Lad os overveje en lille tankevækkende diskussion:

Jeg: Hvorfor udnytter du ikke det guld, der er i din baghave?
Du: Men der er ingen guld!

Jeg: Jo der er. Men koncentrationen er for lav.
Du: Ja så kan jeg jo ikke finde noget!

Jeg: Jo du kan, men det vil ikke blive forsvarligt – økonomisk forsvarligt.
Du: Ja og hvad så? Jeg skal ikke grave efter guld!

Jeg: Men du vil have elektricitet. Det moderne samfund kan ikke fungere uden en pålidelig forsyning.
Du: Ja, og hvad så?

Jeg: Det samme gælder for elektricitet fra sol og vind – Ofte er koncentrationen for lav.
Du: Men vi får jo elektricitet fra både sol og vind!

Jeg: Ja det gør vi. Men det er kun på grund af store tilskud.
Så kan det se ud som om det er økonomisk forsvarligt.
Jeg fortsætter: Og solen skinner ikke om natten og vinden blæser ikke hele tiden!
Du: Men det går jo fint.

Jeg: Ja foreløbigt går det så nogenlunde. Det er kun fordi vi har gode naboer og nogle ikke så gode kulkraftværker.
Jeg fortsætter: Hvis vi ser på den europæiske situation er det håbløst. Husk at Danmark kun er et lille land.
Du: Men man kan jo bare forbinde landene med nogle gode højspændingsforbindelser!

Jeg: I hvert fald den nordeuropæiske vind er stort set synkroniseret.
Jeg fortsætter: Hvis vi skal hente solenergi om morgenen – ja så skal det hentes i Kina; om aftenen fra Mexico og en mørk vinterdag fra Nordafrika. Der er tale om meget store energi-mængder og det bliver vist temmelig besværligt.
Du: Men man kan jo bare lagre noget energi – du er jo ingeniør.

Jeg: Ja; og der er mange fugle, der ikke engang er på taget.
Det eneste, der er økonomisk forsvarligt, det er vandkraft – noget af det kan reguleres eller endog pumpes op om natten – hvis det altså blæser om natten.
På europæisk plan er der ikke meget mere at hente.
Alt det andet, som fx batterier – Det vil blive urimeligt dyrt.
Du: Men det går jo fint!

Jeg: Ja endnu. Det er fordi vi foreløbigt ’sådan bare’ skummer fløden og står på skuldrene af det der er tilbage af et godt system.
Men du skal ikke tro at der er fløde hele vejen ned til bunden af din gryde. Inden ret længe kommer du til realiteterne.
Det vil snart betyde at vi skal betale dyrt for noget der pludseligt viser sig at være tynd skummetmælk.
Du: Hvad skal vi så gøre?

Jeg: Du ved jo allerede at jeg siger kernekraft. Jeg siger læs det jeg har skrevet på http://wp.me/p1RKWc-8 Så kan vi snakke videre.
Du: Men jeg vil ikke have atomkraft!
Du fortsætter: Hvor mange flere mennesker skal dø før du holder op med at tale om atomkraft?

Jeg bliver sur og siger: Det er et forkert spørgsmål.
I de 50 år, der har været kernekraft i vesten, har der ikke været et eneste dødsfald på grund af radioaktivitet, hverken på kraftværkerne eller ved behandling af det, der kaldes affald.
Du: Men jeg vil altså ikke have den atomkraft og det affald!
Hvor vil du grave det ned?

Jeg bliver ærgerlig: Så har du ikke læst den side jeg henviste til.
Du: Lige meget hvad du siger, så vil jeg ikke have det skidt.

Jeg opgivende: Så køb nogle stearinlys.
Du: Nej, der må da være noget andet!

Jeg: Ja som i Tyskland. Der har man startet på et ambitiøst Energiewende.
Det har allerede haft store konsekvenser:
– Velfungerende kernekraft lukkes.
– Mange nye kulfyrede kraftværker.
– Store udgifter til sol og vind.
– Dyr og ustabil elektricitet.
– Landsbysamfund ødelægges for at bryde brunkul.
– Stærkt øget forurening.
Jeg bliver ivrig og fortsætter:
Ja og naturligvis: Sol og vind har syv gange så stor kapacitet som den kernekraft, der er tilbage.
Men dette såkaldt vedvarende laver mindre elektricitet – på de forkerte tidspunkter.
– Jo det lyder forjættende.
Du: Er det virkeligt så slemt?

Jeg: Nej det er meget værre – Hvis du har kræfter så læs på en anden post:
http://wp.me/p1RKWc-f8

Advertisements