors between 1979 and 2012 in the US.

    Tilsvarende, også fra Wikipedia.

    • From 1963–1979, the number of reactors under construction globally increased every year except 1971 and 1978.
    • However – – –


    Nuclear_power_plant_construction.jpg
    Klik på det lille rødlige kvadrat for detaljer.

    Reaktorer efter TMI
    Og her for at se hvordan det udviklede sig før og efter uheldet.
    Man ser begyndelsen af en (svag) afmatning før uheldet.
    Og hvordan alt gik i stå derefter.

    Nedenstående diagram for “Learning Curve” giver et godt billede af den forvirrede udvikling for sol og specielt for nuclear.
    Vind er ikke inkluderet.
    CopyofAndrews1103E
    Tilsyneladende er priserne USD/kW installeret effekt.
    Hvis det er tilfældet bør det medregnes at solenergi (PV) har en rådighedsfaktor under 30% i modsætning til kernekraft, der er tilgængelig ca. 80 % af tiden.
    Og, naturligvis, at næsten alle ned-lukninger for kernekraft er planlagte.

    Hvorfor ?

    Det er svært at forstå hvorledes et næsten banalt uheld, der var uden personskade, skulle udvikle sig til dette.
    Måske er noget af forklaringen at medierne lever højt på at berette om katastrofer og farer.
    Eller, som refereres fra den svenske Londonbaserede, kernekraftingeniør og energikonsulent Staffan Qvist:
    »Efter den amerikanske Three Mile Island-ulykke i 1979 blev folk i meningsundersøgelser spurgt, hvor mange mennesker der døde.
    Praktisk taget ingen svarede rigtigt, og det rigtige svar var, at ingen mennesker døde, og ingen mennesker kom til skade.«

    Nu

    zz Kina.pnger det nemt at se, at initiativet er skiftet til Korea, Rusland og specielt til Kina.

    Jeg spørger hvorfor?
    og prøver at sige HER