englandEnglish
translation

Man siger at Jeppe drikker.
Men mans Men man siger ikke hvorfor Jeppe drikker.

Dette gælder også når man taler om at kernekraft bliver dyrere.

Først lidt, der tilsyneladende er facts:
Da kernekraft var ny og Frankrig, Sverige og USA sammen med andre lande udbyggede deres kernekraft – – –

DENGANG
kostede det under halvdelen af hvad det kommer til at koste i England med de to nye EPR reaktorer.
Samtidigt bygger og eksporterer Korea kernekraft til UAE til gamle lave priser.
Kina hævder at være godt på vej med endnu lavere priser og fx Egypten køber ny kernekraft i Rusland, formentligt fordi prisen er lavere.

HVORFOR?
Desværre holder de fleste aktører kortene tæt ind til brystet og det er svært at få pålidelige og sammenlignelige oplysninger.
Således må jeg nøjes med følgende, der stritter i alle retninger:
– Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh
– Billigste fra nye kraftværker (Eksport fra Korea): 27 €/MWh
– Dyreste ny kernekraft (EPR Hinkley Point C): 124 €/MWh
– Rusland: Tilbud til Østeuropa (2017) 50 €/MWh
Vedr. Korea:
World Nuclear oplyser at den fastsatte pris er 3.500 €/kW (elektrisk kapacitet)
Dette er næsten det dobbelte af hvad der ses på grafen længere nede på siden.
Det kan antages at prisen blev relativt lavere både fordi financieringen ikke var et problem og fordi arbejdskraft er billig i Emiraterne.
Men dette løfter bestemt ikke sløret fra den store forskel.
Til sammenligning hævdes at Kina er på vej mod 1.500 €/kW
På trods af den oplagte succes vil regeringen (2017 juli) afvikle nuclear.
Vedr. Rusland:
Så vidt det forstås er det russisk politik at få indflydelse ved at yde “totaltilbud”, der omfatter alt, også leverance af brændsel i hele anlæggets levetid.
Vedr. EPR, der vil blive bygget, bl.a. i England:
Lige fra sin begyndelse har den ambitiøse reaktor (EPR) været en katastrofe med krav om sikkerhed mod nærmest fiktive hendelser, store budgetoverskridelser og forsinkelser.
Mere længere nede.

Til sammenligning haves:
Krigers Flack 2.000 €/kW installeret kapacitet.
Vind i USA: Også 2.000 €/kW installeret kapacitet.
Ved begge disse evalueringer bliver prisen omtrent det dobbelte hvis der tages hensyn til kapacitetsfaktor.
Naturligvis endnu mere hvis der tages hensyn til at varierende energi er mindre værd end stabil energi.

Men stadigvæk: HVORFOR?

Det følgende er et forøg på at sammenfatte hvad jeg tror, er den væsentlige årsag.

  • I det man lidt overfladisk kalder Vesten blev kernekraft lagt for had med evindelige falske påstande og krav om stadig mere sikkerhed mod rent fiktive hændelser.
    ——Man mindes hvorledes man, for meget længe siden, krævede ——at en mand skulle gå med et rødt flag foran bilerne for at ——advare fodgængere.
  • I stedet for at sætte hælene i og forklare at det man kendte og allerede brugte, det havde en enestående god sikkerhed – baseret på driftsdata.
  • Ja så gav man efter og sagde lidt i retning af
    ”Jamen, hvis det er så magtpåliggende, så kan vi da godt gøre det”.

Efter min mening var det her man lagde kimen til den kommende katastrofalt høje pris.

Inden længe ”lugtede man blod” og fortsatte med nye, helt urimelige krav.

  • I Europa, modsat fx Korea og til en hvis grad også USA, har vi et forsigtighedsprincip, hvorved så snart man kan sige at noget måske er farligt, så bliver det forbudt indtil det er bevist at det ikke er farligt.
  • Dog ikke støj fra vindmøller.
  • Trods alt lyder dette på en måde betrykkende.
    Men det kan også benyttes til at fremsætte helt urimelige krav, mest om 100 % sikkerhed mod rent fiktive hændelser.
  • Samtidigt lægger man bevisbyrden på den anklagede og kræver ”negativt bevis”, noget der strengt taget er umuligt.
    Krav om 100 % sikkerhed strider for resten også mod logikkens love, men fremsættes ofte når man ”sådan bare” er imod.
  • Selv om det ikke kan siges at have relevans for sikkerheden ved fremtidig europæisk kernekraft fremhæves ulykkerne ved Tjernobyl, og senere også Fukushima, som “bevis” for at kernekraft altid vil være farlig.

OG SÅ

Frankrig, sammen med Tyskland, skulle vise at de sandeligt var de førende og udviklede den nye reaktor EPR, der skulle være fremtidens reaktor – Generation lll

Sådan en enkel reactor vil levere omtrent lige så megen elektricitet som alle de danske vindmøller TILSAMMEN.

EPR
Den skulle være billigere og bedre.
Den skulle kunne bruge
– forbrænde – affald fra tidligere reaktorer.

På den måde håber man at løse et af de mange ikke eksisterende problemer.
.
Finland, der havde brug for mere kernekraft, skulle være det, der viste sig at være en meget dyr prøveklud. Olkiluoto-3

  • Snart så man evindelige forsinkelser og påstande om dårligt arbejde fra forskellige underentreprenører.
  • Store budgetoverskridelser og efterhånden også omkostninger til fordeling af ansvaret.
  • Tyskland havde for længst trukket sig ud og den franske leverandør fortryder bitterligt.
  • I Finland er man blevet træt af at vente.
    Man bryder det politiske samarbejde med de grønne og forhandler med Rusland, der kan levere noget af ”det gammelkendte” (Hanhikivi-1) og gerne vil have indflydelse.
  • Lande, der netop har frigjort sig fra russisk dominans, bliver nødt til at gå til Rusland for at udbygge deres energiforsyning.
  • Tyrkiet, Bangladesh og flere andre lande går også til Rusland for at få hjælp.

ALLIGEVEL

England begyndte at forstå at noget måtte gøres.

  • Men, man var bange for den sædvanlige kritik og turde tilsyneladende ikke andet end at gå fremad med to nye reaktorer: EPR også fra Areva.
    De vil forhåbentligt opfylde alle sikkerhedskrav – både reelle og fiktive.
  • Måske af frygt for at blive behandlet som i Tyskland krævede leverandøren en meget høj garanteret pris for den elektricitet, der skulle leveres.
  • Selv om prisen (124 €/MWh) er urimeligt høj, er det alligevel mindre end det der betales for anden forureningsfri energi.
  • Sammen med Østrig anlægger Greenpeace sag ved EU-domstolen og lover at gøre alt for at det skal blive så dyrt og forsinket som muligt.
  • På grund af EU-krav om privat kapital, kommer Kina ind i billedet som investor.

Medens vi venter, så går den usaglige diskussion i overgir.

SAMTIDIGT

  • De katastrofale forsinkelser i Finland bruges som bevis for at kernekraft (altid) vil kræve en urimelig lang byggetid.
  • Det forbigås at man i Kina og Korea overholder tidsplaner – fem år eller mindre.
  • Den lange forhandlingsproces før man kunne begynde selve arbejdet på de engelske EPR medregnes som ”byggetid” således at alle kan forstå hvorledes byggetiden vil blive katastrofalt lang.

Kina vil tage over
Medens vi i Vesten sidder og bider negle overtages markedet af Rusland, Korea og Kina.
Måske fordi man der har kunnet sige til Greenpeace og andre noget i retning af følgende:
“Vil De være så venlig at tie stille, når De ikke ved hvad De taler om.”
Som ingeniør Kampman sagde til arkitekt Arne Jakobsen.
Jeg sad på tegnestuen og kan bevidne at alt gik op i rod da ingeniør Kampman døde.

MÅSKE

  • Noget tyder på at denne meget ambitiøse design (EPR) ikke var egentligt gennemarbejdet inden man gik i gang. (Critical Path)
  • Bortset fra et folkeligt krav, er der ikke mange grunde for de mange ekstra og overflødige sikkerhedsforanstaltninger.
  • På indeværende tidspunkt er det svært at finde tekniske grunde for ønsket om at udnytte eksisterende affald i stedet for at lade det ligge til man er blevet dygtigere eller har et reelt behov for at kunne bruge det.

Men lige meget hvad, så har man været i stand til at planlægge en mere ‘løbende produktion’ i Rusland, Kina og i Korea.

Nedrivning og deponering

Også her er der meget der tyder på at omkostningerne bliver brugt som en Politisk Kastebold.

Fra den store verden

nuclear-costs-against-date-of-construction-start Det ses at Rusland og Kina mangler.
Måske fordi man i en “statsøkonomi” ikke kan eller snarere ikke vil opgive priser.
Tilsvarende mangler man forklaring på de store udsving i perioden mellem 1965 og 1985

Lidt løse detaljer

  • Den sædvanlige tommelfingerregel for atomkraft er, at omkring to tredjedele af omkostningerne hidrører fra faste omkostninger (Konstruktion og finansiering).
  • For at undgå at en u-planlagt ned-lukning skal brede sig som ved en domino-effekt gennem nettet, bør enkelte enheder ikke have en kapacitet over 10 % af det, der yderligere er på nettet.
  • Den gennemsnitlige byggeperiode for nye reaktorer der blev færdige og startede op i 2015 var 73 måneder sammenlignet med 127 måneder for 2014.
  • I Japan og i Frankrig, er byggeomkostninger og forsinkelser betydeligt formindsket på grund af strømlinede tilladelses- og certificeringsprocedurer.
  • Rusland har oparbejdet en stor eksport.
    Formentligt fordi de er billige.
  • Fra Wikipedia citeres følgende:
    Prisen for nye anlæg i Kina er for kraftigt nedadgående og nærmer sig $1500/kW
  • Juni 2008 anslås det at nye anlæg i USA formentligt vil overskride $7,000/kW i endelige omkostninger.
    Sådan bare fire gange det man kan klare sig med i Kina.
  • Juni 2017 hører man pludseligt at den tyske atomskat har været ulovlig i flere år.

Fra en anden artikel, også i Wikipedia, citeres følgende:
AP1000 er en trykvandsreaktor med to køle-sløjfer, planlagt til at producere en nettoeffekt af 1117 MW
Et design mål var at være billigere at bygge end andre Generation III reaktorer.
AP 1000 baserer sig på eksisterende teknologi, og behøver mindre udstyr end konkurrerende udformninger, der har tre eller fire køle-sløjfer.
[Den dyre EPR har fire køle-sløjfer.]
Udformningen reducerer antallet af komponenter, herunder rør, ledninger og ventiler.
Standardisering og type-licensering vil også bidrage til at reducere byggetid og byggeomkostningerne.

På grund af sin forenklede design i forhold til en Westinghouse generation II PWR, vil AP1000 have:
—– • 50% færre sikkerhedsrelaterede ventiler
—– • 35% færre pumper
—– • 80% mindre sikkerhedsrelaterede rørsystem
—– • 85% mindre styrekabel
—– • 45% mindre seismisk bygningsvolumen
—– • 80% mindre beton og armering
Naturligvis er der meget mere.

AP1000 design er betydeligt mere kompakt i arealanvendelse end de fleste eksisterende trykvandsreaktorer.
Ifølge NRC, [U.S. Nuclear Regulatory Commission]
vil denne design være størrelsesordener mere sikker end hvad man behandlede i sidste undersøgelse.
AP1000 har en maksimal kerne-nedsmeltnings frekvens på 5 × 10^-7 per år.
Svarende en return period på 2 millioner år.
Naturligvis har der været kritik, baseret på påståede sikkerhedsproblemer.
Men lige meget hvad, så tyder det på at denne design er ved at blive det foretrukne i Kina.

Den også succesfulde koreanske reaktor APR-1400 har, i lighed med AP1000, to uafhængige kølesystemer og en beregnet Core Damage Frequency mindre end 10^-5/år
Svarende til en return period på 100.000 år
Dette er mindre end for den meget dyre EPR, der skal bygges i England.
Også for den ovenfor omtalte AP1000
For en ordens skyld gentages at en sådan, meget frygtet og meget omtalt, kerne-nedsmeltning med al sandsynlighed / erfaring ikke vil resultere i personskader.

Måske derfor

Fra The Energy Collective citeres følgende: (Oversættelse)

Den nuværende politik, der har til formål at formilde den offentlige bekymring i stedet for at uddanne og forklare om strålingen har forårsaget at planer for nye atomkraftværker er blevet kvalt af uberettigede lov-givne forhindringer og eskalerende omkostninger.
Dette har resulteret i ikke-konkurrencedygtige energipriser og øget udledning af CO2.

OG
Den naturlige reaktion har derfor været at forbedre den fysiske sikkerhed af reaktorer yderligere.
Desværre forsøger man således desperat at anvende den forkerte løsning og derved drive omkostninger op. Helt uden grund.
Dette er historien om Hinkley C, måske, der er designet til at være sikker ud over grænserne for, hvad der er bygbart, økonomisk og sagligt nødvendigt.

Eller måske

Hvis man ser på krav til sikkerhed, må det naturligvis konstateres at man er meget mere død hvis man dør af radioaktivitet på et kernekraftværk, end hvis det var på et almindeligt kulfyret kraftværk.
For slet ikke at tale om hvis man “sådan bare” dør i et biluheld.

Mon ikke ?

I forlængelse af dette vil jeg tilføje at man – i Vesten – ikke rigtigt kan finde ud af hvilket ben man vil stå på.
Naturligvis er det godt at der forskes og skabes nye muligheder.
Men, mon ikke det var bedre at komme videre med det vi kender.

Min konklusion

Som konklusion af ovenstående vil jeg hævde at kernekraften er blevet lokket eller snarere tvunget til et fordyrende sikkerheds niveau, der langt overskrider det, der er rimeligt og det, man ser og kræver fra andre energikilder.

For at undgå misforståelser fremhæver jeg at støjskader fra vindmøller naturligvis skal indgå i en vurdering af skader.
Til gengæld er potentielle skader fra stråling vildt overdrevne.

DERFOR

Før man kræver og implementerer tilsvarende fordyrende ekstra sikkerhed ved andre energikilder kan de tilbagevendende krav om mere sikkerhed ved kernekraft bedst betegnes som overflødige eller snarere:
Bevidst Ødelæggende.

OG

Det er hævet over enhver tvivl at disse krav om kostbar overflødig sikkerhed har bidraget til den lurende klimakatastrofe.

.
Efter min mening er problemet opstået efter en hæmningsløs og dygtig propaganda hvor alt der bare lugter af atom eller radioaktivitet er gjort til en stor risiko.
Se http://wp.me/p1RKWc-p2

Hvad så ?

Det er nemt at være bagklog. Men vi må hurtigst muligt gøre noget for redde kastanjerne ud af ilden.
Vi – det man overfladisk kalder Vesten – må erkende at den dyre og avancerede EPR-reactor var en fejltagelse med håbløst mange overflødige og meget dyre sikkerhedsforanstaltninger.
——–Hvis du, min ukendte læser, nødigt vil anderkende udtrykket
——–OVERFLØDIG SIKKERHED beder jeg dig gå ind på en anden side
——–(Unødvendig) Sikkerhed ved Kernekraft.

ALTSÅ

Vi – England og andre – må bide i det sure æble og forhandle med Korea, Rusland eller Kina og få hjælp til at komme videre.
For de samme penge som man skal betale for disse to planlagte
EPR-reaktorer, kan man få velkendte og afprøvede reaktorer – med en kapacitet på over det tredobbelte.

Disse “Generation ll+ reaktorer”, der bl.a. eksporteres fra Korea, vil have en sikkerhed, der langt overgår det man ser ved andre energikilder.
Det eneste alvorlige potentielle uheld vil være frobundet med en kernenedsmeltning.
Return period for denne alvorligste ulykke er beregnet til 100.000 år.
Langt over de 15.000 år, der er erfaret med nuværende reaktorer, der trods al snak kører fint.
MEN
Sådan en kernenedsmeltning vil med al sandsynlighed / erfaring ikke være forbundet med alvorlige udslip af radioaktivt materiale og vil
næppe medføre personskader.

Naturligvis vil det være rimeligt at færdiggøre de reaktorer, der er under opførelse i Frankrig, Finland og nu også i England.
De to der er under opførelse i Kina er tilsyneladende godt på vej.

HVAD  DÆLEN  NØLER  VI  EFTER ?

Jo vi venter på et opgør med de mange myter mod A-kraft.

Advertisements