Denne side kan opfattes som et tillæg til en anden og endnu længere side: El i EU
I det følgende har jeg forsøgt at koncentrere mig om de meget store udfordringer, der opstår i forbindelse med udbygning af den stærkt varierende, såkaldt vedvarende, energi.

Der er tale om meget store energimængder

Naturligvis er det forsøgt mange gange at lagre energi fra perioder med “for meget” til brug i perioder med “for lidt”.

Alt for ofte ses det at “der snydes på vægten” således at det forbigås at der er tale om meget endog store energimængder.

Vandkraft

Som vi ved allerede, vil vandkraft altid være hovedhjørnestenen i energilagring.

Udover reguleret vandkraft er der ikke mange realistiske muligheder for at lagre de meget store energimængder.
I Schweitz er der en del reguleret vandkraft og der tjenes lidt ved at udjævne døgnvariationer også i Frankrig.
pumped storageØstrig har allerede i 1956 haft ’.pumped storrage’ til udjævning af døgnvariationer.
I Tyskland har man flere steder, og naturligvis under kritik, opført reguleret vandkraft med op-pumpning af vand om natten.

Det kan formodes at gode naturlige muligheder for disse anlæg er udnyttede og tilsyneladende bliver det en dyr følge af det tyske Energiewende.
Anlægs-omkostningerne for nye anlæg er angivet til 100.000 €/MWh lagerkapacitet for det eneste eksempel, hvor der er fundet oplysninger om omkostninger.
Som det kan forventes giver man i Tyskland store tilskud til lagring af energi.

Naturligvis er der et energitab ved pumped storage. Det angives til at være 30 %

Batterier

Når der ikke er betalelig mulighed for mere vandkraft begynder man at tale om batterier.
Der tales meget og håbes endnu mere.
Så meget at jeg har samlet det meste på en anden side

Afsides liggende bebyggelser, fx i Australien, kan med fordel blive uafhængige af nettet.

Privatøkonomisk kan solcelle-ejere med fordel gemme lidt ”hjemmelavet” afgiftsfri energi.
Samfundsøkonomisk kan det blive en alvorlig udfordring for ”nettet”, der lige meget hvad skal opretholde en stabil forsyning.

Hvis man frigør sig fra den planøkonomi, der styrer el-markedet og udruller et ”Smart Grit”, ville en del problemer være løst.
Dette kræver naturligvis at den frie prisfastsættelse omfatter ALLE – Ikke bare forbrugere men også ”Private Producenter”, som fx vindmøller og solceller, der i realiteten ”lever på tilskud” og får gratis backup.

Lige meget hvad, så er der lang vej tilbage inden batterier kan indgå i en egentlig energilagring.

Behov og Pris

Atter understrejer jeg at der er tale om meget store energimængder.

Det engelske behov for kapacitet er angivet til 1.000 GWh
Baseret på en 25 dages “typisk cyklus”
Der er ikke taget hensyn til årstids-variationer og den angivne 25 dages cyklus vil næppe være “verst tænkelige”.
Desuden indeholder artiklen meget hård kritik af den Europæiske politik, specielt det tyske Energiwende.

Samme sted gives oplysninger om anlægs-omkostninger:
Flat Land Storage, der er det eneste mulige i Danmark, angives til
200.000 €/MWh.
– Et “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland vil, hvis jeg ikke har
regnet forkert og hvis der ikke et tabt et par nuller i kildens beregninger,
blive 3 €/MWh.

Det tyske forbrug af elektricitet er ca. 50.000 MW.
Således skal der investeres i hvert fald 50 milliarder € for at holde forsyningen gående bare én mørk vinternat hvis man antager at halvdelen skal komme fra et batterilager.
Dette enorme beløb, der svarer til prisen for 10 nye kernekraftværker, viser at hverken batterier eller pumped storage vil være realistisk for Tyskland og naturligvis heller ikke i Danmark.

Kun Norge har tilstrækkeligt kapacitet i deres vandmagasiner til at udjævne årsvariationer.
Danmark kan få en del hjælp. Men store lande som Tyskland og England må stort se klare problemerne alene.

.Backup i Fremtiden .Forsyningssikkerhed

Ovenstående data er relevante for det nuværende europæiske system.
Det må imidlertid erindres at man i Europa knapt nok er nået til begyndelsen af det, der normalt kaldes ’Den Store Grønne Omstilling’.
Som omtalt andet steds, vil omkostninger til backup og net-stabilitet for sol og vind være stigende med større markedsandel.

Således fortaber det sig i det uvisse hvordan det vil gå for Danmark, og specielt for Tyskland, når/hvis man vil realisere ønsket om at forsyne samfundet med “grøn energi” til både kraft og varme – I Tyskland hovedsageligt baseret på solenergi og kun 20 % brug af fossile brændsler eller kernekraft, der kan fås fra Frankrig.

Danmark er i den specielt gunstige situation at vi er et lille land med gode naboer, der foreløbigt har givet os mulighed for at købe den nødvendige backup – noget der har været til gavn, specielt for Norge.
Som omtalt mange gange, planlægges nye forbindelser fra Norge til England og Tyskland.

Stand By

Der har længe været tale om at betale kraftværker for at ’stå til rådighed’ eller at have aftaler med enkelte store forbrugere om at den kan være ’afbrydelige’.

I Danmark har det været nævnt i El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men man har endnu ikke haft en egentlig diskussion om dette.
I januar 2015 har DONG været ude med tanken om ’stand by værker’.
I Tyskland har man luftet muligheden for at have afbrydelige forbrugere og garanteret backup.

Man er endog begyndt at nævne det uartige ord “forsyningssikkerhed”, og der er tilsyneladende nogle, der overvejer den fremtidige danske situation.

I England har man taget skridtet fuldt ud og har i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret backup-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.

Tyskland har over 15 gange flere indbyggere end i Danmark.
I betragtning af at der foreløbigt mest satses på energi fra solceller, vil det sandsynligvis være umuligt at nå frem til målene uden at give køb på forudsætningen om at 80 % af energien i 2050 skal være VE uden brug af kernekraft – måske udover det der importeres fra Frankrig.
Foreløbigt går det den forkerte vej med stigende priser og øget udledning af drivhusgasser.

Bioenegi

Der er over 500 millioner indbyggere i ”EU-28”.
I 2012 var den samlede produktion af elektricitet over 3 millioner GWh, med et gennemsnit på 57 TWh/uge
Fordelingen mellem energikilder for 2012 kan findes her og det kan ses at bidraget fra lokalt produceret biobrændsel har været næsten ikke eksisterende.
Træflis i EnglandI 2013 importerede Danmark
to millioner ton .træpiller, men verdensmarkedet vil umuligt kunne levere det nødvendige hvis resten af Europa skulle følge op på det samme.
Greenpeace har allerede været fremme og har kritiseret rovdrift på skov, ikke bare i Tyskland.
Selv om brug af træpiller per definition er “grønt” rejses der tvivl om hvorvidt det bare er et blufnummer, der fremmer korruption.

De ambitiøse forudsætninger om fossilfri varme, kan kun anslås.
Der skal naturligvis tages højde for værst tænkelige situation, der i hvert fald må siges at være svag vind i to vinteruger.

.Europæisk Samarbejde og Kabler

Når der tales om Europas samarbejde, må det erindres at der er tale om endog meget store energimængder.

Fra politisk hold tales der ofte om at man ’sådan bare’ skal forbinde Europa med et stærkt net af højspændingsforbindelser for således at udjævne lokale forskelle, mest i vindkraft.
Som det fremgår af nedenstående, vil det desværre aldrig blive andet end en meget dyr dråbe i havet.

  • Det er naturligvis således at effekten fra solenergi stort set vil være sammenfaldende i hele Europa.
    I vinterhalvåret vil Tyskland, der som omtalt satser på PV (solenergi), således møde meget store udfordringer for at opnå det ønskede mål om at udfase både kernekraft og fossil energi.
  • Ligeledes kan i hvert fald den nord-europæiske vind bedst beskrives som stort set synkroniseret, således at når der et god vind et sted gælder det for det meste af det europæiske kontinent.
  • De nødvendige kabler er bestemt ikke billige.
    2017 omtales et 1.450 kilometer langt søkabel fra Norge til England:
    Kapacitet: 1.400 MW, som et moderne kernekraftværk
    Pris: mellem 11 og 15 mia. kroner, som halvdelen af prisen på et kernekraftværk.
  • Atter tales der forhåbningsfuldt om “Viking Link”, der skulle udnytte prisforskelle mellem England og Danmark.
    Den kritiske læser kan finde en vurdering på denne side.

Hvis du er kommet så langt spørger jeg:
Skal vi være realistiske.
Eller skal vi håbe på at vi senere kan trække en ny kanin op af hatten?

Advertisements