Sangen om os gamlinge

(Melodi: Den evigt glade kobbersmed)
Uden tilladelse fra Karen Zimsen i nr. 213

Som alle pensionister er vi ikke født i går.
Så vi har fået rynker og gebis og hentehår.
Vi var her før kreditkort, internet – ja selv TV
og engengsble’r, familiepizza, fryser og PC.
Der var ikke ’fitness’ – men ’gymnastik for hold’.
Der var ingen hash, EPO eller dope-kontrol.
Ingen parabol, ingen satellit i sving.
Og kinesernes hovedstad kaldtes for Peking.

Vi kendte ikke GPS, mobil og SMS.
Vi tænkte kun på have, når vi snakkede om ’græs’.
Folk flytted’ ikke sammen, når de fik hinanden kær,
og bolle var et hjemmebag, en bøsse et gevær.
Der var biler, men de så anderledes ud.
Arveprinsen var kong’lig og kunne hedde Knud.
Man var stolt, når færger fik de royales navn.
Vi drak storebæltskaffe på vej til Nyborg havn.

Når lyset bliver slukket og en kerte bliver tændt,
så er det for at spare, sværmeriets tid er endt.
Nu er der plads i huset, alt for meget, ved vi godt,
og skabet med tabletter, det er blevet lidt for småt.
Vi kan stadig huske tilbage mange år,
mens det kniber mere med hændelser i går.
Knogler knirker, blot jeg skal samle noget op.
Det gør ondt i min gamle men stadig ranke krop.

Skønt der er sne på taget og facaden er lidt trist,
Så er der ild i pejsen hos en rigtig pensionist.
Det knager lidt i leddene, når kridtet rasler rundt,
og alting ta’r en time, hvor det før tog et sekund.
En man rask og rørlig og rimeligt mobil,
Er det dobbelt let at ta’ livet med et smil.
Kast det gnavne bort, kald humøret frem i dag,
Hvor vi hver, hver især, samles i et muntert lag.

På trods af alle rynker og den sne, der fyldte i fjor,
så klarer vi os tappert, for pensionen er jo stor.
Skønt overfladen krakelerer, vil vi ha’ det sagt:
At heldigvis er forstanden stadigvæk intakt.
Vi kan stadig huske tilbage mange år,
Mens det kniber mere med hændelser i går …
… Hov, de linjer har vi jo haft !!! Vi har et mål.
Lad os hæve vort glas så – og bare sige ….

– – – – – – – – – – – – SKÅL

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ham her, den snart ældgamle, prøver at mindes de gode gamle dage,
der måske ikke var helt så gode.

Højt fra flaskens grønne top
skummer mummesaften.
Venner drik den hurtigt op
før den taber kraften.
– – – – – – Hver tar’ sit,
– – – – – – og jeg tar’ mit.
– – – – – – Skidt om det skulle,
– – – – – – ske at vi blev fulde.

Juleaften blir’ nok skrap.
Intet kan man skaffe.
Grød af byg, gås af pap,
Runkelroekaffe.
– – – – – – Den som med en pige går,
– – – – – – har dog gås og englehår.
– – – – – – Det har andre ikke,
– – – – – – de kan bare drikke.

Uden ophavsret.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
En politiker døde og ankom til paradiset, hvor han blev mødt af Sct. Peter.
Sct. Peter så lidt forlegen ud.
– Øh, velkommen, fik han omsider fremstammet.
– Tak, jeg tænkte nok at jeg ville ende her, sagde politikeren!
– Tja, du har jo i det store hele opført dig meget pænt, så vi bestemte, at vi gerne ville have din sjæl her. Men vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende politikere…, sagde Sct. Peter.
– Ja, ja, fint. Luk mig nu bare ind, sagde politikeren!
– Jamen, det kan jeg ikke. Der var lidt konkurrence om at få fat på dig, og faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen, sagde Sct. Peter.
– Hvilken aftale?!, lød det nervøst fra politikeren.
– Det er ikke så slemt. Men han mente, han havde de fleste af dine venner alligevel, så vi har aftalt, at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede og ét i himmelen. Derefter må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden, sagde Sct. Peter.

Så Sct. Peter viste politikeren vej til en elevator, som førte ned til Helvede. Her blev han modtaget af djævelen.
– Kom indenfor!, brølede satan.

Her stod han så på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af de gamle byrådskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt. Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævlepiger, som serverede kølige drinks. Politikeren spillede hele dagen, og om aftenen var der kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier.
Før han vidste af det var døgnet dog gået, og han returnerede til Himmelen. Her blev han også varmt modtaget, og resten af dagen spadserede han fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum.

Snart dukkede Sct. Peter op:
– Nå, nu har du haft et døgn hvert sted – har du truffet dit valg?, sagde han.
– Hmmm, jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede. Det er nok det bedste sted for mig, sagde politikeren.

Sct. Peter var målløs og forsøgte at omvende politikeren, men han var fast besluttet. Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked.

Også denne gang lukkede djævelen selv op, da politikeren ringede på, og hev ham energisk ind af porten. Han så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.

– Men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?, sagde han.
– Ah! Ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!, lød det fra djævelen.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Sørensen købte en hest af en bonde for 1.000 kr. De aftalte, at bonden skulle levere hesten den næste dag. Næste dag kom bonden hen til Sørensen, og sagde:
– Beklager, men jeg har dårlige nyheder – hesten er død.
– Jamen, så giv mig bare mine penge tilbage, svarede Sørensen.
– Det kan jeg desværre ikke, for jeg har allerede brugt dem, lød det fra bonden.
– Jamen, så bare kom med den døde hest, svarede Sørensen.
– Hvad i alverden vil du med den, spurgte bonden undrende.
– Jeg vil bruge den som præmie i et lotteri, svarede Sørensen.
– Man kan da ikke bruge en død hest som præmie, sagde bonden.
– Selvfølgelig kan man det – bare vent og se. Jeg lader bare være med at fortælle, at den er død, sagde Sørensen.

En måned senere kom bonden igen hen til Sørensen, og spurgte:
– Hvordan gik det med den døde hest?
– Jeg udloddede den som præmie i et lotteri, som jeg sagde og solgte 500 lodder til 10 kr. stykket og har tjent 3.990 kr., sagde Sørensen.
– Jamen, var der slet ikke nogen, der klagede, spurgte bonden.
– Kun ham der vandt hesten, men ham gav jeg de 10 kr. tilbage, svarede Sørensen.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Og så, noget helt andet på http://wp.me/p1RKWc-11H

Advertisements