Kære ukendte læser

Oprindeligt var dette lange ’indlæg’ tænkt som en huskeliste for mig selv. Efterhånden udviklede det sig til andet og mere.
I mit valg af kilder har jeg forsøgt ikke at være forudindtaget og håber at det har været muligt.
Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er at jeg ikke bevidst har udeladt relevante oplysninger, der taler mod kernekraft (atomkraft) som jeg mener, har fået megen fejlagtig behandling i medierne.

Men hvis du, min ukendte læser, skulle have begrundede indvendinger, finde fejl (også stavefejl) eller komme med forslag til ændringer eller tilføjelser:
Skriv til mig på thorkilsoee@gmail.com

Lidt praktisk hjælp

Som ved alle indlæg på WordPress, det er muligt at søge efter specielle emner eller ord ved Ctrl+G, eller lignende, efterfulgt af et søgeord.
Hvis du søger efter noget, der er en overskrift eller lignende vil du komme hurtigere frem ved at starte søgeordet med et . (punktum)

Et kortere sammendrag af denne lange post er forsøgt på en anden side.

.Europæisk Energi

Det europæiske energisystem står overfor store udfordringer:

Højspænding

  • En dyr og uholdbar afhængighed af importeret brændsel.
  • Et udtalt ønske om at blive uafhængig af fossile brændsler, ikke bare til produktion af elektricitet, men også til opvarmning for derved at gøre en indsats mod de truende klimaforandringer.
  • I nogle lande også et ønske om at udfase brug af kernekraft.
  • Et produktionsapparat og en boligopvarmning, der blev opbygget i tider hvor energi var rigelig og billig; men nu trænger hårdt til renovering med henblik på besparelser.
  • En energipolitik, der har resulteret i at det er blevet umuligt at opføre nye produktionsanlæg uden ofte massiv støtte, der tit er karmufleret som statsgaranterede lån eller faste priser.

.Løsninger

I Danmark satses der på at blive selvforsynende ved en stærk udbygning af vindkraft.
I Tyskland er det hovedsageligt PV (solenergi), der udbygges.
De fleste andre europæiske lande prøver at komme videre på forskellig måde.
Kun Frankrig, og på en måde også Sverige, har et velfungerende system med kernekraft.
I de østeuropæiske lande, der har opnået politisk selvstændighed, prøver man så småt at udbygge kernekraft med russisk design og en del russisk finansiering.
Østrig, Schweitz, Sverige, Findland og specielt Norge er fra naturens hånd begunstiget med megen vandkraft.

Naturligvis vrimler det med modstridende oplysninger i mange rapporter, der ofte bærer tydeligt præg af at være groft manipulerende, som fx tydeliggjort her.
Ofte fristes man til at sige at forudsætningerne er blevet tilpasset konklusionen således at det bliver ’Halen der logrer med Hunden’.

I forbindelse med et regerings-skifte i Spanien, beregnede den nye (konservative) regering at for hvert nye ‘grønne job’ man skaber, vil det koste to almindelige job.

Inden jeg prøver at vurdere den europæiske situation, må jeg erkende at jeg er varm fortaler for udvidet brug af kernekraft.
Et længere forsøg på en vurdering og imødegåelse af gamle dogmer og vandrehistorier kan findes her.

.Forurening og Drivhusgasser

Lidt overfladisk kan det siges at al denne hurlumhej om alternative energikilder skyldes en voksende forståelse af luftforureningen og dens betydning for klima og helbred, både lokalt og globalt.

Mere KK mindre forurening
I 1974, i kølvandet på oliekrisen, annoncerede den franske regering, at landet nu skulle satse på atomkraft.
Kun 15 år senere stod 56 reaktorer klar og dækkede størstedelen af landets elektricitet.
Selv om formålet var at få billig elektricitet kan det ses at blandt industrielle lande har Frankrig klart mindst luft-forurening.
I dag får Frankrig 77 pct. af deres elektricitet dækket af CO2-fri atomkraft, og det til en slutpris for elforbrugerne på under det halve af EU gennemsnittet og en CO2-udledning pr. kWh el på ¼ af Danmarks.

Selv om det er af altovervejende betydning, har det mildest talt været svært at få overblik over omkostningerne.

Typisk er oplysninger fra External costs of coal, hvor tabel 1 indeholder en grundig vurdering af de mange forskellige miljøomkostninger fra brug af kul.
Resultatet, der er baseret på forhold i USA, angives til mellem 87 og 289 €/MWh
Denne store afvigelse kan bedst ses som et resultat af kommunikations-kampen mellem miljø-forkæmpere og industriens lobbyister.

IMF citeres for at ca. 6,5 % af verdens gross domestic product (GDP) bruges til subsidier for fossil energi. $ 10 millioner per minut.
Dette enorme beløb er i overensstemmelse med oplysninger fra EurActiv.
denne side findes detaljer med oplysninger om de forskellige lande.
Det angives at EU har en mindre andel i dette.

The Energy Collective giver en oversigt over produktion og subsidier i USA.
Følgende er et uddrag:

Energikilde . . . . Del af forsyningen . . . Tilskud
Kul, Gas og lign.  . . . . 64 % . . . . . .  . . 1 €/MWh
Kernekraft . . . . . . . . . 19 % . . . . . . . . . 2 €/MWh
Vandkraft . . . . . . . . . . 7 % . . . .  . . . . . 2 €/MWh
Solenergi (PV) . . . . . . .1 % . . . . . . . . 260 €/MWh
Vindkraft . . . . . . . . . . . 7 % . . . . . . . . . 33 €/MWh

Artiklens tilsyneladende formål er at vise at det ikke vil flytte meget at fjerne tilskud til brug af kul.
For mere klimabevidste viser tallene, at der er brug for:
– Afgifter på forurening.
– Ligeværdighed for kernekraft og andre ikke fonurenerene kraftkilder.

For at øge forvirringen cieteres følgende fra IEA:

  • The OECD IEA estimates that globally, fossil fuel subsidies amounted to $409 billion in 2010, compared with about $300 billion in 2009.
    The detailed inventory covers over 250 mechanisms that support fossil fuel production and use. Some 54% of the fossil fuel support went to the petroleum sector.

Disse 400 billioner viser sig at være ca. 8 % af det ovenfor angivne 10 millioner per minut!

  • In the EU, coal is heavily subsidised by governments, particularly in Germany’s Ruhrgebiet region, northwest Spain, and Romania’s Jiu Valley.
    There has been proposals to phase out coal subsidies by 2022, reducing them by one quarter every three years, but some 100,00 jobs are involved.
    In 2010, some EUR 3.2 billion in coal subsidies were handed out in six EU countries: Germany, Hungary, Poland, Romania, Slovakia and Spain.

Mere hjemligt er oplysninger fra Subsidies and costs of EU energy. Også her er man tilsyneladende ærlige og giver oplysninger om spredningen på de mange data.
Først får man følgende oplysninger om .Levelised cost, der er omkostningerne for kraftværket. (side x)
– Kul . . . . 75 €/MWh
– Gas . . . .95 €/MWh
– Olie . . . 260 €/MWh
– Sol . . . . 175 €/MWh (meget store variationer)
– Vind . . . 100 €/MWh

Side 37 findes, hvad her kaldes Extrenal Costs:
– Kul og brunkul . . 90 €/MWh ændret til 120 €/MWh
– Gas . . . . . . . . . . 35 €/MWh
– Olie . . . . . . . . . . .88 €/MWh
– Kernekraft. . . . . . 22 €/MWh ændret til 8 €/MWh
– Sol . . . . . . . . . . . 15 €/MWh
– Vind . . . . . . . . . . . 4 €/MWh
Her dækker Extrenal Costs miljøudgifter i videste forstand, ikke kun forurening, men også fx ’brug af begrænsede ressourcer’. Men ikke backup, net-tilslutning og lignende, som forsøgt behandlet senere.

En tilhænger af kernekraft fremhæver naturligvis at der er næsten uanede reserver af uran og thorium.
Således synes det urimeligt at medtage 16 €/MWh som ’Depletion of Energy Resources’ for kernekraft. Dette er næsten samme værdi som angivet for kul og olie, hvor i hvert fald olie er en begrænset resurse.
Denne høje værdi kan kun opfattes som et, af desværre mange, forsøg på at bringe kernekraft i et dårligt lys.

Ved vindkraft bruges Neodymium i generatorene. Dette er en helt anderledes begrænset reserve. Derfor kan det undre at vindkraft ikke er pålagt omkostninger for ’Depletion of Energy Resources’.
Samtidigt undrer det at ’Climate Change’ (CO2) for fossile brændsler ikke er sat højere end 40 €/MWh

På trods af et generelt ønske om at være neutral er disse talværdier ændret til 8 €/MWh for uran og 120 €/MWh for kul. Disse tal bruges i det følgende.

CCS (Carbon Capture Storage) er vist ved at gr af mode.

Selv om det skulle være indlysende at forureneren burde betale,
er der få realiteter.

Energi og .Helbred

Dette link refererer til en meget grundig vurdering af personskader i Europa. (England)

  • Tabel 2 omhandler person-skader pr TWh for forskellige former for produktion af energi.
  • Længere nede, på Figur 3 inkluderes udledning af drivhusgasser.
  • I begge tilfælde ses hvorledes skader fra atomkraft er relativt meget små.
  • I hvad næsten er en bisætning, bekræftes hvorledes “the public” har en større frygt for atomkraft og dets virkninger, sammenlignet med eksperter.

.Kernekraft

Kernekraft i Europa har haft en trang skæbne og har mødt megen modstand.
Efter 15 års pause besluttede man at gå i gang med ’noget nyt’, der bestemt ikke har været opmuntrende.
Dette og mere omtales i et senere afsnit: Slingrekurs for Kernekraft.

Altmaier will Ökostrom-Umlage einfrieren

.Vindkraft

Tilsyneladende er det kun i Danmark og måske i England, hvor der er en rimelig mulighed for at dække en væsentlig del af behovet med vindkraft.

Desværre har det vist sig at være svært at finde plads til de nødvendige nye landbaserede vindmøller uden at komme i konflikt med ønsker om at bevare landskabsværdier og navnlig undgå støjgener, noget der for de berørte har udviklet sig til et alvorligt problem.
Samtidigt må det erkendes at nye havvindmølleparker ikke lever op til forventningerne, når det drejer sig om rimelige priser.
Enkelte kystnære vindmøller kan udvise gode resultater uden at resultere i for mange klager eller støjgener.
(Desværre er sider med omtale af nabo-klager ikke mere tilgængelige på internettet.)

.Onshore eller .Offshore

Til tider synes det som om der er en evig ’katten og musen’ med hensyn til hvad der skal satses på.
– Så snart det fremhæves at uskyldige mennesker bliver jaget fra hus og
hjem på grund af støj fra landbaserede vindmøller
– Så får man forklaret at man ’sådan bare’ kan bygge på havet og
– Når det derefter fermhæves at havvindmøller er meget dyre,
– Så får man at vide at der opføres fine billige vindmøller på land.

Det er tydeligt at Danmarks Vindmølleforening gør en stor indsats for at fremhæve at ’der ikke er tale om skader’ og holder sig til, hvad jeg mener, er uholdbare undersøgelser.
Samtidigt lyder der helt andre røster fra dem, der er personligt berørt af tilsyneladende klart dokumenterede skader fra støj.
Måske er den pulserende støj fra vindmøller mere skadelig end en tilsvarende rimelig jævn trafikstøj og måske kan det endog sammenlignes med den ’Kinesiske Vanddrypstortur’, der ikke engang er kinesisk.
I hvert fald er der rimeligt gode undersøgelser, der viser at den lavfrekvente støj er mere gennemtrængende og generende.

Følgende viser imidlertid at det tilsyneladende er svært at finde plads til flere vindmøller på land.

  • 15. januar 2015, oplyses det at store områder i Udkant-Danmark er ved at blive opkøbt af det svenske statsejede Vattenfall.
    Man tilbyder ejendomsbesiddere det dobbelte eller mere af normal ejendomspris, hvis der ved eller på områdets nærhed kan opnås tilladelse til opstilling af store vindmøller.
    På trods af dette er der naturligvis utilfredshed.

.Priser og .Tilskud

På grund af de mange forskellige og uigennemsigtige støtteordninger fortaber omkostninger ved energi fra sol og vind sig ofte i en tåge.
Naturligvis tales der mest, når der klages over subsidier til ’de andre’. Måske derfor er det svært at få pålidelige oplysninger.
Fx oplyses at den stærkt forurenende brug af kul og brunkul bliver kraftigt substitueret og at hvis forureningen medregnes, vil kulkraft koste mellem 162 og 233 €/MWh eller endog mere.
På den anden fløj bliver udgifter til udvikling af fusionsenergi ofte medregnet som tilskud til kernekraft.

Det omtales sjældent at kernekraft er pålagt en særlig brændsels-skat både i Tyskland og i Sverige.
Ialt ca. € 3 milliarder pr. år.
Dette svaret til at bygge en ny kernekraft-reaktor hvert andet år.

Det har været svært at finde tilsvarende oplysninger om tilskud til ”vedvarende energi”.
IEA’s World Energy Outlook 2011 skønner at på verdensplan vil disse tilskud stige fra 125 milliarder € per år i 2014 til 230 milliarder € i 2030.
(Se afsnit “Subsidies for renewable energy supplying electricity”)

I Sverige er der folkestemning for at bevare eller udbygge kernekraft.
Samtidigt ønsker regeringen, der inkluderer ‘de grønne’, at udfase.

Som allerede omtalt, er der store tilskud til kraft fra olie og specielt fra kul.

Det Tyske Energiewende har tilsyneladende resulteret i mange specielle ordninger for ’værdigt trængende.’
Da udgifterne skal betales af nogle, bliver de pålagt ’den almindelige forbruger’.

I det følgende er anlægs-priser angivet som €/kW nominel kapacitet. Den reelle kapacitet afhænger af virkningsgraden/kapacitetsfaktoren, der for nye vindmøller på ’gode placeringer’ kan nærme sig 60 % men som gennemsnit af alle danske vindmøller endnu er under 30 %, hvorimod tyske vindmøller kun lige kommer op på 15 % Dette emne er forsøgt uddybet i det følgende afsnit.
Priser for elektricitet er givet i €/MWh
Der er omregnet med følgende valutakurser (2015-04-04)
1 $ = 0,9298 €
1 £ = 1,3727 €
1 DKK = 0,1339 €

Naturligvis omtales tilskud mest når der skal klages over ’de andre’.
Reaktor FindlandIfølge NucNet finder det Finske Energiselskab TVO det svært at konkurrere med den substituerede energi, der får omkring 115 €/MWh Medens de selv må nøjes med Nord Pools spot-markedspris, der ligger omkring 30 €/MWh

Her oplyses det at kernekraft ikke får tilskud i Finland.
Der kan vist roligt tilføjes et ENDNU

I England har man været nødt til at give en meget høj ’garanteret pris’ til ny kernekraft: 124 €/MWh i en 35 års ’tarifperiode’.
Naturligvis diskuteres det om der er tale om tilskud til udvikling af en ny reaktortype eller til kernekraft i almindelighed.
Eller måske at nogle har lagt sig op af den pris, der betales for offshore vindkraft og derefter ’sådan bare’ har udnyttet situationen.
Naturligvis er der et ønske om dække sig ind mod at blive behandlet som i Tyskland.
Længere nede under oveskriften Slingrekurs omtales dette og de specielle problemer, der har været i Finland med en ny og urimeligt dyr reaktortype.

.Andre udgifter

Ved en hvilken som helst energiforsyning, er der andre udgifter. For vindmøller er der hovedsageligt tale om udgifter til backup.
Specielt brug af fossile brændsler fx kul, medfører store miljøomkostninger.
Disse emner er forsøgt behandlet i andre afsnit.

.Udnyttelsesgraden

Normalt er udnyttelsesgraden, beregnet som gennemsnitlig leveret effekt (MW) divideret med den nominelle effekt.
Som allerede omtalt kan udnyttelsesgraden for nye vindmøller på gode placeringer komme over 50 %. I Danmark kan den gennemsnitlige udnyttelsesgrad, med rimelighed beregnes til 30 %
For Tyskland opnås kun 15 % for vindmøller.

Til sammenligning findes følgende, der bygger på tyske data for de elleve første måneder af 2014.
Det er baseret på oplysninger fra Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems.
Uran . …. 86,1 % (Store kapitalomkostninger)
Brunkul .. 76,1 % (Store skader fra minedrift)
Stenkul 40,6 % (Brændslet er dyrere end brunkul)
Gas .. …. 12,7 % (Dyrt i brug, men let at regulere)
Vind ……. 14,8 % (Problemer med økonomien)
Sol ….. … 10,6 %
Bio.… .….. 74,4 %
Hydro.… .. 37,3 % (Meget nemt at regulere)

Udover favorable priser har tysk kraft fra vind, sol og bio prioritet til nettet.
Ved nærlæsning af kilden ses at selv om sol og vind tilsammen har over seks gange så meget installeret kapacitet som kernekraft, er den producerede energi kun 90 % af det, der produceres ved den tilbageværende kernekraft.

Opdater med data fra og skriv til forfatteren og spørg om priser.

.Efter Tilskuddets Ophør

Der er forskellige ordninger om tilskuddets varighed.
Som omtalt længere nede er der, for vindkraft, fx tale om 15 år eller 5.000 fuldlasttimer.

Når vindkraftens samfundsøkonomi diskuteres forudsætter tilhængere af vindkraft naturligvis at vindmøllerne, som hidtil, vil fortsætte med at producere forhåbentligt i længere tid, medens strømmen sælges til markedspris.
Imidlertid er der tilsyneladende en anden mulighed:

  • I stedet for at fortsætte og således gavne samfundets økonomi, har man luftet den mulighed at de berørte vindmøller bliver nedtaget og solgt i andre lande, hvorefter der opføres nye og større vindmøller, der således kan komme ind under en ny tilskudsordning.
    Selv om der er tale om en udbygning, må det betragtes som et misbrug af reglerne når Vattenfall nedtager velfungerende vindmøller efter kun 10 til 20 års køretid, og sælger dem til opstilling i andre lande.
  • Tilsvarende vil beskadige møller ikke blive reparerede hvis “tilskudperioden” er udløbet eller snart vil udløbe.
  • Dette smarte lille trick kan ikke finde anvendelse med tilskud til kernekraft.

.Landbaserede Vindmøller

  • Indtil nu har det ikke været muligt at finde pålidelige oplysninger om prisen på elektricitet fra landbaserede vindmøller. Mit skøn er 80 €/MWh
  • I Tyskland har man besluttet at give ca. 100 €/MWh for strøm fra landbaserede vindmøller.
    Alligevel har det vist sig at blive en økonomisk set dyr fejltagelse for de investorer der stolede på de mange gyldne løfter om godt afkast, baseret på fordelagtige tilskudsordninger.
    Samtidigt er den oprindelige glæde over ’Guds Gaver’ vendt til forfærdelse over støjgener og tab af landskabsværdier.
  • .Husstandsmøller, der tilsyneladende ikke har stor udbredelse, har atter en speciel ordning.
    Det gav anledning til kritik at støtten i december 2015 blev nedsat fra 200 øre til 150 øre og tilskudsperioden nedsat fra 20 år til 12 år,

.Offshore Vindmøller

I modsætning til vindmøller på land, er der rimeligt gode oplysninger om hvad der betales for elektricitet fra nye havbaserede vindmøller og det følgende er et uddrag af hvad jeg har fundet.

  • Den nyeste, og foreløbigt dyreste, danske havmøllepark ved Anholt (400 MW) er sikret en pris på 140 €/MWh i 50.000 fuldlast-timer. Dette svarer til en garanteret betaling på 7.000 €/kW installeret effekt.
    Minus rentetab og udgifter til drift og vedligehold i perioden.
    Dette skal ses i sammenhæng med den angivne pris for at opføre vindmølleparken, der er opgivet til 3.500 €/kW.
    Udgifter til landføring er angivet til at være 500 €/kW.
    I overensstemmelse med dansk praksis betales udgifter til landføring af energinet.dk

Det har ikke manglet på politiske udmeldinger om at det i fremtiden vil blive billigere og ved udbud af havmølleparken Horns Rev 3 er det begyndt at blive sandhed.
I 2017 vil havmølleparken Horns Rev 3 i Nordsøen at producere 400 MW grøn strøm.
Udbudsprisen, der ikke inkluderer landføring og backup, blev 103 €/MWh og giver anledning til håb.

Ellers har udviklingen tilsyneladende gået den anden vej.
Det kan kun gisnes om at gode placeringer med rimeligt lille vanddybde og gode bundforhold allerede er beslaglagt.
Således godkendtes 17 February 2015 en ny meget stor engelsk vindmøllepark på Dogger Banke i Nordsøen, 130 km fra land og på vanddybder mellem 18 og 60 m.
Danske farvande
Med en planlagt kapacitet på 2,4 GW vil der produceres lidt mindre energi end på et moderne kernekraftværk. Endnu er der ikke mange detaljer.

Også i danske farvande er der begyndende trængsel.

  • Der Spiegel har angivet at nye havbaserede vindmøller vil få 190 €/MWh
    Derudover vil den tyske regering dække omkostninger ”hvis det går galt”.
    Desværre er det ikke forstået hvad dette mener.
  • Ifølge oplysninger fra DONG har prisen på Walney l i England (2011) været 223 €/MWh
  • November 2014 har DONG fået kontrakt til at opføre en vindmøllepark Walney ll, hvor der er garanteret 190 €/MWh i de første 15 år, hvorefter det stiltiende forudsættes at strømmen fra vindmøllerne vil blive afregnet til markedspris.
    Disse 190 €/MWh inkluderer så vidt vides tilslutning til nettet på land.
  • 2015 oplyses fra DONG at en planlagt vindfarm, Neart na Gaoithe ved Skotland, vil “komme ned på” 137 €/MWh
  • Der er kun ufuldstændige oplysninger om det tyske projekt Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen.
    Det angives at have en nominel kapacitet på 312 MW og have kostet 4.000 €/kW
  • Ved Themsen i England opførtes i 2014 London Array vindmøllepark på 630 MW.
    Omkostningerne er angivet til 3.600 €/kW.
  • I den hollandske del af Nordsøen (Groningen) har Siemens fået kontrakt på at opsætte 150 møller på 4 MW og servicere dem i 15 år.
    Denne havmøllepark, der forventes at være i drift i 2017, vil endog få sin egen helikopter.
    Siemens angiver, at ordren har en værdi på 1,5 milliarder €.
    Hvis servicekontrakt og alle underentrepriser tælles med, passerer projektet en værdi på 3 milliarder € eller 4.800 €/kW
  • Dudgeon Offshore Wind Farm ud for kysten ved Norfolk i England vil omfatte 67 møller hver 6.0MW.
    Projektet ventes klar til idriftsættelse med udgangen af 2017.
    Prisen er angivet til 4.700 €/kW
  • Den stadigvæk ufærdige Riffgat Wind Farm angives til at koste 3.700 €/kW
  • Projektet Gode Wind i den tyske del af Nordsøen blev færdigt may 2016
    Prisen (Stated project costs) er € 1247 millioner for 582 MW eller 2.142 €/kW
    Hvis oplysningerne står til troende og intet er “glemt”, giver det anledning til håb.

På trods af ovenstående fastholder man fra dansk politisk hold noget andet.

  • I notat 2014-06-10 fra Dansk Energi (Doknr: d2014-7308-2.0) angivers en pris for offshore vindkraft på 100 €/MWh under følgende forudsætninger:
    Levetid: 25 år. Kapacitet: 400 MW. Fuldlasttimer: 4.000. Pris: 3.350 €/kW. Drift og vedligehold: 19 €/MWh. Havdybde 20 m. Afstand til land 30 km. Pris er inklusiv net-tilslutning.
  • Sent på året 2014 (kort før valget) meddeles det at det danske energiministerium har beregnet at udgifter til at nye havvindmølleparker har været faldende og vil komme under 70 øre/kWh (94 €/MWh)
    Dette synes at være urealistisk.

.Sol

Sol På europæisk plan er det kun Tyskland, der virkeligt satser på solenergi som det bærende, men efterhånden også urimeligt dyre, element i forsøget på at forsyne med grøn energi.
Det angives at prisen (The levlizied cost) er 110 €/MWh
Som ventet er der utilfredshed med udgiftsfordelingen i det ambitiøse tyske Energivende, der tilsyneladende vender den
tunge ende nedad.Tysk solkraft variation

Men den egentlige udfordring vil blive udjævning af årstidsvariationer.

.
I Danmark har solcelleejere fået løfte om 174 €/MWh medens det fra EU kun vil tillades at give lidt under det halve. Dette har naturligvis medført megen utilfredshed.
Efterårdet 2015 åbnes en pulje for ‘de heldige’, der vil få 137 €/MWh

.Vandkraft: Nye anlæg

I Europa er der ikke realistiske muligheder for ny vandkraft.
Norge har antydet at der ikke skal foretages en udbygning.
I Kina, hvor der er et desperat behov for forureningsfri energi, har man afsluttet det mega-store anlæg ved

.Bioethanol

I et forsøg på at reducere udledningen af drivhusgasser, har man inkluderet transportsektoren.
Både i USA og EU har man ønsker om at 7 % af den benzin, der sælges skal være bioethanol.
I realiteten er det endnu et tilskud til noget der allerede nu sender fattige mennesker sultne i seng.

“Hvis man forbød mineralsk diesel og erstattede det med biodiesel, ville der simpelthen ikke være plads nok til at dyrke fødevarer.”

Til gengæld tjenes der gode penge.
Og så, i maj 2016 får vi at vide at processen udleder så megen metan at klimavirkningen bliver negativ.

Biodisel er skadeligt
Typisk for klimadebatten “glemmes” at metan i atmosfæren nedbrydes og har en haveringstid på omtrent syv år.

.Oversigt og Sammenligning

Ved vurdering af priser på havvind må det noteres at betingelserne for at opføre havmølleparker er forskellige fra land til land.
I Danmark skal projektudvikleren (fx. DONG Energy) ’blot’ opføre havmølleparken. Her er det Energinet.dk’s ansvar at bygge kablet til land, samt transformerstation både på land og i vandet.
I Tyskland skal projektudvikleren bygge park samt offshore transformerstationen. Men ikke kablet til land eller transformerstation i land.
I England skal projektudvikleren bygge det hele, men efter opførelse, sælge transformerstationer samt kabel til tredjepart. Dermed påhviler der byggeherren et betydeligt større ansvar og risiko.

Med dette forbehold gives følgende ‘priser’ for nye offshore vindmølleparker med forventet tilslutnings-år og oplyst pris:
– 2013 Anholt i Danmark 3.500 €/kW
– 2014 London Array 3.600 €/kW
– 2017 Dudgeon 4.700 €/kW
– 2017 Groningen 4.800 €/kW
– Borkum Riffgrund 4.000 €/kW
– Riffgat wind farm 3.700 €/kW
– 2016 ? Westermost Rlugh 4.700 €/kW
– 2016 Gode Wind Tyskland 2.142 €/kW
– Dansk Energi – Overslag 3.350 €/kW
For disse offshore vindmølleparker er der ikke fundet pris på opførelsen.
– Tyske havvindmøller 190 €/MWh
– 2011 Walney Island l 223 €/MWh
– 2015 ? Walney Island ll 190 €/MWh
– 2015 Neart na Gaoithe 137 €/MWh (planlagt)
– 2017 Horns Rev lll 103 €/MWh
2014 Danmarks Energiministerium: Overslag 94 €/MWh

Det er nemt at se at der er meget store usikkerheder når priser skal sammenlignes. Flere aktører holder kortene tæt ind til brystet og det er svært at sammenligne betydningen af tidsbegrænsede tilskudsordninger.
På trods af dette mener jeg at det følgende kan give en rettesnor.

Tallene er ikke korrigeret for længden af forskellige tilskud, renteudgifter og meget andet og i parentes gives priser inklusive ’miljøomkostninger’, som allerede diskuteret samt udgifter til ’tilslutning og backup’, som angivet lidt længere nede.

– Billigste ny-opførte landvindmøller: 67 €/MWh (87 €/MWh)
– Tyske landvindmøller: 100 €/MWh (120 €/MWh)
– Tyske ofshorevindmøller: 190 €/MWh (210 €/MWh)
– Horns Rev lll 103 €/MWh (123 €/MWh)
– Neart na Gaoithe (2015) 137 €/MWh (157 €/MWh)
– Skøn for fremtidige offshore vindmølleparker: 94 €/MWh (114 €/MWh)
– Billigste kernekraft fra ’gamle anlæg’ (Sverige) 26 €/MWh (36 €/MWh)
– Billigste kernekraft fra nye kraftværker (Korea) 27 €/MWh (37 €/MWh)
– Dyreste kernekraft (Hinkley Point C): = 124 €/MWh (134 €/MWh)
– Solenergi (Løfte i Danmark): 174 €/MWh (213 €/MWh)
– Dansk solenergi (Godkendt af EU): 81 €/MWh (120 €/MWh)
– Solenergi Tyskland: 110 €/MWh (149 €/MWh)
– Solenergi: (ECOFYS) 175 €/MWh (214 €/MWh)
– Kulkraft, hvis forurening medtages: 165 €/MWh (286 €/MWh)
– Typisk spotpris på Nordpol El marked: 30 €/MWh
– Whole-sale pris i England: 66 €/MWh
Senere omtales ’Garanteret Backup’ (England): 24 €/kW/år

Den store afvigelse mellem priser på Nordpol og i England kan bedst forklares ved at ’gammel svensk kernekraft’ og specielt norsk vandkraft har været meget billig.
Samtidigt forklarer den lave pris på Nordpol, sammen med en forøgelse af den specielle A-kraft-skat, hvorfor Vattenfall foretrækker at ‘førtidepensionere’ to gamle reaktorer i stedet for en tilsyneladende meningsløs opgradering.

Konsekvensen af dette kludetæppe er naturligvis tilskudsordninger, der sløres på forskellig måde.

Fra BBC (2015) haves følgende: (Strike Proce)
Offshore vind,,, 165 €/MWh
Affald . . ……. . 165 €/MWh
Hinkly Point …. 120 €/MWh
Onshore vind . ..110 €/MWh
Sol . . . …,…… . 110 €/MWh
Spotpris ……….. 60 €/MWh

.Tilslutning og Backup

Når nettet tilføres nye energikilder, er der andre udgifter (”Integrations-omkostninger”), der normalt ikke medregnes når energikildernes økonomi diskuteres.

Udover det der betales til kraftværkerne er der andre udgifter, der normalt betales af nettet:
– Backup – Aktuelt ved vindstille og om natten.
Net-stabilitet. Nødvendigt ved pludselige vindstød eller skydække.
– Net-tilslutning
– Forstærkning af nettet
Der er plads under gulvtæppetDisse udgifter, der ofte bliver ’fejet ind under gulvtæppet’, oplyses af OECD Nuclear Energy Agency (NEA,) der har givet et væld af data for Finland, Frankrig, Tyskland, Korea, UK og USA.
Det er ikke klart hvorledes den nødvendige backup tænkes tilvejebragt.
Men da det er et politisk ønske at være fossilfri, kan billige systemer med fx gasturbiner udelukkes – I hvert fald ved det ambitiøse mål, der er en høj markedsandel af sol og vind.

Selv om der er meget store variationer fra land til land, nøjes jeg her med gennemsnitlige værdier for de samlede udgifter:

Kernekraft:. 1,83 €/MWh
Kul:. . . . . . . 0,84 €/MWh
Gas: . . . . . . 0,43 €/MWh
Vind: . . . . . .14,9 €/MWh
Sol: . . . . . . .23,9 €/MWh
Ved nærlæsning af kilden kan det ses hvorledes disse udgifter, for sol og vind, vil stige med 40 % hvis markedsandelen øges fra 10 % til 30 % (højere penetration).
Hvis der ekseterpolers fra ovenstående gennemsnit (20 % markedsandel) til det politiske mål på 60 % vil disse udgifter for sol og vind stige til omtrent det dobbelte.
Til gengæld er udgifter til net-stabilitet faldende ved øget udbygning med kernekraft.
Det kan undre at der ikke er indregnet udgifter til backup for kernekraft.

Hverken Tyskland eller Danmark har givet et tilforladeligt overslag over fremtidig markedsandele for sol og vind. Men hvis ovenstående tal er pålidelige, vil der være store udfordringer for fremtiden.
Allerede nu (2014), ved den spæde begyndelse ser det dystert ud for det tyske Energiewende.
Tysk solkraft variation
Det ses, at på bedste dag (2014 juli 21) fås 21 % af den tyske energi fra PV, medens der på den dårligste dag (2014 jan. 18) kun hentes 0,1 % af det totale behov.
Døgnvariationerne må ikke glemmes.

Med fremkomsten af mange forskellige nye energikilder, er der tilsyneladende megen interesse om dette emne. Fx en meget grundig undersøgelse: Levelized Cost Of Energy, eller Cost of electricity by source.

.Lagring af Energi

Alt dette leder naturligvis til et ønske om at lagre energi fra perioder med ’for meget’ til brug i perioder med ’for lidt’.

Hvis der er tale om kortvarige ændringer, fx fra vindstød, vil det normalt være tilstrækkeligt at have store roterende masser, en ydelse som de traditionelle kraftværker i realiteten yder gratis.
Dette kom frem til lyset da forbindelsen mellem Sverige og Bornholm var afbrudt og det blev nødvendigt at standse halvdelen af de bornholmske vindmøller – selv om der var mangel på kraft.
Tysk industri har haft store udgifter som følge af ekstremt kortvarige strømstød, der er en følge af det tyske Energiewende.
Resultatet kan endog blive at Frankrig vil afbryde forbindelsen til Tyskland.

Naturligvis er det forsøgt mange gange at lagre energi.
Her må det ikke glemmes at der er tale om meget store energimængder.
I hvert fald hvis der skal lagres tilstrækkelig energi til at udjævne mere end døgnvariationer.
Udover reguleret vandkraft er der ikke mange realistiske muligheder for at lagre store energimængder.
I Schweitz er der en del reguleret vandkraft og der tjenes lidt ved at udjævne døgnvariationer også i Frankrig.
pumped storageØstrig har allerede i 1956 haft ’.pumped storrage’ til udjævning af døgnvariationer.
I Tyskland har man flere steder, og naturligvis under kritik, opført reguleret vandkraft med op-pumpning af vand om natten.

Det kan formodes at gode naturlige muligheder for disse anlæg er udnyttede og tilsyneladende bliver det en dyr følge af det tyske Energiewende.
Anlægs-omkostningerne er angivet til 100.000 €/MWh lagerkapacitet for det eneste eksempel, hvor der er fundet oplysninger om omkostninger.
Som det kan forventes giver man i Tyskland store tilskud til lagring af energi.

Marts 2016 angiver netavisen Altinget følgende:
For at skabe en stabil leverance af alternativ energi, er man nødsaget til at have en lagringsteknologi. Ifølge IFO vil det i Tyskland kræve 3300 pumpekraftanlæg, eller hvad der svarer til en 100-dobling af eksisterende kapacitet, for at opnå en stabil leverance fra sol og vind.
Samme sted angives at Det ville kræve 164 mio. batteripakker af typen brugt i BMW3i el-biler.
Og at de 1 mio. elektriske biler, som forventet vil være på vejen i Tyskland i 2020, og som kan bruges som distribueret lagring, ville kun levere batterikapacitet svarende til 0,6 procent.
Uden at det er angivet i artiklen kan det forudsættes at der kun er tale om døgnvariationer.

Det engelske behov for kapacitet er angivet til 1.000 GWh (Baseret på en 25 dages “typisk cyklus”)
Der er ikke taget hensyn til årstids-variationer og den angivne 25 dages cyklus vil næppe være “verst tænkelige”.
Desuden indeholder artiklen meget hård kritik af den Europæiske politik, specielt det tyske Energiwende.

Samme sted gives oplysninger om anlægs-omkostninger:
– Flat Land Storage, der er det eneste mulige i Danmark, angives til
200.000 €/MWh.
– Et “Mega-stort” anlæg ved Great Glen i Skotland vil, hvis jeg ikke har
regnet forkert og hvis der ikke et tabt et par nuller i kildens beregninger,
blive 3 €/MWh.

Med halvdelen af prisen for pumped storage i Tyskland: (50.000 €/MWh), ville de engelske anlægs-omkostninger blive 50.000 millioner €. Det vil svare til 10 nye atom-reaktorer, magen til dem der nu eksporteres fra Korea til UEA eller 5 som de EPR, der forhandles om.

Naturligvis er der et energitab ved pumped storage. Det angives til at være 30 %

Termsk Lagring

.Termisk lager

På Ingeniørens netavis finder man en række artikler fra Henrik Stiesdal, der i samarbejde med Siemens, arbejder på at udvikle et energilager for elektricitet, baseret på lagring af varme. (Termisk lagring.)

Til indledning henvises til følgende: 29. nov 2014 og 15. sep 2015
Selve tanken er interessant og der er, som ved alt nyt, tilsyneladende flere uafklarede spørgsmål, eller ”fugle på taget”.

  • Det forudsættes at prisen på fremtidig vindkraft vil nå ned på
    50 €/MWh eller en tredjedel af den nuværende.
    Dette føles som værende alt for optimistisk.
  • Virkningsgraden i Trind 2 (varme til EL) er sat til 40 %.
    Det er nok i overkanten af det praktisk mulige.
    Tilsyneladende er det baseret på følgende:
    – Varm temperatur 600 grader og
    – Kold temperatur 20 grader.
    Strengt taget gælder dette kun så længe lageret er fyldt (varmt) og vil aftage til nul efterhånden som lageret tømmes og bliver koldt.
  • I Trind 1 (EL til varme) lader man kold luft ved -100 grader komme ud af en turbine.
    Måske er der udviklet metoder til at undgå tilisning. Ellers vil det være nødvendigt at have et lukket system med varmeveksler.
  • Hvis den kolde luft ikke kan udnyttes, vil det formodentligt være bedre og billigere at bruge almindelige varmelegemer i trind 1

Selv om jeg er tilhænger af kernekraft siger jeg:
Lad os vente og håbe.

Et enkelt sted, næsten i en bisætning, nævnes termisk lagring på linje med lagring i form af .hydrogen.
Det giver anledning til følgende:

  • Omkring 1990 var denne form for lagring den kanin, der blev trukket op af hatten når man skulle forklare hvorledes det var problemfrit at lagre elektrisk energi.
    (Jeg husker endnu hvordan en ven forarget spurgte:
    ”Har du da aldrig hørt om brint?”)
  • Men lige så stille forsvandt det fra debatten, da man begyndte at tale om virkningsgrad og omkostninger.
  • Sammen med helium er hydrogenmolekylet det mindste molekyle og det kan trænge ud gennem meget små utætheder.
  • Selv om man er begyndt at bruge brintbiler, er jeg meget utryg ved tanken om at lagre de enorme mængder af hydrogen, der vil komme på tale.

gasvaerkrefoto2 Måske er der endnu nogle, der husker eksplosionen i Valby (1964)

Heldigvis bliver det ikke nødvendigt at leve op til realiteterne, i hvert fald ikke så længe vi kan få hjælp fra vore gode naboer og vore måske ikke helt så gode kul-kraftværker.

April 2016 er problemet behandlet af Sören Kjärsgaard, der giver en meget grundig vurdering af energisituationen, specielt i Danmark og Tyskland.
Fra denne report citeres følgende:
It is possible to use the electricity to produce hydrogen and store it in the form of LiBH4. And it should be possible to obtain an accessible storage capacity of 22,2 GJ/ton corresponding to 6,17 MWh per ton. In the following the loss by producing hydrogen, reacting it to LiBH4 and releasing the hydrogen again is estimated to 20%. The loss by burning the hydrogen in a gas turbine to produce electricity is estimated to 50%, so the overall efficiency of the process is estimated to 40% or 0,4.
Der konkluseres følgende:
A short glance at the calculated need for LIBH4, 161 ton per produced MW, makes it clear that large scale electrochemical storage of wind power is impossible, and it is justified to ask if universities should waste money and scientific talent to occupy themselves with the matter.
.Batterier
Fra USA haves et optimistisk skøn for lagring i batterier: 185.000 €/MWh (lagerkapacitet)
Bilbatterier koster omtrent det dobbelte. (2015)

I 2015 annonceres at TESLA vil forhandle batterier der vil koste 315.000 €/MWh (lagerkapacitet)

Det tyske forbrug af elektricitet er ca. 50.000 MW. Således skal der investeres i hvert fald 50 milliarder € for at holde forsyningen gående bare een mørk vinter-nat hvis man antager at halvdelen skal komme fra et batterilager.
Dette enorme beløb, der svarer til prisen for 10 nye kernekraftværker, viser at hverken batterier eller pumped storage vil være realistisk for Tyskland og naturligvis heller ikke i Danmark.

Med Arnie Gundersen som kilde angiver modstandere mod kernekraft (no2nuclearpower) at Telsas store batterier kan lagre energi for
ca. 2 ¢/kWh Her er det “brugsomkostninger” – ikke investering.
Disse 2 ¢/kWh svarer til en tiendedel af ovenstående.

Dette giver måske et indtryk af debattens kvalitet.

Afsides liggende bebyggelser, fx i Australien, kan med fordel blive uafhængige af nettet.
Privatøkonomisk kan solcelle-ejere med fordel gemme lidt ”hjemmelavet” afgiftsfri energi.
Samfundsøkonomisk kan det blive en alvorlig udfordring for ”nettet”, der skal opretholde en stabil forsyning.

Hvis man frigør sig fra den planøkonomi, der styrer el-markedet og udruller et ”Smart Grit”, ville en del problemer være løst.
Dette kræver naturligvis at den frie prisfastsættelse omfatter ALLE – Ikke bare forbrugere men også ”Private Producenter”, som fx vindmøller og solceller, der i realiteten ”lever på tilskud”.

Lige meget hvad, så er der lang vej tilbage inden batterier kan indgå i en egentlig energilagring.
Kun Norge har tilstrækkeligt kapacitet i deres vandmagasiner til at udjævne årsvariationer.

Efter kraftig vind i begyndelsen af januar 2015 har der, i Danmark, atter været ryster fremme om selv at bruge den kraft der, i korte perioder, bliver solgt til negativ pris.
Udover at ønske bedre muligheder for eksport, drejer forslagene sig mest om varmepumper eller varmepatroner, der tilknyttes det eksisterende fjernvarmenet.
Det meste af tiden vil sådanne varmepumper naturligvis stå ’sådan bare som stand by’, og foreløbigt er der ikke fundet et forsøg på en økonomisk analyse.

.Backup i Fremtiden .Forsyningssikkerhed

Ovenstående data er relevante for det nuværende europæiske system.
Det må imidlertid erindres at man i Europa knapt nok er nået til begyndelsen af det, der normalt kaldes ’Den Grønne Omstilling’.
Som omtalt tidligere vil omkostninger til backup og net-stabilitet for sol og vind være stigende med større markedsandel.
Således fortaber det sig i det uvisse hvordan det vil gå for Danmark, og specielt for Tyskland, når/hvis man vil realisere ønsket om at forsyne samfundet med energi til både kraft og varme – I Tyskland hovedsageligt baseret på solenergi og kun 20 % brug af fossile brændsler eller kernekraft, der kan fås fra Frankrig.

Danmark er i den specielt gunstige situation at vi er et lille land med gode naboer, der foreløbigt har givet os mulighed for at købe den nødvendige backup – noget der har været til gavn, specielt for Norge.
Som allerede omtalt planlægges nye forbindelser fra Norge til England og Tyskland.
For det dansk norske samarbejde er det en betydelig gevinst at om vinteren, når der er mindre vand i Norge er der mere vind i Danmark.
For Tyskland, der satser på solenergi, vil det naturligvis være modsat.

Der har længe været tale om at betale kraftværker for at ’stå til rådighed’ eller at have aftaler med enkelte store forbrugere om at den kan være ’afbrydelige’.

I Danmark har det været nævnt i El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men man har endnu ikke haft en egentlig diskussion om dette.
I januar 2015 har DONG været ude med tanken om ’stand by værker’.
I Tyskland har man luftet muligheden for at have afbrydelige forbrugere og garanteret backup.

Man er endog begyndt at nævne det uartige ord “forsyningssikkerhed”, og der er tilsyneladende nogle, der overvejer den fremtidige danske situation.

I England har man taget skridtet fuldt ud og har i januar 2015 afsluttet en udbuds-runde hvorved der skaffes garanteret backup-kapacitet på 49 GW – Hen imod halvdelen af det totale behov for elektricitet.
Resultatet (The Clearing Price) blev: 24 €/kW/år.

Tyskland har over 15 gange flere indbyggere end i Danmark.
I betragtning af at der foreløbigt mest satses på energi fra solceller, vil det sandsynligvis være umuligt at nå frem til målene uden at give køb på forudsætningen om at 80 % af energien i 2050 skal være VE uden brug af kernekraft – måske udover det der importeres fra Frankrig.
Foreløbigt går det den forkerte vej med stigende priser og øget udledning af drivhusgasser.

Der er over 500 millioner indbyggere i ”EU-28”.
I 2012 var den samlede produktion af elektricitet over 3 millioner GWh, med et gennemsnit på 57 TWh/uge
Fordelingen mellem energikilder for 2012 kan findes her og det kan ses at bidraget fra lokalt produceret biobrændsel har været næsten ikke eksisterende.
Træflis i EnglandI 2013 importerede Danmark to millioner ton .træpiller, men verdensmarkedet vil umuligt kunne levere det nødvendige hvis resten af Europa skulle følge op på det samme.
Greenpeace har allerede været fremme og har kritiseret rovdrift på skov, ikke bare i Tyskland.
Selv om brug af træpiller per definition er “grønt” rejses der tvivl om hvorvidt det bare er et blufnummer, der fremmer korruption.

De ambitiøse forudsætninger om fossilfri varme, kan kun anslås.
Der skal naturligvis tages højde for værst tænkelige situation, der i hvert fald må siges at være svag vind i to vinteruger.

.Europæisk Samarbejde

Når der tales om Europas samarbejde, må det erindres at der er tale om endog meget store energimængder.

Fra politisk hold tales der ofte om at man ’sådan bare’ skal forbinde Europa med et stærkt net af højspændingsforbindelser for således at udjævne lokale forskelle, mest i vindkraft.
Som det fremgår af nedenstående, vil det desværre aldrig blive andet end en meget dyr dråbe i havet.

  • Det er naturligvis således at effekten fra solenergi stort set vil være sammenfaldende i hele Europa.
    I vinterhalvåret vil Tyskland, der som omtalt satser på PV (solenergi), således møde meget store udfordringer for at opnå det ønskede mål om at udfase både kernekraft og fossil energi.
  • Ligeledes kan i hvert fald den nord-europæiske vind bedst beskrives som stort set synkroniseret, således at når der et god vind et sted gælder det for det meste af det europæiske kontinent.
  • De nødvendige kabler eller højspændingsledninger er bestemt ikke billige.
    Skagerrak 4 kostede godt € 400 millioner for 700 MW Jylland-Norge.
    Det eneste andet eksempel, hvor jeg har fundet data er for kabler, er ved Storebælt (2005), hvor overslagspriserne varierede mellem € 130 millioner for en 400 MW forbindelse til lid over det dobbelte for en 1200 MW forbindelse. Her er det tilsyneladende ’alt inklusive’.
  • I Tyskland har der været en begyndende folkelig modstand mod anlæg af nye højspændingsforbindelser, der mest skal forbinde vindkraft fra nord til industri i syd.
  • Som allerede nævnt, er der overvejelser både i Tyskland og i Skotland om at lægge kabler for at udnytte den norske vandkraft som backup for den ustabile energi fra sol og vind.
    Kapaciteten af vandmagasiner i Norge er angivet til 84 TWh, der hovedsageligt dækker årsvariationen i Norge. I sammenligning har Sverige og specielt Findland kun lille kapacitet, der udnyttes lokalt og således ikke kan stå til rådighed for andre.
    Det bliver op til andre at vurdere konsekvensen af denne situation.

.Dansk Slingrekurs

Da man i Danmark endnu glædede sig over de nye oliefund i Nordsøen og måske troede at det kunne dække alle fremtidige behov for energi.
Og før man var blevet opmærksom på de lurende klimaproblemer, frasagde man sig fremtidig brug af kernekraft. Godt nok med tilføjelsen ”Under de givne forudsætninger”.
Efter en ihærdig og meget dygtig kampagne fra ’de grønne’ blev denne tilføjelse ’sådan bare’ glemt.

I mellemtiden blev Danmark det førende land med hensyn til udvikling, eksport og brug af vindkraft under mottoet:
– – – – Hvad skal væk? Barsebäck!
– – – – Hvad skal ind? Sol og Vind!
MEN
Samtidigt er borgerne blevet pålagt de store omkostninger furbundet med det, der optimistisk kaldes Den Store Grønne Omstilling.
Diskussionen går frem og tilbage, men det vil være nemt at se hvorledes det efterhånden har udviklet sig til at blive mere ’permanent’ end en ’omstilling’.

I korthed har den seneste udvikling været følgende:

  • I 2014 meddeler ministeriet at strøm fra vindmøller på land er den billigste form for elektricitet.
    Godt nok forbigås at kernekraft fra Sverige er billigere og at der sammenlignes med ny-opførte kulkraftværker.
  • Da det blev klart at det vil være udenfor mulighedernes grænser at skaffe plads til den nødvendige kapacitet på land – Selv hvis man lader hånt om hensyn til alvorlige støjgener.
    Ja så forklares at prisen på vind fra havvindmøller er faldende. Som beskrevet tidligere, er det modsatte tilfældet.

Et af resultaterne kan ses i denne ’bandbulle’ fra foreningen Frie Elforbrugere, der 2015-01-19 skriver:

Den mirakuløse minister.
Denne radikale energiminister Rasmus Helveg Petersen har tilsyneladende nogle overnaturlige evner.
Før han blev minister, bekendtgjorde han, at Danmark ikke havde brug for industrivirksomheder som Aalborg Portland.
Heldigvis fortsatte Aalborg Portland uanfægtet sit dygtige arbejde, mens det er gået op for enkelte radikale, at et Danmark uden fremstillingsvirksomhed er som en rødspætte uden gæller.
Som næsten nyudnævnt minister var han inviteret til at bese den netop indviede havmøllepark Rødsand II.
Skønt man sejlede i tæt tåge kunne ministeren senere berette, at han kunne se alle møllerne i parken.
Da det endelig gik op for ministeren, at den af os påpegede EU-dom er en tikkende bombe under den danske statsstøtte til vindmøller, fremsatte han den løsning, at man blot kunne give den samme støtte til de udenlandske producenter, som eksporterer deres energi til Danmark.
Den kendsgerning, at en sådan løsning teknisk set er en fuldkommen umulighed, anfægtede ikke ministeren.
Som bekendt kan man ikke afgøre, om strømmen fra en producent i nettet bliver brugt i hjemlandet eller om alt eller blot en del af den bliver eksporteret.
Den senere udtænkte mirakelplan fra ministeren er hans forslag om at nedlægge alle fossilbaserede kraftværker mod til gengæld opsætning af 1560 vindmøller med en højde på 220 m.
Adspurgt om det var regeringens politik, svarer han i en kæk og sædvanlig nedladende tone: “Nej, det var da hans egen (geniale) politik”.
Den svada fik da også direktøren i Dansk Energi til at ryste på hovedet.
På det senere har ministeren udtalt sig pralende om, at vindmøllerne på et bestemt gunstigt tidspunkt havde leveret 39 % af energiforbruget i Danmark.
Hvis den udmelding var korrekt, var der godt nok sket et mirakel.
For det drejede sig om 39 % af forbruget af el-energi og ikke det totale energiforbrug.

.Slingrekurs for Kernekraft

I det man lidt overfladisk kalder ’Vesten’ har kernekraft ikke bare været inde på en skadelig slingrekurs, men også haft kraftig modstand, der måske kan skyldes et systematisk korstog mod spøgelser.
Dette har uden tvivl sat meget dybe spor i udviklingen.

  • I lange tider har Frankrig været det førende land, når det gælder udvikling og brug af kernekraft.
    For at opretholde denne position og måske også for at imødegå de tilbagevendende folkelige krav om mere sikkerhed, udviklede det statsejede franske Electricité de France, noget der skulle blive en nyskabelse: EPR, der blev lanceret som fremtidens reaktor. Generation lll.
  • Den første der skulle bygges var det meget omtalte Olkiluoto 3 i Finland.
    Desværre kunne man ikke leve op til de store forventninger.
    I stedet for blev det en økonomisk katastrofe med store forsinkelser og budgetoverskridelser.
    Uden at kende detaljer kan det gættes at projektet var for ambitiøst og ikke færdig-udarbejdet ved arbejdets begyndelse. Derudover har der været evindelige stridigheder i forbindelse med dårligt arbejde, fx ved svejsearbejde udført af forskellige underentreprenører.
    En babylonisk sprogforvirring har heller ikke hjulpet.
  • Seneste optimistiske udmelding er at den vil være “on-line” i 2018.
  • Denne katastrofale (ambitiøse) beslutning om den nye EPR har medført meget store tab, således at Areva formodentligt vil ændre strategi og gå tilbage til det der oprindeligt var det oprindelige kerneområde.
    Måske kan man skyde skylden på for meget af ”Se, nu skal vi vise at vi kan” og derigennem manglende standardisering.
  • På trods af dette er to andre under opførelse i Kina, her uden væsentlige problemer.
  • Derudover er en tilsvarende reaktor under opførelse i Frankrig og to andre i England.
    Disse to sidste vil blive dyre og bliver ofte fremhævet i forbindelse med kritik af kernekraft.
    Den aftalte pris (strike price) vil blive 126 €/MWh i en 35 års ’tarifperiode’.
    Dette bliver holdt op imod den generelle elektricitetspris på 66 €/MWh (whole-sale)
    Nærlæsning af kilden viser at strike price for forskellige andre former for ’grøn energi’ er endnu højere og at energimarkedet tilsyneladende er skævvredet. I hvert fald er der planlagt to flere, også i England.
  • En tilhænger af kernekraft vil naturligvis nævne følgende:
    – Der har været et evindeligt/urimeligt krav om “mere sikkerhed”.
    – Tilsyneladende er der for mange nye og uprøvede detaljer.
    – Sammen med Østrig har Greenpeace anlagt sag (ved EU
    domstolen) og erklæret at de “vil gøre alt for at det kan blive så
    dyrt og forsinket som muligt”.
    – Mulige investorer har været bange for at blive behandlet som i
    Tyskland.
    Men lige meget hvad, så er prisen (10.600 €/kW) så høj at tilhængere af atomkraft siger: “No to Pro-Nuclear at Any Price.”
  • I Finland har man taget konsekvensen af dette:
    Man har brudt den politiske koalition med ’de grønne’ og planlagt, foreløbigt en ny reaktor af kendt russisk design, med delvis russisk finansiering og formentligt en fornuftig pris.
  • I mellemtiden har man, specielt i Kina og Korea, fortsat med at udvikle kendt design. Generation ll.
    Korea eksporterer foreløbigt fire enheder (i alt 5,6 GW) til UEA for USD 20 Billion. 2700 €/kW
  • Omtrent samtidigt med at man i Danmark glæder sig over at nye vindmøller på Horns Rev lll vil levere energi for 103 €/MWh, så ønskes det fra otte andre lande at EU skal tillade at kernekraft kan få tilskud på linje med den traditionelle VE

Tyskland har med al tydelighed været inde på en slingrekurs.
Det kan kun gisnes om de politiske motiver, men noget tyder på at de regerende partier på flere tidspunkter har haft brug for nogle ’grønne stemmer’.
Det foreløbige resultat er imidlertid langt fra at være grønt.
Meget tyder på at Tyskland ødelægger klimaet for at redde det.

Tidligere var tysk kernekraft og billig energi en del af ’det tyske vidunder’.
I perioden efter den tyske genforening og åbningen til de tidligere russisk dominerede lande, blev det tilsyneladende ’et godt politisk emne’ at lukke for kernekraft, noget der tog fart efter katastrofen ved Fukushima.

  • I Europa, der på en måde blev dirigeret fra Tyskland, er der således lukket for 15.600 MW kernekraft, der kunne have været gavnlig i dag. De fleste af disse kraftværker var velfungerede, medens det for nogle ville have været nødvendigt med en opgradering.Strip-Mining in DE
  • Til gengæld bliver der nu opført 11.800 MW nye kulfyrede kraftværker, der for en stor del benytter brunkul, noget der har medført forøget udledning af drivhusgasser sammen med andre miljøskader som følge af den nødvendige strip-mining. Dette har ødelagt hele landsbysamfund.
  • For at opnå dette er der brugt enorme summer på sol og vind. Stadigvæk uden at kunne garantere en stabil forsyning.
  • Sammenlagt har man øget udledningen af drivhusgasser og anden forurening med over det dobbelte af Danmarks udledning.

For en der er bekymret for klodens klima og samtidigt ønsker energi, der ikke kun er billig og stabil, er dette ikke just opmuntrende.

En konsekvens af alt dette kan nemt blive at det gamle Europa, og til en hvis grad USA, vil blive overhalet af “de andre”, der er ved at udvikle deres industri og har meget ambitiøse programmer for konstruktion af ny kernekraft. Mest tydeligt ses dette for Kina og Korea.

.Dobbelt Standard

Hvis formålet er at undgå en klimakatastrofe vil det være nødvendigt at sige ”Alle mand til pumperne” og medtage kernekraft som værende ’grøn’ og ’vedvarende’ på linje med sol og vind.
Her er der langt igen, specielt i Danmark.

Selv om kilden World Nuclear af mange vil blive betegnet som tvivlsom cireres følgende:

Recycling materials from decommissioned nuclear facilities is constrained by the level of radioactivity in them. This is also true for materials from elsewhere, such as gas plants, but the levels specified can be very different. For example, scrap steel from gas plants may be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg (the exemption level). This level however is one thousand times higher than the clearance level for recycled material (both steel and concrete) from the nuclear industry, where anything above 500 Bq/kg may not be cleared from regulatory control for recycling. – – – – Norway and Holland are the only countries with consistent standards.

Dette, og mere om de fortvivlende mange, næsten modstridende, oplysninger om stråling, kan findes på http://wp.me/p1RKWc-ec

.Klimarapporter

På et tidligere tidspunkt har jeg studeret fire af de mange klimarapporter, der foreligger.
Desværre har jeg intet sted fundet bare antydning af et svar på det, der må betragtes som det brændende spørgsmål:

  • Hvordan tænker man sig at lave et fremtidigt energisystem for at kunne nå de forjættede mål om at Danmark, i år 2050, skal forsynes med fossilfri energi – til både kraft og varme og helst også til transport ?

Jeg spørger ikke ”Hvordan det vil blive”
Men kun ”Hvordan det kan være muligt”.

Det skulle dog være muligt for Ministeriet, at give et kvalificeret overslag over følgende:
– Hvor mange MW skal være til rådighed en kold vinterdag?
– Hvor meget kan produceres fra ’Dansk biomasse’ og affald?
– Hvor meget biomasse skal importeres?
– Hvor stor kapacitet (MW) skal være tilgængelig på danske vindmøller?
– Oplysning om konstaterede arealbehov for vindmøller (MW/km^2)
– En vurdering af kapacitet for vindmøller på land og deres placering.
– Et søkort der viser mulig placering af de nødvendige havvindmøller.
– Beregning af nødvendig backup fra udland. Baseret på kendte data.
– Naturligvis omkostninger – fordelt på ’omstilling’ og
’vedligehold/fornyelse’.
– Hvor meget taber energi.net på at eksportere overskudsstrøm til lav pris
og købe tilbage når der er behov.
– Hvor meget koster det per år?

The Energie Collective anslår en milliard € per år – stigende.
En anden kilde giver et mere moderat skøn for år 2013: Man kan beregne ca. 50 millioner € per år. Også det vil være stigende med højere andel af vindkraft.

Dette og nok mere kan, og bør, udarbejdes som et interaktivt regneark, hvor brugere kan indføre egne indgangsværdier og øjeblikkeligt se konsekvenserne.
(Noget sådant er ikke mere besværligt end at jeg, der ikke er programmør, har lavet noget tilsvarende for et, desværre opgivet, projekt for forældreløse børn i Tanzania.)

I håb om at få hjælp fra eventuelle læsere må jeg erkende at jeg ikke har fundet de fleste af de rapporter, der tidligere var tilgængelige på nettet.

En senere rapport har været udsat for hård kritik. Jeg citerer:
Idas indlæg er dog en frygtelig omgang feel good, og politisk korrekte floskler, og i øvrigt totalt blottet for konkredt forslag. Det kan derfor udelukkende betegnes som pladder, noget en 9 klasse kunne lire af i en skole opgave.

Måske er dette grunden til at to oprindelige link ikke mere er tilgængelige på nettet:
http://ida.dk/News/Dagsordener/Klima/Documents/IDA%20-%20Klima%20Hovedrapport%20DK.pdf og http://energy.plan.aau.dk/IDAClimatePlan-files/BVMathiesen_IDAs_Klimaplan_2050_Baggrundsrapport.pdf

  • Rapport fra Rambøll er et af de få steder, hvor jeg har fundet omtale af forsyningssikkerhed.
    Denne udfordring affærdiges med en sidebemærkning om at man ’sådan bare’ skal have nogle flere kabler til Norge.
  • Februar 2015 har tænketanken CEOPS givet en vurdering af omkostningerne forbundet med at være fossilfri – til både kraft og varme og uden brug af kernekraft.
    Resultatet, 100 milliarder kroner per år, har naturligvis mødt megen kritik.

Efter at have læst dette, og set de mange flotte billeder af glade mennesker og græssende køer – naturligvis med snurrende vindmøller som baggrund.
Ja så forstårs det måske bedre at man kan blive ateist af at høre præstens prædiken – både bogstaveligt og overført.

Måske kan det endda give tilgivelse for ovenstående.
Dog næppe nedenstående.
Sol og Vind bliver sure på KK

.Mit .Håb

I håb om at mine oplysninger vil blive enten modsagt eller genbrugt
er jeg jeres utålmodigt ventende
Thorkil Søe
thorkilsoee@gmail.com

Ved .Korsvejen

Der var engang et kongerige, der godt nok The Crossroadhavde en dronning.
Alle de fine mænd og kvinder i landet tænkte kun på et:
”Vi skal være verdens bedste land med forureningsfri energi”.
Nogle ihærdige mennesker, og efterhånden også andre, de forstod hvorledes de havde fundet frem til det helt rigtige.
De blev ved med at forklare at hvis man
bare bare – – – – –
Ja så ville alt blive så grønt og så godt.

Disse dygtige profeter, de lukkede sig inde som en sluttet skare og skrev mange lange forklaringer, med mange tal, om deres drømmesyn sammen med fine hensigtserklæringer og flot illustrerede hjemmesider.
Og alle, der ikke kunne forstå disse geniale tanker, de skulle ikke have lov til at føre sig frem i den offentlige debat.

Naturligvis er sådanne drømmesyn ikke gratis. De mange skiftende regeringer, de ville jo ikke stå frem som uegnede til deres høje embede, så de støttede med store bidrag, som gik til mange glorværdige projekter.

Nu en dag, det var vist kort efter nytår, skulle en ny stor handlingsplan fremlægges, og derfor var alle de kloge mennesker mødt frem for at vise hvordan de forstod det hele og hvordan alt snart skulle blive Åh så godt, så godt, så godt.

Disse mange mennesker, de klappede og råbte Hurra Hura. For det skal man jo gøre.
Indtil en gammel afdanket ingeniør, der måtte støtte sig til sine stokke, spurgte: ”Hvad med pris og forsyningssikkerhed?”
Først blev der tavshed. Men så var der en ung mand, der sagde – nej han næsten råbte – ”Hvad koster det?”.

Først blev der stilhed, men så – – –
Langsomt, meget langsomt, begyndte folk at synge – først meget stille.

– – – – – Hvem har lavet alt det der?
– – – – – Det skal vi betale
– – – – – Har man råd til det?

Til sidst var der en lille pige – måske var hun ikke helt så lille – hun spurgte spagfærdigt om noget, der var meget uartigt.
Dette kan naturligvis ikke siges højt i det pæne selskab – det kan kun hviskes: A***kraft.

Men andre begyndte at sige at man da ikke kunne komme nu og sådan sige at vi har taget fejl i 40 år – ”Det er jo længe før jeg blev født.”
Det var dog svært at høre for nu var alt blevet et stort virvar, stole og borde blev lavet til pejsebrænde og computere skulle genstartes.

Men den kloge mand, han blev ved med at tale om bæredygtighed og læse højt af de mange tal, som han nok ikke engang selv forstod.
De gode tilhørere, de kunne ikke mere høre hvad der blev sagt, men skulle alligevel gerne vise hvor dygtige man var, så de fortsatte med at nikke og klappe.

Selv dette pejsebrænde kan blive til træpiller – fint bæredygtigt genbrug.
Det var begyndt at blive koldt.

Danmark viser vej

Storken skal UDDDKlik på det lille billede for at se
hvordan Danmark arbejder sig fremad mod det store mål.

Iriga Dam Kongo.jpgKina Dam three gortgesThree Gorges Dam Turbine<img class="alignnone size-full wp-image-6262" src="https://thorkilsoee.files.wordpress.com/2016/02/mere-kk-mindre-forurening.png&quot; alt="Mere KK mindre forurening" width="600" height="263" /