englandEnglish translation.
For kilder og henvisninger:
Klik på det der er med gult og se om du får brugbare detaljer.
Og.klik påb Og klik på billeder for at få fuld størrelse.

____________________________________________________________________________
Desværre må det konstateres at priser for energi er skævvredet således at det tilsyneladende er umuligt at forsyne samfundet med kraft og varme uden tilskud og reguleringer.

IMF citeres således for at ca. 6,5 % af verdens gross domestic product (GDP) bruges til subsidier for fossil energi. $ 10 millioner per minut.

Europa

Som en konsekvens af et politisk ønske giver man i Europa meget store tilskud til energi fra sol og vind.

Low hanging fruits.png Al tale om at plukke de lavest hængende frugter først, bliver hurtigt overdøvet af et politisk ønske om at favorisere bestemte energikilder.

Derved bliver spotprisen på elektricitet så lav at eksisterende traditionelle kraftværker ikke bliver rentable selv om de egentligt er velfungerende.
Det omtales sjældent at kernekraft er pålagt en særlig brændsels-skat både i Tyskland og i Sverige.

  • For at opretholde forsyningen har man, specielt i Tyskland, givet store tilskud specielt til solenergi og alligevel været nødt til at udvide brug af brunkul.
    Dette har givet anledning til store miljøskader; både ved den nødvendige strip-mining og på grund af stærkt øget udledning af drivhusgasser.
    Mere, specielt om Tysklands kvaler: Se her.
  • I England diskuteres en urimeligt dyr nyskabelse (EPR)
    Her bliver man chikaneret af Østrig og specielt af Greenpeace, der af principielle grunde er modstandere af kernekraft og har anlagt sag ved EU-domstolen.
    Om ikke andet kan man fordyre og forsinke.
  • Specielt i Danmark gives stadigvæk store, og vel karmuflerede, tilskud til vindkraft i ønsket om at det kan blive det bærende element i den fremtidige forsyning.
  • I de Østeuropæiske lande, der har fået politisk selvstændighed, var det en betingelse for at komme ind i EU at man lukkede flere velfungerende kernekraftværker.
    Alligevel søger man at opbygge en realistisk forsyning, også med kernekraft – Nu med kendt russisk design og tilsyneladende en realistisk pris.

Sol og Vind

Det er stadigvæk urimeligt dyrt. Men den egentlige udfordring er at opretholde en stabil forsyning og lagre den nødvendige energi til brug om natten eller ved vindstille.
Som det ses af ovenstående link er det i realiteten kun reguleret vandkraft der kan lagre de enorme energimængder.

  • I Danmark opretholdes forsyningen ved hjælp fra Sverige og specielt fra Norge.
  • I Tyskland, hvor behovet er meget større, har det foreløbigt vist sig muligt at skaffe tilstrækkeligt ”grøn backup” om vinteren.
    Hvis altså et øget brug af brunkul kan kaldes grøn.

Forsyningssikkerhed

Lige meget hvad, er det umuligt at opretholde det moderne samfund uden en sikker forsyning med kraft og varme.
Med den øgede andel af den uforudsigelige energi fra sol og vind er der nye og store udfordringer.
Det bliver nødvendigt at lagre energi, og der er tale om meget store energimængder.

  • Kun Norge har tilstrækkeligt vandkraft til at klare vinterforbruget.
    I Schweitz, Sverige, Finland og i Østrig er der en del reguleret vandkraft, der kan sættes ind efter behov.

Ud over reguleret vandkraft er der ingen økonomisk set realistiske muligheder for at lagre energi.

  • Uden naturlige muligheder for pumped storage vil prisen blive urimelig høj.
  • Der tales meget om batterier, men det vil være udenfor økonomisk rækkevide at bruge det til andet end “lidt lokalt”.
    Naturligvis også til biler og skibe (færger.)
  • Den megen tale om ‘sådan bare’ at lagre hydrogen er tilsyneladende forstummet.
  • Man er begyndt at træffe aftaler om ”standby forsyning” (England) og ”afbrydelige industrier” (Tyskland).
  • I samarbejde med Siemens i Tyskland arbejdes på at udvikle energilagring i form af “termisk lagring”.
    Desværre vil en lav virkningsgrad sandsynligvis ødelægge økonomien.

De sociale aspekter

Det må ikke glemmes at selv i de rige lande vil halvdelen af befolkningen være på grænsen til at være fattige.
Dette taler imod at bruge høje priser til at regulere forbruget.
Afhængigt af politisk ståsted kan dette tale for den gamle planøkonomi.

Kernekraft

I det man lidt overfladisk kalder ’Vesten’ gik man i panik efter ulykken ved Tree Mile Island.
Kun Frankrig og Korea kunne holde hovedet koldt.
Således har kernekraft ikke bare været inde på en skadelig slingrekurs, men også haft kraftig modstand, der måske kan skyldes et systematisk korstog mod spøgelser.
(Se også Atomkraft hvad er forkert? og Greenpeace og A-kraft.)

  • I hvert fald i Danmark er elektrisk energi blevet et beskatnings-objekt medens udvalgte energiformer modtager rigelige tilskud.

Dette, og meget mere, har uden tvivl sat meget dybe spor i udviklingen.

Lidt overfladisk kan det siges at man ikke kan få det hele:
– Tilfredsstille de tilbagevendende og urimelige krav om ’mere sikkerhed’.
– Fortsætte med det man kendte og således få nye anlæg til en rimelig
pris.
– Naturligvis behøver man ikke at gå på kompromis med sikkerheden.

Traditionel Kulkraft

Med untagelse af enkelte lande er kulkraft stadigvæk det bærende element i forsyningen.
I Polen har tilskud til kulkraft udviklet sig til at være en politisk nødvendighed.
Ellers er det specielt udenfor EU at der gives store tilskud til kulkraft.

Vandkraft

Det angives at 21 % af Europas elektricitet produceres ved vandkraft.
Enkelte lande har megen vandkraft og kan nyde godt af samarbejde med andre, som fx Danmark, der har brug for reguleret energi, der kan sættes ind efter behov.
Desværre er der mest brug for dette om vinteren når der ikke er så megen regn til at fylde lagrene.

USA

Også her er kulkraft det bærende element i energiforsyningen.

  • I lighed med Europa har der været chikaneagtgie kampagner og urimelige krav så snart der tales om kernekraft.
  • I dag rides der højt på en bølge af skiffergas, der foreløbigt er både billig og rigelig.
    Der tales om miljøskader.
    Hvis man kun ser på udledning af CO2 er det kun halvt så forurenende som fx kulkraft.
  • I modsætning til Europa er energi i USA ikke et beskatnings-objekt og følgeligt er energipriserne væsentligt lavere.

Kernekraft i de nye lande

I Rusland, Kina, Korea, Indien og i andre lande, er der ikke en tradition for at sige NEJ – NEJ – NEJ til alt nyt og hvor man ikke ‘sådan bare’ kommer med evige modsigelser og klager.
Der har det været muligt at begynde en realistisk brug af kernekraft.

I skarp kontrast til de gamle veletablerede lande i Europa og USA arbejdes der verden over på at komme fremad og få billig og stabil energi.
Dette gælder mest for “de østlige lande”, men også for lande der tidligere var under Russisk indflydelse.

Korea

Foreløbigt eksporteres fire reaktorer til UAE for en pris langt under halvdelen af det, det betales i England for den omstridte EPR.

Kina

Kina er i fuld gang med at forbedre deres energiforsyning, med udbygning af vandkraft og kernekraft. Naturligvis også sol og vind.
I følge egne oplysninger er prisen på ny kernekraft på linie med den fra Korea – måske lavere.
Samtidigt er Kina førende i udvikling at kernekraft med brug af thorium
i forbindelse med smeltet salt.

Indien

Udover traditionel kernekraft arbejdes på at udvikle et andet system til udnyttelse af thorium.

Rusland

Nok på grund af den store modstand, specielt fra Tyskland, er Rusland det sted hvor Østeuropæiske lande måtte ty hen for få hjælp til både teknik og finansiering.

Oversigt

På verdensplan er der 436 reaktorer i drift, og 233 er “under construction” eller “on order or planned”.
Langt hovedparten af disse kommende reaktorer er til det der kaldes “developing countries” eller lande, der fornyligt har fået politisk uafhængighed efter opløsningen af det gamle Soviet.

Anden CO2-fri energi

I stedet for at gå i detaljer henviser jeg til en anden og mere dybtgående post: http://wp.me/p1RKWc-af

Oversigt over fundne data

bla – Billigste ny-opførte landvindmøller: 67 €/MWh
bla – Tyske landvindmøller: 100 €/MWh
bla – Nye store offshore vindmølleparker: 190 €/MWh
bla – Horns Rev lll (Danmark): 103 €/MWh
bla – Tilbud for
bla – Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige): 26 €/MWh
bla – Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea): 27 €/MWh
bla – Dyreste kernekraft (Hinkley Point C): 124 €/MWh
bla – Solenergi Tyskland: 110 €/MWh
bla – Typisk spotpris på Nordpol El marked: 30 €/MWh
bla – Whole-sale price i England: 66 €/MWh
(Denne store afvigelse kan måske forklares ved at ’gammel svensk kernekraft’ og specielt norsk vandkraft har været billig.)
bla – Og nu (2017), helt anderledes billigt: Kriegers Flak 53 €/MWh
bla Naturligvis plus det vi prøver at glemme: Backup.

2018-08-20 oplyses følgende fra Tyskland
Den netop overståede tredje landvindauktion i år endte med en pris på 61,6 euro per megawatt time mod tidligere auktioner i år, der endte på henholdsvis 57,3 euro per megawatt time i maj og 47,3 euro per megawatt time i februar.

Det hele bliver forkludret af at
bla – Den upålidelige, såkaldt vedvarende, energi er mindre værd.
bla – I Danmark er priserne eksklusivt transformatorstationer
– bla og kabler til landføring.

Energi fra sol og vind har ’prioritet til nettet’ og behøver ikke at sælge til den øjeblikkelige markedspris og vil således yderligere ødelægge økonomien for traditionelle kraftværker, der er bygget til at køre uden mange tilfældige afbrydelser.
Derudover er der udgifter til systemomkostninger (hovedsageligt back up)
Med stor markedsandel for vind og specielt for sol, vil dette blive en stærkt tyngende udgift.
Også her henviser jeg til det, der findes på http://wp.me/p1RKWc-af
I realiteten bliver disse omkostninger ’sådan bare’ betalt af ’de andre’ (Nettet).
Således bliver prisbilledet yderligere skævvredet.

Efter nærlæsning af ovenstående data bliver det lettere at forstå hvorfor det svenske Vattenfall overvejede at førtidspensionere gamle kernekraftværker i stedet for at opgradere og betale ekstra “atomskat”.
MEN
Selv om det har været fremhævet at man, efter tilskudsperiodens ophør, vil få billig og konkurrencedygtig strøm, er realiteterne noget andet:
Gode vindmøller nedtages og sælges til andre lande.
Når tilskudsperioden udløber, vil der således blive plads til nyt og nye tilskud.
Og
Nu (2017) er det endog ved at blive noget der prales af.

Spotpriser

I et fortvivlet forsøg på at argumentere for fri konkurrence og ærlig prisfastsættelse har jeg prøvet at vurdere muligheder og udfordringer i forbindelse med det der optimistisk kaldes smart grid.
Se: http://wp.me/p1RKWc-1e

Priser i Europa


Pris for EL versus installed VE.png

På en måde er ovenstående diagram misvisende.
bla – Uden at omtale udnyttelsesgraden er det uden mening at omtale
bla “Installeret kapacitet”, fx for tysk solenergi (PV),
bla der i dette tilfælde er det kun ca. 12%
bla – Uden at omtale skatter og afgifter er det også uden mening at
bla omtale den pris der betales af forbrugerne.

Alligevel noteres følgende:
bla – Tyskland og Danmark, der vil frigøre sig fra A-kraft brillerer med en
bla med en forbrugerpris, der er det dobbelte af gennemsnit for
bla -</span de ti billigste lande.
bla – Ni andre lande ligger tæt op af “de billige.”

En grundig, og tilsyneladende ærlig, vurdering af priser og tilskud i EU findes her:

CO2/kWh

På en måde kan det siges at al den hurlumhej går tilbage til omkostninger.
Her også CO2/kWh
Nogle sporadiske oplysninger findes i forbindelse med en vurdering af et forfejlet vindeventyr i Syd Australien.
Herfra følgende:
Diesel vil udlede omtrent 0,745kg CO2/kWh.
Dette kan sammenlignes med brunkul: 0,98 kg of CO2/kWh
Naturgas: 0,555kg of CO2/kWh. (Lidt over det halve)
Atomkraft: næsten nul.

Fra The Energy Collective haves data fra 2016:
Tyskland genererede 545 TWh og udledte ca. 0,560 kg of CO2/kWh
Frankrig genererede 530 TWh og udledte ca. 0,058 kg of CO2/kWh

Tilsvarende fås fra en anden kilde:
CO2 per kWh

Reduktion og Kyoto-aftalen

Ofte fremhæves at Frankrig halter bagud med hensyn til Kyoto-aftalen medens Tyskland har reduceret udledningen.
På en måde ligger svaret lige for:
Frankrig havde udbygget med atomkraft og opfylde således kravene i Kyoto-aftalen før reference-året 1990
Naturligvis er det svært at reducere yderligere når man allerede havde reduceret mere end det der stadigvæk er målet.
Andre lande havde en stor forurening at reducere fra.

Det bliver dyrt.

De danske vismænd anslår at Den Grønne Omstilling vil koste 16 mia. kroner.
Desværre er artiklens indhold ikke tilgængeligt.

På spørgsmålet “Hvad det har kostet” har jeg følgende:
Men mon ikke vi nærmer os 200 mia kr – et slag på tasken???

Fra The New York Times dec. 25, 2017 refererer jeg:
Tyskland har brugt 200 milliarder dollar i løbet af de sidste to årtier for at fremme Renere energikilder.

Ordet Renere er fremhævet fordi tysk elektricitet bestemt ikke er renere.

Efterskrift

For at undgå misforståelser fremhæver jeg at jeg vil være taknemmelig for kommentarer eller påvisning af faktuelle fejl, der naturligvis vil blive rettet.

Skriv til thorkilsoee@gmail.com

Og en tak til Berthel Lohmann Andersen for en god og saglig vurdering af det ømtålelige emne: Fremtidens Strømpris. (2015)

Hilsner og god tænkepause fra
Thorkil Søe