englandEnglish
translation

Skønmaleri af KK Dette indlæg i debatten vil naturligvis blive opfattet som et forsøg på ”greenwash” af atomkraft.
I realiteten er det mere et forsøg på at afvaske noget af det mudder, der igennem tiderne er kastet på denne energikilde.
Måske skyldes min frustration at det vrimler med mere eller mindre selvbestaltede eksperter, der skriver om atomkraft, ofte uden megen hensyntagen til anerkendte og let tilgængelige fakta.

I det følgende har jeg prøvet at støtte mine oplysninger fra hvad der er tilgængeligt på Internettet og fra pålidelige kilder.

Emnet Kernekraft, der er den korrekte betegnelse for det der ofte betegnes Atomkraft, viser sig hurtigt at være meget omfattende og omgærdet med mange misforståelser, der ofte skyldes manglende eller direkte forkert “information”.
Derfor er der i det følgende indføjet en del henvisninger, der kan læses ved at gå ind på det, der er markeret med gult.

Som det kan ses har jeg i vid udstrækning støttet mig til organisationen Ren Energi Oplysning der, i modsætning til mange andre, besidder kompetencen, om end ikke mediernes bevågenhed.

Desværre findes mange andre kilder, hvor manglende faktuelle oplysninger erstattes af dygtig manipulation med kvarte sandheder. Sådanne kilder har det ikke været muligt at tillægge megen værdi.

Hvad med sikkerheden? Der har været 3 kerne-nedsmeltninger.

Lad os se på disse 3 tilfælde og vurdere konsekvenserne for hvert enkelt.

Reaktoren på Three Mile Island (1979)

Reaktoren var en såkaldt letvandsreaktor af et relativ tidligt design. Den var som en naturlig ting beskyttet af en reaktorindeslutning.
Sådan en reaktorindeslutning, der normalt er en ca. 2 meter tyk armeret betonskal, er sidste værn mod udslip af radioaktivt affald.

Her viste den sig at bestå sin prøve således at personer indenfor en radius af 15 km fra reaktoren blev udsat for en gennemsnitlig dosis af 8 millirem (0,08 mSv).
Højeste målte dosis var 100 millirem (1 mSv).
Dette skal ses i sammenhæng med den naturlige baggrundsstråling som vi alle udsættes for er omkring 200 millirem (2-3 mSv) per år.

Sådan en kernenedsmeltning kan under ingen omstændigheder udvikle sig til bare noget i retning af en ” atombombeeksplosion”, der kræver både højt beriget uran og en meget speciel “tændsats”.
Alligevel varede det ikke længe før halvdelen af den amerikanske befolkning var blevet overbevist om at sådan en fare havde været overhængende.
Landscap
En mindre skare af journalister, der måske havde afventet nogle rædselsberetninger, måtte således gå skuffede hjem.

Tjernobyl Katastrofen (1986)

Ulykken på Tjernobyl i Ukraine rystede verden, og fik megen omtale i medierne.

Kort efter ulykken kunne man høre i fjernsynet at der var 1000 dræbte og at man på satellitfoto kunne man se ligene på gaderne og døde dyr på markerne.
Det blev tilføjet at det ikke kunne afvises, at tallene ville blive højere.

Et kik i Politikens Lægebog eller Wikipedia ville have vist at selv om man får en dødelig dosis af stråling så varer det nogen tid inden man får symptomer og således ikke bare bliver liggende for at dø på gaden.

Tilsyneladende var der ikke behov for at dementere og det er stadigvæk uklart hvordan denne, desværre ikke enestående, oplysning blev plantet i medierne.

Ved selve katastrofen var der kun 5 døde, der altså ikke lå døde på gaderne.
Senere døde 26 flere, mest redningsarbejdere, der døde af brandsår og stråling samt 9 fra kræft i skjoldbruskkirtlen.

Naturligvis var der meget lidt information om hvorfor det kunne gå så galt og der var mange årsager.

  • Reaktortypen (RBMK) er fysisk ustabil og vil, i modsætning til ”vestlige reaktorer”, ikke automatisk regulere driften hvis belastningen bliver for høj eller for lav.
    (Næsten som hvis en bil, uden bremser, er parkeret på toppen af en bakke.)

Denne reaktortype findes kun i det tidligere Sovjetunionen.
Den er specielt egnet til fremstilling af den
plutoniumisotop, der kan bruges til atombomber og blev på et meget tidligt tidspunkt ladt ude af betragtning ved overvejelser om kernekraft i andre lande.

Chernobyl

  • På trods af ihærdige påstande, var denne reaktor ikke beskyttet af en egentlig (vestlig) reaktorindeslutning.
  • Det var muligt for operatørerne at slå forskellige automatiske sikkerhedssystemer fra og således ”lege med reaktoren”.
  • Ulykken var i forbindelse med et forsøg, der angiveligt blev gennemtrumfet af den politisk ansvarlige.

Katastrofen ville formodentligt være undgået hvis bare en af disse tre, helt elementære sikkerhedsforanstaltninger, havde været på plads.

I stedet for at dementere oplysningen om de 1000 døde, skiftede den offentlige debat til andre rædselsberetninger, mest om følgerne af stråling. Således blev der kort efter ulykken ”konstateret” et stærkt forhøjet niveau af forskellige former for kræft.
Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med at kræft fra stråling, såvel som fra rygning og asbest, ikke kan konstateres før efter en ”venteperiode”
(latensperiode) på mellem 5 og 20 år, dog mindre for leukemi eller kræft i skjoldbruskkirtlen.

Også dette kan ses i Politikens Lægebog.

Kildernes troværdighed kan således drages i tvivl.

Det har senere været fremført, at både mennesker og dyr fødes med forfærdelige skavanker.
Dette, som så meget andet, bygger på ren
fantasi.
Naturligvis fremkommer der uhyrlige påstande.
Måske nås rekorden med en
”oplysning” om 1.000.000 dødsfald (allerede) og 7.000.000 fremtidige.

Lidt mere kan ses på en anden post.

Der har været andre, men ikke helt så alvorlige, ulykker ved forskning og ved militære anlæg for atombomber i Sovjetunionen.
Disse ulykker prøvede regeringen dengang at dysse ned.

MENKulokraft
Lige meget hvordan det vendes og drejes var selv denne meget alvorlige ulykke intet i sammenligning med den forurening fra fossile brændsler, vi stiltiende accepterer.
Udover drivhusgasser udledes anden forurening i form af uran og thorium, der op-koncentreres, mest i asken men også i røgen.

Fukushima (11 marts 2011)

Fukushima Tsunami Et jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte området omkring Fukushima ved Japans østkyst.
Selve tsunamien krævede tæt ved 20.000 dødsofre.

Men selv om de tre dødsofre på kernekraft-værket ikke var som følge af ioniserende stråling, kom det snart til at dominere det meste af debatten i de offentlige medier.

Der blev naturligvis uddelt jordtabletter og iværksat store evakueringer, der af “politiske grunde” blev opretholdt længe efter at det ikke mere var berettiget.
Ikke af saglige grunde men for at imødekomme den udbredte frygt for en ikke eksisterende fare.

Her må det naturligvis forstås at selvbestaltede miljøforkæmpere hurtigt fik oppisket en stemning af næsten ubegrænset frygt og at politikere vil risikere deres politiske fremtid hvis de ikke viser handlekraft eller hvis de kan beskyldes for at udsætte befolkningen for farer.
For at være på den sikre side blev grænseværdien for bestråling således sat til en millisievert/år.
Mindre end halvdelen af hvad vi alle modtager fra naturlige kilder.

Støvmasker BørnNoget godt kom der dog ud af frygten: For at undgå radioaktivt støv var der en udbredt brug af støvmasker, der sparede mange for skader fra det asbeststøv, der blev hvirvlet op fra sammenstyrtede bygninger.

Det er nemt at være bagklog og tale om at man skulle have bygget en helt anderledes kraftig mur til beskyttelse af reaktorerne.
Eller bygget dem højere oppe på land og lidt længere væk fra havet og således have haft noget højere udgifter til kølevand.

Man kunne også have haft et mere sikkert kølesystem eller lyttet til anbefalinger om at lave et filter, som det der bl.a. fandtes ved Barsebäck. Endeligt var det uansvarligt at vente for længe med at køle med saltvand.

Fukushima Fier in the OILMEN
Når formålet er at skabe frygt og sensation, ja så vil hensigten tilsyneladende hellige midlerne.
Danmarks Radio kunne ikke finde noget der var tilstrækkeligt rædselsfulgt til at vise fra selve kraftværket.
I stedet vistes en røgsøjle fra et brændende olieraffinaderi.
Således kan alle forstå det ønskede budskab om faren for radioaktiv forurening.

Alligevel er det svært at se hvorledes denne lidenskabelige propaganda og de oplagte fejl på kraftværket skulle begrunde den igangværende, næsten panikagtige, diskussion om kernekraft i Europa, hvor der ikke er risiko for en tsunami.

Fukushima GreenpeaceSenere udmeldinger om enorm forurening af oceanet fra lækkede tanke er vildt overdrevne. Sandsynligvis direkte falskneri.

Men lige meget hvad, så er det oplagt bedrageri, når unavngivne kilder viser dette billede og foregøgler omfattende forurening af oceanet..

Værst Tænkelige Katastrofe

Modstandere mod kernekraft taler ofte om ’den værst tænkelige katastrofe’ med store mængder af radioaktivt udslip. Oversvømmelse

Selv om dette har meget lidt hold i virkeligheden, så må det ses i øjnene at verden arbejder sig hen mod det der vil blive den værst tænkelige katastrofe:

Den lurede klimakatastrofe der, ifølge de fleste sagkyndige, kunne været undgået eller mindsket hvis man i tide var gået hårdt ind for kernekraft.

Affaldsproblemet

I mange hede diskussioner rejses spørgsmålet ”Hvad med affaldsproblemet?”

Her er det nærliggende at fremhæve at det egentlige affaldsproblem er udledningen af drivhusgasser, fra især kul, olie og naturgas, og at det derfor er bydende nødvendigt at gå over til brug af kernekraft.

På trods af ihærdige påstande er sikker deponering af radioaktivt affald ikke noget problem.
KK affald Sverige
Således blev den svenske affaldsordning godkendt i 1979 som en betingelse for at starte de sidste 6 reaktorer.
I betragtning af den lange lagringstid på kraftværket og udviklingen hen imod genbrug i stedet for deponering har man naturligvis ikke låst sig fast på endelige detaljer.

Diskussionen vedrørende radioaktivt affald er i de sidste år blevet afkoblet fra de faktiske forhold og det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som ”affaldsproblemet”.
I modsætning til megen anden affalds-håndtering behandles den lille mængde affald fra civil kernekraft 100 % forsvarligt – Både ved genbrug og ved deponering.

isar2_reaktor De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand.
De tre første år på selve kraftværket (6) indenfor den to meter tykke reaktorindeslutning.

Derefter på et mellemlager, i op til 30 år.
Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er “kølet af”.
Atomer med relativt kort
halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.Opbevares under vand

Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem op af vandet og ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø af akut strålesyge.

Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden.
Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.

I skarp kontrast til affaldshåndtering i forbindelse med civil brug af kernekraft har der til tider været en megen lemfældig behandling af affald på militære anlæg.
Dette var mest udbredt i det gamle Sovjet men fandt også sted i England (Sellafield) og i USA.
På trods af mange (bevidste?) misforståelser, har dette naturligvis intet at gøre med kernekraft til civilt brug.

Den naturlige konklusion af dette er at:
Affaldsproblemet er ikke noget problem.
Og dog:
Affaldsproblemet er de drivhusgasser vi belaster atmosfæren med fordi vi ikke gik hårdt ind for kernekraft.

Halveringstiden
En almindelig misforståelse er at jo længere halveringstiden er for et radioaktivt materiale, jo farligere er det.
Det er rigtigt, at det vil vedblive med at stråle i meget lang tid.
Men det betyder samtidigt at strålingen vil blive spredt over en tilsvarende lang tid.

Således er det bedrageri når der, igen og igen, tales om at et stof vil være højradioaktivt i lang tid.
Enten er det højradioaktivt eller det kan være radioaktivt i lang tid.
Men ikke begge dele.

For eksempel har den almindelige isotop af grundstoffet thorium en halveringstid på 14 milliarder år.
Dette er omtrent lige så lang tid som universet har eksisteret, siden det startede i
the Big Bang, også for ca. 14 milliarder år siden.
Dette betyder i realiteten, at Thorium ikke kan regnes som radioaktivt, det benyttes endog til afskærmning mod ioniserende stråling.

Derudover kan det nævnes at den meget omtalte plutonium-isotop, der kan benyttes i atomreaktorer og til atomvåben, har en halveringstid på 24.110 år, således at strålingen spredes over en meget lang tid og derfor ikke er særlig farlig sådan lige ”her og nu”.

Til gengæld har det radioaktive jod-131 et kort, men hektisk forløb og er således en alvorlig fare “nu og her”, men ikke på langt sigt.
Heldigvis kan en hurtig indsats med jodtabletter næsten eliminere risikoen.
Desuden kan kræft i skjoldbruskkirtlen behandles med godt resultat.

Hvordan måles virkningerne af ioniserende stråling?

Efterhånden som vor viden har udviklet sig har man gennem tiderne benyttet mange forskellige enheder for styrken af ioniserende stråling.

Dette har medført mange misforståelser og bliver naturligvis dygtigt benyttet af såkaldt grønne organisationer, der tilsyneladende ønsker at gøre alt der berører radioaktivitet til en alvorlig risiko.

STRÅLING ENHEDER

Sievert Sv er den nu anerkendte enhed for strålingens biologiske virkning.
1 Sv = 1 J/kg, korrigeret for strålingens biologiske virkning.
MilliSivert mSv er en tusindedel sievert og er en mere anvendelig enhed.
Selv om det vist nok er det samme, lyder 200 millioner pSv mere afskrækkende end 0,2 mSv.
Bananen unit
Som en kuriositet kan nævnes at 1 banana unit er den radioaktive belastning, en person optager ved at spise
en banan.

En mere illustrativ enhed ville være ”En Cigaret Enhed”, der så skulle være den stråling, der har samme skadelige virkning som rygning af en cigaret.

Mere kan ses på en anden post: Radon and more.

Hvor meget kan man tåle?

Ingen kan med fuld sikkerhed vide hvorledes den menneskelige organisme påvirkes af små doser af ioniserende stråling.
Der er imidlertid et rimelig godt kendskab til den skadelige virkning af store doser.

For at være på den sikre side antager man at “Lige meget hvor lidt, så er det skadeligt”. (LNT)

Selv om det efter alt at dømme, er urimeligt meget på den sikre side, benyttes denne forudsætning i det følgende såvel som ved næsten al anden beregning af skader fra ioniserende stråling.

Når man prøver at vurdere biologisk virkning af ioniserende stråling skal der skelnes mellem jævnt fordelt påvirkning og enkeltstående påvirkninger.

Jævnt fordelt påvirkning
5 mSv per år vil medføre en 0,01 % øget risiko for cancer.
Dette kan naturligvis ikke måles, da den ”naturlige” risiko for at en person udvikler cancer af andre grunde er ca. 30 %.

Grænseværdier for ioniserende stråling på tyske kernekraftværker er siden 1988 nedsat fra 22 mSv per år til 2 mSv per år.

Naturlig baggrundsstråling, som vi alle udsættes for gennem hele livet, er normalt 2 mSv per år.
Fra anden side angives at det ikke er skadeligt, hvis man belastes med 1000 mSv/år – jævnt fordelt.

Enkeltstående påvirkning:
Det forudsættes normalt at 10 mSv vil bevirke en 0,2 % forøgelse af risikoen for fosterskader.
Dette er udover den ”naturlige” risiko, der er på ca
. 8 %
Der har aldrig blevet konstateret personskader ved stråling mindre end 100 mSv.
3000 mSv vil bevirke at omkring 50 % af de bestrålede vil dø.
De overlevende vil have en gennemsnitlig livslængde tre år mindre end normalbefolkningen.

Mere på en anden post: Radiation Sicknes

Efter atombombeangrebene i Japan er der rapporteret mange tilfælde af ”kronisk strålesyge”.
Dette savner imidlertid ethvert holdepunkt i den medicinske virkelighed.

Til gengæld findes meget pålidelige kilder, der rapporterer at personer, udsat for strålings-doser under 500 mSv ikke havde kortere levetid end normalbefolkningen.
(500 mSv som enkeltstående påvirkning vil medføre svage symptomer på akut strålesyge og er mere end 100 gange det, der normalt tillades.)
Personer, der kun lige overlevede den akutte strålesyge, (3000 mSv) havde derimod en gennemsnitlig levelængde, der var 2,6 år mindre end normalbefolkningen.

Bortset fra eventuelle skader fra forbrændinger og en meget lille øget risiko for kræft vil personer, der udsættes for kraftig stråling, enten dø eller komme sig efter nogen (lang ?) tid.

I modsætning til al forventning og mange rædselsberetninger, blev der ikke konstateret øget antal arveligt betingede skader blandt børn der blev født af overlevende.

Oversigt
En grundig vurdering af eksisterende erfaringer er givet af World Nuclar og af UNSCEAR

Baggrundsstråling

Natural Radiation EULige meget hvor man befinder sig, på eller over jorden, så er alt og alle udsat for en baggrundsstråling.
Under normale forhold er denne stråling ca.
2 mSv per år.

Der er imidlertid tale om meget store lokale variationer.
I Europa lever store befolkningsgrupper med en naturlig stråling, der er ti gange det, der defineres som farligt i Japan.

Laveste baggrundsstråling findes nær ækvator og langt fra land.

Højeste rapporterede niveau af naturlig stråling findes i området omkring Ramsar i Pakistan.
Denne stråling er på nogle steder 200 gange større end den naturlige baggrundsstråling andre steder.
Dette er således langt over hvad man tillader for arbejdere på kernekraftværker.

Der har imidlertid ikke været rapporteret dårligt helbred eller andre skadevirkninger hos den befolkning, der har levet i området for generationer.
Dette gav oprindeligt anledning til udtrykket “Ramsar Paradokset”.

Andre lokaliteter fremviser lignende forhold og den stadig brugte forudsætning om ”lige meget hvor lidt, så er det skadeligt” kan naturligvis drages i tvivl som værende for pessimistisk, tilsyneladende alt for meget på den sikre side.

Der tales endog om Radiataion Hormesis. Taipai Cancer
Hvis tilgængelige oplysninger står til troende vil moderat påvirkning med ioniserende stråling have en gavnlig indflydelse, næsten som en vaccination mod kræft.
Dette har naturligvis bevirket en livlig debat for og imod.

Et forsøg på et kritisk resume kan findes her.

Frygten for stråling er bestemt ikke ubegrundet.
Men i det meste af den offentlige debat er den vildt overdrevet.

Alternativ energi

Først skal vi afvikle kulkraftHvad er Alternativ energi?
Det eneste vi kan blive enige om er at det skal være et alternativ til den nuværende hensynsløse afbrænding af kul og udledning af drivhusgasser.
Selv om kernekraft er det naturlige alternativ til brug af fossile brændsler, virker det som om udtrykket “alternativ energi” kun henviser til vind, sol og vandkraft.
Natlurligvis også til biobrændsel, geotermisk energi, energi fra tidevand. og endog energi fra havets bølger.
Sol og vind kaldes ofte for vedvarende energi.
Dette er imidlertid en sandhed med store modifikationer.
Det moderne samfund kan ikke fungere med en energikilde, der er afhængig af naturen luner.

Sol og vind vil således kræve meget store og uhyre kostbare systemer til oplagring af energien eller forurenende og kostbare almindelige kraftværker til den nødvendige back up.

Med den trods alt ringe andel af vindkraft i Danmark, står vi i den heldige situation at vi – i hvert fald foreløbigt – kan få tilstrækkelig hjælp fra Norge og Sverige.
Men hvis sol og vind, som planlagt, skal være hovedhjørnestenen i det danske og specielt i det tyske forsyningssystem, vil det være helt udenfor mulighedernes grænser at finde den nødvendige back up.

Udtrykket vedvarende energi benyttes ofte om både vindkraft og solenergi.
Man må dog konstatere at den bitre sandhed er at det endnu ikke er lykkedes at finde en energiform, der er mere
ustabil end netop vindkraft.
Der tales ofte om at man “sådan bare” skal forbinde Europas lande med et kraftigt net af højspændingsledninger.
Da den nord-europæiske vindkraft stort set er synkroniseret er dette, som så meget andet, både dyrt og næsten uden virkning.

For lande med egnede naturforhold, er vandkraft en god vedvarende energikilde.
Lande med kontrolleret vandkraft kan endog variere el-produktionen fra disse værker og således kompensere for svingninger i forbrug og anden forsyning. Fx vindkraft.

……………………………………………… Billedet viser en af flere turbiner.
Three Gorges Dam TurbineDen store dæmning i Kina Three Gorges Dam har været udsat for megen kritik.
Den enorme kapacitet
(22 millioner kW, svarende til 15 moderne kernekraftværker)
blegner alligevel i sammenligning med det totale behov for elektricitet i Kina.

Foreløbigt er der kun begrænset kritik af et endnu større projekt:
The Inga Dam
i Kongo.

Biobrændsel og træpiller lyder tiltrækkende; men vil enten være en dråbe i havet eller beslaglægge enorme arealer, der ellers ville være landbrugsjord eller skov.
Dette har allerede medført alvorlige stigninger på priser for fødevarer.

Andre energikilder kan foreløbigt lades ude af betragtning.

Det må dog ikke glemmes, at solenergi og geotermisk energi måske med fordel kan supplere andre energikilder; men nok mest til opvarmning.

Fusionsenergi

FusionsenergiMange og meget kostbare forsøg udføres i håb om at kunne udnytte Fusions-energi, der er solens energikilde.
I bedste fald har det meget lange udsigter før det når et stadium, hvor det kan tilfredsstille både økonomi og den højt besungne sikkerhed.

Normalt forbigås det, at med den tilsyneladende foretrukne proces vil reaktoren efter brug blive stærkt radioaktiv.

Naturligvis bliver udgifter til disse forsøg ofte medregnet når det ønskes at vise at kernekraft er urimeligt dyr.

Det kan således argumenteres, at for Danmark, såvel som for mange andre lande, vil den eneste realistiske alternative energi være energi, baseret på kernekraft.

Omkostninger og offentlig støtte

Det er tilsyneladende umuligt at trænge igennem og få pålidelige oplysninger om priser på energikilder.
Næsten alle aktører har tilsyneladende ”glemt” noget.

Debatten vrimler med påstande om offentlig støtte til ”de andre” medens det forties at man selv får indirekte støtte, for eksempel i form af fastsatte priser på egen produktion.
Eller som ved et ønske om at al benzin skal indeholde mindst 15 % bioetanol.

Sverige har en misundelsesværdig blanding af vandkraft og kernekraft og følgelig meget lave elektricitetspriser.
Frankrig har ca. 70 % dækning med kernekraft og tilsvarende lave priser.
Og, naturligvis også, mindre udledning af drivhusgasser.

Hvis man vil trænge igennem al tågesløret og samtidigt spare samfundet for store udgifter, vil en farbar vej sikkert være at indføre variable Spotpriser på elektricitet.
Her, naturligvis både forbrug og produktion.

På den måde vil prisen på elektricitet fra sol og vind komme frem i lyset og det nuværende ugennemsigtige og indviklede system af tilskud blive vurderet med kendte og ærlige forudsætninger.
Der tales meget om fordelene og der har været skrevet lange og formentligt grundige artikler om emnet.
Men der er ikke fundet dybdegående forslag, der er nået meget længere end til et ”Se hvor dygtige vi er. – Se vi er i gang”.

Det kan dog næppe skjules at i lande som Sverige og Frankrig, hvor kernekraft har fået lov til at arbejde i fred, produceres elektricitet for under halvdelen af det der betales for den danske vindmøllestrøm.

I foråret 2017 ser man hvorledes pris på ny kernekraft ikke kan finde et naturligt leje.

Lagring af Energi

Der er utallige forslag om ”bare at gøre dit og dat” for at gemme el-energi fra perioder med blæst til brug ved senere perioder med vindstille, men endnu er ingen metode blot tilnærmelsesvis økonomisk acceptabel.

gasvaerkrefoto2Det er muligt at producere hydrogen når elektriciteten er billig, for senere at bruge det til at lave ny elektricitet.
Men ingen har oplyst om omkostningerne, både for anlæg og ved en meget lav virkningsgrad.
Sikkerhedsmæksigt vil lagring af hydrogen være problematisk.

Hvad skal vi så gøre?

De fleste af os er enige om at vi skal reducere udledningen af drivhusgasser.
Uenigheden starter når man skal finde ud af hvad man så skal gøre.

Så snart talen kommer på kernekraft møder man ofte en mur af krav om mere sikkerhed.
Næsten som manden der, for at være sikker, bruger både livrem og seler og derudover holder hænderne i bukselommerne men alligevel ønsker mere sikkerhed.

På hjemmesiden for REO fremhæver tilhængere af kernekraft at
”Ingen mennesker nogensinde er kommet til skade ved udslip fra vestlige A-kraftværker.
Hverken ved driften af værkerne eller ved opbevaringen af det radioaktive affald.”

Og
”Efter mere end 15.000 drifts-år på vestlige A-kraftværker har der ikke været skader på mennesker”.

Dette kan bedst ses i sammenhæng med at olie- og kulkraft dræber millioner af mennesker hvert år.
Over 2.000 i kulminerne og langt flere pga.
luftvejs-sygdomme.

I sandhedens interesse må det siges at der, så vidt vides, har været rapporteret tilfælde af strålesyge pga. radon blandt arbejdere i dårligt ventilerede uranminer.
Dette må igen ses i sammenhæng med de uhyggeligt mange dødsfald i forbindelse med kulminer.

Drabsforsøg på politiPå hjemmesider for Greenpeace er der fundet mange beretninger om demonstrationer mod kernekraft. Flere af disse kan bedst beskrives som uskyldige, men strengt taget ulovlige drengestreger.
Desværre kan massedemonstrationer udarte, endog til drabsforsøg på politi.

Derudover findes mange tvivlsomme rædselsberetninger, der oftest er så vagt formulerede at det er svært at påpege faktuelle fejl.
Udover en fejlagtig sammenblanding af kernekraft og atombomber, er der ikke fundet faktuelle oplysninger om vestlige kernekraftværker og om grunden til den megen modstand.

På trods af gentagne udmeldinger om at Danmark skal blive ”et CO2-frit land år 2050”, har hverken Greenpeace eller andre givet en blot nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af et muligt fremtidigt dansk energisystem, der tilfredsstiller de mange hensigtserklæringer.
Her savnes specielt faktuelle oplysninger om pris og forsyningssikkerhed.

Organisationen REO, der ikke har samme resurser som andre, har beregnet at planen for 2020 er mulig, men vil blive dyr.
Naturligvis er alt muligt hvis man er villig til at betale og det gælder også for en dansk energiforsyning i 2050 uden brug af fossilt brændsel og uden brug af kernekraft.

Ved opslag på akraft.dk findes en meget dybtgående oversigt over kernekraftens udvikling udenfor Danmark.
Samme sted findes en vurdering af mediernes til tider meget ensidige behandling af emnet.

På internettet findes desværre mange andre sider der vidner om manglende forståelse af de fysiske forhold, krydret med dygtig manipulation og med kvarte sandheder.

Men man kan ikke bare blive ved med at sige nej.
Klodens
klima tåler næppe den fortsatte udledning af drivhusgasser.

Skaderne ved at frasige sig kernekraft vil i det lange løb langt overveje de eventuelle skader ved en ansvarlig brug af kernekraft.

Kaliningrad

Måske kan Danmark få glæde af ’en lille kattelem’, der forhåbentligt kan tilfredsstille de modstridende politiske og folkelige interesser:

I den russiske enklave Kaliningrad opføres nye kernekraftværker med henblik på eksport af elektricitet.
Det er langt nok væk til ikke at ’være i vor baghave’ men ikke længere væk end at energien kan overføres til en rimelig pris.

Det var nok værd at overveje om Danmark skulle få en andel inden det bliver for sent.

Thorium

Thorium Tilsyneladende har man overset en anden mulighed, der vil indebære færre af de, mest indbildte, faremomenter der er ved de nu anvendte reaktorer, der er baseret på uran.

Under udviklingen af atombomben, blev Uran valgt som materiale, fordi det var egnet til militært brug.
Da man derefter begyndte at planlægge fredelig brug af kernekraft, fortsatte man naturligt hvor man allerede havde en del brugbar viden.

Men således har man tilsyneladende glemt en anden bedre, billigere og specielt endnu sikrere, vej til fredelig udnyttelse af kernekraft.

Efter lang tids pause er thorium atter kommet frem i lyset og der arbejdes intenst på at klarlægge og løse de mange nye udfordringer.

Utallige artikler i medierne og internettet giver lange forklaringer og fremhæver de enorme fordele hvorimod der er få indvendinger, der mest går på de mange og langvarige forsøg, der vil blive nødvendige. Naturligvis ser man også de sædvanlige protester, der vidner om manglende evne eller vilje til at kommunikere de faktiske forhold.
(Typisk er at manglende data erstattes med ulogisk brug af enheder.)

Det er umuligt at gå i detaljer, men lidt mere kan findes på dette link: Thorium.

Der er gode forekomster af Thorium i Grønland og i Norge og det er fristende at sige at vi i Danmark skulle gå forud, frigøre os for den kollektive angstneurose, og blive et foregangsland for billig og forureningsfri energi, der ikke afhænger af skiftende vind og sol.

Hvis vi således er i stand til at tænke og handle klart, ja så vil elektricitet senere blive så billig at man kan komme tættere på et fossilfrit enerisystem og, som i Sverige, bruge elektricitet til almindelig opvarmning, naturligvis ved anvendelse af varmepumper.

Hvis, hvis, hvis. Ja hvis: Så vil Danmark kunne opfylde det meste af målet om at blive et såkaldt CO2 frit land.

Hvis ikke, ja så vil Danmark for lang tid fremover komme til at døje med verdens måske højeste elektricitetspriser, sammen med en nagende dårlig samvittighed over vores stigende udslip af CO2

  • Hvorfor bruger vi så megen energi på at søge vore egne fordomme bekræftet – og, om nødvendigt, manipulere med virkeligheden, når den forekommer genstridig?
  • Hvorfor bliver saglige oplysninger ofte mødt med et ”de lyver”?
  • Hvorfor er vi stadigvæk så bange for en seriøs debat om kernekraft?

Venlig hilsen
Thorkil Søe

Efterskrift

Ovenstående blog har været forelagt Greenpeace med ønske om kommentarer og/eller rettelser af fejl.
Af grunde, bedst kendt hos Greenpeace, er der ikke modtaget oplysninger om faktuelle fejl.

Hvis du, min ukendte læser, skulle finde sådanne fejl beder jeg om hjælp til at rette disse fejl.
Hvis du skulle ønske flere detaljer eller andet vil jeg naturligvis prøve at hjælpe.

Skriv til thorkilsoee@gmail.com

Hvis du skulle ønske at vide mere om den danske udvikling og afvikling af kernekraft, kan jeg anbefale følgende bog:
Niels Bohr må vende sig i sin grav Om fornægtelsen af kernekraften.
Af Thomas Grønlund Nielsen. Pris: 100 kr.
Derudover nævnes at World Nuclear har en meget vidtgående beskrivelse af mange af de aspekter der er forbundet med kernekraft.

I forbindelse med søgning på nettet og andre steder, er jeg blevet optaget af andre meget specielle emner, der er relateret til debatten om kernekraft:

  • Om de tabubelagte erfaringer der viser at moderat påvirkning med ioniserende stråling bevirker en stærkt reduceret risiko for at udvikle kræft.
    Se: http://wp.me/s1RKWc-386
  • Om at der, på trods af utallige rædselsberetninger i medierne, ikke er fundet flere genetisk betingede skader blandt børn født efter at forældrene havde været udsat for endog meget høje doser af ioniserende stråling.
    Se: http://wp.me/p1RKWc-7S
  • Om Radon, ‘Cigaret Enhed’ og om de myter der er fremkommet om forurening af oceanet som følge af katastrofen ved Fukushima.
    Se: http://wp.me/p1RKWc-ec
  • Noget af en bandbulle mod Greenpeace, der har vildledt verden om virkningerne af ioniserende stråling, har gjort brug af ulødig “videnskab” og ikke har accepteret udfordringer, når deres “oplysninger” har været vildt forkerte.
    Se: http://wp.me/p1RKWc-p2
  • Et fortvivlet forsøg på at vurdere den Europæiske energisituation.
    Se: http://wp.me/p1RKWc-af
  • Og naturligvis en mere dybtgående vurdering af ulykkerne ved Tjernobyl og ved Fukushima.

Hvis du er interesseret og mener at du har forudsætningerne:
Så kan du finde noget om de fysiske fænomener ved partikel-forskningen.
http://www.chemeurope.com/en/encyclopedia/Spontaneous_fission.html
Hvis du ikke bliver træt, så kan du læse videre i dagevis.
http://www.chemeurope.com/en/encyclopedia
Her kræves væsentligt flere matematiske forudsætninger end det der fås ved de fleste højere uddannelser.</span

Advertisements