Af grunde der ikke forstås er A-kraft blevet lagt for had – måske mest i Danmark.
Se http://wp.me/p1RKWc-p2
__________________________________________________________________________

Lidt om A-kraft (Uranbaseret)

Billedet nedenfor viser den meget avancerede reaktortype EPR.
Selv om det ser drabeligt ud må det erindres at sådan en enkelt reaktor vil producere næsten lige så meget elektricitet som alle danske vindmøller TILSAMMEN.

“Traditionel Atomkraft”

Næsten al atomkraft er baseret på uran med vand, der både er kølemiddel og moderator.
EPR
Alt det radioaktive befinder sig indenfor den dobbelte reaktorindeslutning [5] og [6] på billedet ovenfor og (1) og (2) på billedet nedenfor.
Alle de kernefysiske processer foregå indenfor the reactor vessel, (4) på nedenstående billede.
Detaljer på billede længere nede.
Da kølemidlet er vand er det nødvendigt at have en meget kraftig indeslutning, der skal modstå høje temperature, højt tryk, kemisk påvirkning og påvirkning fra neutronstråling.
Denne indeslutning laves normalt i et stykke uden svejsninger.
Tykkelsen er ca. 20 cm.
isar2_reaktor
Selve denne reactor vessel er naturligvis ikke lille og indeholder meget kompliceret indmad.

(10) er dampgeneratoren, der leverer damp til turbinerne.
(6) er opbevaring af brugte brændsels-elementer.

reactor-vessel
Denne beholder (Reactor Vessel), der indeholder alt “det egentlige” er under tryk.

Reaktor vessel 2.gif

Thorium

Nedenfor ses en principtegning for en reaktor baseret på thorium med flydende salt.
Thorium Reaktor - Flydende salt

Her er kølemidlet flydende salt. Moderatoren er grafit.

De første to loop er med flydende salt og behøver ikke at være under tryk – måske et svagt vakuum.
Her bruger man grafit som moderator.
Kun det sidste loop (med gult) vil være under tryk.

Hvis du ønsker mere kan noget findes på:
Thorium eller
Atomkraft hvad er forkert?
Desværre kommer der mere med udover det tekniske.

Da misvisende oplysninger flyder ubesværet i den danske debat, henviser jeg også til følgende.
Specielt om Tjernobyl: http://wp.me/p1RKWc-KH
Specielt om Fukushima: http://wp.me/p1RKWc-KJ
En atomreaktor kan ikke løbe løbsk: http://wp.me/s1RKWc-1a
Hvis du ikke vidste det allerede: Greenpeaces troværdighed er en myte.

Hurtige reaktorer

Længere ude i fremtiden vil vi formodentligt bruge der hvad kaldes “hurtige reaktorer”.
Atter er betegnelserne næsten misvisende. Det er ikke reaktorerne, der er hurtige – det er neutronerne, der er hurtige (omkring 10 % af lyshastigheden) og ikke er bremsede (modererede)
Sådanne reaktorer skal køles med flydende metal fx natrium.

De første atombomber

Atombomber blev udviklet under og efter anden verdenskrig.
Under den kolde krig opbyggedes et stort arsenal af sådanne bomber, der heldigvis aldrig blev bragt til anvendelse.

Den første atombombe, der blev brugt ved Hiroshima var baseret på uran, der blev oparbejdet til næsten rent U235

centrifuger til UranSnart skiftede man fra at oparbejde ved diffusion til brug af centrifuger.

Ifølge muligvis upålidelige oplysninger skal disse centrifuger køre næsten konstant og kan ikke ‘sådan bare’ stanses og genstartes efter behov.

I modsætning til megen misinformation er det ikke noget man “Sådan bare kan gøre.”
Mere: Sidst på siden.

I dag bliver uran, næsten kun, brugt til at lave energi.

Plutonium

Allerede under verdenskrigen gik udviklingen mod brug af plutonium.
Det er meget nemmere at skaffe sig plutonium end at oparbejde uran.
Til gengæld kræves en meget speciel tændsats.
Efter sigende opgav Saddam Husain at gå den vej.
——–I modsætning til uranbomben, blev plutoniumbomben prøvet før den ——–blev brugt militært.

Plutonium er et “affaldsprodukt” fra almindelig civil brug a kernekraft, men dette plutonium er forurenet med en anden isotop, der gør det uanvendeligt til atombomber.
Rent teoretisk er det muligt at oparbejde dette plutonium til “våbens kvalitet”.
Dette vil dog være at “gå over åen for at hente vand” og plutonium til militært brug bliver produceret på specielle reaktorer.
Undtagen den farlige reaktor ved Tjernobyl.
Disse (vestlige) reaktorer producerer ikke kraft og er en videreudvikling af den første reaktor, der blev brugt under krigen.

nuclear-warheadsReaktoren ved Tjernobyl var et forsøg på at videreudvikle disse reaktorer til samtidigt at levere kraft.

I modsætning til megen propaganda, vil jeg fremhæve at:
På intet tidspunkt har udvikling af kernevåben baseret sig på erfaringer fra civil brug af kernekraft.

Anden brug af atomteknologi

Udover produktion af kraft er der andre positive aspekter forbundet med teknologien.
Både til medicinsk brug og i industrien.
Naturligvis bliver det (fejlagtigt?) argumenteret at tændsatsen, specielt til brug ved bomber baseret på plutonium, kræver specielle isotoper.
Som så meget andet er dette ikke afhængigt af, eller en videreudvikling baseret på kernekraft.

Atombomber

Selv om de atombomber, der forhåbentligt aldrig kommer i brug, er baseret på plutonium, vil jeg starte med omtale af uranbomber.

Uranbomber Kanon-typen

Hvis man laver en atombombe der er baseret på uran, er det tilstrækkeligt at bruge en relativt simplere konstruktion. (Øverst på nedenstående billede.)
To stykker uran, der er små nok til at være ufarlige bliver skudt ind i hinanden, således at de tilsammen har en kritisk masse.
For ikke at få en “fuser” er det nødvendigt at have en meget kompliseret “Initiator”.
Denne initiator giver en byge af neutroner, der skal være tilgængelig på pressis det rigtige tidspunkt.
Et mikrosekund er lang tid i denne sammenhæng.

Atombombe B
.
.

Atombombe A

.
.
.
.
.
.
Men lige meget hvad.
“Hemmeligheden” bag atombomben var mest i forbindelse med den komplicerede udformning af forskellige sprængstoffer og denne initiator.

Plutoniumbomber Implosion typen

På ovenstående billede ses princippet for plutoniumbomben.
For detaljer se her, og fra Ingeniørens netavis.

De atombomber, der producers i dag, er næsten alle baseret på plutonium.
Her er det nødvendigt med en mere kompliceret design og en helt anderledes præcis initiator.
I modsætning til uranbomben, blev plutoniumbomben prøvesprængt før den blev brugt militært.
Her er initiatoren (oftest) baseret på polonium(Pu210), der henfalder og skal fornys efter nogen tid.

Det er ikke kun i atombomber at der bruges en specialformet sprængladning.
I panser-brydende granater fx Energa-granaten benyttes tilsvarende teknik til at fremkalde en stråle af energi.

Uden detonator

Hvis man “sådan bare” bringer tilstrækkeligt meget uran eller plutonium sammen, vil man få en kernereaktion (en criticallity) der, trods rædselsberetninger, vil bevirke mindre skade end ved at detonere en almindelig håndgranat.
Lidt mere om Cecil Kelley

Brintbomben

Brintbomben består af to trind:
1 – En ‘almindelig’ atombombe, der hovedsageligt virker som tændsats.
2 – Tritium, der sammen med tung brint antændes af atombomben.

Tritium er et biprodukt fra almindelig kernekraft, men kun i små mængder.
I modsætning til almindelig misinformation vil det tritium, der bruges i brintbomber, og andet, blive produceret ved bestråling af litium.
For detaljer se her.

Den største brintbombe, der har været detoneret var Tzar Bomb.
Den var på 57 megaton og brugte 39 nanosekunder inden processerne ‘var overstået’.

En næsten ukendt variation af brintbomben er ‘Bomber med variable yield’.
Her bliver det nødvendige tritium ‘medbragt’ i gasform.
Ellers afviger disse bomber ikke meget fra ‘De normale brintbomber’.

Stadigvæk vil jeg fastholde at

På intet tidspunkt har udvikling af kernevåben baseret sig på erfaringer fra civil brug af kernekraft.

Lidt mere om Berigning

uranium-enrichment-uses
Hvis man ser på ovenstående, og studerer dette link, er det let at se at der kræves meget mere energi for at få højt beriget uran.

Hilsner fra
Thorkil Søe

Efterskrift

Plutonium er blevet udråbt til at være det farligste stof, der kendes og den nu nedlagte organisation OOA har forklaret at bare et atom plutonium kan forvolde kræft.
Disse alarmerende ”oplysninger”, som så meget andet, er meget langt fra virkeligheden.
Se http://wp.me/p1RKWc-1VN

Detaljer om kernefysik

Dette link giver mange detaljerede oplysninger.

Advertisements