englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.

Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.
__________________________________________________________________
Senere tilføjelse (2019 april)

  • 15 af 16 medlemmer i Etisk Råd går så langt, at de i en ny rapport siger, at det ikke alene er etisk forsvarligt at bruge genteknologien på afgrøder.
    Det vil ligefrem være uetisk ikke at gøre det, mener rådets formand, professor Anne-Marie Gerdes.
  • Videnskab.dk finder man November 2019 et meget langt indlæg hvor det diskuteres om lovgivning er en vigtig beskyttelse eller er unødvendig.
    Jeg går så vidt at jeg vil hævde at lovgivningen, som det er nu, er skadelig.

_________________________________________________________________________

Genteknologi Designerbabyes


GMO
Meget tyder på at det ikke vil vare længe inden man, på godt og på ondt, vil manipulere / forbedre også menneskelige gener.

De følgende henvisninger er det nyeste jeg har fundet.
Det koncentrerer sig mest om de positive aspekter i forbindelse med genmanipulation – også af mennesker.

Men


GMO Defination.png
I praksis er det umuligt at define ”GMO’s”
En lang og argumenterende artikel fremhæver at næsten alt hvad vi putter i munden i realiteten er GMO. (Dec 21, 2015)
Som pornografi, også GMO undviger en klar defination.

Lars Kongsbak

En meget lang artikel på Ingeniøren (2015) prøver at gøre op med nogle af de mange modsigelser der dominerer debatten.
(Lars Kongsbak er molekylærbiolog og administrerende direktør i firmaet Exiqon, der arbejder i markedet for genetisk analyse.)

The Economist


Designer Babies
20 August 2015 behandles emnet med en leder-artikel: Editing humanity.
Her diskuteres de praktiske og filosofiske aspekter, der naturligt fremkommer i forbindelse med brug af CRISPR-teknologien og det kontroversielle emne: Designer Babies.

I samme udgave er der to andre meget interessante, men for mange også alarmerende artikler:
The age of the red pen.
Her beskrives hvorledes kun tre års udvikling har vendt op og ned på mulighederne for at behandle nedaravede sygdomme.

The most selfish genes. Eller Gen Drive.
Her beskrives hvorledes det er muligt at indsætte gener, der hurtigt vil sprede sig i naturen og fx kan bevirke at ALLE moskitoer ikke kan sprede malaria eller vil blive totalt udryddede!
Dette ville da være fantastisk!

MEN
Det skal naturligvis omgives med megen forsigtighed fordi man herved arbejder med noget, hvor man omgår Mendels Love og hvor der tilsyneladende ikke er nogen vej tilbage.
Ovenstående link fører til en god vurdering af de etiske problemer.

Kristeligt Dagblad beretter (may 2017) at Etisk Råd principielt går ind for teknologien.
Med en artikelserien Det Etiske Kompas har Kristeligt Dagblad (2018) vist at det er muligt at se både pro og kontra.
Fra en af disse artikeler citerer jeg
To patienter med alvorlige, arvelige sygdomme er åbne over for teknologi til genmodifikation.
Bivirkningerne bliver næppe værre end min sygdom, siger en patient.

Også fagfolk er positive.

BBC
der ikke er bange for at fremhæve problemer, skriver September 2016 at Vi kan undlade og blive overhalet.
Eller gå videre og lide de moralske konsekvenser.

Kræft

Der tales om GMO-teknik til kræftbehandling.

Videnskab.dk

December 2015 finder man på Videnskab.dk et kontroversielt indlæg, der konkluderer at:
Vi er moralsk forpligtede til at genmanipulere mennesker.
Følgende uddrag er naturligvis præget af mine holdninger.

  • Vi er stort set alle positivt indstillede, når det gælder teknologiske fremskridt, der kan mindske lidelse, fremme sundhed og forebygge sygdom.
    (Fx vaccinationer og bedøvelse ved operationer.)

    MEN nye fremskridt i teknikken, der roder med de menneskelige arveanlæg. Der er der en undtagelse.
  • Det er uoverskueligt og farliget.
    Det er umuligt at vide præcis, hvad redigering af genomer i menneskefostre kan medføre. Det er først efter, barnet er født, man kan se, hvilken effekt det har haft.
    MEN strengt taget er risiko og usikkerhed to forskellige begreber og det er imod logikkens regler at kræve 100 % sikkerhed.
    Redigering af genomer kan nemt føre til flere, delvis uforudsigelige, fordele end skader.
    Det betyder ikke nødvendigvis, at det er farligt – snarere at det er uforudsigeligt og at vi skal lære at vurdere de muligheder vi har fået.
    OG Hvis du laver et barn på ”naturlig måde” kender du heller ikke resultatet.
    Her er der også en risiko / usikkerhed, som vi accepterer.
    Naturligvis skal resultater af dyreforsøg indgå i vurderingen.
  • Det er på vej ud på et skråplan, på vej mod racehygiejne og designerbabyer.
    Spørgsmålet kan faktisk vendes på hovedet og man kan sige:
    Hvis man kunne designe sunde og raske babyer.
    Hvor er den moralske retfærdiggørelse for ikke at gøre det?
    Hvis man kan hjælpe kommende generationer til at undgå alvorlige lidelser: fx blødersygdomme eller anlæg for at blive albino.
    Hvad så?
    Frygten for “et skråplan” er i sig selv et skråplan, der ofte benyttes til at hindre fremskridt.
    Hvis der findes et skråplan, der fører til bedre liv for mennesker, burde vi ganske forsigtigt kante os langs det.
    Og
    Racehygiejne praktiseres allerede.
    Sæddonorer får deres gener og familie vurderet.
    De bliver afvist hvis – – –
  • Det blander sig i naturens gang og spiller gud.
    Men vi både vaccinerer og bygger dæmninger for derigennem at ændre naturens gang og guds skaberværk.
  • Det vil forværre social ulighed.
    Vi ønsker at vore børn skal have en god fremtid ved fx at give dem en god skole.
    Selv om vi derigennem øger vi den eksisterende ulighed, er der få der er imod.
  • Vi skal holde os tilbage og se tiden an.
    I mellemtiden vil uskyldige mennesker fortsat leve med unødige afsavn eller lidelser.
    Samtidigt vil uansvarlige kliniker, eller stater, benytte tomrummet og misbruge teknikken.
  • Jeg spørger: Hvor vil det ende?
    Og vil børn med et hadikap bebrejde deres forældre at det ikke blev repareret allerede før fostertilstanden?

Til alt dette kommer naturligvis en advarsel, der viser at der er forskellige, delvis ukendte, faremomenter.
Det bekymrende er måske at problemet først omtales når man mener at der er en løsning på vej.
Senest har Videnskab.dk tilbagekaldt et studie om potentielle farer ved CRISPR.

GM mennesker
Til Videnskab.dk har jeg følgende link, der også spår at vi er tæt ved at kunne genmanipulere menneske-fostre.

Forestil dig, at vi kombinerer fremgangsmåderne for en patient, eksempelvis en kvinde med en sygdomsfremkaldende mutation som hun ikke ønsker at overføre til sit barn.
Man begynder med at tage en af hendes hudceller, som omprogrammeres til en primordial kønscelle, hvis DNA efterfølgende redigeres, så mutationsgenet fjernes.
Den primordiale kønscelle udvikles til et æg og senere et embryon, som efter screening transplanteres tilbage i livmoderen.
Barnet og efterkommerne er nu ikke bærere af det muterede gen.

November 2017 spørger man:
Vil børn med en ubehandlet genetisk fejl bebrejde deres forældre?
Og nu, kun et år senere, får man at vide at de første to børn er født i Kina.
Som forventet er der megen kritik og endog tvivl.
Men også en debat om Hvad kan man tillade sig?

Som det kan forventes er man fra kristelig side forsigtigt imod.

Der tales naturligvis meget om det ufødte barns ret til liv.
MEN
Efter mange år i Afrika vil jeg tilføje at første prioritet burde gå til de desværre mange børn der allerede er født og derefter bliver overladt til et liv, der bestemt ikke er værdigt for mennesker.
Mange vil ‘sådan bare’ dø.
Måske er det de heldige – De vil få fred i deres grav, selv om de måske ikke får en grav.
Jeg har gjort lidt og prøvet meget, men ikke mødt meget andet end et “Gud hjælpe dig – jeg vil ikke.”
Generelt har jeg erfaret at jo mere man har, jo sværere er det at give slip på bare lidt.
Naturligvis er det fristende at referere til Matthæus 19:22

Erhvervede egenskaber nedarves!

Lushenko og StalinMåske husker man hvorledes Stalins yndlings-biolog Lysenko fornægtede eksisterende videnskab og hævdede at havde påvist at erhvervede egenskaber kunne nedarves.

Dengang var hans ’forskningsresultater’ politisk motiveret falskneri og blev meget skadeligt for udviklingen.

Og så:
I 2015, kommer der resultater om noget, der malende betegnes som Spøgelsesgener.
Det ansete tidsskrift TheScientist og mange andre, behandler emnet og refererer forsigtigt til tilfælde, hvor erhvervede egenskaber, fx fedme og post traumatisk stress; men ikke alle erhvervede egenskaber, nedarves ikke bare fra moderen, men også gennem faderens sæd og uden anden kontakt!

Både i dyreforsøg og hos mennesker.
– – – – Krigsfanger fra den amerikanske borgerkrig.
– – – – Børn af krigstraumatiserede.
– – – – Et svensk studie
– – – – Og børn efter hungervinteren i Holland 1944–45
– – – – Nu også fra videnskab.dk (03 maj 2014)
– – – – 2019 læser man på BBC.com at det (mest) nedarves fra far til søn.

Epigenetik er således blevet en realitet.
Også selv om en forklaring tilsyneladende mangler.
Diskussionen, både teknisk og moralsk, arbejder for højtryk.
For at få plads i cellekernen er generne foldede og det antydes
at denne foldning bærer den epi-genetikske information.

Hvornår er det GMO ?

Jeg gentager det indledende dilemma:“Like porn, GMOs defy strict definition.”
Men sultne munde er ligeglade med definitioner.
GMO-development
Klik på diagrammet for detaljer. 

Jeg spørger hvorfor ikke i Afrika.
Maize in USA, Kina og Afrika

De frygtelige realiteter

Fra en udsendelse fra BBC radio, erindrer jeg følgende:
En Engelsk kvinde skulle modtage et befrugtet æg.
“Jeg vil have et hvidt barn.”
” – – Men du er jo sort, så du skal da have et sort barn.”
“Nej, jeg vil ikke have at mit barn skal blive diskrimineret imod som – – .”
Jeg ved ikke mere.
MEN
Overvej selv konklusionerne