englandEnglish
translation

Denne post er et forsøg på at sammenfatte oplysninger, der er samlet på en anden og meget længere post. http://wp.me/p1RKWc-af
————————————————————————————————
Desværre må det konstateres at priser for energi er skævvredet således at det tilsyneladende er umuligt at forsyne samfundet med kraft og varme uden tilskud og reguleringer.

IMF citeres således for at ca. 6,5 % af verdens gross domestic product (GDP) bruges til subsidier for fossil energi. $ 10 millioner per minut.

Europa

Som en konsekvens af et politisk ønske giver man i Europa meget store tilskud til energi fra sol og vind.

Low hanging fruits.png Al tale om at plukke de lavest hængende frugter først, bliver hurtigt overdøvet af et politisk ønske om at favorisere bestemte energikilder.

Derved bliver spotprisen på elektricitet så lav at eksisterende traditionelle kraftværker ikke bliver rentable selv om de egentligt er velfungerende.
Det omtales sjældent at kernekraft er pålagt en særlig brændsels-skat både i Tyskland og i Sverige.

  • For at opretholde forsyningen har man, specielt i Tyskland, givet store tilskud specielt til solenergi og alligevel været nødt til at udvide brug af brunkul.
    Dette har givet anledning til store miljøskader; både ved den nødvendige strip-mining og på grund af stærkt øget udledning af drivhusgasser.
    Mere, specielt om Tysklands kvaler: Se her.
  • I England diskuteres en urimeligt dyr nyskabelse (EPR)
    Her bliver man chikaneret af Østrig og specielt af Greenpeace, der af principielle grunde er modstandere af kernekraft og har anlagt sag ved EU-domstolen.
    Om ikke andet kan man fordyre og forsinke.
  • Specielt i Danmark gives store tilskud til vindkraft i ønsket om at det kan blive det bærende element i den fremtidige forsyning.
  • I de Østeuropæiske lande, der har fået politisk selvstændighed, var det en betingelse for at komme ind i EU at man lukkede flere velfungerende kernekraftværker.
    Nu søger man at opbygge en realistisk forsyning, også med kernekraft – Nu af kendt russisk design og forhåbentligt en realistisk pris.

Sol og Vind

Det er stadigvæk urimeligt dyrt og det er en alvorlig udfordring at opretholde en stabil forsyning og lagre den nødvendige energi til brug om natten eller ved vindstille.

  • I Danmark opretholdes forsyningen ved hjælp fra Sverige og specielt fra Norge.
  • I Tyskland, hvor behovet er meget større, vil det formodentligt være umuligt at skaffe tilstrækkeligt ”grøn backup” om vinteren.

Forsyningssikkerhed

Lige meget hvad, er det umuligt at opretholde det moderne samfund uden en sikker forsyning med kraft og varme.
Med den øgede andel af den uforudsigelige energi fra sol og vind er der nye udfordringer.
Det bliver nødvendigt at lagre energi, og der er tale om meget store energimængder.

  • Kun Norge har tilstrækkeligt vandkraft til at klare vinterforbruget.
    I Schweitz, Sverige, Finland og i Østrig er der en del reguleret vandkraft, der kan sættes ind efter behov.

Ud over reguleret vandkraft er der ingen økonomisk set realistiske muligheder for at lagre energi.

  • Uden naturlige muligheder for pumped storage vil prisen blive urimelig høj.
  • Der tales meget om batterier, men det vil være udenfor økonomisk rækkevide at bruge det til andet end “lidt lokalt”.
    Naturligvis også til biler og skibe.
  • Al tale om ‘sådan bare’ at lagre hydrogen er tilsyneladende forstummet.
  • Man er begyndt at træffe aftaler om ”standby forsyning” (England) og ”afbrydelige industrier” (Tyskland).
  • I samarbejde med Siemens i Tyskland arbejdes på at udvikle energilagring i form af “termisk storage”.
    Desværre vil en lav virkningsgrad sandsynligvis ødelægge økonomien.

Kernekraft

I det man lidt overfladisk kalder ’Vesten’ har kernekraft ikke bare været inde på en skadelig slingrekurs, men også haft kraftig modstand, der måske kan skyldes et systematisk korstog mod spøgelser.
(Se også Atomkraft hvad er forkert? og Greenpeace og A-kraft.)

  • I hvert fald i Danmark er elektrisk energi blevet et beskatnings-objekt medens udvalgte energiformer modtager rigelige tilskud.

Dette, og meget mere, har uden tvivl sat meget dybe spor i udviklingen.

I Vesten tøvede man i 15 år medens man ’sad man på hænderne’ og ikke kunne finde ud af hvad man skulle gøre.
Lidt overfladisk kan det siges at man ikke kan få det hele:
– Tilfredsstille de tilbagevendende og urimelige krav om ’mere sikkerhed’.
– Fortsætte med det man kendte og således få nye anlæg til en rimelig
pris.
– Naturligvis behøver man ikke at gå på kompromis med sikkerheden.

Traditionel Kulkraft

Med untagelse af enkelte lande er kulkraft stadigvæk det bærende element i forsyningen.
Specielt udenfor EU gives store tilskud til kulkraft.

Vandkraft

Det angives at 21 % af Europas elektricitet produceres ved vandkraft.
Enkelte lande har megen vandkraft og kan nyde godt af samarbejde med andre, som fx Danmark, der har brug for reguleret energi, der kan sættes ind efter behov.
Desværre er der mest brug for dette om vinteren når der ikke er så megen regn til at fylde lagrene.

USA

Også her er kulkraft det bærende element i energiforsyningen.

  • I lighed med Europa har der været chikaneagtgie kampagner og urimelige krav så snart der tales om kernekraft.
  • I dag rides der højt på en bølge af skiffergas, der foreløbigt er både billig og rigelig.
    Der tales om miljøskader.
    Hvis man kun ser på udledning af CO2 er det kun halvt så forurenende som fx kulkraft.
  • I modsætning til Europa er energi i USA ikke et beskatnings-objekt og følgeligt er energipriserne væsentligt lavere.

Kernekraft i de nye lande

I Rusland, Kina, Korea, Indien og i andre lande, er der ikke en tradition for at sige NEJ – NEJ – NEJ til alt nyt og hvor man ikke ‘sådan bare’ kommer med evige modsigelser og klager.
Der har det været muligt at begynde en realistisk brug af kernekraft.

I skarp kontrast til de gamle veletablerede lande i Europa og USA arbejdes der verden over på at komme fremad og få billig og stabil energi.
Dette gælder mest for “de østlige lande”, men også for lande der tidligere var under Russisk indflydelse.

Korea

Foreløbigt eksporteres fire reaktorer til UAE for en pris langt under halvdelen af det, det betales i England for den omstridte EPR.

Kina

Kina er i fuld gang med at forbedre deres energiforsyning, med udbygning af vandkraft og kernekraft. Naturligvis også sol og vind.
I følge egne oplysninger er prisen på ny kernekraft på linie med den fra Korea – måske lavere.
Samtidigt er Kina førende i udvikling at kernekraft med brug af thorium
i forbindelse med smeltet salt.

Indien

Udover traditionel kernekraft arbejdes på at udvikle et andet system til udnyttelse af thorium.

Rusland

Nok på grund af den store modstand, specielt fra Tyskland, er Rusland det sted hvor Østeuropæiske lande måtte ty hen for få hjælp til både teknik og finansiering.

Oversigt

På verdensplan er der 436 reaktorer i drift, og 233 er “under construction” eller “on order or planned”.
Langt hovedparten af disse kommende reaktorer er til det der kaldes “developing countries” eller lande, der fornyligt har fået politisk uafhængighed efter opløsningen af det gamle Soviet.

Anden CO2-fri energi

I stedet for at gå i detaljer henviser jeg til en anden og mere dybtgående post: http://wp.me/p1RKWc-af

Oversigt over fundne data

– Afslået tilbud for kystnære vindmøller 2016 – meget lav pris
– Billigste ny-opførte landvindmøller: 67 €/MWh
– Tyske landvindmøller: 100 €/MWh
– Nye store offshore vindmølleparker: 190 €/MWh
– Horns Rev lll (Danmark): 103 €/MWh
– Tilbud for
– Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh
– Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea): 27 €/MWh
– Dyreste kernekraft (Hinkley Point C): 124 €/MWh
– Solenergi Tyskland: 110 €/MWh
– Typisk spotpris på Nordpol El marked: 30 €/MWh
– Whole-sale price i England: 66 €/MWh
(Denne store afvigelse kan måske forklares ved at ’gammel svensk kernekraft’ og specielt norsk vandkraft har været billig.)

Energi fra sol og vind har ’prioritet til nettet’ og behøver ikke at sælge til den øjeblikkelige markedspris og vil således yderligere ødelægge økonomien for traditionelle kraftværker, der er bygget til at køre uden mange tilfældige afbrydelser.
Derudover er der udgifter til systemomkostninger (hovedsageligt back up) noget der ved stor markedsandel for vind og specielt for sol, vil blive en stærkt tyngende udgift.
Også her henviser jeg til det, der findes på http://wp.me/p1RKWc-af
I realiteten bliver disse omkostninger ’sådan bare’ betalt af ’de andre’ (Nettet).
Således bliver prisbilledet yderligere skævvredet.

Efter nærlæsning af ovenstående data bliver det lettere at forstå hvorfor det svenske Vattenfall overvejede at førtidspensionere gamle kernekraftværker i stedet for at opgradere.

Spotpriser

I et fortvivlet forsøg på at argumentere for fri konkurrence og ærlig prisfastsættelse har jeg prøvet at vurdere muligheder og udfordringer i forbindelse med det der optimistisk kaldes smart grid.
Se: http://wp.me/p1RKWc-1e

Priser i Europa


Pris for EL versus installed VE.png

På en måde er ovenstående diagram misvisende.
– Uden at omtale udnyttelsesgraden er det uden mening at omtale
“Installeret kapacitet”.
– Uden at omtale skatter og afgifter er det uden mening at omtale den pris
der betales af forbrugerne.

Alligevel noteres følgende:
– Tyskland og Danmark, der vil frigøre sig fra A-kraft brillerer med en
forbrugerpris, der er det dobbelte af gennemsnit for de ti billigste.
– Ni andre lande ligger tæt op af “de billige lande.”

En grundig og tilsyneladende ærlig vurdering af priser og tilskud i EU findes her:

CO2/kWh

På en måde kan det siges at al den hurlumhej går tilbage til omkostninger.
Her også CO2/kWh
Nogle sporadiske oplysninger findes i forbindelse med en vurdering af et forfejlet vindeventyr i Syd Australien.
Herfra følgende:
Diesel vil udlede omtrent 0,745kg CO2/kWh.
Dette kan sammenlignes med brunkul: 0,98 kg of CO2/kWh
Og naturgas: 0,555kg of CO2/kWh.
Atomkraft: næsten nul.

Fra The Energy Collective haves data fra 2016:
Tyskland genererede 545 TWh og udledte ca. 0,560 kg of CO2/kWh
Frankrig genererede 530 TWh og udledte ca. 0,058 kg of CO2/kWh

Reduktion og Kyoto-aftalen

Ofte fremhæves at Frankrig halter bagud med hensyn til Kyoto-aftalen medens Tyskland har reduceret udledningen.
På en måde ligger svaret lige for:
Frankrig havde udbygget med atomkraft og opfylde således kravene i Kyoto-aftalen før reference-året 1990
Naturligvis er det svært at reducere yderligere når man allerede havde reduceret mere end det der stadigvæk er målet.
Andre lande havde en stor forurening at reducere fra.

Efterskrift

For at undgå misforståelser fremhæver jeg at jeg vil være taknemmelig for kommentarer eller påvisning af faktuelle fejl, der naturligvis vil blive rettet.

Skriv til thorkilsoee@gmail.com

En god og saglig vurdering fra Berthel Lohmann Andersen (2015) http://www.reo.dk/CustomerData/Files/Folders/9-udgivelser-pdf/200_fremtidens-stroempris.pdf
================================================

Lidt løst

Costs to develop a wind power plant average nearly $2,000 per kilowatt installed
http://www.theenergycollective.com/greatplainsinstitute/2406445/local-economic-benefits-wind-energy-empirical-investigation

Advertisements